Her synes jeg nu, at historien er fuld af eksempler på, at personer, der har mistet sig selv, godt kan have haft store materielle besiddelser alligevel.

Ikke helt forstået - mener du diktatorer?

Ejerskab går igen i alle de styreformer der findes, men da alle styreformer reelt blot er forskellige måder at omfordele det samme individuelle anarkistiske ejerskab, så er det jo reelt blot et spil for galleriet der kun findes som en illusion via igangsættelse af trusler/tvang/vold/drab, hvorfor disse styreformer også før eller siden alle brasser sammen, når individer holder op med at tro på illusionen.

Grundlæggende er jo, at individet ikke får tildelt ejerskab pga. styreform, men pga. individet selv tager ting i brug, og dermed bestemmer tingenes skæbne, og dermed opnår ejerskab.

Det første individet tager i brug er sig selv, og derfor selvom national socialisterne reelt have nationaliseret individets selvejerskab, så var der masser af individuelle handlinger som gik imod national socialisterne (ligesom sortbørs handel i USSR), og ultimativt førte til at også national socialisterne tabte, ligesom alle andre socialismer. Det samme gør sig gældende idag, hvor f.eks. socialisterne i Sverige har forbudt myndige mennesker i at have sex med hinanden, men da ejerskabet altid og ultimativt ligger hos individet, så er der selv idag mennesker som har frivillige sex med hinanden i Sverige, selvom socialisterne har forbudt det.

Socialisternes forsøg på at indfører socialisme er altså en Sisyfos opgave, som aldrig vil lykkes, fordi de går imod grundlæggende fysiske love, hvor man ikke kan  få mere ud, end man lægger ind (Termodynamikkens 1. lov), og da socialismen blot er en abstraktion (dvs. den findes reelt ikke i den fysiske verden), så styrer socailismen intet - det gør individer derimod, da de tilhører den fysiske verden og dermed kan påvirke den.

Så reelt er "Ejer du ikke dig selv, så ejer du intet" at skærer det ud i pap for socialister som måtte læse med, hvor virkligheden reelt er, at socialisterne aldrig nogensinde kan tage ejerskabet fra individet, på samme måde, at de heller ikke kan bestemme at tyngdekraften, ikke skal eksistere under socialismen.

Socialisme er utopi, og menneskeheden har nu spildt 200 år, hundrevis af millioner døde, milliarder af underkuet mennesker, og et uffateligt spild af resourcer på, at bevise at socialismen ikke kan lade sig gøre, igen og igen, og igen... fuldstændig vanvittigt, og måske det mørkeste kapitel i menneskehedens historie. 

+1

+1

Og Henrik præcis det du citerer her burde være en del af undervisnings matrialet i vores folkeskole omkring socialismens historie i vesteuropa .

Det samme fik jeg at vide i historie i gymnasiet.

Jeg gik i gymnasiet fra 2000-2003.

Ditto i 90erne.

Og hvis de sammme mennesker skulle ananysere sig frem til, hvorfor "Jeppe på Bjerget" drikker, så vil det sikket være for at blive fuld (handling), og ikke fordi hans kone var en strid kælling.

Gad vide om unge idag er klar over, hvormeget de bliver manipuleret af deres såkaldte uddannelse? Jeg mener idag tager det jo ikke lang tid, selv at søge information hjemmefra, hvor I "gameldage" var der jo nærmest monopol på information, medmindre man gad gå på biblioteket OG vidste hvor man skulle lede.

Det er jo naturlig, Danmark i er i mange definitioner en socialist stat, så vil man indrømme man er i samme bås som nazister ?

Nej, lige som i japan, hvor man har redigeret historie læren, hvor japanerne ikke lærere om alle de forfærdenlige ting de gjorde under verdenskrigene, deres historie er renset for negative ting om deres egen kultur, har socialisterne gjordt alt for at redigere historien for at skjule at socialisme/kommunisme til sammen står for de fleste folkemord der nogen sinde er begået, kun overgået af religioner (fordi religoner har været i gang i længere tid).

Som papiret siger, så mangler Danmark bare truslerne, terroren, og drab for at komme fuldstændig i socialistisk bås.

