Det var fremme i pressen på et tidspunkt, at Skatterådet - pga. en sag, der også handlede om skattepligt / ikke-skattepligt, men som (ved ansøgning om forhåndsgodkendelse) var blevet afgjort i mod borgerens ønsker - bad skatteministeren om en nærmere redegørelse. Den kommer vel på et tidspunkt, og kan give nogle svar.

Er der i øvrigt nogen, der har nogle link til historien om, at HTS' skatteafgørelse åbenbart også indeholdt passager om, at hun havde betalt for meget i skat (noget med et sommerhus)?

jeg stiller mig stærkt tvivlende overfor, at HTS skulle have fået nogen form for særbehandling ift. loven (ud over måske garanti for at netop hendes sag fulgte lovens bogstav til punkt og prikke - hvilket så kan efterlade mistanke om at andre sager ikke er). Men ovennævnte redegørelse kunne under alle omstændfigheder være interessant for personer i lignende situationer.

Jeg synes dog at HTS sagen rejser ét principielt spørgsmål: Er det OK, at vurderingen af, hvorvidt en person er skattepligtig til DK i år x afhænger af, om personen var skattepligtig i år x-1? Alstå: Er det OK at det er sværere at slippe ud af sin skattepligt, end det er at undgå at blive skattepligtig til DK (igen)? her tænker jeg på sådan noget som arbejdskraftens fri bevægelighed, ligebehandling, etc.?

Kære Jacob

Jeg er ikke helt enig med dig. I 2007 sagde Skatterådet, SKM2007.353.SR, at den særlige turistregel i kildeskatteloven § 7 kun kan benyttes i 2-3 år, når man har sin ægtefælle i Danmark. Da Mr. Kinnock har haft sin ægtefælle i Danmark i mere end 3 år, så kan han ifølge Skatterådet ikke påberåbe sig turistreglen. Det betyder, at blot én feriedag i Danmark sammen hustruen vil medfører fuld skattepligt til Danmark efter interne danske skatteregler.

Tankerækken hos SKAT har sikkert været derhen, at hvis Kinnock skal knaldes i skat – med den effekt, at han trækker hele Socialdemokratiet med i faldet, så skal Kinnock helt åbenbart have kørt over for rødt. Har han blot kørt over for taxa-grøn eller gult, så slipper han. Derfor har man ignoreret Skatterådets kendelse. Men at ignorere Skatterådets kendelse er ikke noget en menig medarbejder gør. Der må have været noget opbakning hertil.

Hej Jacob

Ja det er korrekt – med mindre ordningen er midlertidig. Midlertidig defineres som 2-3 år. Turistreglen er kildeskatteloven § 7.

I den pågældende sag var der tale om en person, der arbejde i Belgien, men havde sin hustru i Danmark. Spørgsmålet var om han kunne anvende turistreglen. Skatterådet svarede således.

”SKAT kan tiltræde repræsentantens bemærkninger med hensyn til indtræden af fuld skattepligt ved tilflytning. Spørgeren bliver som udgangspunkt ikke fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende. Situationen er sammenlignelig med den situation, der forelå i den nævnte kendelse fra Landsskatteretten, TfS 1992,388. Det bemærkes dog, at Landsskatteretten som begrundelse for ikke at anfægte den feriemæssige karakter af opholdene hos ægtefællen i Danmark bl.a. tillagde det vægt, at der var tale om et midlertidigt opholdsmønster, som skyldtes, at den pågældende person skulle afslutte et projekt i udlandet, inden han bosatte sig i Danmark. Dette vil ske i løbet af 2-3 år. Den tilsvarende forudsætning gælder for spørgeren, idet det er SKATs opfattelse, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, såfremt der er tale om en midlertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år. En længerevarende periode vil give opholdene en så fast karakter, at den fulde skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag.”

jep, fandt det selv. Interessant, omend det jo ikke er "danskerens" tid i DK, der lægges vægt på; men hvor længe "arrangementet" (den ugentlige frem- og tilbagependling) forventes at løbe.

Hvem ved om ikke den samme afgørelse er givet i HTS-sagen: altså, at parret har fremlagt beviser for, at der er tale om et tidsbeggrænset arrangement, hvorefter Kinnoch enten vil blive fuldt skattepligtig eller det modsatte?

