Hvorfor Hillary Clinton bør blive USAs næste præsident

Det er muligt at amerikanerne ikke er nær så glade for Barack Obama, som tidligere, jvf

Ikke angivet Ikke angivet,

03/07/2014

Det er muligt at amerikanerne ikke er nær så glade for Barack Obama, som tidligere, jvf. en nylig undersøgelse der indikerer at amerikanerne anser Obama som den dårligste præsident siden 2. verdenskrig.( http://www.washingtontimes.com/news/2014/jul/2/obama-worst-president-wwii-new-poll-shows/)

Obamas upopularitet skyldes dog i høj grad hans personlige fejl, fremfor det demokratiske partis patipolitik, og bør således ikke stå i vejen for en valgsejr til Hillary Clinton. Der er dog heller ikke nogen tvivl om at Fru. Clinton vil blive en fremragende præsident.

En valgsejr til Hillary Clinton vil blive en milespæl for kvinderettigheder verden over, og markere slutningen på over 200 års mandsdominerende misogyn amerikansk politik. I over 200 år er amerikansk politik blevet berøvet intelligent og velmenende input fra kvinder og overalt i samfundet bestrides de vigtige og magtfulde poster stadig af kvindehadende mænd, på trods af at kvinder dominerer de akademiske studier, pånær de gennemgående partriarkalske naturfag.

Mange feminister argumenterer for at den eneste måde vi kan rette op på disse væsentlige samfundsskævhed er ved at indføre obligatoriske kønsfordelinger af div. poster inden for politik og erhverv. Heldigvis ser det ud til at embeddet som verdens mest magtfulde person(!) snart vil blive overtaget af en kvinde, der på den måde vil vise vejen for resten af de vestlige samfund.

Men hvad kan vi forvente os af en kvindlig amerikansk præsident? Jeg forventer klart en blødere politik på udenrigsområdet, da kvinder fra naturens side er blødere, mindre aggressive og mindre risikovillige end mænd er. På den måde vil Hillary Clinton bidrage med en mere forudsigelig udenrigspolitik, med færre krige og mere fokus på bløde værdier, fællesskab, samråd og nærvær imellem stater, noget der er særligt behov for i disse år.

Derudover vil økonomien forbedres, da sexisme og indædt misogyni er roden til de fleste økonomiske problemer vi i dag står over for. Kvinder har udkonkurreret mænd i den akademiske verden, og det giver derfor kun mening at kvinder også begynder at dominere den økonomiske beslutningsprocess, der i for lang tid har været styret af mænd og deres tju-bang-her-kommer-jeg attituder.

Kønslig ligestilling begrænser sig ikke kun til beskæftigelse, hvis vi virkelig vil opleve goderne ved et lige samfund, er vi nødt til at indstille os på at se flere kvinder på topposterne, og ærlig talt, så er det kun misogyne kvindehadere, der oftest omtaler sig selv som "liberale", der kan være uenig i dette statement, og de burde skamme sig.

Kilde: