Hvis vi skal gøre op med det socialdemokratiske velfærdssamfund som sætter systemet over individet, så skal vi støtte og hjælpe en person som Helle Thorning Schmidt. Når hun i sine handlinger afskriver sig den socialdemokratiske ideologi, så skal vi ikke kritisere hende og dømme hende som hykler. Ved at kritisere hende som hykler så kritiserer vi de borgerlige handlinger, og styrker den socialdemokratiske ideologi ved at fremstille den som idealet ud fra hvilken alle handlinger skal dømmes.
Helle Thorning Schmidt har et problem med skattesystemet. På den ene side agiterer hun for en millionærskat, fordi de bredeste skuldre skal bære mest. På den anden side betaler hendes husstand meget lidt skat i Danmark i forhold til hvad den har af indtægter.
Dette er en oplagt mulighed for borgerlige vælgere og politikere, for Helle Thorning er jo ikke helt hvad hun giver sig ud for. Men hvordan bruges denne gyldne mulighed af de borgerlige? Ja man kan mildt sagt sige at den forspildes, fordi der fokuseres så ekstremt på personkonflikten.
Systemet bliver idealet
Peter Christensen fra Venstre er et rigtig godt eksempel med denne udtalelse:
”Hun har fra starten sagt, at de har talt dage for at være på den sikre side af 180-dages reglen. Det er at spekulere i ikke at betale dansk skat. Om det så er lovligt eller ej, det må Skat afgøre.”
En bruger på 180grader.dk kaldet Klamgen har skrevet:
”Set fra et borgeligt synspunkt er det meget kedeligt, at SKAT ikke fandt noget at hænge Helle op på. Hvis vi kunne have fældet hende på denne sag, havde næste valg nærmest været vundet på forhånd.
Sagen har imidlertid lært op, at en meget stor del af vælgerbefolkningen, lader sig påvirke af personsager, når de sætter deres kryds på valgdagen. Der er derfor kun ét at gøre, nemlig at sætte alle kræfter ind på at grave belastende materiale op om politikerne fra S, SF, De radikale og enhedslisten.”
En anden bruger på 180grader.dk kaldet Julius Nissen har skrevet:
”Det største problem lige nu er, at vi ikke kender facts om Skats afgørelse. "Helle er renset..." siger de, ja vis os nogle kendsgerninger/papirer på hvad det er Skat vurderer sagen ud fra... så skal vi nok afgøre om hun er renset for den tekniske del af denne sag. Den moralske sag - den KAN hun ikke renses for! Nu kender vi hendes inderste tanker om velfærdsstaten og om hvem der skal være med til at betale for dens drift. DET kan ikke trækkes tilbage.”
Og en sidste kommentar fra 180grader.dk af jacobfiil:
”Pointen var, hvad det ville (eller vil?) komme til at koste statskassen, hvis alle andre bosat i udlandet med "livsinteresser" i Danmark (og med adgang til danske velfærdsydelser for sig selv, sin ægtefælle eller sine børn), som i dag betaler skat til den danske stat, fremover - i lighed med Kinnock - kan slippe for at bidrage.”
Mit indtryk er at disse udtalelser er ret repræsentative for den generelle holdning på 180grader.dk. Man måler en socialdemokrat ud fra hendes egne holdninger og ideologi. Problemet er at når man gør det, så opstiller man også disse holdninger og ideologien som et samfundsmæssigt ideal.
Fordi man er så optaget af skandalen, så glemmer man at man er borgerlig. Man bliver i stedet fortaler for at alle skal bidrage, for at Skat skal dømme så hårdt som muligt for at få flest penge til Danmark, for at der skal opbygges rigide bureaukratiske systemer som skal følges til punkt og prikke.
Hun er jo en af os! Hun ved det bare ikke…
I stedet bør man stå side om side med Helle Thorning Schmidt. Hun blev fanget i et socialdemokratisk skattekaos, og vi borgerlige vil selvfølgelig gøre vores for at forsimple systemet så man igen selv kan forstå sin skat, og ikke er underlagt systemets autoritet.
Hun udviste gennem sine handlinger nogle borgerlige værdier. Hun ønskede frihed til at leve og arbejde hvor man vil, også selvom det ikke passer ind i måden skattesystemet er skruet sammen. Hun tog et personligt valg og ansvar som modsætning til statslig kontrol af individet.
Helle Thorning skal ikke kritiseres for ikke at leve efter hendes egne idealer. Hun skal gøres til talsmand for de borgerlige værdier hun udtrykker gennem sine handlinger.
Hvis vi som borgerlige kritiserer enhver socialdemokrat der i sine handlinger fraskriver sig den socialdemokratiske ideologi, så kritiserer vi jo det vi selv står for. I sidste ende underminerer vi vores egen position, fordi en fortsat kritik af socialdemokrater der handler borgerligt, gør os til fortalere for socialdemokrati.
Man gør sig til talsmand for at det verdensbillede de skal dømmes ud fra er det socialdemokratiske, og styrker dermed den socialdemokratiske diskurs. Det socialdemokratiske verdensbillede bliver sat op som idealet for god moral, af os borgerlige.
Hvis vi vil styrke det borgerlige Danmark skal vi fokusere på de borgerlige ideer, og dømme selv socialdemokratiske politikere ud fra det. På den måde gør man det borgerlige verdensbillede til idealet, et ideal som alle kan se at både borgerlige og socialdemokrater lever efter.
