Det bliver ikke kun alverdens IT-kriminelle der får adgang til Danmarks tvangsindførte databaser med befolkningens info. Næste offentlige væksteventyr: salg af patient-oplysninger.
KOMMENTAR af Imran Rashid, Speciallæge i Almen Medicin
SIDSTE ÅR SKREV jeg et indlæg i RÆSON, hvor jeg argumenterede for, at politikerne havde en skjult dagsorden bag sidste års Sundhedslov, nemlig et ønske om en storstilet kommerciel udnyttelse af danskernes sundhedsdata. Målet var allerede offentligt formuleret af Regeringens nedsatte Vækstteam på sundhedsområdet som ”at Danmark skal være førende i verden til at anvende sundhedsdata og gøre dem kommercielt anvendelige”. Astrid Krag, daværende sundhedsminister, kunne næsten ikke få armene ned af begejstring over potentialet i den kommercielle udnyttelse af disse enorme mængder data og var nærmest skuffet over, at udnyttelsen ikke gik stærkt nok.Sammenkoblingen af sundhedsdata og vækstdagsordenen affødte kritiske røster fra såvel Etisk Råd, Lægeforeningen samt flere eksperter på sundhedsområdet. Kritikpunkterne omhandlede primært at vækstdagsordenen udviste manglende hensyntagen til patienternes autonomi og selvbestemmelsesret. Kritikken blev konsekvent affejet af Astrid Krag under parolen: ”Jeg hører hvad I siger, men…”
Jeg selv deltog bl.a. i en direkte TV-debat med de Radikales sundhedsordfører Camilla Hersom, som nærmest kaldte mig en løgner, fordi jeg tillod mig at påstå, at Regeringens vækstdagsorden havde sammenhæng med Sundhedsloven. Sundhedsloven indeholdt jo netop de paragraffer, som skulle bruges til at kontrollere datahøsten fra de praktiserende lægers klinikker og udgjorde dermed et frontalangreb på lægernes tavshedspligt...
