Som det seneste valg har vist, bliver politikerne yngre og yngre. En større og større andel af politikerne har også akademisk baggrund end tidligere, og her menes ikke ingeniører, fysikere eller andre naturvidenskabelig fag, men jurister og diverse samfundsvidenskabelige studier. Mange politikere har desuden ikke set andet end skolebænke, politiske (ungdoms)-partier og interesseorganisationer, før de starter deres folketingskarriere. Mange politikere er endog så unge, at de ikke fik færdiggjort deres universitetsstudie, inden de starter i folketinget.
Danske politikere er med andre ord en ensartet masse, præget af manglende erfaringer fra det almindelige liv. Vi har politiske ledere, som aldrig har ledet andet end den lokale afdeling af DSU eller VU. Vi har politikere der ikke har alternativer til livet som politiker, da de ikke har erfaring for andet, og derfor er nød til at blive levebrødspolitikere. Vi har politikere der vedtager regler, uden at havde set hvordan sådan nogle virker i praksis på en almindelig dansk arbejdsplads. Kan det undre at man får tossede regler fra Borgen, når dem der skal vedtage reglerne er uddannet jurister eller økonomer, med kun lille erfaring for hvordan lovgivning virker i praksis.
Vores politikere skal afspejle folket, men tror nogen at mureren, fabriksarbejderen og ingeniøren føler sig repræsenteret?
Hvordan skal den 40 årige Socialdemokratiske tømre konkurrere om opstillingkredse, hvis hans partimeldemmer allerede har brugt hele deres ungdom, på skabe netværk inden for partiet. Hvordan skal ingeniøren gøre det samme i et andet parti.
Vi har brug for en reform, der fremmer at et bredere udsnit af befolkningen, kan gøre sig i folketingspolitik. Vi har brug for at politikere er mere erfarne, når de møder op på første arbejdsdag i folketinget.
Vi har brug for at hæve valgbarhedsalderen til 35 år. Det vil fremme erfarne politikere. Det vil hæmme at folk planlægger, at starte deres politiske karriere lige som de slutter på universitetet. Det vil sikre at folk der senere i livet for smag for det politiske, har bedre muligheder for at konkurrere mod dem, som allerede i en tidlig alder valgte at blive levebrødspolitikere.