Just days after the 1933 Nazi takeover, Adolf Hitler enthusiastically embraced an ambitious autobahn construction project and appointed Fritz Todt the Inspector General of German Road Construction. Soon, over 100,000 labourers worked at construction sites all over Germany. As well as providing employment and improved infrastructure, necessary for economic recovery efforts, the project was also a great success for propaganda purposes. In retrospect, one can say another aim of the autobahn project, beyond creating national unity and strengthening centralised rule, was to provide mobility for the movement of military forces

Volkswagen was originally founded in 1937 by the Nazi trade union, the German Labour Front (Deutsche Arbeitsfront).[2] In the early 1930s German auto industry was still largely composed of luxury models, and the average German rarely could afford anything more than a motorcycle. Seeking a potential new market, some car makers began independent "peoples' car" projects – Mercedes' 170H, Adler's AutoBahn, Steyr 55, Hanomag 1,3L, among others. The trend was not new, as Béla Barényi is credited with having conceived the basic design in the middle 1920s. Josef Ganz developed the Standard Superior (going as far as advertising it as the "German Volkswagen").[3][broken citation] Also, in Czechoslovakia, the Hans Ledwinka's penned Tatra T77, a very popular car amongst the German elite, was becoming smaller and more affordable at each revision. In 1933, with many of the above projects still in development or early stages of production, Adolf Hitler declared his intentions for a state-sponsored "Volkswagen" program. "Hitler required a basic vehicle capable of transporting two adults and three children at 100 km/h (62 mph). The "People's Car" would be available to citizens of the Third Reich through a savings scheme at 990 Reichsmark, about the price of a small motorcycle (an average income being around 32RM a week).[4]

Despite heavy lobbying in favour of one of the existing projects, Hitler chose to sponsor an all new, state owned factory. The engineer chosen for the task was Ferdinand Porsche. By then an already famed engineer, Porsche was the designer of the Mercedes 170H, and worked at Steyr for quite some time in the late 1920s. When he opened his own design studio he landed two separate "Auto für Jedermann" (car for everybody) projects with NSU and Zündapp, both motorcycle manufacturers. Neither project come to fruition, stalling at prototype phase, but the basic concept remained in Porsche's mind time enough, so on 22 June 1934, Dr. Ferdinand Porsche agreed to create the "People's Car" for Hitler"

http://en.wikipedia.org/wiki/Volkswagen#1937.E2.80.931945:_People.27s_Car_project_becomes_K.C3.BCbelwagen

Er det virkelig så svært at kontrollere fakter.

Ja, national socialisterne kaldte aldrig sig selv for nazister. Nazister var et øgenavn som andre kaldte dem, ligesom socialdemokraterne kan blive kaldt "sosserne", altså en fornærmelse der skulle udstille en halvdumb, klundtet person. Istedet kaldte national socialisterne sig for.... national socialister. 

Det gjorde de før, under og efter krigen. F.eks. i Danmark kalder de sig for DNSB, som står for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. I Hitler´s "Mein Kampf" kalder han dem for "Den Nationalsocialistiske Bevægelse".

Under 2. verdenskrig var udtrykket Nazi et rent "shaming" ord, som blev brugt i propagandaen imod national socialisterne, hvilket måske kan forklare hvorfor det har været så nemt, for socialisterne at opdrage kommende generationer til at tro national socialisterne ikke var socialister.

Javel ja. Er du så også en af dem, der mener, at Venstre er et liberalt parti, blot fordi de kalder sig det?

Eller kunne det tænkes, at det både dengang og nu er i den praktisk realiserede politik, at man kan afkode et partis holdninger - og ikke i et eller andet navn?

Overstående var en forklaring på, at nazisme er et håneligt øgenavn givet af andre til national socialisterne. Du kan i andre kommentarer se, hvorfor national socialismen er socialisme.

At bruge ordet "nazi" til at beskrive national socialisterne, svarer til at bruge ordet "perker" hvis man skulle tale om muslimer. Jeg mener man bør kalde folk det, som de vil hedde. Og national socialisterne har både før, imens og efter 2. verdenskrig holdt på, at blive kaldt national socialister, da det rammer ideologi ind i socialismen og det nationale.

Jeg kan sagtens se nuance forskel på Folke Socialister, National Socialister, og Demokratiske Socilaister osv. men de deler alle socialismen som deres ledestjene, og derfor skal man naturligvis kalde dem socialister.

Hvis man marchere som en socialist, taler som en socialist, ligner en socialist, ja så må man være en socialist.

Gud bevares da; hvis du vil fastholde kun at kigge på etiketten og ikke kerer dig om indholdet, så skal jeg ikke være ham, der river dig ud af din forsimplede vildfarelse.

Gad vide om du har samme tilgang til termen demokrati - og mener, at enhver, der kalder sig demokrat, også rent faktisk er demokrat......?

Som du kan læse i denne tråd, så er der mere end bare navnet, som gør national socialisterne til socialister - der også handling bag. Det er dig selv, som opstiller stråmanden om at national socialisterne er socialister udelukkende pga. deres navn (hint, tryk på nogle af alle de fine links i denne tråd og læs hvorfor national socialister er socialister).

Demokrat er ikke en ideologi, men en styremåde - at være Demokrat fortæller altså ikke om nogen retning, men om arbejdsmetode. Du kan altså være en Demokratisk Muslim, Demokratisk Nationalist, Demokratisk Socialist, Demokratisk Liberalist osv. men det giver kun et skæbne fælleskab i arbejdsmetode, men ikke i udsyn og retning.

National socialister var socialister - de ville socialismen, og afskyede liberalismen med dens individuelle frihed... fuldstændig som nutidige socialister også gør.

A) Jeg hitter ikke på stråmænd, men påpeger såmænd blot, at nationalsocialisme og socialisme er forskellige ting - uanset ordsammenfald - og lige så lidt, som nationalisme og nationalsocialisme er det samme (skønt nationalismen er langt mere styrende i den nationalsocialistiske weltanschaung end de socilistisk orienterede dele). 

Det gælder i øvrigt i både mht. grundlæggende anskuelser og praktisk politik. 

B) Selvfølgelig er demokrati ikke en idelogi, men det var heller ikke det, der var pointen. Det var derimod, at der er rigtig mange rundt om i verden, der kalder sig demokrater og deltager i styrer, der forstår sig som demokratiske - uanset at disse styrer er vidt forskellige. 

Jeg vil fx gerne æde min gamle hat på, at hovedparten af de 70 mio medlemmer af Kinas kommunistiske parti finder, at de er demokrater. Og så kan du og jeg og resten af de små 6 mio danskere være nok så uenige.

Det handler altså ikke om, hvad man kalder tingene - men om hvordan de føres ud i livet.

C) Nej, nationalsocialisterne ville ikke socialismen. De ville nationalsocialismen . og det er som bekendt noget andet. Og derfor ender du med en negativ definition, hvor alle, der ikke er liberalister (som i friest mulige marked), automatisk er socialister. Og den holder heller ikke for et nærmere eftersyn. Historien (ikke mindst den tyske) vrimler fx med konservative, der afskyede liberalismen.

Dvs at argumentet for at nationalsocialisterne ikke er socialister er

at dette (nationalsocialisme) "bekendt" er noget andet.

Sikken argumentation - må sige jeg er imponeret

Nej, argumentet er, hvis du ellers gad læse, hvad der er skrevet i tråden, er, at nationalsocialisme såvel i sin initiale tænkning og ikke mindst i sin praktiske udførelse er afgørende forskellig fra socialismen, sådan som sidstnævnte generelt set forstås. Det fordrer ikke megen tekstmæssig indsigt eller historisk kendskab at nå til den erkendelse.

Man kan måske og eventuelt diskutere, om nationalsocialismen er en pervertering af socialismen, men selv i så fald bliver de to ting eller tilgange ikke det samme (ligesom 'sund' sex og perverteret sex naturligvis heller ikke er et og samme fedt).

Hvad der drøftes her er, at forskellen ikke udviskes af, at der er sammenfald mellem ordene.

Jeg synes nu ellers selv jeg har læst hvad der står i de

forskellige tråde. Specielt har jeg læst en del argumenter for

hvorfor nazismen er en del af socialismen. Den anden vej læser

jeg stort set kun. at det er den bare ikke! Eller som du selv skriver

"som bekendt" er noget andet. At du så påkalder dig historisk

kendskab, viser jo blot det vist er dig, der ikke læser de forskellige

tråde.   

Må man spørge hvor forskellen på den praktiske udførsel

mellem nazisme og kommunisme ligger henne?

Nu kan det undre, at du med et skifter fokus fra socialisme til kommunisme (der, taa-daa, heller ikke er det samme, skønt man her i det mindste kan tale om et vist slægtsskab). Det skulle vel ikke være fordi, at du tror, at du kan snige ligningen socialisme = kommunisme = Sovjetunionen ind i debatten? I så fald må jeg hellere med det samme bemærke, at ligningen er forkert.

