Hvem er egentlig mest perverse? Folk der ”tænder” på børn, eller dem der vil kriminalisere tanker og fantasier?
Udgivet for 721 dage siden i Politik
Tilføjet 20/02 18:20 til Boblere af Niels Westy Munch-Holbek
Det måtte jo komme. For nylig fremsatte socialdemokratiet et lovforslag der skal stramme eksisterende lovgivning i forhold til børneporno. Herefter skal også tegninger og computeranimationer, hvori der kun optræder fiktive personer i fiktive situationer være forbudt. Dette er reelt et forslag der kriminaliserer tanker og fantasier.
Selv om de fleste af os finder, at den slags tanker og fantasier er både absurde, ulækre og perverse, er spørgsmålet om man ikke kan sige det samme om socialdemokratiets forslag. At forslaget samtidig emmer af en komplet uvidenhed om sammenhængen mellem seksuelle overgreb på børn og pædofili, gør ikke tingene bedre. Faktum er, at langt de fleste overgreb på børn ikke begås af egentlig pædofile, men af voksne, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at få deres behov opfyldt hos andre voksne. Fællesnævneren er ikke pædofili, men at børnene er ofre for afstumpede voksne, hvoraf de fleste begår overgrebene i ”mangel på bedre”. For at være helt korrekt dækker pædofili nemlig over voksne der primært eller udelukkende ”tænder” på egentlige børn i biologisk forstand. Den mandlige hovedperson i romanen ”Lolita” er således ikke pædofil. Han er derimod det der kaldes efebofil, hvilket er en voksen der tænder på et barn i puberteten. Årsagen skal vist findes i vores såkaldte limbiske system – der er en del af reptilhjernen og har i tidligere mere primitive tider haft betydning for artens overlevelse.
Af begrundelsen til socialdemokratiets lovforslag mod tegnet og animeret børnepornografi fremgår det, at:
”Børneporno, hvad enten det består i rigtige billeder eller animerede billeder, giver krænkeren en oplevelse af, at man ikke er alene med sine fantasier, at man er en del af et fællesskab, og bekræfter en i, at det er »normalt« og i orden at se på billederne. Animerede billeder kan således være første skridt til at se på rigtig børneporno og kun sandsynligvis føre til, at den pædofile vil opsøge rigtige billeder og rigtige børn og i værste fald selv begå overgreb. For at forhindre flere overgreb på børn mener forslagsstillerne det er nødvendigt hurtigst muligt at forbyde også animeret børneporno”.
For det første er det naturligvis fuldkommen absurd at tro, at de pædofile skulle rende rundt og tro, at de er de eneste i verden med disse besynderlige lyster. Om ikke andet har de sidste par årtiers nærmest (perverse) besættelse af pædofili i dele af offentligheden sikret, at de nok er klar over, at der er flere end dem selv. Dernæst er det ganske afslørende for den forestillingsverden, de der bakker op om forslaget befinder sig i, at de opfatter den pædofile som krænker alene i kraft af hans eller hendes (jo de findes skam også) fantasier og tanker. Karen Hækkerup påstår godt nok, at socialdemokratiets forslag kommer efter ”at eksperter og interesseorganisationer i medierne har gjort opmærksom på, at animationerne i sidste ende kan føre til voldtægt”. Men mon ikke der her er tale om en ganske bred fortolkning af begrebet eksperter? I og med at vi hverken ved hvad der gør, at nogle mennesker bliver pædofile (at det skyldes at de selv er blevet udsat for seksuelle overgreb er en skrøne), eller ved hvor stor en andel af befolkningen der rent faktisk lever op til den kliniske definition af en pædofil, er det indlysende at det er umuligt at sige noget fornuftigt om i hvilket omfang det at kigge på tegninger leder frem til reelle krænkelser.
