Hedegaard vs Wahid

Fart på ytringsfriheden i Ålborg Der var fart over feltet i aften på Universitetet i Ålborg, hvor Lars Hedegaard og Abdul Wahid mødtes i en fyrafte...

Slettet bruger,

25/02/2010


Fart på ytringsfriheden i Ålborg

Der var fart over feltet i aften på Universitetet i Ålborg, hvor Lars Hedegaard og Abdul Wahid mødtes i en fyraftensduel i Frit Forum. Næsten hundrede personer havde presset sig ind i lokalet. Mange fik ståpladser, men alligevel en strålende oplevelse.

Abdul Wahid lægger ud

Abdul Wahid Pedersen lagde ud med sine synspunkter, og bevægede sig fra sine elskede grænser i ytringsfrihedens besværlige (for islam) verden og endte op i noget, der kunne misforstås, som om han var til køreprøve.

Man kan ikke tillade sig at håne og spotte andre, mente han. Deri var der ikke meget nyt. Det ligger jo i islams moderne natur – om man kan kalde det det – at OIC med alle midler forsøger at begrænse ytringsfriheden i hele verden, uden at have andet i tankerne, end at stoppe islamkritikken.

Wahid gik straks i angrebsposition og talte om, at han sandelig ikke havde noget i mod, at islam blev kritiseret. Men det der foregik nu i Danmark var ren mobning! Han henvendte sig direkte til Lars Hedegaard, da han sagde, at man skulle tale pænt til hinanden, og for alt i verden ikke generalisere.

Derefter gik han over til at appellere til danskerne om at holde sig på måtten, fordi det jo havde vist sig at den der genoptrykning af Muhammedtegningerne tilbage i 2008 havde karakter af landsskadelig virksomhed! Wahid mente, at det er vigtigt, hvordan vi kommunikerer: ”Man kan altså ikke sige hvad som helst til hvem som helst på hvilket som helst tidspunkt!” Det var en sætning som vor gamle latinskolelærer kunne have ytret, når vi havde kaldt en skolekammerat for ”idiot”! Wahid burde måske forsøge at forlade koranskolen en gang imellem og besøge virkeligheden.

Han kunne også fortælle en gammel ammestuehistorie om en ”kalif” der engang var blevet irettesat af en kvinde (wow, en kvinde!), og der var ingen som tog sig særligt af det! Hvem og hvad siger den historie mest om? Ytringsfriheden eller Wahid Pedersen og islam? Så gik ”køreskolen” i gang. ”Der bør være regler om brugen af ytringsfrihed”, sagde han, ”I færdselsloven findes der regler. Nogle steder skal man sænke farten lidt på grund af forholdene, andre steder mere og i følsomme områder, da skal man bevæge sig meget langsomt, uden at jeg siger, at man skal stoppe helt! Men man skal aldrig befærde sig på en sådan måde at man volder skade!”

Jeg er sikker på at Abdul Wahid er en forsigtig bilist, og med den holdning, behøver man nok ikke at blive i garagen, bare fordi man har hørt, at imamen er ude at køre! Han pointerede da også, at man aldrig skal holde ideer og tanker tilbage, men de skal selvfølgelig ikke fremføres forkert (så de kan antages at kritisere islam- min bemærkning). Derefter fik Lars Hedegaard råt for usødet. Danmark var altså under ”siege” fra den muslimske verden, og Lars Hedegaards destabiliserende udtalelser var ikke noget, der hjalp os ud af truslen for det værste. Udtalelser som at muslimer ikke har dårlig samvittighed over at lyve (taqyia), at muslimer voldtager sine døtre, at kvinder ingen værdi har, andet end som rugemødre, samt en gammel udtalelse fra 2006 om, at der foregår en kamp om territorier, var ikke noget Wahid Pedersen kunne goutere som god tone, og han mente at når Lars Hedegaard sagde disse ting, så var det med til at skabe en dårlig stemning i og for Danmark og det skabte bestemt ikke harmoni og respekt, mente han.

