Det er sgu ikke altid, jeg synes, Lars Andersens aktioner er lige fede. Det er bestemt heller ikke altid, at jeg er enig med ham, når han udtaler sig om dette eller hint, men én ting er jeg bare flat out imponeret over. Lars Andersen er et af de få mennesker i Danmark, der indædt kæmper for det, han tror på, selvom det koster blod, sved og tårer. Dette kan jeg kun have respekt for, og nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde det samme mod og drive til at iværksætte aktioner, som provokerer og som kan sætte dagsordenen for en dags tid eller to.
Den seneste aktion fra Lars’ hånd er en politianmeldelse af udviklingsminister Christian Friis Bach, og tak for den anmeldelse, Lars. Der er tilsyneladende forskel på folk, og på hvad man kan tillade sig. Hvis man er ræverød, så er alt tilladt.Man kan genere dem, man vil, for man har jo gode intentioner. Man kan kaste brosten på højreorienterede demonstranter, fordi ingen alligevel kan lide dem og man kan genere individer eller foreninger, der ikke har de “rigtige” holdninger, udelukkende fordi venstrefløjen har patenteret de gode meninger. Derfor er det dejligt, at vi i Danmark har folk som Lars, der gør os opmærksomme på, når rødbedementaliteten overvælder os, og de politiske korrekte holdninger overskygger almindelig sund fornuft og gør forskel på folks ytringsfrihed.
Hvis jeg var Lars, så gik jeg ned foran 3F i Vejle og lavede en blokade til deres 1. maj-arrangement, hvor Helle Thorning kommer og taler. Jeg ville stå der med bannere og gule veste og forsøge at holde besøgende ude ved at overfuse dem og endda i særlige tilfælde stille mig i vejen for både biler og arbejdende godtfolk. Hvis jeg ved min adfærd måske blev snittet af en bil eller en skulder, så ville jeg politianmelde føreren af bilen eller skulderen for vold. Hvis jeg var Lars, så ville jeg tage en nøgen negerkvinde med mig, som kunne stå med store bannere med en kærlighedshyldest til Jørgen Leth, og så ville jeg selvfølgelig have arrangeret et cykelløb for nationalister, der ville have målstreg præcis i 3Fs telt. Det ville blive en stor dag, hvis jeg var Lars.
Men nu er jeg jo ikke Lars Andersen, så jeg ender med at flytte lidt rundt i stuen, brokke mig et par gange til naboen over de rødes kampdag, så jeg med god samvittighed kan sige til min kone, at jeg kæmper for det danske samfund. I stilhed ville jeg nok ønske, at jeg havde et Lars-Andersen-kostume, jeg kunne tage på om natten, så jeg i det mindste kunne snige mig ned til 3Fs kontor og kaste rådne æg på vinduerne.
Så hermed en tak til Lars, for at tage en kamp, som jeg ikke selv orker.
