Jeg synes i dag er en glædens dag.. News of The World lukker..
Havde for 10 år siden, da jeg studerede, en studentikos fantasi om en dag at have tjent nok penge til at kunne købe Ekstrabladet.. for at lukke det. Rent Deja Vu. Vi brugte faktisk tid på at diskutere det temaet under større opgaveskrivninger, som en del af mange overspringshandlinger når kandidatskrivningen blev for uinspireret (fondsejerskabet gør det dog umuligt at gennemføre i forhold til Ekstrabladet).
Lukningen af News of The World efter uredelige journalistiske metoder er afsløret er for mig særdeles opløftende. Staterne, især i UK og DK, har fuldstændigt fejlet i på nogen måde at kontrollere den selfede og ekstremt samfundsskadelige journaliststand.
Journalisterne er i mine øjne næsten altid skræmmende uoplyste om de fagområder de dækker, trænet til at vælge den gode vinkling (mest sælgende/indeholdende et offer/den menneskelige vinkel) af en historie frem for at gøre et redeligt forsøg på at komme til bunds i en sag og/eller få sandheden frem. Når man taler med journalister går der ikke mange sekunder før man for altid bliver overbevist om at de til hver en tid finder historien først (og vælger vinklingen på redaktionsmødet) og dernæst søger at få citater der bekræfter historien, også selvom de informationer man bidrager med peger i en helt anden retning. Open minded research eksisterer i min optik ikke blandt dem. På NOTW har man måske brugt lidt mere avancerede metoder - teknisk set - end man forestiller sig anvendt i DK, men arbejdsformen og målsætningen er den samme blandt journalister i DK.
Problemet er at hverken privatpersoner, erhvervsfolk eller politikere har noget at stille op overfor dette. Efter folks liv og karriere er ødelagt, kan man i bedste fald gøre sig forhåbninger om at opnå en berigtigelse på 14. side nederst i hjørnet, der ses af 0,001 promille af befolkningen. Dette efter at personen/virksomheden er karaktermyrdet henover forsiderne i dagevise med historier baseret på insinuationer og hemmelige kilder (historien vinkles så alle kun kan konkludere een ting om sagen, men så vinklingen alligevel kan forsvares - omend sagen næppe vindes - i pressenævnet, når sandheden viser sig anderledes).
Hvad værre er, almindelige retsprincipper og rimelige erstatningsprincipper er sat helt ud af spillet, og ingen af de rigtige "ofre" har en medie platform hvor de har nogen chance for at slå tilbage mod journalisternes hetz eller har skyggen af chance for at få erstatning for usandheder der er bare i nærheden af den skade der forårsages. Og domstolene fungerer slet ikke på dette område.
Ricardo (tidl. landstræner) sagde det bedst da han udtrykte sin medlidenhed med journalisterne, som sælger sandheden hver dag, som en skøge sælger sin krop på gaden.
Hvem havde troet at en ultra kapitalist som Murdoch ville tage omkostningerne på sin kappe og slå sådan et dyrt, men herligt og væsentligt slag for demokrati og redelighed sådan en sommerdag i juli 2011.
Første gang i mange år føler jeg et spinkelt håb for de demokratiske systemer, der er ellers er i frit fald, med en pauvre journaliststand som den dominerende årsag til problemerne.