Det politiske tyngdepunkt var langsomt ved at bevæge sig fra DKP og VS til SF og Socialdemokratiet. Men i 1987 var de nye tider ikke slået igennem endnu. Ånden fra 1968 hvilede stadig på universitetet, og den marxistiske analyse var ikke noget, man grinede ad. Heller ikke Helle Thorning-Schmidt, der uden at være medlem noget sted lå langt ude på venstrefløjen.