At påvise samltige områder, hvor den nationalsocialistiske politik i Tyskland mellemn 1933 og 1945 adskiller sig fra en socialistisk tænkning vil fordre tykke bøger, så lad mig her blot nøjes med et helt grundlæggende og afgørende eksempel:

- Hvor en socialistisk politik vil arbejde for klassernes opløsning, opererede nationalsocialisterne for det første slet ikke med klasser, men sigtede derimod på en organisk harmonisering af das volk, hvorved de fundamentale uligheder mellem klasserne netop blev fastholdt og ikke ophævet. Derfor viser Tysklands historie mellem 1933 og 1945, at den økonomiske magtelite (kapitalklassen) kun blev styrket ved nationalsocialisternes magtovertagelse og fik udbygget sin magt og kontrol over Tysklands produktionsmidler og kapital. I runde træk var de eneste kapitalister, der havde noget at frygte fra nationalsocialisterne, dem, der havde jødisk baggrund. En sådan politik er og kan pr. definition ikke forstås som socialistisk.

-"Hvor en socialistisk politik vil arbejde for klassernes opløsning, opererede nationalsocialisterne for det første slet ikke med klasser, men sigtede derimod på en organisk harmonisering af das volk"
Jeg tror  da bestemt at mange af de forfulgte jøder opfattede at de, i systemets øjne, var en anden klasse end "the masterrace". De er da nogenlunde sammenlignelige med socialismens Kulakker - en klasse der igrunden bare skulle udbyttes og siden udryddes.

-"Derfor viser Tysklands historie mellem 1933 og 1945, at den økonomiske magtelite (kapitalklassen) kun blev styrket ved nationalsocialisternes magtovertagelse"

Det er altså ikke kapitalisme - i højreorienteret forstand, når staten de facto styrer store dele af produktionsapperatet, samt styrker særinteresser. Hvis magteliten/kapitalisterne holdes kunstigt oppe af staten, er der vel nærmere tale om statskapitalisme (et underligt ord), som jo naturligvis er ganske beslægtet med socialismen.

-"En sådan politik er og kan pr. definition ikke forstås som socialistisk."
Hvad er forskellen på at PARTIETs medlemmer bliver begunstiget/styrket af totalstatens politik og så at PRIVATE individer bliver det? Det er selvfølgelig noget værre vrøvl du her lirer af.

Jan Daniel:

- Fsva. jøderne er pointen jo, at den nationalsocialistiske stat undertrykte dem, uanset hvilken socioøkonomisk placering i samfundet den enkelte jøde havde i samfundet (at de rigeste så havde de bedste forudsætninger for at slippe væk i tide, er en anden sag). I øvrigt spaltede netop klasseskellene også de jødiske samfund under Holocaust.....

- Det er da i aller højeste grad højreorienteret kapitalisme (tilsat solide doser nationalisme, racisme og fascisme). Men det er absolut ikke en liberal højreorienteret politik; der er vi meget enige.

- Jeg argumenterer teoretisk for, at en ideologi, der eksplicit forkaster klassetankegangen, pr. definition ikke kan forstås som socialistisk. Derudover er der for den enkelte nyder af privilegier, uanset under hvilke vilkår de er givet, selvfølgelig ingen forskel i oplevelsen. Ligesom der jo i den sidste ende heller ikke var forskel på de døde jøder - arbejdere eller bankdirektører.

-"Fsva. jøderne er pointen jo, at den nationalsocialistiske stat undertrykte dem"
Og de socialistiske stater undertrykte Kulakkerne. Jeg kan ikke se at socioøkonomiske forhold skulle kunne ændre noget som helst ved den slående lighed. Jeg er ret sikker på at folk der bliver undertrykte er ret ligeglade med undertrykkernes "rationaler" for deres overgreb.

-"Det er da i aller højeste grad højreorienteret kapitalisme"
Kapitalisme defineres som privat ejerskab (- af produktionsmidlerne). Når staten støtter op om dette og egentlig har de fakto kontrol med disse, er det ikke længere privat og så er det ikke længere kapitalisme. Det er helt absurd at hævde.

-"Men det er absolut ikke en liberal højreorienteret politik"

Hehe, nu er du vist ude på dybt vand ikke? For hvad er det så for højreorienterede dyder som man hyldede? Du vil vel ikke hævde at det er en konservativ højreorienteret politik????

-"Jeg argumenterer teoretisk for..."

Den er lovligt tynd. Begge ideologier går på at skabe splittelse i befolkningen igennem udpegningen af en fælles fjende. Nazierne havde jøderne, der fik skylden for alle problemerne, mens socialisterne havde kapitalisterne. Begge dele er helt igennem irrationelle generelliseringer. At Marx kaldte det klassekamp er nok snarere en øvelse udi populisme.

Der er ingen der benægter at der naturligvis er nuancer og forskelle. Det var der også mellem det uhyrlige regime i Rusland og det i Kina, for slet ikke at tale om Kmer Rouge totale vanvidregime i Kampuchea. Men der er mange flere ligheder mellem socialisme og nationalsocialisme, end der er mellem nationalsocialisme og klssiske højrefløjs dyder.

-"Det var derimod, at der er rigtig mange rundt om i verden, der kalder sig demokrater og deltager i styrer, der forstår sig som demokratiske - uanset at disse styrer er vidt forskellige."
Så har du også kun opfyldt 2 ud af tre kriterier, som Rasmus  J, nævner ovenfor. Hvis du ligner en demokrat og kalder dig demokrat, men IKKE opfører dig som en demokrat, så er du nok ikke demokrat.

Nationalsocialisterne lignede socialister, kaldte sig socialister og OPFØRTE sig som socialister. Joeseph Goebbels var en stor beundrer af Stalin. Det har hans dagbøger vist. Han kaldte sig også for socialist og var meget skuffet over at Hitler droppede samarbejdet med de tyske socialister.

Men måske du kan nævne hvilke højreorienterede dyder, som nazisterne hyldede?

Jan Daniel:

Rasmus J.'s 3 kriterier hed: marcherer, taler, ligner. Altså hvordan noget ser ud eller lyder. Jeg argumenterer netop for, at det ikke er i sine ydre artefakter, at man kan aflæse en ideologi, men derimod de indre.

Så lidt forenklet er mine 2 kriterier, hvordan man tænker og hvordan man handler. Og ud fra de to kriterier, kan nationalsocialisme ingensinde blive et udtryk for socialisme.

Stalin er bestemt heller ikke synonym med socialisme.

Hvad angår Goebbels giver du jo selv svaret: Hitler og NSDAP droppede flirten med proletariatet, så snart var magten var taget og samarbejdet med kapitalklassen var sikret. Det fandt både Strasser-brødrene og Röhm blandt mange andre også ud af - på den hårde måde. Senere hen var det opportunt for Goebbels som gauleiter i Berlin ikke at distancere sig for meget fra den berlinske arbejderklasse, men det kan næppe ses som andet end et led i det interne magtspil i NSDAP og ikke som udtryk for bekymring om arbejdernes velfærd

Og blandt de klassiske højreorientrede dyder (men ikke nødvendigvis alle i liberal forstand), som nationalsocialisterne hyldede, hører nationalismen, det patriarkalske livs- og familiesyn og militarismen for at nævne blot tre.

Nu var det jo ikke Hitler alene der var nationalsocialist. Og Goebbels, der efter planen skulle tage over var ikke alene i sin skuffelse over bruddet med de andre socialister. At de brød med hinanden, betyder da på ingen måde at de ikke begge fortsat kan være socialister. Du kan da blot kigge på den danske venstrefløjs fragmentering i 70'erne. 

-"men det kan næppe ses som andet end et led i det interne magtspil i NSDAP og ikke som udtryk for bekymring om arbejdernes velfærd"
Det er nok en lidt vovet konklusion, men jeg afviser den ikke totalt. Men det "sjove" er blot at den slags jo gælder for alle andre socialister. Stasi Ole (Sohn) bekymrer sig da absolut heller ikke om arbejdernes velfærd. Præcis det samme gælder for Helle og Villy. Det er helt tydeligt i deres handlinger. Eller vil du hævde at de heller ikke er socialister?

-"Og blandt de klassiske højreorientrede dyder (men ikke nødvendigvis alle i liberal forstand), som nationalsocialisterne hyldede, hører nationalismen, det patriarkalske livs- og familiesyn og militarismen for at nævne blot tre"
Jeg kan til dels acceptere "det patriarkalske livs- og familiesyn" som værende borgerligt, men nationalismen og militarismen er da helt i skoven. Du må sgu på banen med noget reelt, som du kan anskueliggøre med mere end blot at DU synes det er sådan.

- Jeg skriver helt tydeligt Hitler og NSDAP.

- Goebbels var ikke tænkt at skulle tage over efter Hitler, hvis det er det, du mener.

- Lamt retorisk kneb, du benytter. NSDAP forkastede, da de fik magten, den proletariske politik, som de frem til da havde udbasuneret for at sikre sig befolkningens tilslutning. De blev altså ikke "skilt" fra de andre socialister, for de havde aldrig hørt sammen - nationalsocialisterne viste sig bare, som de rent faktisk var (og det var ikke socialsiter).

- At magtspillene i NSDAP minder om magtspil, man kan finde i dansk (og mulig anden) politk er der vel ikke noget underligt i al den stund, at sådanne spil forekommer uafhængigt af ideologi og politik. Og at det skulle være et fænomen kun hos socialister og nationalsocialister, den tror du næppe selv på.

- Hvis nationalisme og militarisme ikke er traditionelle borgerlige dyder eller værdier; hvad hulen er de så, for det er saftsuseme ikke højt agtede begreber hos venstreorienterde. Og jeg er i øvrigt ret sikker på, at de fleste medlemmer af fx  Det Konservative Fokeparti ville blive temmeligt fortvivlede, hvis ikke de længere kan holde fædrelandet og dets fysiske forsvar op som faste fikspunkter i tilværelsen.

-"Jeg skriver helt tydeligt Hitler og NSDAP"
Jeps. Men der var mange i NSDAP der ligesom Goebbels var kede af at Hitler brød med socialisterne. Det var Hitlers ide at bryde med dem og det var ikke en generel holdning i partiet på det tidspunkt.

-"Goebbels var ikke tænkt at skulle tage over efter Hitler, hvis det er det, du mener"
Hvad baserer du dette på? Der er mange kilder der siger netop det.

-"Lamt retorisk kneb, du benytter."
Ehm. Hvad mener du?

-"NSDAP forkastede, da de fik magten, den proletariske politik, som de frem til da havde udbasuneret for at sikre sig befolkningens tilslutning" 
Men det gør alle socialister jo. OK, der måske et par enkelte eksempler på at det ikke er sket, men det er nok i bagatellerne. 

-"De blev altså ikke "skilt" fra de andre socialister, for de havde aldrig hørt sammen"
Det er så din påstand, men på ingen måde bevist, da det netpo er dette debatten går på. Og derved bruger du et såkaldt "Lamt retorisk kneb", ikke sandt? (Post hoc du ved).

-"At magtspillene i NSDAP minder om magtspil, man kan finde i dansk (og mulig anden) politk er der vel ikke noget underligt i "
Det siger jeg heller intet om. Den reference går på at du siger at NSDAP brød en alliance med socialisterne og at de derfor ikke var socialister. Det er endnu en logisk fejlslutning.

-"Og at det skulle være et fænomen kun hos socialister og nationalsocialister, den tror du næppe selv på."
Og såldes fik vi også stråmanden på banen. Hurra!

-"Hvis nationalisme og militarisme ikke er traditionelle borgerlige dyder eller værdier; hvad hulen er de så, for det er saftsuseme ikke højt agtede begreber hos venstreorienterde"
Du vælter dig da rundt i den ene fejlslutning efter den anden. Fordi de ikke er venstreorienterede dyder er de ikke nødvendigvis højreorienterede. Hvis det ikke er en højreorienteret dyd at voldtage sine børn, er det så noget jer røde lejesvende dyrker?

Hvad du render og tror om Det Konservative Fokeparti er næppe relevant.

Du må altså på banen med andet end stråmænd og gennemskuelige fejlslutninger, hvis du vil overbevise nogen her. Det her er jo ikke et 3F eller LO forum, hvor man kan vinde stor respekt på at skrive noget så raffineret som Lars Ulykke og des lige. Op på hesten igen.

Come on, Jan D, det dér er da lidt sølle.....

Så længe du ikke kan andet end at fluekneppe i løsrevne sætninger og ellers konstatere, at jeg tager fejl, og du har ret, uden i øvrigt at kunne argumentere for udsagnets gyldighed, giver det jo ingen mening at fortsætte disputten. 

Du må da kunne komme op med noget mere begavet?

Lol. Så bruger du præcis det samme argument som jeg lige har sendt imod dig. Jeg tror ikke der er nogen pointe i at debattere med dig.

Nej, det er vist mere, end du kan håndtere.....

Kan du ikke prøve at argumentere for hvorfor de ikke er socialister.

Der er én ting mere, man bør vide:

Deres fælles ideologiske ophav er Jakobinerne (bemærk linket :) fra den Franske Revolution.

Uha, der er godt nok mange ord. Jeg tror jeg må bede dig om cliffnotes.