Kontakt 180Grader.dk
16

Skrevet af Hank Rearden 108 dage siden - Direkte link

Der er ellers nogle fine og garanterede brugbare uddannelser iblandt, se bare:

 

Master i etik og værdier i organisationer (AU)

Master i medborgerskab (AU)

Kandidat i socialt arbejde

Master i tværmedial kommunikation (KU)

 

Pudsigt som det kun er humaniora-uddannelser, der får anmærkninger! Læreanstalter hvor man bryster sig af, at naturen ikke er objektiv, hvor 2+2 kan være lig 5, hvis blot man virkelig føler for det. Mao. læreanstalter hvor menneskets hjerne anses for at være ubrugelig.


Skrevet af Andreas Baumann 108 dage siden - Direkte link

Master i skat (CBS)

Bachelor i almen biologi (RUC)

Kandidat i miljøbiologi (RUC)

 

Humaniora er åbenbart et videre begreb end jeg vidste. ;)

 

Når det så er sagt, så skal følgende bemærkes: ACE vægter i ret høj grad den "interne kvalitetssikring", hvilket kan betyde problemer for glimrende uddannelser med gode arbejdsmarkedsmuligheder, hvis de fx ikke har formaliseret evalueringsstrukturer. Jeg har selv været inde over en akkrediteringsproces af en humanistisk uddannelse, hvor de eneste ankepunkter var lignende formalistik.

 

Derudover skal det nok også tilføjes, at ACE Denmark selv skal evalueres nu, og derfor har en øget incitament til at give dårlige akkrediteringer for derigennem at kunne demonstrere at dette idiotiske pengespild skal fortsætte?


Skrevet af Ulrik B. Petersen 108 dage siden - Direkte link

Der er meget mere, der kunne trænge til et kritisk eftersyn end hvad der fremgår af listerne fra de forskellige universiteter. I den senere tid har der fx. været et par arbejdsløse cand. mag.'er i noget der kaldes visuel kultur. Jeg vil medgive at det er trist at have gennemført en uddannelse, hvor ens kandidateksamen ikke kan bruges. Men mon ikke hunden ligger begravet i at private arbejdsgivere, der som næsten alle på universiteterne er flasket op med at vide, er uvidende kapitalist-svin, vil støde på grund når de, med rette eller urette, får associationer til film, tv og tegneserier?

Det kan da godt være at kvaliteten af denne og andre uddannelser er i orden, men der noget, der bør vægtes højere, nemlig relevans.


Skrevet af Hank Rearden 108 dage siden - Direkte link

Præcis. Det er en skam at læse så tid og ressourcer anvendes til at putte ubrugelig viden ind i hovedet på unge mennesker.

 

Jeg er selv ingeniør og arbejder for en mellemstor keramisk producent af diesel- og væskefiltre, der sælges over hele verden. Markedet for vores produkter er 100 mia. € +.

DTU har for nogle år siden lukket deres keramiske institut ned, til stor ærgrelse for vores virksomhed. Jeg søger pt en keramisk ingeniør, til en ledende stilling, ham må jeg finde i Tyskland i stedet for, forhåbentligt har han ikke noget imod at blive rippet i skat.

Men det er rart at vide, at hvis jeg leder efter en Master i Medborgerskab eller en Master i tværmedial kommunikation, så er der rigelig ledige på det danske arbejdsløshedsmarked.


Skrevet af Louis B. Knockel 108 dage siden - Direkte link

Mere af samme slags fra Københavns Universitets hjemmeside. Jeg ved ikke, om disse er lukningstruede, men det burde de være:

 

Kandidatuddannelse i Teatervidenskab og Performance Studier

Teatret som kunstart og som samfundsfænomen, specielt i nutiden, er Teatervidenskabs omdrejningspunkt. Studiet koncentrerer sig om teatrale og performative elementer både i det traditionelle teater og i andre sammenhænge (diverse former for iscenesættelse, rollespil, scenografi). Forholdet mellem tilskuere, deltagere og begivenhed i relation til den omgivende kulturelle, sociale og historiske sammenhænge er Teatervidenskabs teoretiske tilgang.

 

Kandidat i Religionssociologi

På kandidatuddannelsen i Religionssociologi får du en større indsigt i religionssociologiens teorier og metoder og anvendelsen af dem på empirisk materiale. Du får kendskab til beslægtede fag som sociologi, socialpsykologi og antropologi, og du kommer til at arbejde med religionssociologiske problemstillinger og undersøgelser inden for forskellige emnekredse og særligt uddybede områder.

 

Master of Dance Studies

The programme combines professional artistic, ethnological/anthropological, and common cultural-anthropological approaches. Furthermore, it includes in-depth studies within a number of genres of dance.

 

Kandidat i Assyriologi

På kandidatuddannelsen i Assyriologi bliver du fortrolig med den nærorientalske kulturhistorie fra ca. 3000 f.v.t til ca. 500 f.v.t. Hovedvægten er på skriftlige kilder fra oldtidens Mesopotamien. Du kommer til at arbejde med bearbejdede og ubearbejdede skriftlige kilder på det akkadiske sprog. Du lærer hovedtrækkene af kileskriftens struktur og udvikling, og du får kendskab til sumerisk.


Skrevet af crispy 107 dage siden - Direkte link

Tror ikke du skal være bekymret for kvaliteten af den sidste uddannelse -- der kan umuligt være nogen er overvejer at tage det...


Skrevet af Andreas Baumann 107 dage siden - Direkte link

Hvad er der nu galt med et samfundsvidenskabeligt studie af religion, monsieur Knockel?


Skrevet af Louis B. Knockel 107 dage siden - Direkte link

Hr. Baumann, jeg indrømmer personligt at have studeret emnet i over 70 år, men uden at slide gulvbrædderne på Københavns Universitet, med andre ord: For egen regning.


Skrevet af Jonas H 107 dage siden - Direkte link

Hvad med:

 

Master in African Studies

Eskimologi

Græsk middelalderfilologi

Indianske sprog og kulturer

 

The list goes on and on........

 


Skrevet af Jannik Thorsen 107 dage siden - Direkte link

Ja nu du er ved det, hvorfor ikke nedlægge hele det humanistiske fakultet?

 

Og det samfundsvidenskabelige, der er der desuden en masse ubrugelig viden, det kan man lige så godt nedlægge nu man er i gang.


Skrevet af LeeKuanYew 107 dage siden - Direkte link

Så også Bachelor of Master i Koreansk fra KU.

Passer meget godt med virkeligheden. Jeg mødte nogen fra det studie.

 

De blev optaget fordi KU gerne ville udvidde antallet af studrende men de havde ikke lige hyret en lærer til de elever. Så det endte med at alle på det år droppede ud. 


Skrevet af Andreas Baumann 107 dage siden - Direkte link

Incitamenterne er helt forkert skruet sammen på universitetsområdet.

 

Jeg kan for så vidt godt være enig i, at der uddannes for mange - og for dårlige - humanistiske kandidater, men: den måde man har forsøgt at løse det på, ved at reducere basisbevillingerne samt taxametrene, virker bare ikke: man øger jo bare universiteternes incitament til at optage så mange studerende som muligt og kværne dem igennem så billigt som muligt (hvilket jo også passer godt med skiftende regeringers tåbelige målsætninger). 

 

Istedet bør man nedjustere optaget, tilråde de afviste at søge andre uddannelser og hæve bevillingerne, sådan at det antal kandidater der uddannes er ordentligt rustede med en solid faglig ballast.

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

22
85
56
9
8
3
4
3
19
2
3
54
3
45
63
13
16
9
60
17