Hvorfor kan de ikke lide mig?

Jeg føler mig omringet med mennesker, der ikke kan lide mig og jeg forstår ikke hvorfor

Cherif Tomra Ayouty,

11/03/2010




Jeg føler mig omringet med mennesker, der ikke kan lide mig og jeg forstår ikke hvorfor. Er det fordi jeg sidste år har kørt med 120 km i timen midt i byen og i den forkert side af kørebanen og slået en mor og hendes baby i barnevogn ihjel på et fodgængerfelt? Eller fordi jeg smadrede Westergaards hoveddør og løb efter ham i hans hjem med en økse og en kniv for at skære hans hoved af? Måske det er fordi jeg næsten hver uge har voldtaget en ung dansk pige på vej hjem fra disco? Er det fordi jeg gik ind på en bodega, hvor jeg troede mange menneske som sad ved baren hader mig og jeg derfor fyrede løs med min pistol i alle retninger for at dræbe så mange som muligt af dem?

Måske er det fordi jeg troede, at den ung fyr der kørt lidt forvirret i mit kvarter, var efter min søster, så skød jeg ham bare? Det kan godt være de kan ikke lide mig fordi jeg sælger hash på fortovet eller skyder på mine konkurrenter på åben gade og rammer tilfældige forbi passerende. Det kan også være fordi jeg plejer at slå løs på min kommunale sociale rådgivere eller slår en af dem ihjel engang imellem fordi han eller hun vil ikke giv mig penge. Nej, jeg tror det er fordi jeg føler mig bedre end dem ved at forlange at min datter, søster, kone og kusine skal gå med tørklæde for at signalere deres forskellighed fra de fortabte danske piger og at de ikke skal sidde i et rum med fremmede mænd.

Det kan være årsagen at jeg slog min datters skolelære, fordi han lagde sin hånd på hendes arm. Måske det er fordi jeg insistere på at leve i et parallelle samfund, hvor enhver blanding med danskere er forbudt, hvor jeg skal bede med flere hundrede andre en gang imellem midt på Rådhuspladsen for at bekræfte hvor forskellige vi er fra resten af befolkning. Næh, jeg tror det er fordi jeg nægter at gå i skole hvis der serveres svinekød eller fordi jeg insistere på at min datter ikke skal bade i samme bassin med drenge. Kan det være fordi jeg plejer at slå hårdt på min kone når hun er vanskelig så hun ender på hospitalet. Det er ikke min skyld at min kone foretrækker at bo i et kvinde asyl center end hjemme hos mig. Hvorfor skal nogen ikke lide mig fordi jeg brug altid fysisk vold til at respondere på en argument jeg er ikke enig med.

Er det fordi jeg færdes på gaderne med en flok trosfæller der ser ud som ballade magere og har et faretruende adfærd? Er det fordi mine trosfæller danner majoriteten i dansk fængsler, bruger 75% af landets sociale midler og optager 50% af nyhederne i medierne, mens vi er ikke mere end 3% af befolkningen? Jeg har en anelse at det kan være fordi min onkel i mit oprindelses land har begravet sin 12 år gamle dater levende fordi hun har vanærede familiens ær ved at færdes med naboens dreng. Eller fordi min kusine, som er fra sunni sekten i Irak sprængte sig selv med en bombe midt i en flok shia pilgrimme og dræbte således 50 børn, kvinder, gamle og uskyldige mænd? Måske det er fordi mine fætter fløj ind i den amerikansk bygning hvor tre tusind blev dræbt. Måske det er fordi mit folk har begået alle terror handlinger i verden i løbet af de sidste ti år.

Og hvad så? Alt det jeg gjorde er normalt, da jeg handlede i vrede eller morskabens skyld og det er altid de andre der får mit blod til at koge. Det er ikke hver gang jeg skyder løs på tilfældige mennesker eller kører vandvittigt mod fodgængere, at de dør alle sammen. Jeg har også lært af min far, at jeg skal følge de kulturelle skikke fra vores land og behandle de vantro som vores religion forlanger efter vores lærdes fortolkning af den.

Måske det er fordi jeg truer med det værste alle mine venner og familie medlemmer som ikke er enige med min adfærd, så de tør ikke afsløre mig eller mine bande medlemmer til offentlighed, da det er meget vigtigt for mig, at mine kritikker kan ikke skille mellem mig og de ”andre” fordi det er bedre for mig, at alle fra min folk ser ud som om de er ens, tænker ens og handler ens. Dette er min styrke.

Ærlig talt, jeg er træt af at tænke over årsagen til den uvenlighed og alle de skriverier der er i aviser og klager over min eller mit folks adfærd. Det ser ikke ud til at jeg nogensinde kommer til at forstå det og vil bare leve videre som jeg plejer og glemme alt om det, da det ikke rører mig på nogen måde i mit daglig liv. Derfor må jeg bare finder mig i at de kan ikke lide mig, da jeg er til sidst lige glad med deres mening.

Kilde: