Kontakt 180Grader.dk
9

Skrevet af Bolette Pedersen 704 dage siden - Direkte link


Kære Thomas,

Du skriver

"Indvandren kommer altså ikke for at få del i velfærdsydelser, men for at arbejde sig til en højere levestandard."


Det tror jeg er helt forkert og frygteligt naivt. Faktisk kommer en del netop for at få del i disse ydelser -

og du skriver
"I fremtiden vil der mangle hænder på arbejdsmarkedet, og derfor har vi også brug for indvandrere."

Hvor i alverden ved du/I det fra. Jeg er højtuddannet og meget træt af at høre på dette, som man har sagt så længe jeg kan huske. Med både sidst i 80erne midt i 90 erne og i de sidste år har jeg søgt mange jobs, men vi er jo ofte 70 - 150 ansøgere til dem alle. Så det har været forgæves. Og mange steder foretrækker man nu bachelorer eller udenlandske medarbejdere, der ofte får lidt mindre i løn (sådan er det jo desværre ofte pga. deres tilknytning til et hjemland, hvor skatten er meget lavere. Det er ulovligt, men sker alligevel - man holder det lidt skjult og gør det på en smart måde, så det ikke opdages). Især en del grupper af akademikere er ikke i høj kurs på arbejdmarkedet. Der er ikke brug for os.

Jeg vil se det før jeg tror det, at f.eks. min arbejdskraft efterspørges - det sker næppe før jeg skal på pension om ca. 10 år. Af nød så måtte vælge at være selvstændig.

Men jeg tror vi er mange, der er trætte af at høre om mangel på arbejdskraft - det gælder i hvert tilfælde ikke højt uddannede (bortset fra lige læger og økonomer).

Hele mit arbejdsliv har jeg haft svært ved at få job - når jeg har haft det har det været pragtfuldt og jeg har fået fine anbefalinger - men det har altid været meget meget svært at skaffe sig job. Mange akademikere har det pt. enormt svært - Jeg tror ikke på, det bliver lettere de næste ti år.

MVH

Bolette P.

Skrevet af Slettet bruger 704 dage siden - Direkte link
Det der med arbejdskraftsmangelen er et mantra, som gentaget mange gange nok, bliver en Goebbelsk sandhed. Allerede i firserne burde politikerne have været indsynsfulde nok til at se, at hænder ikke behøves i det omfang, der er altid har været "rablet" (mantraet). Rationaliserede arbejdsprocesser, out-sourcing til lande med billig arbejdskraft og børnearbejde, samt disse landes egne indtog på produktionsmarkedet, har omgjort  de vestlige samfund til "maintenance" samfund. Da vi ikke i tilstrækkelig grad har kunnet gøre os uafhængige af andre landes stigende produktion og prisdumping, ligger vi nu i EU som der redt for os!

Når vi samtidig har inviteret al skens menneskelig vraggods hjem til os, ved siden af de ordentlige mennesker, der er kommet, er det klart at systemet belastes unødvendigt. Vores uvillighed til at være med at løse problemerne på pladsen, om jeg så må sige, har bare gjort sagen værre - vi har fået dem på halsen, vores egen hals, vel at mærke. Når så pengene siner, dem ser skulle have være brugt udenfor riget til at hjælpe andre, ja så stiger problemet der og den nedbrydende svikmølle er i gang.

Men det er selvfølgelig ikke noget man taler om! Thomas Frederiksens konklusioner om, hvorfor andre mennesker har søgt ly i Danmark, baserer han på "førtispensionisternes" antal blandt andre etniske grupper. Han glemmer bare lige at socialbudgettet indeholder flere poster end førtidspensioner. For eksempel ren socialhjælp, overgangsbetalinger, børnecheks og en masse andet godt - jeg skal alde være med at nævne åndssvageforsorg og specialpasning af "kusineægteskabsafkom" (alle ved jo, at det er ved at knække budgetten i storbyerne på den front, til ubelejlighed og savn for etniske danskere, med lignende problemsygdomme).

Nå ja, det var bare lige det jeg ville sige....

Skrevet af Ulrik B. Petersen 704 dage siden - Direkte link
@Bolette P.
Jeg mener at du har ret et langt stykke. Der er mange arbejdsløse akademikere og det er vanskeligt at få et ordentligt job, når man er 55+ for alle. Men du bør nok lige lægge mærke til at der er akademikere og akademikere. Fordi man har fået en universitetsuddannelse, er det ikke sikkert at den er noget bevendt i praksis. Mange vælger jo fag efter interesse, og det er da også lettere at være motiveret for at studere, hvis faget er et interessefag. Men hvad nu hvis det fag man har valgt, er brødløst eller alene sigter mod beskæftigelse i det offentlige; er det så samfundets skyld at man ikke kan få arbejde? Jeg synes at jeg kan læse ud af dit indlæg at samfundet har pligt til at skaffe dig et arbejde inden for din uddannelse, når det nu har givet dig den.

Men de der mener at der i fremtiden bliver brug for alle hænder, skylder svar på, hvordan deres optimisme begrundes. Næste alle danskere kræver mere og mere ind fra staten, og det kan kun betyde højere skatter, hvis de får deres vilje. Højere skatter modvirker ægte jobskabelse, så det er svært at se lys forude, før danskerne tager ansvar for deres egne liv.

Skrevet af NinaH 671 dage siden - Direkte link
Tusinder lever på nedsat pension
Socialrådgiveren nr. 4, 25. februar

Mange tusinde borgere må leve af en lavere pension, fordi de ikke har boet i landet i de 40 år, der kræves, for at få tilkendt en fuld pension. Det skaber stor fattigdom, fortæller socialrådgiver.

Af Birgitte Rørdam

Borgere, der har fået tilkendt folkepension eller førtidspension, og som ikke har boet i Danmark så længe, som loven kræver det, må klare sig for en nedsat pension, også kaldet en brøkpension, og det betyder, at de udsættes for en helt urimelig forskelsbehandling. Sådan lyder det fra socialrådgiver Lena Madsen, der har arbejdet på et pensionskontor de seneste 12 år.
Brøkpensionen, der blev indført i januar 1973 i forbindelse med Danmarks indtræden i EU, rammer familiesammenførte borgere, borgere med humanitær opholdstilladelse samt danskere, der har opholdt sig i udlandet i længere perioder, og således ikke har “optjent” fuld pensionsret. Reglen gælder både førtids- og folkepensionister.
For at få fuld pension skal man have boet i Danmark i 40 år. Ellers modtager man brøkpensionen som beregnes efter, hvor mange år man har boet i Danmark, fra man er 15 til 65 år. Har man for eksempel kun boet i landet i 10 år, får man en kvart pension udbetalt, og så fremdeles. Og får man tildelt førtidspension som brøkpensionist, vil der ikke blive lavet et nyt regnestykke, når man bliver 65 år og overgår til folkepension.Låst fast på et lavt beløb
- På den måde har vi en stor gruppe borgere, der får en nedsat pension, fordi de har været i landet i begrænset tid den dag, de tilkendes pension. Og det er helt urimeligt. For enten er man berettiget til pension, eller også er man ikke, og det er jo ikke billigere at leve, fordi man har boet i landet i kortere tid, siger Lena Madsen og fortsætter:
- Jeg har for eksempel en borger, som kun fik beregnet 12 bopælsår, da hun blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. Hun får så 12/40 af en fuld pension, hvilket svarer til lige godt en fjerdedel af den almindelige pension. For hende er det brutto 4.126 kroner om måneden. Havde hun fået fuld pension, ville hun have modtaget brutto 13.756 kroner.
Folk, der modtager en brøkpension, har mulighed for at søge supplerede hjælp, men kun hvis de efter en kontanthjælpsberegning vil være berettiget til et supplement. I den kommune, hvor Lena Madsen arbejder, kan rådighedsbeløbet således maksimalt suppleres op til 3.500 kroner månedligt.
I ovennævnte eksempel er borgeren ikke berettiget til et supplement, fordi hun bor sammen med sin voksne søn og derfor efter reglerne kun kan få godkendt halvdelen af sine faste udgifter.
- Problemet med de her sager er, at det er en svag gruppe, som kan have svært ved at gøre opmærksom på sig selv, og som vil være fattige resten af deres liv. Og mange af dem ser vi måske aldrig, fordi de slet ikke ved, at de kan søge et supplement, siger hun.
Fakta om brøkpensionen•Folkepensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år for at få fuld pension
•Førtidspensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år eller 4/5 af de mulige år efter det 15 år for at få fuld pension.
•Ifølge tal fra Indenrigs- og Socialministeriet er der i dag 20.300 folkepensionister og 8.700 førtidspensionister, der modtager den nedsatte brøkpension.2010 er europæisk fattigdomsår. I den anledning taler vi i de kommende numre af Socialrådgiveren med socialrådgivere, der har oplevet eksempler på fattigdom i deres arbejde. 

Skrevet af NinaH 671 dage siden - Direkte link
Tusinder lever på nedsat pension
Socialrådgiveren nr. 4, 25. februar

Mange tusinde borgere må leve af en lavere pension, fordi de ikke har boet i landet i de 40 år, der kræves, for at få tilkendt en fuld pension. Det skaber stor fattigdom, fortæller socialrådgiver.

Af Birgitte Rørdam

Borgere, der har fået tilkendt folkepension eller førtidspension, og som ikke har boet i Danmark så længe, som loven kræver det, må klare sig for en nedsat pension, også kaldet en brøkpension, og det betyder, at de udsættes for en helt urimelig forskelsbehandling. Sådan lyder det fra socialrådgiver Lena Madsen, der har arbejdet på et pensionskontor de seneste 12 år.
Brøkpensionen, der blev indført i januar 1973 i forbindelse med Danmarks indtræden i EU, rammer familiesammenførte borgere, borgere med humanitær opholdstilladelse samt danskere, der har opholdt sig i udlandet i længere perioder, og således ikke har “optjent” fuld pensionsret. Reglen gælder både førtids- og folkepensionister.
For at få fuld pension skal man have boet i Danmark i 40 år. Ellers modtager man brøkpensionen som beregnes efter, hvor mange år man har boet i Danmark, fra man er 15 til 65 år. Har man for eksempel kun boet i landet i 10 år, får man en kvart pension udbetalt, og så fremdeles. Og får man tildelt førtidspension som brøkpensionist, vil der ikke blive lavet et nyt regnestykke, når man bliver 65 år og overgår til folkepension.Låst fast på et lavt beløb
- På den måde har vi en stor gruppe borgere, der får en nedsat pension, fordi de har været i landet i begrænset tid den dag, de tilkendes pension. Og det er helt urimeligt. For enten er man berettiget til pension, eller også er man ikke, og det er jo ikke billigere at leve, fordi man har boet i landet i kortere tid, siger Lena Madsen og fortsætter:
- Jeg har for eksempel en borger, som kun fik beregnet 12 bopælsår, da hun blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. Hun får så 12/40 af en fuld pension, hvilket svarer til lige godt en fjerdedel af den almindelige pension. For hende er det brutto 4.126 kroner om måneden. Havde hun fået fuld pension, ville hun have modtaget brutto 13.756 kroner.
Folk, der modtager en brøkpension, har mulighed for at søge supplerede hjælp, men kun hvis de efter en kontanthjælpsberegning vil være berettiget til et supplement. I den kommune, hvor Lena Madsen arbejder, kan rådighedsbeløbet således maksimalt suppleres op til 3.500 kroner månedligt.
I ovennævnte eksempel er borgeren ikke berettiget til et supplement, fordi hun bor sammen med sin voksne søn og derfor efter reglerne kun kan få godkendt halvdelen af sine faste udgifter.
- Problemet med de her sager er, at det er en svag gruppe, som kan have svært ved at gøre opmærksom på sig selv, og som vil være fattige resten af deres liv. Og mange af dem ser vi måske aldrig, fordi de slet ikke ved, at de kan søge et supplement, siger hun.
Fakta om brøkpensionen•Folkepensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år for at få fuld pension
•Førtidspensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år eller 4/5 af de mulige år efter det 15 år for at få fuld pension.
•Ifølge tal fra Indenrigs- og Socialministeriet er der i dag 20.300 folkepensionister og 8.700 førtidspensionister, der modtager den nedsatte brøkpension.2010 er europæisk fattigdomsår. I den anledning taler vi i de kommende numre af Socialrådgiveren med socialrådgivere, der har oplevet eksempler på fattigdom i deres arbejde. 
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

28
17
7
34
14
67
9
22
7
63
15
5
17
31
24
17
3
31
8
15
Om Thomas Frederiksen
Tidligere hovedbestyrelsesmedlem Liberal Alliances Ungdom. Tidligere bestyrelsesmedlem Liberal Alliances Ungdom Fyn. Folketingskandidat for...

Se Thomas Frederiksens profil
eller
Følg Thomas Frederiksen