Hvem er vi? Den radikale reformator, for hvem alene nuet og de ideologiske tanker om individets frigørelse tæller, vil svare, »jeg er globalisten, der rejser hvortil jeg vil, ubundet og altid higende efter det nye, moderne og smarte. Ubi bene, ibi patria, er mit slagord« (hvor jeg føler mig hjemme, er mit fædreland, red.) Den konservative derimod vil svare: »Jeg er mine forældres barn, som de var deres. Jeg er min ægtefælles ægtefælle og mine børns fader/moder. Min virkelighed er det givne, det reelle, historiske og fællesskabet, som ikke blot rækker tusinde år tilbage, men også peger fremad i forvisning om som generationerne før mig at kunne leve i tillid til mit land, min tro og mit folk. Hic patria, hic bene er mit slagord« (her er fædrelandet, her er godt, red.). Fædreland og historie er en pligt, ikke blot en option. Fædrelandet er ikke blot geografi, men ånd, liv, følelser og minder, der rækker ud over den enkeltes egne erindringer. Og når fædrelandet trues, kæmper vi. Vi slikker ikke med Scavenius vore undertrykkere op ad ryggen. (Morten Messerschmidt)
