Godhedsfascismens narcissistiske essens.

Egentligt er godhedsfascisme et lidt overflødigt "nydansk" ord, da al fascisme altid har været udført med de gode intentioner forrest

Jacques dÃ,

15/01/2012

Egentligt er godhedsfascisme et lidt overflødigt "nydansk" ord, da al fascisme altid har været udført med de gode intentioner forrest. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilken opfattelse af godhed den underliggende fascistisk forpestede doktrin arbejder med og denne er i høj grad bestemt af hvad "det nye sorte" er i samtiden. Ja, man kunne vel kalde det "det øjeblikkelige politiske modelune", men mekanismerne i systemtænkningen er altid den samme og selvberettigelsen bag krænkeriet altid lige narcissistisk afvigende.

Den nye EUropæiske fascisme er en matriark-fascisme og den er socialliberal/socialdemokratisk i sit ideologiske fundament og i dette brand af fascismen er den kulsorte narcissistiske dæmon atter tilbage i "fører"trøjen i europæisk politik i al sin selvretfærdigt krænkeberettigede enevælde; den dæmon der kan forsvare et hvilketsomhelst overgreb på borgerne med direkte reference til dæmonens egen subjektive opfattelse af det universelt gode og al virkelighedsforståelse iøvrigt. Det er helt almindeligt forekommende i socialliberal politisk selvforståelse, at man godt kan være fascist uden at være det. Man skal bare retfærdiggøre det, som de gør, så er man det ikke, uanset hvor meget man er det. De mennesker opfatter udpræget sig selv som værende SÅ rene af sind og sjæl, at de aldrig kan være fascister, så længe fascismen bare praktiseres efter deres egne idealer. Det er kun fascisme hvis andre systemtænker på samme måde, men efter idealer de ikke selv er enige i. Se bare på DF, de er "fascister", selvom de i realiteten er langt mindre fascistoide end det vi oplever udsive fra DRV's moralsk forrådnede og narcissistisk udsplattede politiske legeme.

Men den akut realitetsresistente matriark-fascisme indeholder heldigvis også kimen til sin egen undergang. Problemet er bare, at denne også vil rive alt andet med sig i faldet, når den nuværende samfundsorden går ned og den islamisk-supremacistisk patriarkalske begynder at søge opad fra gaden. Med gen-patriarkiseringen af det europæiske kontinent og turen tilbage til den religiøse middelalder qua Islams fremtidige dominans på dette - efter at demografien har gjort sit beskidte arbejde med befolkningsproportionerne - vil kvinden atter komme ned på knæ og skure gulve. Staten vil nemlig ikke kunne magte fænomenet uanset hvor mange af vore friheder overførselsflertallet afleverer i bytte for den opfattede tryghed og sikkerhed som staten altid vil påstå, at den kan garantere alle og enhver der bare ikke arbejder imod dens egne interesser.

Og hvorfor skulle den ikke-muslimske europæiske mand overhovedet træde til i de ikke-muslimske europæiske kvinders forsvar når det er de partier med klart flest kvindelige vælgere og flest kvindelige beslutningstagere der er de allermest islamiserings-ivrige og indskrænkende af frihed? Lad det da ramme dem som fortjent? Har de måske fortjent bedre? Har rødt stemmende norske kvinder der i øjeblikket voldtages i flokke af primært islamiske immigranter i Oslo fortjent bedre? Har de virkelig fortjent det privilegie, at ikke-muslimske mænd risikerer deres eget liv i deres interesse, når disse løbende krænkes af den matriark-fascistiske norske socialiststat som er suverænt ansvarlig for den boomerang af en samfundsudvikling der nu rammer dem selv og som gradvist også indsnævrer hans frihed mere og mere som en direkte virkelighedsmanifesteret konsekvens af kvindernes eget stemmeri? Næh!

Som du nok kan regne ud, mener jeg, at problemet startede med stemmeretten til kvinderne. For vi må nu konstatere, at kvinder almindeligvis gladeligt sælger deres egen, deres naboers og deres mænds frihed til en autoritær formynder der gladeligt (forsøger) at levere hvad kvinderne selv betragter som trygt og sikkert for dem selv. Frihed er nemlig synonymt med præcis det, som kvinden oftest mere end nogetsomhelst andet nærmest panisk forsøger at undgå - nemlig utryghed og uforudsigelighed i tilværelsen, risiko. Frihed ses altså almindeligvis som en negativ. For manden derimod, er frihed oftest lig med muligheder - altså, en positiv.

Det giver automatisk flertal for autoritære samfundsindretninger i et system med flertalsvælde og centraliseret magt og økonomi, da kvinderne sammen med kønsforræderiske ressourcesvage mænd (som kvinderne alligevel forsøger at undgå i selektionen!) automatisk vil ende med det demokratiske flertal og herefter er der kun ét facit - demokratur! Altså, et flok-fascistisk system hvor eneherskeren blot er distribueret ud i flertallet, istedet for at lade sig personificere i en enkeltperson som alle så kan pege bebrejdende på, når tingene engang kammer over og alt går galt. Og når det så sker, så finder befolkningen automatisk en syndebuk at eksternalisere al skyld ud på. Eksternalisering af skyld for egen fejlslagenhed er nemlig et hovedtræk i det narcissistiske væsen og derfor lærer det aldrig af egne fejl - der er nemlig ingen! Fortiden vil altid gentage sig selv når magt og menneskenatur centraliseres overdrevet, retilhjernen får frit spil med voldsmonopolet og man kan frarøve andre deres værdier for egen vindings skyld igennem centralmagten under dække af andres tilsvarende behov.

Hvem stopper et demokratisk flertal der kammer over i sin i skabs-bortgemte forkærlighed for det fascistiske for egen vindings skyld under dække af behov identificeret hos andre der tilfældigvis har nøjagtig de samme behov som een selv? (egosime-by-proxy) Der er kun en vej, og jeg mener, at denne metode - nu mere end nogensinde - er blevet en moralsk pligt. Nægt staten fri adgang til din bankkonto! Begynd at arbejde som selvstændig konsulent for en udenlandsk konsulentvirksomhed og lad så denne fakturere dine kunder for dit arbejde og fakturér så efterfølgende konsulentvirksomheden for et absolut minimalt beløb som du så kan skatteoptimere på efterfølgende. Hvad der så sker med konsulentvirksomhedens overskud på dit arbejde? Ja det er en helt anden historie!

Et centraliseret, tvangsbaseret og ydelsesmonopoliserende velfærdssamfund hvor man kan stemme sig til andre menneskers penge og gøre egen moralopfattelse til statsreligion, vil altid ende som et kollektiv-fascistisk, formynderisk og overvågningsliderligt stikkersystem, da det modtagende flertal har meget stor eksistentiel interesse i overvågning af det værdiskabende mindretals gøren og laden ned i selv de mindste detaljer. Dette må til, for at sikre statens kapitalressource til egne, fremtidige udbetalinger og derfor må man også sikre at byrden i særligt det sociale - men også i sundhedssystemet, vejer så lidt som overhovedet muligt. Intet må bringe kapaciteten for egne udbetalinger under pres og man undskylder konstant sin egen ikke-indrømmede egoisme med tilsvarende behov identificeret hos andre, imens skatter og afgifter bare stiger og stiger i takt med at beregningsgrundlaget skrumper mere og mere ind - altså, selvdestruktiv egosime-by proxy i en dødsspiral.

Men hvad sker der når den centraliserede virkelighedsdannelse er ude af trit med det faktuelt konstatérbare? Når massiv islamisering pludselig er en propagandisisk oppumpet, forløjet positiv og ikke den verdenshistorisk konstatérbare hazard enhver seriøs student af verdenshistorien ikke kan komme uden om? Hvad sker der når de indfødte kvinder dumper fødselsraten og derefter begynder at masseimportere millioner af frihedsfjendtlige, udpræget supremacistiske og rødt stemmende immigranter hertil i et desperat forsøg på at kompensere for det fald de selv er ultimativt ansvarlige for og de begynder at importere den oplyste europæiske mands naturlige fjende i et desparat forsøg på bevare deres overførsler uden selv at levere det nødvendige afkom til systemet og disse udpræget fjendtligt sindede nytilkomne istedet bliver en blytung del af forsørgerbyrden, så kapitalbasen under udbetalingerne kommer endu mere under pres og vores ytringsfrihed ryger, fordi at overførseselsflertallets statslige krænkelsesapparat ikke kan tåle at blive konfronteret med sin egen politiske fadæse og eklatante politisk-ideologiske talentløshed? Havde matriark-statens proselytter virkelig forventet, at den islamiske mand bare sådan uden videre ville komme anstigende og slave løs i den private sektor for en nation af stornassende, urimeligt forvente og snotforkælede "grissekvinder"?

Hvad vil overførselsflertallet stille op, når den private sektor er nede på størrelse med en valnød, skatten er 100% og statens årlige underskud er på en 12-1300% og den pletvise kalifatdannelse eksploderer? Låne sig ud af gældskrisen til en rente på 7+% og sætte militæret ind imod den spirende islamisk-supremacistiske opstand?

Islamkritikerne er virkelig "de nye jøder", når den zenianske matriarkfascisme støvltramper løs i gaderne engang i fremtidens Danmark - lige inden at de selv bliver voldtaget på alle mulige måder af den demografisk eksploderende, islamisk-supremacistiske patriarkalske dæmon der sardonisk storgrinende skider hul i al "uren" autoritets berettigelse, imens vi andre vender ryggen til matriarkfascisternes velfortjente skæbne!

Altså, dem af værdiskaberne der måtte være tilbage til at vende ryggen til det...

Kilde: