CEPOS har foretaget en optælling af samtlige nye love indenfor skatteområdet i 2013, som viser, at der i Folketingsåret 2011/2012 blev fremsat 33 lovforslag, hvoraf 15 af dem havde en høringsfrist på under 14 dage, mens det i Folketingsåret 2012/2013 var 6 ud af 25 lovforslag, der havde en høringsfrist på under 14 dage. Det svarer samlet set til, at ca. hvert 3. lovforslag, som regeringen har fremsat indenfor skatteområdet, har haft en høringsfrist på under 2 uger.
”Hvis man vil højne lovkvaliteten og retssikkerheden indenfor skatteområdet, er man også nødt til at sikre ordentlige høringsfrister, så praktikere og brugere af skattereglerne har mulighed for at komme med deres input allerede i lovgivningsfasen. Det hjælper ikke kun embedsværket, men også Folketinget selv, som kan have brug for kvalificerede høringssvar at forholde sig til, hvis de overhovedet skal kunne udøve politiske censur i forhold til de lovforslag, som ministeren og embedsmandsapparatet præsenterer dem for”, siger skattejurist Henriette Kinnunen, CEPOS.
CEPOS´s undersøgelse viser derudover, at de gennemsnitlige høringsfrister i Folketingsåret 2011/2012 var 18,8 dage, mens de i Folketingsåret 2012/2013 var 17,2 dage:
”Selvom de gennemsnitlige sagsbehandlingstider ikke i sig selv behøver at være alarmerende, da de jo også kan dække over fx ukomplicerede skattelettelser, er der alligevel grund til bekymring. Da regeringens kom til i 2011, så vi f.eks., at der blev sendt et teknisk kompliceret lovforslag med ændringer af skatteregler for de familieejede virksomheder ved generationsskifte i høring med kun 4 dages frist. Et lovforslag, der altså kunne få vidtrækkende konsekvenser for en hel del personer og virksomheder. Politisk at operere med så korte høringsfrister indenfor retslige meget tekniske områder, er bekymrende både retssikkerhedsmæssigt og demokratisk perspektiv”, siger skattejurist Henriette Kinnunen, CEPOS.
”At høringssvarene kan bidrage til bedre retssikkerhed og politisk forståelse, er der flere eksempler på. I 2013 ændrede regeringen således sit forslag om ny klagestruktur på skatteområdet, da en række høringssvar viste, at forslaget ville forringe retssikkerheden unødvendigt. Omvendt er der også eksempler på, at lovgivningsprocessen har været for kort. Bl.a. ændrede man lovpakken om sort arbejde kun 5 måneder efter, at den var blevet vedtaget, fordi der viste sig at være regelsammenstød i forhold til anden lovgivning, mens der kun gik 3 måneder fra man i august 2012 skærpede beskatningen af udstationerede danskere for at lempe den igen i november 2012. Ved at inddrage eksterne eksperter så tidligt i processen og give dem ordentlig tid, kan regeringen sikre, at lovgivningen bliver langt bedre til gavn for både embedsværk, praktikere og retssikkerheden i Danmark”, siger skattejurist Henriette Kinnunen, CEPOS.
I det hele taget mener Henriette Kinnunen, at de korte høringsfrister indenfor skatteområdet harmonerer dårligt med regeringens egen målsætning om, ”at sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer”, som det fremgår af regeringsgrundlaget.
Læs hele notatet på CEPOS' hjemmeside ved at klikke her.
