Hvorfor hopper så mange (liberale) på Hamas' propagandakrig?

Hvorfor er der så mange venstreorientede – og såmænd også liberale – der hopper på Hamas' propagandakrig som nyttige idioter? Forstår de ikke, hv...

Torben Mark Pedersen,

12/07/2014

Hvorfor er der så mange venstreorientede – og såmænd også liberale – der hopper på Hamas' propagandakrig som nyttige idioter? Forstår de ikke, hvad der sker?

Hamas sender raketter i hundredvis mod Israel, og det er formentlig ikke utilsigtet, at de ikke rammer deres mål og dermed ikke skaber civile tab, selv om de rettes mod civile mål. Raketterne tjener to formål:

(1) At styrke Hamas indadtil ved at demonstrere deres vilje til at kæmpe mod Israel og

(2) at fremtvinge en israelsk reaktion, så Hamas kan vinde propagandakrigen.

Hamas ved, at Israel ikke i længden kan sidde raketangrebene overhørig, så de venter blot på, at Israel skal bombe mål i Gaza som gengæld, så de kan opgøre civile tab og sende tv-billeder af døde børn ud i alverdens medier. Hamas er i virkeligheden ligeglade med civile tab, de er kun interesseret i deres egen magt og i at vinde propagandakrigen mod Israel, og alle Vestens venstreorienterede og venstreorientede medier falder over hinanden for at rapportere om de civile tab og om Israels uforholdsmæssigt voldsomme reaktion. At Israel har en folkeretslig legitim ret til at gennemføre en full-scale militær aktion efter at være blevet angrebet med flere hundrede raketter, interesserer ingen. Der er ingen gode tv-billeder i det.

Der er derimod masser af gode billeder i bombesprængte huse, grædende koner og døde børn, unge og gamle. Om billederne stammer fra Gaza eller fra andre krige i Mellemøsten, viser erfaringerne, spiller ikke nogen større rolle. Vestlige medier elsker dem, og kildekritik er mindre vigtig end en god historie og et godt billede. Vestlige medier agerer på den måde nyttige idioter for Hamas’ propagandakrig, og Hamas lever højt på de civile tab blandt ”deres egne”. Jo flere civile dødsofre, jo bedre for Hamas, og derfor har de ingen interesse i at stoppe raketangrebene ind i Israel.

Kilde: