For de få der læste min tidligere artikkel, hvor jeg fandt det komisk at der aldrig af vekslende regeringer blivet stillet spørgsmål til den kollosale formynderstat der har favntag i os alle, men kun koncentreres om mere eller mindre fantasifulde måder at indrive de penge der skal fodre uhyret, har jeg et ekstra spark i skridtet til de hårdt prøvede Danskere.
FORSKERSKAT.
I erkendelse af det kræver forelskelse i en af vores fantastiske good looking MKs for overhovedet at få en højt kvalificeret udlænding til at overveje DK som hjemsted for deres hjerne, har man Forskerskatten hvilket i en periode på 3 år tror jeg, betyder indkomstskatten er 25%, eller under halvdelen af normalt da det kræver en relativ høj løn at være kvalificeret.
Forskerskat er naturligvis et sononym for det praktiske navn for ordningen som "ingen udlænding ved deres fulde fem ville overhovedet skænke Danmark en tanke som arbejdssted med de skatter"
OK der er nogle få utopister som SF Dyhr'et der mener god natur og strande er nok til at tiltrække turister og arbejdere, men det grænser til naiv sindsyge selv når leveret med en alvorlig skinger stemme og nedvendt mundvig.
Forsker lyder godt, men har som med Forsyningssikkerhedsafgift intet med ordets betydning at gøre, dokumenteret ved at et væld af mennesker på forskerordningen er udenlandske fodboldsspillere - og ja du gættede det - på 3 årige kontrakter.
Dette er ligesom at spytte Danskere i ansigtet, en erkendelse af vi skam-malker (ved ikke lige om der er noget der hedder det) Danskere i en grad ingen andre vil være bekendt, og derfor laver særordninger for dem der ikke er født hjernevaskede til Staten.
Nu skal jeg jo ikke klage, fordi jeg kvalificerer mig til denne, ikke fordi jeg forsker i noget, men fordi jeg har været væk og er højt nok lønnet.
Men jeg klager fordi det er topmålet af dobbeltmoral at på den ene side erkende skatten er alt for høj til at tiltrække højt lønnet arbejdskraft, og på den anden side til stadighed at opfinde nye skatter til at udvidde en allerede altædende og omfavnende mastodont.
Da Staten bestemmer alt har man ingen indflydelse, man betaler bare til de såkaldte gratis tilbud (som Dyhret formulerede uddannelser i Debatten uden nogen modsage det, at det ikke er gratis, det koster kassen i Skat) så vores eneste mulighed er at få så meget tilbage som muligt, hvilket på fornærmende vis udvander hjælpen til de virkeligt trængende.
Jeg finder Forskerordningen personligt berigende men moralsk forkastelig, hvilket desværre ikke er ulig den idealisme der idag leder Danmark.