Lars Hedegaards indlæg

”Ytringsfriheden har ikke som formål at skabe harmoni og respekt”, replicerede Hedegaard tørt, da det endelig blev hans tur: ”Der skal ikke være nogen færdselsregler i den frie debat. Ytringsfriheden er emnet for at skabe splittelse og ballade, og der er altid nogle, der løber tør for argumenter og bliver sure. Hvis ytringsfriheden betyder noget, så betyder det retten til sige det, folk ikke vil høre. Hvis man ikke senere havde annammet de moralske ideer og tanker, som tidligere blev anset for det rene blasfemi, så havde jorden jo stadigvæk været flad, og kongen havde altid haft ret og slaver havde været en del af hverdagen!”

Kan det siges bedre?

Hedegaard var kommet op i omdrejninger og fortsatte med at sige, at religiøse følelser aldrig nogensinde skulle kunne påberåbe sig nogen form for særbehandling, og at enhver har ret til at tro på hvad som helst, hvor som helst, og at alle andre har ret at kritisere den tro sønder og sammen! Sidenhen gik han tilbage i historien og mindede både Wahid Pedersen og de fremmødte, om det Wahid havde udtalt allerede i 1999, nemlig at han, Wahid, gik ind for stening og henrettelse af frafaldne, fordi det er ”guds ord og lov”!

”Vi havde religionsfrihed før islams tid i Danmark. Vi havde kæmpet for retten til at kritisere religion så meget vi ville, men nu er der flere fjender af ytringsfriheden end nogensinde før, der vil fratage os den ret. Først OIC og derefter EU, der ved en rammeafgørelse i 2008 har fremsat ønsker om at effektivt forbyde al religionskritik.”

Lars Hedegaard citerede Karl Marx – som Hedegaard nok kender bedre end de fleste – og som sagde, at al kritik starter som religionskritik. Hvis man derfor indfører ”færdselsregler” så bliver alt efterhånden til religionskritik og samfundet sat århundreder tilbage! Lars Hedegaard stillede spørgsmålet, hvis muslimerne kan påberåbe sig en særlig hellig status, hvor islam bliver fritaget for kritik, hvad bliver så det næste? De kristne, jøderne, politikerne alle kan finde noget, mente Lars Hedegaard. (Jeg kunne tilføje for egen regning, at vi der elsker at gå med skindtøfler burde fritages for at betale energiskat!)

Til sidst mindede Lars Hedegaard tilhørerne om, at Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat har indledt et samarbejde om at ville afskaffe både blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, kendt som 266b, idet Hedegaard mente, at blasfemiparagraffen ikke hører hjemme i et moderne samfund, og at den nu bliver brugt som en damphammer imod af blandt andet OIC. Blasfemiparagraffen er forældet og hører ikke hjemme i et frit samfund, hvor vi ikke nærer ønske om at frede tyranni i religionens navn.

Den afsluttende debat mellem Lars H og Abdul P

Hvorfor bliver nogle meldt for racisme og andre ikke, spurgte Lars Hedegaard og hentydede til Wahid Pedersens udtalelser om stening og mord på frafaldne, som han anså for at være betydeligt mere ulovligt end at kritisere islam.

Wahid Pedersen svarede dog, at han ikke selv brød sig om stening, men at det jo var islamisk! (”Jeg er ikke meget for at jøder skal udryddes, men partiet har jo bestemt det!” Hørt i Tyskland for nogle år siden.) For at fjerne fokus fra disse ubehagelige foreteelser, klagede han over, at det der foregik i dag ikke var islamkritik, men regelret mobning, og hvilke signaler det ikke sendte til eleverne i skolen! ”Hvis det er tilladt at mobbe islam, kan man jo også bare mobbe løs i skolerne”!

Hedegaard rystede på hovedet af denne bemærkning og afsluttede med en advarsel, som jeg har omskrevet til mine egne ord: ”Mord på frafaldne og stening af utro er en del af sharia. Når muslimerne bliver mange nok, har Wahid Pedersen sagt, at da vil han gerne indføre sharia i Danmark. Det er betænkeligt, at have mennesker i blandt os, der ønsker at afskaffe grundloven og indføre sharia, som er guds ukritiserbare lov!”

Eticha.dk direkte fra ”salen”!  Redigeret af Hans Erling Jensen

Kilde: