Denne artikel soeger at belyse nogle aspekter af definitionen af "Liberalisme" - som jeg personligt ser det. Jeg hoerer ofte folk omtale sig selv som liberale, men efter lidt tid gaar det op for mig at vedkommende ikke er liberal paa andre punkter end at ville saenke skatten. Jeg tror mange liberalister - omend de maaske er rigtige liberalister - udtrykker sig paa en saadan maade at folk (ie, ikke-liberalister) tror at det eneste den liberale taenker paa er penge til sig selv og sine. Jeg oensker at faa saa meget feedback som muligt paa hvad "jeres" definition af en liberal er. Jeg er ikke filosof (medmindre lommefilosof taeller), saa mine argumenter kan til tider vaere lidt loese - enhver kritik (ogsaa haard) er velkommen.
Min egen tankeraekke starter hos Thomas Hobbes og John Locke. Jeg tror paa at mennesker dybt nede gerne vil have lov til at leve sit liv som han vil - "everyone has a right to defend his life, health, liberty and possesions" - og at de vil goere meget for at opnaa saa godt og lykkeligt et liv som muligt. At sidestille frihed med helbred og forbrugsgoder giver for nogle ikke mening, men for liberalister giver det mening - hvad skal vi med forbrugsmuligheder hvis vi ikke kan bruge dem som man vil? Er det ikke individet selv der ved hvad der er bedst for individdet og derfor bedst kan allokere sine forbrugsmuligheder? Liberalister siger ja, mange andre siger nej. Jeg antager for nu at frihed har vaerdi i sig selv af disse grunde.
At leve i et samfund hvor man ikke maa goere lige som man vil, dvs hvor ens frihed er mindsket, giver kun mening hvis man faar noget igen. Hvis man taenker sig at der ingen samfund eksisterer har mennesket "fuldstaendig frihed" til at goere hvad han vil. Hvis alle forfoelger deres behov og proever at "tilrane" sig saa meget som muligt (hvad det saa end betyder), ender man i en tilstand af "war of all against all".
Dette leder til den sociale kontrakt teori - hvis man konstant skal beskytte sine ejendele, sin familie og sit liv mod andre "egoistiske vaesener", saa bruger man en stor del af sin tid, sin "fuldstaendige frihed" til dette. At indordne sig i et samfund kan derfor give mening: hvis du laver en aftale med naboen om at du ikke hugger hans ting og han ikke hugger dine i retur, saa kan i begge vinde fordi den tid og de ressourcer i bruger paa at bekaempe hinanden maaske er mindre end det i vinder ved kampen - og det selvom du maaske er den "staerkeste" (for at "vinde" over din nabo skal du trods alt stadig bruge en del kraefter selvom du maaske er staerkest). Dette foerer til et samfund, hvor folk opgiver frihed for at faa noget retur - enten i form af "mere frihed" fordi man ikke laengere skal bruge tid paa at beskytte sig selv eller maaske i form af flere forbrugsmuligheder (fx kan et samfund i faellesskab bygge en vandledning som ikke ville vaere mulig at bygge for de individuelle individer).
Hvis vi har indordnet sig i et samfund hvor vi er enige om ikke at stjaele fra hinanden, saa kan man spoerge "hvorfor ikke samarbejde om mere?". Dette giver da ogsaa mening - arbejdsdeling giver mening, saa hvis man i et samfund kan indrette sig saa folk laver det de er gode til vinder vi alle. Men paa et tidspunkt knaekker kurven - hvis vi opgiver mere end vi faar igen fra samfundet giver det ikke mening at vaere en del af samfundet.
Heri mener jeg at kernen i den liberalistiske tankegang ligger - liberalister vil ikke opgive mere frihed end hvad der giver mening. Liberale er derfor ikke blot ekstremister der vil afvikle staten til fuldkommenhed - vi udtrykker blot at staten nogen gange gaar for vidt i sine befoejelser. Fx er det ikke utaenkeligt at det man som arbejdende i Danmark faar igen fra samfundet ikke er helt nok i forhold til det man betaler via sin skattebillet.
Ydermere er der situationer som samfundet loeser bedre end individdet. Situationer med eksternaliteter og public goods er begge eksempler hvor samfundet faktisk kan vaere med til at forbedre situationen for ALLE indvolverede og hvor individer ikke selv ville kunne fremkomme med en loesning.
At antage at frihed er et gode fordi folk selv bedst ved hvad de vil er ikke trivielt - ligesom i public goods situationer kunne det taenkes at en stor samfundsmaskine, en "Leviathan", kunne goere dig lykkeligere end du selv kunne hvis du fik frihed. Heri ligger en stor forskel mellem liberalister og ikke-liberalister - hvor vi naesten til enhver tid oensker "decentraliserede" beslutninger mener ikke-liberale at staten boer have en stoerre rolle.
For at foere en konstruktiv liberal diskussion mener jeg derfor det er vigtigt at identificere hvilke ydelser som staten leverer bedst, og hvilke staten ikke er god til at levere.
Jeg mener staten har en rolle at spille i infrastruktur - infrastruktur betyder oeget arbejdsdeling og handel, og selvom det ikke er klart for alle individer at det giver mening at bygge vejen vil det maaske overordnet set give mening. Samfundet kan derfor komme til et udfald som individer ikke ville kunne mellem hinanden. Saa vidt jeg kan see bruges mindre end 2.5% af statsbudgettet paa infrastruktur. (se mit indlaeg "har du 12 minutter"), hvilket er mindre end der bruges paa ulandsbistand, mindre end 50% af hvad der bruges paa efterloen.
Jeg mener staten har en rolle at spille i uddannelse - igen kan effekten paa samfundet som helhed vaere stoerre end paa individet (en ingenioruddannelse leder dig til at blive mere produktiv, men den leder ogsaa andre til at blive mere produktive fordi de arbejder sammen med dig). Alligevel bruges der stort set lige saa meget paa foertidspension og efterloen som der goer paa folkeskolen, der bruges mere paa aeldrepleje end der goeres paa folkeskolen, og der bruges mere paa efterloen end der goeres paa universiteter. Man kan dog stille spoergsmaalstegn ved om staten boer vaere indvolveret i alle uddannelsestrin - at boern har brug for nogle retningslinier giver maaske mening (omend folkeskolen imo er noget af en fiasko og dermed beviser at staten boer holde sig ude her), men har man brug for det paa universitetsplan? ville det ikke give mere mening at give folk en saek penge som de saa selv kunne bruge paa uddannelse? man behoever ikke engang goere dette i form af skattelettelser, man kan goere det via "oeremaerkede" overfoersler hvis man mener at eksternaliteteerne eksisterer.
Jeg mener staten har en rolle at spille i sundhedsvaesenet. jeg mener ikke at de skal vaere indvolverede i alle dele, men som en "krise" institution mener jeg at staten's indblanding kan give mening - hvis du skal forsikre dig mod alle mulige udfald af sygdom skal du koebe en relativt stor del "tail risk insurance" - det kan argumenteres at det giver mening at poole denne sammen og lade staten haandtere de vaerste cases saasom hasteindlaeggelser, aggresiv kraeft, boernevaccinationer (som jo evt kan foere til mindre smitning i befolkningen, en eksternalitet). Det kan dog ogsaa ske at en privat institution kan klare dette lige saa godt.
Saa i bund og grund mener jeg at det for disse tre velfaerdsydelser, som for mig maaske er "kerneydelser", kan argumenteres at staten skal indblandes. Samme argumenter kunne foeres for andre dele af staten - forsvaret, arbejdsmarkedsydelser etc.
Men skal staten indblandes i hvordan man allokerer ressourcer fra ung til gammel? (pension, aeldrepleje, efterloen osv)? Skal jeg finansiere andres alderdom? Hvorfor kan folk ikke selv spare op?
Skal staten indblandes i arbejdsmarkedet? Kan folk ikke selv spare op til / forsikre sig imod de daarlige tider? Kan man ikke kraeve at folk undlader at vaere udenfor arbejdsmarkedet i lange perioder og i stedet tager et lavtloennet job indtil de kan finde et godt job igen?
I sidste ende er det en diskussion om hvorvidt man oensker at opgive frihed (og, tror jeg, forbrugsmuligheder) for at staten passer paa en i alle mulige henseender via dagpenge, efterloen, foertidspension, pension. Jeg mener personligt ikke at cirka 2/3 eller mere af statsbudgettet, som bruges paa disse "forsikringsydelser", kan retfaerdiggoeres paa nogen som helst maade ud fra rent liberale argumenter (og resten, som ovenfor, er ikke entydigt klare) - saa jeg har valgt ikke at vaere en del af samfundet.
Hvad synes i er kerneydelser? Hvis alt skulle finansieres krone for krone, hvilke ydelser ville i gerne betale for og hvilke friheder ville i gerne opgive for at faa disse fra staten?
