I tiden efter de forfærdelige hændelser i Norges hovedstad Oslo og på utøya har vi alle sammen set, hvorledes sympatien og empatien er skyllet ind over Norge fra hele verden. Selv den tyrkiske udenrigsminister har været i Norge og udtrykt sin sorg og kondolance. Overalt er der blev holdt mindegudstjenester, også herhjemme i Københavns domkirke. Alle vestens statsoverhoveder, præsidenter og statsministre har sendt telegrammer for at støtte op om det norske folk og dets politiske ledelse. I lang tid har det ellers set ud som om, verdens øjne var lukkede for verdens ondskab, og ingen medfølelse fandtes. Men nu ser vi, at folk i hele vesten er rystede og lammede, i dyb sorg over udåden i Norge.
Så er det man ikke kan andet end fyldes af en dyb, dyb undren over selektiviteten i den medfølelse, vestens statsledere, politikerne, medierne, almindelige mennesker udviser overfor de lidelser, der rammer mennesker rundt omkring i den globaliserede verden, hvor end ikke den mindste begivenhed i selv den fjerneste egn af verden, set fra USA eller Europa kan forblive upåagtet af de årvågne medier.
Man må spørge sig selv, hvor var da Obamas kondolancetelegram efter den 31.oktober sidste år, hvor repræsentanter for Al Qaeda gik ind i Vor Frue kirke i Bagdhad og myrdede mindst 60 kristne assyrerer ifærd med at holde gudstjeneste? Denne ufatteligt grusomme handling blev overværet af amerikanske sikkerhedsstyrker, der blot så på og ikke greb ind.
Men hvor var reportagerne i medierne? Hvor var interviewene med de efterladte sørgende? Hvor var sympatitilkendegivelserne med Bagdhads kristne? Hvor var mindegudstjenesterne i Københavns Domkirke? Hvor var de spontane kransenedlæggelser og blomster foran assyrernes kirker i vesten? Hvor var Løkke, Brundtland, EU?
Efter nytårsgudstjenesten i år i en kirke i ALEXANDRIA i Egypten blev 25 kristne myrdet af en selvmordsbomber udenfor kirken. Dyb, dyb sorg og lidelse for kopterne i Egypten. Men igen, hvor var medfølelsen fra verden?
Hvor var Uffe Ellemans fordømmelse og afvisning af ekstremisme i Egypten og Obamas tale mod hadopdragelsen af de egyptiske børn i skolerne, mod kristne og jøder?
Mod forherligelsen af selvmordsbomber mod kristne og jøder i arabisk og iransk børnetv i hele Mellemøsten? Et had, de tager lige med sig ud i livet og vender mod deres kristne landsmænd? Hvor bliver fordømmelsen af?
Hvorfor udeblev Obama, Løkke og alle de andre fra mindehøjtidlighederne i Alexandria og i Bagdhad?
I dette forår blev mere end 50 kirker brændt af i det nordlige Etiopien og mange tusind kristne enten dræbt eller drevet på flugt. Hvor var fordømmelsern mod islamisterne? Hvor var telegrammerne fra verdens ledere? hvor var den spontane medfølelse på gaderne i de vestlige hovedstæder og opfordringerne til at stoppe denne meningsløse vold? Hvor var I allesammen? Hvor var du Ellemann? Hvor var du Obama? Bonnichsen?
Har I alle besluttet i jeres VIPlounger, at disse mennesker skal vi bare lade dø? For det bliver jo resultatet, hvis I ikke gør noget som helst for at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten og i de muslimske lande rundt om i verden, hvor disse atrociteter foregår.
