Kontakt 180Grader.dk
3

Skrevet af Casper Hornstrup 821 dage siden - Direkte link
Det er lidt svært at tage den påstand seriøst når man ser landmænd hælde millioner af liter mælk ud på markerne. Samtidig smider hver dansker 63 kilo madvarer i skraldespanden hvert år. Dertil kommer et stort spild hos virksomheder som f.eks. detailhandelsvirksomheder og institutioner som f.eks. sygehuse. FN's landbrugsorganisation FAO siger at mere end 400 millioner ton frugt og grønt (30-35 pct af verdens produktion) og mere end 280 millioner ton korn (15-20 pct. af verdens produktion) spildes hvert år. Spildet kunne føde 1,2 milliarder mennesker ved lav fysiske aktivitet. Der er masser af mad på jorden - bare ikke altid lige placeret der hvor de mennesker, som skal bruge den, er. Det forventes at vi kan printe organer allerede om få årtier. Hvis man kan det, så kan man også printe kød til fødevarer uden at have problemer med f.eks. dyrevælfærd. Spørgsmålet er så bare om det er billigt nok at producere mad på den måde. Der postes også milliarder i forskning i fusionsenergi, så store mængder ren energi vil sandsynligvis heller ikke være noget problem i fremtiden. Når vi er i stand til at producere store mængder ren energi billigt, så er der ikke langt til at vi kan printe hvilket som helst materiale ved at manipulere atomerne direkte. Så kan vi printe en uendelig mængde madvarer - billigt. Mad er sandsynligvis ikke et problem der forhindrer os i at mangedoble jordens befolkning. En meget større trussel er at jordens magnetfelt mister sin kraft og kan forsvinde når som helst, hvilket i så fald vil omdanne jorden til miljø der vil minde om mars. http://www.stopspildafmad.dk/hvorfor.html http://ing.dk/artikel/90372-kaempe-spild-i-verdens-foedevareproduktion http://videnskab.dk/content/dk/teknologi/3d-printer_skal_bygge_et_hjerte http://www.space.dtu.dk/upload/institutter/space/nyheder/presseomtale/2008/dtuavisen01_011208.pdf

Skrevet af Hoeghen 821 dage siden - Direkte link
Nu er mad desværre ikke den eneste ressource, vi behøver for at opretholde en rimelig grad af liv. Rent vand, frisk luft, frugtbar jord og biodiversitet er alle ressourcer, som vi i den grad har anstrengt og som uværgeligt sættes under stigende pres med en voksende befolkning. Selvfølgelig kan ressourcerne forvaltes mere effektivt - men det løser ikke til fulde problemet. Hverken nu eller på sigt. At afvente teknologiske mirakler, så vi kan "printe maden", kræver mere tro på mirakler, end min pragmatiske hjerne umiddelbart er i stand til at mønstre.

Skrevet af Ulver Spangsberg Lorenzen 821 dage siden - Direkte link
Og hvorfor skulle det ikke være forventeligt, at den 3. verden ville begynde, at få færre børn? Det har den vestlige verden, som du selv skriver. Da vestens velstand begyndte at stige, ændrede prioriteterne sig, og vi har dermed fået færre børn. Hvis vi nu gav den 3. verden lov til at få del i velstanden (ved at fjerne toldmurer, ikke pressede uholdbare og dyre teknologier som solceller ned over hovedet på dem osv.), så ville vi højst sandsynligt se den samme udvikling i fødselsraten. Men dine dommedagsprofetier er da spændende, og der vil sikkert være en politiker eller politiker-aspirant et sted, der føler sig inspireret.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

51
34
13
14
9
7
4
4
3
3
40
16
13
69
22
9
8
63
6
20