Medierne flyder over af historier over politikere, der rager til sig på den ene og den anden måde. Sure opstød over høje lønninger og goder til politikerne. Modsat er der også en del, der hævder, at skal vi have de bedste til at tage en tørn i politik, så bør honoreringen svare til det, de kan få i topjob andetsteds.
I forhold til de konsekvenser politikernes beslutninger har, er den samlede aflønning til politikerne småpenge. Derfor må omkostningen ikke være det der, afgør hvilken aflønning, vi giver vores politikere, blot lidt bedre beslutninger vil retfærdiggøre næsten hvilken som helst løn til politikerne, men hvad er egentlig optimalt? Og vil nogen påtage sig jobbet til en elendig løn? Måske er der oven i købet nogen, der vil betale for at få lov til at træffe beslutninger? Måske skulle det koste penge, at sidde i Folketinget? Er den der køber sig en plads dårligere i stand til at træffe gode beslutninger? De, der ikke er i stand til at skrabe penge sammen, er måske ikke værd, at overlade ansvar til?
Som valgsystemet er skruet sammen i dag, bliver ingen valgt uden at har et parti og en interessegruppe bag sig, så derfor er politikkerne ikke uafhængig af eksterne interessenter, hvorfor så ikke sige til partierne, de politikere I får valgt, må i selv honorere? Partierne ville givet ikke betale de, der ikke kunne levere resultater.
Man kan selvfølgelig modsat argumentere for, at lønnen skulle være meget højere, for, at få de bedste til at gå ind i politik.
Motivation er andet end penge, det er også anseelse og magt. Meget tyder på, at politikerne har fået mindre anseelse, så måske skulle vi indbygge mere anseelse i den måde vi honorerer dem på. Janteloven gør, at højere løn ofte er ensbetydende med mindre anseelse, måske endnu et argument for at betale en lav løn.
Anseelsen falder også næsten hver gang de er i pressen for at forsvare deres synspunkter. Særligt i forbindelse med valg sker det hyppigt. Måske er det skadeligt for beslutningerne, at de skal forsvare deres synspunkter og ikke frit kan beslutte efter deres overbevisning. Lægdommere beskytter man netop på den måde af samme grund.
Man kunne også overveje, at lade afstemningerne i Folketinget være hemmelige, det ville sikre mod politisk afpresning fra baglandet og overlade meget mere til den personlige overbevisning og samvittighed. I Tyskland bruger man i visse tilfælde hemmelig afstemning. Debatterne skal selvfølgelig stadig være åbne.
Måske skulle man kun kunne vælges en gang eller måske skulle man vælges for livstid. Der er ofte et krav om, at man skal stille politikerne til ansvar ved hyppige Folketingsvalg, men er det ikke netop det, der får beslutningerne til at blive kortsigtede og taktiske? Folket klarer sig udmærket uden mange beslutninger fra Christiansborg, men eftertænksomhed og grundighed savner vi. Ofte klages, der over for meget snak og for lidt handling, men måske har vi for lidt snak og for meget handling?
Vi har i dag et system, der er bygget af gammel lovgivning, traditioner, men også af vanetænkning. Meget, der synes selvfølgeligt, burde der måske stilles spørgsmål ved. Fastgroede systemer har en tendens til føde beslutninger, der går i ring.
Fortsat god sommer.
I forhold til de konsekvenser politikernes beslutninger har, er den samlede aflønning til politikerne småpenge. Derfor må omkostningen ikke være det der, afgør hvilken aflønning, vi giver vores politikere, blot lidt bedre beslutninger vil retfærdiggøre næsten hvilken som helst løn til politikerne, men hvad er egentlig optimalt? Og vil nogen påtage sig jobbet til en elendig løn? Måske er der oven i købet nogen, der vil betale for at få lov til at træffe beslutninger? Måske skulle det koste penge, at sidde i Folketinget? Er den der køber sig en plads dårligere i stand til at træffe gode beslutninger? De, der ikke er i stand til at skrabe penge sammen, er måske ikke værd, at overlade ansvar til?
Som valgsystemet er skruet sammen i dag, bliver ingen valgt uden at har et parti og en interessegruppe bag sig, så derfor er politikkerne ikke uafhængig af eksterne interessenter, hvorfor så ikke sige til partierne, de politikere I får valgt, må i selv honorere? Partierne ville givet ikke betale de, der ikke kunne levere resultater.
Man kan selvfølgelig modsat argumentere for, at lønnen skulle være meget højere, for, at få de bedste til at gå ind i politik.
Motivation er andet end penge, det er også anseelse og magt. Meget tyder på, at politikerne har fået mindre anseelse, så måske skulle vi indbygge mere anseelse i den måde vi honorerer dem på. Janteloven gør, at højere løn ofte er ensbetydende med mindre anseelse, måske endnu et argument for at betale en lav løn.
Anseelsen falder også næsten hver gang de er i pressen for at forsvare deres synspunkter. Særligt i forbindelse med valg sker det hyppigt. Måske er det skadeligt for beslutningerne, at de skal forsvare deres synspunkter og ikke frit kan beslutte efter deres overbevisning. Lægdommere beskytter man netop på den måde af samme grund.
Man kunne også overveje, at lade afstemningerne i Folketinget være hemmelige, det ville sikre mod politisk afpresning fra baglandet og overlade meget mere til den personlige overbevisning og samvittighed. I Tyskland bruger man i visse tilfælde hemmelig afstemning. Debatterne skal selvfølgelig stadig være åbne.
Måske skulle man kun kunne vælges en gang eller måske skulle man vælges for livstid. Der er ofte et krav om, at man skal stille politikerne til ansvar ved hyppige Folketingsvalg, men er det ikke netop det, der får beslutningerne til at blive kortsigtede og taktiske? Folket klarer sig udmærket uden mange beslutninger fra Christiansborg, men eftertænksomhed og grundighed savner vi. Ofte klages, der over for meget snak og for lidt handling, men måske har vi for lidt snak og for meget handling?
Vi har i dag et system, der er bygget af gammel lovgivning, traditioner, men også af vanetænkning. Meget, der synes selvfølgeligt, burde der måske stilles spørgsmål ved. Fastgroede systemer har en tendens til føde beslutninger, der går i ring.
Fortsat god sommer.