Spørgsmålet er da også hvorvidt hovedsigtet med forslaget overhovedet er at beskytte vores børn mod overgreb. Når Peter Skaarup fra dansk folkeparti, der sammen med SF bakker op om socialdemokratiets forslag udtaler, at ”tankegangen er lige syg om det er animeret eller rigtig børneporno. Derfor kan man sagtens lovgive, hvis man vurderer, at animeret børneporno bekræfter dem i deres syge tanker” så er det allerhelst de pædofiles tanker han vil forbyde. Og hvis nogen fortsat skulle være i tvivl om, hvad det i virkeligheden handler om, så er Karen Hækkerup meget klar i spyttet, når hun understreger, at ”Folk, der ser animeret børneporno, bliver fastholdt i en krænkeradfærd og ikke konfronteret med, at det er forbudt at gøre de her ting i virkeligheden. Derfor kan det lede til disse mennesker i retningen af almindelig børneporno og rigtige overgreb«. Krænkeradfærden starter altså før de overhovedet har set på en tegning eller klikket på en computeranimation.
Denne kausalitet kan vist bruges overfor stort set hvad som helst fra hård porno over computerspil til folk der falder i bananskræller på film. Forslagets logik er, at vi går ud og pløkker rigtige mennesker ned, hvis vi spiller voldelige computerspil og spænder ben for andre mennesker hvis vi har set en Gøg og Gokke film. Ja egentlig bliver der jo pludselig mening i at kræve enhver form for seksuelle associationer gjort forbudt – det kan jo lede til overgreb. Og så giver burkaen jo lige pludselig mening (i hvert fald indtil den dag hvor man med lov forbyder drengebørn).
Det kan godt være, at vi andre mener, at folk der bliver seksuelt opstemte af børnepornografiske animationer eller tegninger er højest besynderligt indrettet. Men der gør dem jo ikke til krænkere. Krænkere af hvad? Kan man krænke en tegning?
I sin klumme her på 180grader i torsdags giver Lars Hedegaard udtryk for at et forbud mod billeder og computeranimationer kan begrundes med, at den teknologiske udvikling medfører, at det er vanskeligt at skelne fiktion fra virkelighed – og det dermed kan være vanskeligt at bevise hvad der er det ene og det andet. Også her er der tale om et problem der nemt kan overføres til andre områder, der er mindst lige alvorlige. Men der er tale om et teknologisk problem der ret beset kan løses teknologisk.
I stedet for at se den teknologiske udvikling som en mulighed for at begrænse overgreb og krænkelser i den virkelige verden, nøjes Hedegaard for øvrigt alene med at problematisere. Det er ellers kun et spørgsmål om tid før alle kan få sig et virtuelt knald, der i den grad vil kunne betegnes som et drømmeknald. Skal disse muligheder så forbydes, fordi et politisk eller befolkningsflertal ikke finder dem passende? Eller fordi de ikke passer ind i deres ideal om menneskers seksualitet og kønsroller?
Reelt er det jo tåbeligt at fremhæve fremtidens muligheder for at give en oplevelse der ikke kan skelnes fra den virkelige verden som et problem, når det snarere er en mulighed for at begrænse omfanget af virkelige overgreb. Når det bliver muligt at lave computeranimationer der til forveksling ligner virkeligheden vil det jo netop kunne begrænse overgrebene på børn, hvorved den allerede eksisterende lovgivning (der eksplicit indbefatter et forbud mod visuelle fremstillinger der kan forveksles med virkeligheden) vil virke stik mod intentionen om at begrænse overgrebene på børn.
Men nu handler det nuværende lovforslag ikke om realistisk børneporno, men derimod netop eksplicit om ikke-realistiske fremstillinger. derfor er der reelt tale om en kriminalisering af andre menneskers tanker og fantasier, og uanset hvor absurd og vanvittig jeg end finder tanken om at have sex med et barn, så blegner det i forhold til konsekvenserne af den tankegang der ligger bag et sådan forslag. Den ultimative konsekvens af denne tankegang er, at demokratiet bliver til folkestemningens tyranni. For hvordan kan jeg garanteres, at det stopper her? Hvad mon man kan finde på er den næste tanke eller fantasi der skal forbydes? Og kan man forestille sig, at man en dag når teknologien er til rådighed, vil teste vores tanker og fantasier, for nu lige at sikre sig at de er gode, sunde og i overensstemmelse med flertallets?
Seksuelle overgreb på både børn og voksne er vederstyggelige – med mindre de altså alene foregår i fantasiens verden. Her er de måske nok ulækre og frastødende, men trods alt harmløse for andre. Det samme kan til gengæld ikke siges om politiske forslag der primært synes at være drevet af leflen for laveste fællesnævner, åbenlys uvidenhed og mangel på respekt for sammenhængen mellem demokrati og individets frihed – også til at have en perverteret og frastødende tankegang.
For citater se
http://www.information.dk/224815
http://politiken.dk/politik/article902997.ece
http://www.180grader.dk/Politik/de-forargede-boernevenner
Odins kommentar nedenfor tilslutter jeg mig, så yderligere er ikke nødvendigt for mig.
Tankepoliti, så langt er videnskaben ikke nået - endnu, så vidt jeg ved.
"Seksuelle overgreb på både børn og voksne er vederstyggelige – med mindre de altså alene foregår i fantasiens verden. Her er de måske nok ulækre og frastødende, men trods alt harmløse for andre."
Fantasier er lavet af det samme stof som tanker og drømme, og vi kan og skal naturligvis ikke blande os i, hvad en person tænker, drømmer og fantaserer.
Og det er korrekt, at en fantasi er harmløs, så længe den vedbliver med at være en fantasi.
Men disse fantasier er jo netop ikke harmløse for andre, når de bliver materialiseret som som nogle animerede tegninger, som alle og enhver kan se høre og forstå.
/Odin
Jeg ved som grafisk designer, at Lars Hedegaard har ret i at teknologien om få år, vil udviske forskellen mellem grafik, animation og realitet.
Din pointen om sindelagskontrol er afsporet. Det handler kun om visualitet.
Lad os dog beskytte vores børn (og os selv) mod syge menneskers fantasi, der virkeliggøres via teknologi.
Jeg bliver lidt ubehageligt til mode, ved at du tager så let på retsprincipper.
Jeg kunne kunne være bedøvende ligeglad med diverse forbud i denne genre, for de pædofile er nogle syge mennesker og deres behov ville rage mig en papand, hvis ikke det var fordi forbuddet er endnu et symptom på tidens accept af tankekontrol.
Hvis man reelt bekymrer sig om børnene bør man ikke tage så let på den snigende totalitarisme som resulterer i, at nutidens børn risikerer at vokse op i et fængsel af tanke- og handlingskontrol.
"Jeg bliver lidt ubehagelig til mode, når en blogger, bruger så meget tid og energi på at forsvare pædofiles ret til at fremstille børneporno, tegninger eller ej."
Ja, nogen gange får man den tanke, at der er en flok mennesker med pædofile tilbøjelighedder, som har slået sig ned i dette fora, og som på det groveste misbruger den liberalistiske idé til at forsvare deres sygelige interesser for pornografisk materiale, som visualiserer voksne der har seksuel omgang med børn.
Og det er kun et sundt samfund, der siger fra overfor børnepornografisk materiale, og vi skal ikke acceptere, at de pædofile forsøger at omgå loven med tegnet og computeranimeret børneporno, for hvad bliver det næste, lolita-dukker udformet som børn, CD'er med seksuelle lydkuliser, hvor de pædofile vil hævde, at børnenes stemmer og lyde er kunstigt skabt i en computer, eller det helt oplagte, pornografiske noveller, som i alle detaljer beskriver og udpensler seksuelt samkvem med børn.
/Odin
Tit følges afstandtagen fra statslig forsøg på adfærdskontrol med afstandtagen fra statsmonopolet indenfor retvæsenet (uden at have tjekket om dette også gør sig gældende for de, som her taler for animeret børneporno, men det ses i hvert fald ofte her på siden) - og så kan jeg sandt at sige ikke lade være med at tænke på hvordan det mon ville gå for sådanne 'frisindede' individer uden en beskyttende statsmagt?
Tidligere har den sociale kontrol i hvert fald været meget mere hårdfør overfor afvigere (og det er man jo, når man taler for pædofiles adgang til at få tilfredsstillet deres lyster - også selvom det udelukkende sker med udgangspunkt i et liberalt sindelag) end den er i dag.
At en pædofil får sin trang til børneporno tilfredsstillet ved at se animeret børneporno, eller ved at se den rigtige vare? (Eller værre endnu: selv bliver den der fremstiller den rigtige vare)
Det generelle i sagen er, at Orwells mareridt om tankepoliti hastigt er på vej til en realisering. Socialisterne vejrer morgenluft til deres drøm om at kontrollere og styre folks tanker. Endog DF er så forhippet på at kapre socialistiske stemmer nu, at de har overgivet sig til de samme metoder.
Det tog ikke lang tid før skræmmeeksemplerne på tankekontrol i DDR og Sovjet forsvandt før hukommelsen om det samfundsmæssige mareridt de udgjorde blegnede i vesten. I en flom af menneskekærlighed, social indignation og fredsønsker begår socialisterne deres klassiske overgreb i samfundet. De starter med noget, hvor alle er enige om at det er uhyrlig forbrydelse og banen er klar til det næste og det næste og ....
Retsprincipper må være retsprincipper.
Både den der laver det og beskuerensætter sig i en position hvor man siger/tænker "det her er det jegkunne tænke mig at gøre ved den lille dreng/pige"
Så hvis man laver en film med f.eks. et mord, så sætter både producent og beskuer sig i en position hvor man siger/tænker "det her det jeg kunne tænke mig at gøre" ... ?
Eller hvad?
Der bliver godt nok travlt for censuren!
Jeg har ikke set noget evidens for at:
”Børneporno, hvad enten det består i rigtige billeder eller animerede billeder, giver krænkeren en oplevelse af, at man ikke er alene med sine fantasier, at man er en del af et fællesskab, og bekræfter en i, at det er »normalt« og i orden at se på billederne. Animerede billeder kan således være første skridt til at se på rigtig børneporno og kun sandsynligvis føre til, at den pædofile vil opsøge rigtige billeder og rigtige børn og i værste fald selv begå overgreb."
Og tvivler på at det findes.. Det er pure spekulation og tanken om at kriminalisere sådanne tegninger bygger udelukket på moral, og sådan en skal man have lov til at have så længe man ikke pålægger andre at bestige dén hvide hest. Ikke én eneste tanke har man gjort sig om de mulige konsekvenser ved sådan et indgreb, det er blindt raseri, tænk om ens eget barn en dag tegnede en forbudt tegning? Har man overhovedet overvejet om sådanne tegninger rent faktisk afholdte visse individer fra at begribe sig fysisk på børn, som er det vi egentlig er imod? Næppe.. Gert L snakker om det civiliserede samfund - FLOT Gert, nu skal du høre, det civiliserede samfund er det samfund der handler rationelt på evidens og evner at se ud over sit eget smalsporede moralkodeks. Det er et samfund der f.eks. tillader rufferi og prostitution fordi der faktisk er folk der ønsker at leve af det, uden at det er i mangel på bedre og ikke som majoriteten TROR at de alle enten er narkomaner eller slavekvinder fra afrika.
Man kunne også forestille sig, at når teknologien er til det, at man kunne bruge realistiske simulationer i en mulig terapeutisk sammenhæng. Så ville det da være en skam at forbyde det.
Iøvrigt.. Hvordan bestemmer man alderen på en fiktiv person??
Flere artikler fra Politik
Avis: S og SF skjulte regnestykke bag ringen
Udgivet for 3 timer og 45 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 08:49 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
JP's leder om leksikon.org: Propagandisterne
Udgivet for 4 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 06:54 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: jp.dk
Uden for kategori: Halløj i godhedsindustrien
Udgivet for 2 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:29 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: jp.dk
S og SF fuskede med ring-milliarder
Udgivet for 2 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 09:08 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: ekstrabladet.dk
Statsministeren hedder Noa
Udgivet for 2 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:20 til Boblere af Morten Dreyer
Ny rapport: Offentligt ansatte arbejder for lidt
Udgivet for 1 time og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:50 til Boblere af Kim Ursin
Kilde: bt.dk
Så hårdt er livet på kontanthjælp
Udgivet for 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:51 til Boblere af LarsLarsen1
Feministernes opgør med det åbne samfund
Udgivet for 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 11:39 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Grøn afgift giver minimal miljøgevinst
Udgivet for 2 timer siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:33 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: b.dk
Telefonstorm over postkassebrev
Udgivet for 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 12:01 til Boblere af Ulrik B. Petersen
Kilde: fpn.dk
Lars Trier Mogensen: Regeringen er sin egen værste fjende
Udgivet for 1 time og 27 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 11:06 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør
Udgivet for 18 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 18:18 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: jp.dk
Groft Sagt: Græsk gidselleg
Udgivet for 13 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 22:51 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: b.dk
Ny stramning af rygeloven er det rene vanvid.
Udgivet for 13 timer og 35 minutter siden i Politik
Vindmøller og den forbudte kernekraft.
Udgivet for 23 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 12:42 til Boblere af Holger Skjerning
Landbrugsminister er ligeglad med den private ejendomsret | Fair Forbud
Udgivet for 19 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 17:16 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: fairforbud.dk
Kong Kokain
Udgivet for 15 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 20:30 til Boblere af sorenh
Kilde: tobak-jatak.dk
Radikal kovending om døds-debat
Udgivet for 16 timer og 5 minutter siden i Politik
Pensionsalderen i Sverige sættes op fra 65 til 75 år - for at finansiere indvandringen fra ikke-vestlige lande?
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 07:00 til Boblere af Winston Smith
Kilde: blogs.jp.dk
Smuk og slank på statens regning
Udgivet for 17 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 18:53 til Boblere af Mac
Kilde: ekstrabladet.dk
|
Om Niels Westy Munch-Holbek Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident for Akademiet for Fremtidsforskning Cand. Polit. Se Niels Westy Munch-Holbeks profil eller Følg Niels Westy Munch-Holbek |
Avis: S og SF skjulte regnestykke bag ringen 12/02 08:49 - 201 klik
JP's leder om leksikon.org: Propagandisterne 12/02 06:54 - 155 klik
DMI totalt til grin: 2011 var et meget varmt år! 11/02 22:33 - 134 klik
Svend Auken: Betal mine dummebøder, eller jeg smadrer dig! 11/02 23:50 - 133 klik
Juicekæde risikerer kæmperegning efter kontrolbesøg - Media | www.business.dk 11/02 10:36 - 944 klik
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør 11/02 18:18 - 467 klik
Vindmøller og den forbudte kernekraft. 11/02 12:42 - 456 klik
Skal staten begrænse rygning? - se JBO i clinch med Flemming Møller Mortensen 09/02 20:41 - 410 klik
|
|
Danmark som forgangsland Tilføjet 09/02 17:21 af Allan H. Nielsen |
|
|
Fra Hayek til de Historieløse Tilføjet 05/02 13:50 af Kasper Planeta Kepp |
|
|
Tobinskat: Den forkerte løsning på det forkerte problem Tilføjet 31/01 09:44 af Henrik Ræder Clausen |
|
|
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? Tilføjet 28/01 19:19 af Maria Holme Overgaard |
|
|
Skolens stjernestunder Tilføjet 26/01 08:37 af Lasse Birk Olesen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

