Regeringens 2020-plan har fået en blandet modtagelse, og mange bruger ord som "ambitiøs" og "dristig", når de skal karakterisere indholdet. De mest positive udmeldinger kommer fra kommentatorer, der befinder sig på den borgerlige/liberale fløj, mens meldingerne er mildt sagt mere forbeholdne jo længere man bevæger sig hen over midten i det politiske spektrum.
Nu er sagen imidlertid, at papir er taknemmeligt, og der er intet der er lettere end at udarbejde ambitiøse og dristige planer - problemet er, at jo mere ambitiøs og dristig en plan bliver, des vanskeligere er den at udføre, og når dagen er omme er det alene udførelsen der er interessant.
Hvis Helle Thorning var pokerspiller, så er vi nået dertil i spillet, hvor der er få chips tilbage, og hvor den eneste mulighed der var tilbage var at gå all-in næsten - uanset hvilke kort der er på hånden. Pokerspillere ved, at det blufnummer sjældent virker - og det virker aldrig, når det er urutineret spiller der forsøger at bluffe en rutineret. Helle har allerede afsløret sig selv som den urutinerede og modspilleren er den rutinerede Lars Løkke.
Lars Løkke har allerede kaldt bluffet ved at forlange indflydelse på anvendelsen af de provenuer han skal være med til at skaffe. Helle Thorning havde satset på at Venstre ville være tvunget til at medvirke til at gennemføre, hvad der til forveksling ligner VK´s egen plan, men hun har tydeligvis forregnet sig, hvis hun havde troet, at der herefter ville være råderum til at omdisponere når ændrede præmisser forlanger det. Det strategi lykkedes hun med da det var vælgerne der skulle bluffes - præmisserne for hele valgoplægget forsvandt som bekendt som dug for solen dagen efter valgdagen. Den strategi dur ikke en gang til.
Hjælpen fra Enhevslisten skal hun heller ikke regne med, for på trods af udmeldinger om ikke at ville vælte regeringen, så kan omkostningerne blive for store - og det er de tydeligvis i 2020-planen.
For yderligere at vanskeliggøre sin hverdag har Helle Thorning så valgt at lægge yderligere et par sten i egne sko. For det første ved at invitere Sass Larsen indenfor i varmen, hvilket hun givetvis gør for at neutralisere ham, men hun overser, at han fortsat vil være en voldsom belastning for regeringen i samme øjeblik har træder ind på scenen. Der er stille om Sass Larsen lige nu, men bare vent. For det andet ved at invitere sin gamle konkurrent til formandsposten Frank Jensen tilbage i spillet, hvilket formentlig vil vise sig at være den måske største fejl af dem alle. Helle Thorning har allerede mange parti "kammerater" - herunder også fremtrædende ministerkollegaer - som gerne ser at hun snubler, og Frank Jensen vil blot være endnu en snubletråd.
