Flere penge til kontrol. 1:1 fuldtidsmandsopdækning af kontanthjælpsmodtagere med en hær af nyansatte støttepædagoger. Vupti - så revolutionerer vi lige systemet og så skaber folk på kontanthjælp alligevel arbejdspladser, hvabehar?

... ja, det er sørgeligt nok noget i den stil der vil blive forsøgt.

Jeg spår dig en glimrende karriere i socialdemokratiet eller SF, skulle du melde dig ind hos dem.

:)

Du må være gal! De får jo stress! Løsningen er åbenlyst mere tillid til kontanthjælpsmodtagerne.

Tvært imod.

Det er intet problem at spinne dette resultat til det stik modsatte, nemlig at kvinderne ønsker at gå hjemme, fordi mænd har skabt så giftigt et miljø på direktionsgangen at kvinden, velsign hende, ikke ønsker at bidrage med hendes fortræffeligheder.

Det problem kan løses på to måder: At mænd begynder at opføre sig mere som kvinder (hvad det så end er) eller At vi indfører et kvotesystem, hvor kvinder får lejlighed til at rense ud i alle de dårlige vaner, mændene har skabt i deres årtusind lange misregimente.

Du må snart få det lært, Jakok. Hvis det er negativt, er det ALTID mandens skyld.

Sig det så!: "Hvis det er negativt..."?

Det hedder vist "Matriarkat".

Kan man ikke lave et storskærms arrangement. :-D

Haha :)

Giftes med farmand, for farmand er så rar  :-)

Han har ihvertfald godt med penge!

Jeg havde ellers det indtryk, at han havde kæmpe gæld på ~100 mia.

Det er de uansvarlige og onde mennesker, der skal betale den gæld... ikke alle de svage.

Må det i den forbindelse være mig tilladt ubeskedent at henvise til mit debatindlæg ADHD-epidemi, fattigdomsdebat og arbejdssky kvinder – er der en sammenhæng?.

Symbiose er korrekt.

Nasserne stemmer på Ødslen således at hun kan få MF løn og fradrag, og til gengæld belønner hun med en sikker (og snart højere) passiv forsørgelse.

Der er ingen tabere (bortset fra os andre).

Nemlig. Kvinder er lige så meget et produkt af vores sidste 100.000 års historie, som mænd er. Derfor kan man give kvinder nok så mange ressourcer, men deres underbevidsthed fortæller dem, at de må og skal finde en forsøger.

Når kvinderne søger har fundet deres sugar daddy, så kan de begynde at have massere af sex med de 40% af mænd, som er seksuelt attraktive. Sjovt nok de samme mænd, som inden civilizationen opstod, der var de eneste, som fik børn.

Derved taber samfundet også den kæmpe stigning i produktivitet, som en mand får, når han har nogen at forsøge. Kort sagt: Et samfund, som bryder med evolutionær psykologi, er et sygt samfund, som vil dø en hurtig og smertefuld død.

+3

Passer meget godt med min hustru som jeg så må svinge pisken over og sende på arbejde når hendes barsel er overstået, selvom hun ikke lyster.

Nop. Min kæreste er fra asian og har en arbejdsmoral der virkelig sætter danske kvinder i dårligt lys. 

Min mor opforstrede 2 børn som enlig, og har (udover boligstøtte) ikke modtaget penge fra det offentlige. Hun har derimod knoklet særdeles mange timer igennem mange år. 

Min søster kunne måske nok passe ind i dette. Men hun re ikke gammel nok til at sige det med sikkerhed.

Trick question.

Vi er liberale og ses helst ikke med personer, der er bevidst arbejdssky - og vi er tildels et produkt af den moral, der findes i vores familier. Du spørger det helt forkerte sted, hvis det du vil påvise er, at tallene ikke holder stik i virkeligheden.

Godt indspark, Else.

Inden det hele nu går op i "kvinder er nogle dovne skidderikker, og mænd arbejder 24/7", så er det nu nok klogt en gang i mellem at tage et skridt tilbage og trække vejret.

Ingen tvivl om at undersøgelse indikerer en lavere arbejdsmoral hos kvinder en hos mænd, generelt betragtet. Men lad nu være med at gøre det til at alle kvinder har en dårlig arbejdsmoral. Der findes jo masser af kvinder som er denne undersøgelses direkte modsætning.

Du kender sikkert selv en del af dem i din omgangskreds. Og det syntes jeg Else påpeger, meget klogt.

Min mor kommer fra en landfamilie og har altid arbejdet, det samme gør sig gældende for min kæreste. Hvis hun en dag skulle blive en doven sofa kartoffel, så skiller jeg mig af med hende for det gider jeg kraftstejleme ikke se på!

Man kan se på det på forskellige måder. Min kone fx vil gerne arbejde mindre. Da mine timer på arbejde er væsentlig mere værd end hendes kunne jeg godt se fornuften. Hun kommer ned på 30 timer om ugen, men til gengæld har hun ansvaret med at hente børn, lave mad og holde hus, hvilket hun siger hun godt kan lide (og hvilket hun evner bedre end mig). Til gengæld får jeg så frigjort mere tid til at arbejde, hvilket resulterer i en højere indtægt for hele familien.

Så ikke at arbejde på arbejdsmarkedet er en ting som kan kompenseres andet steds, men jeg vil aldrig gå med til, at min hustru gør det på en overførselsindkomst.

Jeg ville være enig i at det var måden at gøre det på i et frit samfund, men vilkårene er ikke til det på samme måde her i landet, som eksempelvis i USA hvor Thomas Sowell har skrevet uddybende om forholdene, og hvor kvinder tjener bedst ved at lade deres mænd arbejde ude, mens de tager sig af alt det praktiske i hverdagen. Dette gør sig ikke i nær så stor udstrækning gældene i Danmark, ihvertfald ikke i min nuværende situation.

Vi er altså rigtig mange kvinder, der gerne vil arbejde...!!!

jeg er selvstændig og arbejder meget, det er så også mig, der tjener mest i familien, og det har vi det godt med. Min mand arbejder det, han skal, nemlig 37 timer.

I et frit samfund, som er det jeg er fortaler for, er du jo heldigvis også fri til at arbejde.

Det er smukt udformet. Jeg vil straks kopiere dette og gemme, da det er meget godt at bruge i diverse debatter.

Tak

Haha. Selvfølgelig holder hovedkonklusionen i undersøgelsen selvom den baserer sig på et lavere antal respondenter end oplyst af JP

Haha! Ja, selvfølgelig kan man lave statistik politik baseret på udsagn fra under 40 personer. Og selvfølgelig mister man ikke troværdighed indenfor videnskab demagogi når man lyver sine tal til at være 60 gange større end de virkelig var.

Du er flintrende ligeglad med sandhedsværdien og saglighed er du ikke?

Problemet er bare, at selvom du udelukkende er interesseret i den partipolitiske gevinst ved en sådan fup-historie, så er det altså desværre også sådan at man blandt folk, der rent faktisk er interesserede, mister troværdighed når man lyver - også selvom man bare er politiker og dermed egentlig bør formodes at lyve. Det kan diskuteres om det skader "sagen" at være så åbentlys usaglig, men for mig giver det altså dårlig smag i munden.

Som jeg læser dit link, ændrer antallet af respondenter tallene på en sådan måde, at i stedet for at slå fast at 33,9% af kvinderne ikke søger job, er det et sted mellem 23,9% og 43,9% DET ER STADIG ALT FOR MANGE, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet selvom det lige netop er det de får penge for at være.

Ergo pointen holder stadig, selvom det nu kan være 10 procentpoint mere eller mindre end først antaget.

+1

Det er ikke en fup-historie. Se, hvad Lars L skriver herover.

Fra artiklen Ole linker til på Journalisten.dk, min fremhævning:

Det reelle antal af deltagere i undersøgelsen er helt nede på 250. Antallet af kvinder, der har svaret at de ikke søger arbejde, kommer dermed helt ned på omkring en 40 stykker. Det giver ifølge Danmarks Statistik en usikkerhed på 10 procent. Det reelle antal kan altså være alting imellem 23 og 43 procent.

Man kan sagtens lave ordentlig og redelig statistik på 250 personer, hvilket ovenstående næsten er et eksempel på. Det kunne dog være rart at vide hvad konfidensniveauet er.

Men mega skod af JP ikke at oplyse præcist om hvor tallene kommer fra. Nu diskuterer vi sandhedsværdi frem for det retfærdige i at folk får kontanthjælp uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som diskussionen om "fattige" Carina tydeligt viste, så er sandheden, facts og tal det bedste våben i kampen om et mere retfærdigt samfund med lavere skatter, lavere overførsler og en mindre offentlig sektor.

Uærlighed om tallene fjerner fokus fra facts, og dermed får venstrefløjen en kæmpe fordel.

Når vi er nede på at vi faktisk kun har "talt" med mindre end 40 kvinder der har svaret, "nej" til at de har "søgt et arbejde i de seneste fire uger, og nej til at ville kunne begynde på et arbejde inden for to uger," så har vi altså at gøre med en ekstremt lille respondent-gruppe. Så lille at vi nærmest er nede at tale om det personlige, ikke det statistiske, niveau.

Overvej for eksempel hvor mange - fornuftige! - grunde der kan være til at man ikke har udsendt en jobansøgning i netop de sidste 2 uger: Det kan være man allerede har fået jobtilbud, det kan være man skal påbegynde en uddannelse, det kan skam også være at der faktisk ikke har været nogen jobs indenfor de sidste uger (det sker vel), det kan være man har været syg (det er december) og meget mere.

Jeg nævner ikke disse ting for at undskylde noget hvis der er tale om en signifikant samfundsmæssig og statistisk tendens til overhovedet ikke at være job-søgende. Men som sagt er vi nede på så lille et antal, at der blot skal være et par enkelte af ovenstående eksempler for at hele statistikken vil blive gevaldigt forvrænget.

Det er desværre helt uvederhæftig journalistik/statistik.

Du manipulerer. Der er tale om 250 respondenter. Til sammenligning kan man forudsige et folketingsvalg med et konfidensniveau på et par %, ved at spørge godt 4 gange så mange mennesker. Ved sidste valg har der været en 50-60 stykker der har svaret at de ville stemme på de konservative. I forhold til den samplede population er det endnu færre end de 40 du bliver ved med at hænge dig i...

Uden at jeg vil hænges op på det præcise tal, vil jeg iøvrigt tro at 250 personer udgør en større andel af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1, end de sædvanlige 1036 personer udgør af de stemmeberettigede ved folketingsvalgene. 

Uden at jeg vil hænges op på det præcise tal, vil jeg iøvrigt tro at 250 personer udgør en større andel af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1, end de sædvanlige 1036 personer udgør af de stemmeberettigede ved folketingsvalgene. 

Det er ligegyldigt: hvis stikprøven er repræsentativ, afhænger sikkerheden af stikprøvens størrelse og ikke af populationens størrelse.

Derudover er der - som Ole fremhæver ovenfor - et problem med validiteten: at man ikke har søgt et arbejde indenfor de sidste 4 uger eller ville kunne tiltræde et arbejde indenfor de næste 2 uger. Eksempelvis er personer, der modtager kontanthjælp og er på barsel stadig placeret i deres oprindelige matchgruppe, selvom de er fritaget fra at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der kunne klart være et validitetsproblem, hvis ikke syge og gravide etc. sorteres fra.

Ved du om det er gjort?

Det ved jeg ikke, men jeg kunne forestille mig at man ikke har sorteret dem fra, af den simple grund at man som regel prøver at opgøre størrelsen på arbejdsstyrken.

Når jeg kritiserede validiteten, sigtede jeg på brugen af data i denne artikel. Jeg er ikke overbevist om, at rådighed for arbejdsmarkedet er et validt mål for arbejdsvillighed, that's all.

http://politiken.dk/politik/ECE1471549/thorning-kontanthjaelpsmodtagere-skal-paatage-sig-et-arbejde/

"Undersøgelsen er lavet blandt kontanthjælpsmodtagere, som ikke lider af sygdom eller andet, som forhindrer dem i at arbejde."

Det betyder blot, at kørslen er lavet på matchgruppe ét fra AKU.

Jeg har kigget på DAs data, og det fremgår klart, at den omtalte procentsats ikke vil have et arbejde. Jeg må dog stadig pointere, at der findes grunde ud over ren arbejdsskyhed for ikke at ville modtage et arbejde som kontantshjælpsmodtager - bl.a. de ovenfor nævnte.

Jeg må dog stadig pointere, at der findes grunde ud over ren arbejdsskyhed for ikke at ville modtage et arbejde som kontantshjælpsmodtager [...]

Kunne du ikke komme med 3 rigtig gode grunde på nær sygdom, graviditet og uhensigtsmæssigheden i at ansætte folk i stillinger de klart ikke er kvalificerede til?

Nej, det kan jeg ikke. Det er jeg heller ikke sikker på, at der er.

Pointen var blot, at midlertidigt syge og gravide ikke er sorteret ud af datagrundlaget for denne undersøgelse.

De syge var i hvert fald

Det er ligegyldigt: hvis stikprøven er repræsentativ, afhænger sikkerheden af stikprøvens størrelse og ikke af populationens størrelse.

Nemlig ja! 12 ud af 100 giver et meget sikrere resultat end 6 ud af 6 for eksempel.

Nu er der jo ikke i nogen af tilfældene tale om, at man har samplet hele populationen, for så ser det ganske rigtigt anderledes ud. Jeg ved godt det virker underligt, men det er sådan det forholder sig - i det konkrete tilfælde vil jeg endda tro at det er relativt let at bevise vha. multinomialfordelingen.

Tænk på: hvis du trækker 20 træk fra en binomialfordeling med p = 0,5, er der 50% chance for, at du får et resultat med enten 9, 10 eller 11 successer - dvs. et resultat indenfor 10% af den sande middelværdi. Hvis du derimod trækker 200 træk fra samme binomialfordeling, er der 86% chance for at få et resultat indenfor 10% af den sande middelværdi.

Det er desværre helt uvederhæftig journalistik/statistik.

Det er desværre en helt forkert konklusion.

Man kan sagtens lave statistik på 250 personer hvis disse er tilfældigt trukket fra en population. Som der står ovenfor bliver konfidensintervallet bare bredere.

Dog enig i at JP skulle have spillet med totalt åbne kort - fakta er klart i den liberale dagsordens favør ;-)

Overvej for eksempel hvor mange - fornuftige! - grunde der kan være til at man ikke har udsendt en jobansøgning i netop de sidste 2 uger: [...]

Sagen uvedkommende. Hvis man ikke kan starte på et job indenfor 2 uger (og man ikke er syg), så står man ikke til rådighed.

Du kan heller ikke bare ringe ind mandag morgen og tage 2 ugers orlov, vel?

Nu har jeg lige læst artiklen igennem igen, og Danmarks statistik siger at der er en usikkerhed på 10%, hvorfor jeg ville antage at intervallet lå på 30,51%-37,29%.

Men Journalisten.dk siger at intervallet er 23,9%-44,9% hvilket vel er en usikkerhed på 10%-point.

Er der nogen med forstand på statistik som kan sige om det er journalisten.dk der har misforstået, danmarks statistik som har forklaret sig upræcist eller bare mig der har misforstået procent og procentpoint ;) 

Usikkerheden (spredningen) på estimatet på binomialfordelingens p-parameter tilnærmes med √(p0(1-p0)/n), hvor p0 er andelen fundet i en stikprøve af størrelse n.

Intervalbredden fra Journalisten tyder på et 99,9-%-konfidensinterval, mens dit eget forslag svarer til ca. 75 %.

Et 99-%- eller 95-%-konfidensinterval må være tilstrækkeligt, og så lander vi på henholdsvis [0,257;0,410] og [0,275;0,392] baseret på p0 = 1/3 og n = 250.

Tak for linket, hvoraf fremgår, at stikprøven kun var på 118 individer. Det betyder, at det er ved at være uforsvarligt at konkludere på tallene. Der er en grund til, at analyseinstitutter som tommelfingerregel tilstræber 1.000 respondenter.