Tak for aspektet

Hej Jacob

Ja du har forstået afgørelsen korrekt, men din konklusion forstår jeg ikke. Frem- og tilbagependlingen har jo i Kinnock sagen strakt sig over 3 år. Det er jo beviseligt ikke noget midlertidigt arrangement i udlandet. Det er jo ikke sådan, at Kinnock kan gå fra det ene midlertidige arrangement efter det andet, og den vej overskride 3-års-fristen. Er 3-års-fristen overskredet falder hammeren – ubetinget – og med tilbagevirkende kraft til første opholdsdag.

Mjah, men er det nu også rigtigt?

Spørsgmålet er, om han skattepligt ikke først bliver aktuel fra han får jobbet i Schweiz den 1. januar 2009 (før det er han diplomat), dvs. at de kan have gjort gældende at der er tale om en midlertidig ordning frem til 2011-12, hvor de har planlagt at...?

Før 2009 er Kinnoch diplomat i hhv Rusland og Sierra Leone, men har selvfølgelig i denne periode også besøgt familien i DK, hvilket jeg antager er, hvad du hentyder til.

Jeg aner ikke, hvordan diplomat-delen spiller ind, og om SKAT simpelthen ser bort fra den tid, som en del af "arrangementet".

jeg synes så også at skatterådets afgørelse (og SKATs) indstilling i den anden sag er lidt underlig mht. det med "fra første opholdsdag". I den sag det drejer sig om (manden med job i belgien, familie i København), REGNER de med at manden skal tilbage til DK og blive fuld skattepligtig. Mne hvad nu, hvsi det går i vasken? Hvad nu, hvis han bliver tiklbudt en forlængelse i Belgien (et nuyt job i spanien)? Kna han så ikek se sin familie mere (i DK) uden at skulle betale skat for de første tre år også. Det lyder meget mystisk?

Så spørgsmålet er i virkeligheden om man godt - modsat hvad du skriver - kan få lov til at hoppe far de ene midlertidige arrangement til det næste??

Det er vigtigt at sondre mellem de danske skatteregler og de internationale skatteregler.

De internationale skatteregler er over de nationale skatteregler, men kan kun lempe beskatningen. Om Kinnock er diplomat eller ej spiller ingen rolle i relation til interne danske skatteregler, og SKAT har jo sagt, at han ikke engang er skattepligtig efter interne danske skatteregler. Nej 3-års-reglen skal ses i forhold til ægtefællen. Hovedreglen er jo, at man bliver fuld skattepligtig til Danmark, når man har rådighed over en helårsbolig. Dvs., at hvis ens ægtefælle bosætter sig i Danmark i en helårsbolig, så er man fuld skattepligtig til Danmark. Så laver turistreglen en undtagelse, hvis man ikke tager ophold i Danmark. Men jo længere man har sin ægtefælle i Danmark jo større bliver tilknytningen til Danmark, og efter 3-år., så indtræder den ubetinget. Man kan altså max udskyde beskatningen i 3 år, når man har sin ægtefælle i Danmark.

Du skriver: "Dvs., at hvis ens ægtefælle bosætter sig i Danmark i en helårsbolig, så er man fuld skattepligtig til Danmark."

Det kan da kun være, hvis man besøger vedkommende i DK? Bliver man i udlandet, er man vel ikke skattepligtig til DK?

- men du har sikkert ret i at "ordningen" regnes fra det øjeblik ægtefællen flytter til DK

man må så blot konstatere, at noget i denne sag har gjort, at "turistreglen" (stadig) gjaldt i 2009, 2010 og 2011 (som vist var de år, SKAT udtalte sig om) - også selv om Kinnoch har haft sin ægtefælle i DK i hvert fald siden 2005.

Og endelig: i Skatterådets afgørelse henvises til en sag, hvor arrangementet kun forventedes at vare 2-3 år; ligesom der blev lagt til grund, at det arrangement, man afgav bindende svar om ligeledes kun forventedes at vare 2-3 år. Men ved du om der (ikke) senere er truffet en afgørelse, hvor de 2-3 år er blevet udvidet?

For vi er vel begge enige om, at hvis de 2-3 år blev udvidet i forbindelse med HTS' sag (og det var denne udvidelse, der afgjorde udfaldet), så skulle sagen have været forelagt Skatterådet (som principiel)!??

Nej der er ikke sket nogen udvidelse af 2-3 årsreglen.

Tværtimod er der de facto sket en forkortelse. Nu siger SKAT, at hvis man holder lang ferie i Danmark, så giver det en formodning for, at man arbejder i Danmark.

Ja golfspilleren Søren Hansen fik at vide, at han ikke kunne bruge turistreglen fordi han havde midtpunkt for livsinteresser i Danmark - højst besynderligt. Hvorfor sagde man ikke det i Kinnock sagen?

min forståelse (hæng mig ikke op på det) af forskellen mellem Søren Hansen og Kinnock er den, at det ikke var lykkedes Søren Hansen at slippe for skattepligt inden det indkomstår, han blev dømt for - mens Kinnock omvendt VAR ude af skattepligt.

Vi er jo også enige om, at den afgørelsen fra skatterådet, som du slev henviser til, var blevet afghjort anderledes, hvsi der var tale om, at personen flyttede fra Danmark til Belgien (ikke fra USA til Belgien)

Hej Jacob

Nej det er ikke korrekt. Blev frifundet for indkomstårene 2000 og 2001, hvor han blev anset for hjemmehørende i Monaco. Man mente så, at han i 2002 og fremefter havde generhvervet fuld skattepligtigt til Danmark, da han fik en kæreste i Danmark.

Det besynderlige er imidlertid, at han kun havde et sommerhus i Danmark.

Ja, det er godt nok vildt. Han burde da i så fald have været et "turisttilfælde" (hvis han altså var i DK under 3 mdr./180dage). Var det fordi, at hans arbejde ikke er i Monaco (men i hele verden)? (modsat USA-Belgien-DK-sagen)

Jo, men midtpunkt for livsinteresser bør jo ikke have betydning, jf. ovenstående afgørelse fra Skatterådet, hvor man positivt bekræfter, at turistreglen kan benyttes selvom man har centrum for livsinteresser i Danmark.

Skal lige forstå dig korrekt. Mener du, at Søren Hansen burde være ikke-skattepligtig, hvis USA-Belfgien-DK personen var ikke-skattepligtig?

Her kan vi så konstatere, at SKAT (hvis vi antager at de er konsitente) åbenbart mener, at der er en forskel, som taler til Søren Hansens disfavør.

Og da Søren Hansen helt klart har en mindre familietilknytning til DK end USA-Belgien-DK personen, må det nødvendigvis være det faktum, at sidstnævnte havde et job i Belgien (mens Søren hansen ikke havde et job i Monaco), der gjorde udfaldet (med mindre Søren Hansen opholdt sig i DK over det tilladte).

Dét kan så også være forklaringen på forskellen mellem Kinnock og Søren Hansen (ud over statsborgerskabet, som trækker Søren hansen i retning af DK og hvergen gør fra eller til i Kinnochs tilfælde).

Men vi er ude i spekulationer! Ét eller andet må jo gøre, at Kinnoch ikke er skattepligtig ;o). Det ville være interessant at vide. Og som nævnt vil den efterlyste redegørelse forhåbentlig kaste lys over sagen

Statsborgerskab er uden betydning. Se youtune videoen hvor anklageren udtaler, at det er midtpunkt for livsinteresser, der er afgørende.

Turistreglen er fuldstændig ligeglad med tilknytningen til udlandet. Det er alene ilknytningen til Danmark, der har betydning.

Men der må jo være en grund til de forskellige afgørelser i hhv. Søren Hansen sagen, USA-Belgien_Danmark sagen og så HTS sagen.

selv hvis man tror på konspirationer ift. sidstnævnte, så må noget jo forklare den forskellige afgørelse i de to øvrige sager. Hvad er dit bud på forskellen?

Inkompetance. Hverken anklager eller dommeren ved noget om skat.

Så hvis Søren Hansen sagen havde været forelagt Skatterådet?

Et andet resultat - eller i hvert fald en anden begrundelse.

Hvornår fik Helle sit sidste uberettigede fradrag (dato, måned, år)?

I forhold til forældelsesfristen, så bør fristen løbe fra den sidste gang Helle uberettiget fik et fradrag. Her tænker jeg speciet på princippet inden for strafferetten (som også kan gøres gældende i særlovene) om "fortsatte forbrydelser".

Helle har over en længere periode modtaget disse uberettigede fradrag.

- "forbrydelserne" er begået på samme måde

- rammer samme formuegode

- tidsmæssig nærhed (efter omstændighedene af forbrydelsens karakter)

= forældelsesfristen regnes efter den sidste delhandling er afsluttet. .. Så hvornår modtog Helle sit sidste uberettigede fradrag?