Hyldest til middelklassen
Udgivet for 797 dage siden i Politik
Tilføjet 20/03 10:03 til Boblere af Karsten Skawbo-Jensen
Når det drejer sig om udviklingslandene, ved akademikere, politikere og samfundsdebattører godt, at opbygningen af en middelklasse er afgørende for demokrati og velstand. Middelklassen vil have indflydelse, som giver fred for fanatisme, ortodoksi og revolutioner. Skal Kina, Indien og Brasilien for alvor udvikle sig politisk og moralsk, må der en stor middelklasse til. For middelklassen er selve rygraden og forudsætningen for fornuftige, velgennemtænkte fremskridt og stabilitet. Anderledes ser det ud i den vestlige verden, hvor vi – lykkeligvis – har store middelklasser i alle landene. Her er det fra manges sider en yndet sport at nedgøre og forhåne middelklassen: Den lever i skyggen af ligusterhække og er sådan lidt småfascistisk, den lever et indskrænket og overfladisk liv, den interesserer sig mest for materielle ting såsom fladskærme, rødvin og samtalekøkkener, den er småegoistisk og tænker mest på sig selv osv. Vi kender Sven Møller Kristensens Sangen om Larsen, at det skulle være så godt, men faktisk er skidt. Og vi har læst den kommunistiske forfatter Hans Scherfigs historie om Den forsvundne fuldmægtig, der kaster tøjlerne og søger friheden væk fra alle pligter, rammer og krav.
Men er middelklassen, sådan som den kulturradikale og venstreorienterede propaganda udråber den til at være? Nej, mener jeg. Middelklassen er selve hovedhjørnestenen i vores samfund, den holder hjulene i gang og betaler gildet, og den er ikke mindst et godt sted for nye generationer at vokse op. Og egoistisk? Nej, det synes jeg ikke. Jeg gør spagfærdigt opmærksom på, at middelklassen her i landet finansierer verdens højeste sociale ydelser til den store gruppe af mennesker, som af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv. Mange i middelklassen er kommet fra ringere sociale kår og har brudt en negativ social arv. Så de har på den ene side en sympatisk medfødt solidaritet og empati med mennesker, som har det svært. Men de stiller på den anden side også krav til andre mennesker om, at de, ligesom dem selv, skal strenge sig an og selv prøve at gøre noget aktivt for at forbedre deres situation.
I middelklassen sætter man en ære i at passe sit arbejde og opdrage sine børn, så de ikke terroriserer omgivelserne, men har muligheden for at klare sig måske endnu bedre end mor og far. Mange tager også så meget ansvar, at de sparer op til deres alderdom, også selv om det ikke altid kan betale sig, fordi de senere kommer til at gå glip af boligsikring, varmehjælp, halv tv-licens, medicinkort osv. Den nederste del af den danske middelklasse – faglærte arbejdere og små detailhandlende – har nogle gange en lavere disponibel indkomst end den klasse, som lever på offentlig forsørgelse, men alligevel besidder de middelklassens sociale kompetencer og fornuft, som gør, at de får mest muligt ud af pengene og har en god tilværelse. Grundlæggende formår middelklassen at udsætte opfyldelsen af nogle af sine behov, indtil der er god ræson i at gå efter en behovsopfyldelse. F.eks. er der halv pris, hvis man venter med indkøbene til udsalget eller lige læser tilbudsavisen. Man kan sige, at middelklassen består af mennesker med en protestantisk arbejdsmoral, der behovsmæssigt set er blevet rimelig voksne. Også når det gælder mådehold i forhold til sukker, fedt, stimulanser, mærkevarer osv.
Mange i middelklassen ejer deres egen bolig, måske endda et forkætret parcelhus med en lille græsplæne og flagstang til, eller rettere, det er banken og realkreditten, som råder over de fleste mursten. Men med hver terminsindskud, som betales, bliver friheden lidt større. Og der gøres meget for at holde have og hus i orden, for at isolere og reparere, plante træer osv. Et middelklasseliv er ikke glorværdigt og skal heller ikke være det, men det er et jævnt og muntert liv på jord, fuld af udgifter til maling, rockwool, tagsten og grønne afgifter. Og det er et meningsfyldt arbejde selv at skabe gode rammer for sit eget og familiens liv og ikke bare overlade det til andre/boligselskabet/samfundet. Middelklassen er kulturbærende, fordi den i stor udstrækning er selvbærende. Der er sådan lidt Robinson Crusoe over det – Daniel Defoes aldrig rådvilde selfmade helt med hænderne skruet rigtigt på – og det er ikke så dårligt.
I middelklassen findes der som i alle klasser en grad af social kontrol, og man kan ikke afvise, at kontrollen måske i nogle tilfælde tipper over, så den hæmmer i stedet for at gøre fri. Men den positive side af den sociale kontrol er høflighed, moderation og overbærenhed med andre. Det er en dyd ikke at brænde broer, men at tage luft ind, tælle til ti og bevare en god kontakt til familie, venner og naboer. Vores sociale systemer belønner mennesker, jo mere ud til bens de gør sig, og jo mere de isolerer sig. Men her går middelklassen mod strømmen med sit mere fordragelige værdisæt.
Middelklassen er i ordets bedste betydning konservativ – ikke nødvendigvis partipolitisk, men konservativ på den måde, at den stiller sig forbeholden og afventende over for alle mulige politiske griller, teorier og forslag, som regner ned fra samfundsdebattens overdrev. Traditioner og erfaringer er ikke at foragte, når der slås på tromme for såkaldte fremskridt og visioner. Derfor pådrager den sig så meget vrede og foragt. Men middelklassen ved, at det i sidste ende bliver den, der kommer til at betale regningen, hvis de hurtige, frelste og forkromede løsninger viser sig at være de forkerte.
Selv om vi stadig har verdens højeste skattetryk, har den borgerlige regering gennemført en del små skattelettelser. I den forbindelse er det fra oppositionens side blevet fremført, at man meget hellere vil have velfærd end skattelettelser. Men velfærd er da ikke kun offentlig velfærd. Velfærd er også overskud derhjemme. Skattelettelserne er en hjælp, når der skal købes ny cykel, spejderuniform, medlemskab af en sportsklub, sprogferie eller et klaver. Hos middelklassen bruges pengene fornuftigt og kreativt, ikke til othellolagkage og cigaretter.
Man skal vare sig for at hylde/forhåne nogen samfundsklasse, for alle klasser indeholder selvfølgelig både lyse og mørke sider og har forskellige potentialer. Men i disse tider med kulturkamp fortjener middelklassen en rehabilitering og en tak for indsatsen; en anerkendelse for at rulle ærmerne op, spytte i næverne og holde vores samfund i gang.
Langt størstedelen af vores velfærdsydelser går til at understøtte denne middelklasse. Børnecheck, efterløn, gratis rengøring til pensionister, tilskud til teaterbilletter, svømmehaller, skoindlæg, buskort og fodboldkontingent. Alt imens vi lukker sengepladser i psykiatrien og lader vores kræftpatienter vente på den bedste behandling.
Tjah, jeg kunne godt ønske mig mere samfundssind fra middelklassen.
Dansk erhvervsklima kræves kontinuerligt forbedret er i dag i verdenstoppen. Ubalancen i dansk økonomi er total.
Ja, middelstanden er på bistand og dette er ulykken i dansk økonomi og den kan kun fjernes, når de danske verdensrekord høje lønskatter og forbrugsafgifter normaliseres (ikke at forveksle med at sænke disse til en konkurrencefordel, som blot vil blive en ulykke i den anden grøft).
Antal i beskæftigelse, antal i privat beskæftigelse kontra offentlig, dårlige borgerlige dyder, samfundssind, flid etc. er alle symptomer på et skattesystem, der skævvrider. Moralprædiken bør man ikke bygge et samfund op på og den kan aldrig slå motivation. Vores politikere og deres rådgivere er simpelthen ikke dygtige nok.
Microsoft er nok det bedst kendte eksempel i de seneste år, på produktiv innovativ vækst, der aldrig ville være blevet til noget i en eksisterende kapital, men kun kunne opstå som iværksætteri fra middelstanden. Eksemplet findes legio.
Den kan holde et komfortabelt arbejdstempo iført sutsko og livstræt blik.
Den lægger sig også syg på en halvskidt og ser al iniativ som forandring af det onde. Dertil kommer en komfortabel pension og gode orlovs og efter'uddannelses' ordninger.
De få gange den lader sig ophidse, er når den vil have det samme i løn som de privat ansatte - men altså uden tempoet og usikkerhedsfaktorerne forståes.
Så hvorfor lave noget om, når et mindretal af idioter i den private sektor er villige til at sørge for ens komfortable tilværelse?
Balancen i DK er tippet forlængst - der er langt flere der er afhængige af offentlige kroner end af private.
Det ved regeringen udmærket godt og derfor er der ingen nævneværdig forskel efter 10 år med en 'borgerlig' regering.
Jeg er meget enig i dine betragtninger, bortset fra det med cigaretterne ;-)
Man kan også udtrykke det på den måde, at samfund forbliver stabile, når de fleste har noget at miste - sådan lidt kynisk udtrykt.
Den, der ikke har noget at miste, kan let destabilisere samfundsordenen.
Man kan også udtrykke det på den måde, at samfund forbliver stabile, når de fleste har noget at miste - sådan lidt kynisk udtrykt.
Rigtigt. Og i Danmark er vi på stabil og sikker kurs mod afgrunden! Netop fordi et flertal er afhængige af de offentlige kasser og derfor modsætter sig de nødvendige reformer. Uagtet milliardunderskud på de offentlige finanser, lavvækst og hjerneflugt. Stabilitet - for enhver pris?
;-)
Mine betragtninger var rettet mod fattige lande, som netop mangler en middelklasse.
Ellers er jeg da enig i, at der må foretages noget i Danmark. Regeringen og oppositionen sidder jo og lurer på hinanden inden valget. Ingen af dem har løsninger klar, fordi de ikke tør.
LAs skatteforslag er da udmærkede, hvis ellers partiet kunne mande sig op til at have holdninger til indvandringen og de kolossale problemer, det har skabt på næsten alle områder.
Hvis ikke,der bliver gjort noget ved det, så kan det ski næsten være lige meget med skatten. Det kan kun gå en vej, og det er i afgrunden.
Og så er det vel i det hele taget problematisk overhovedet at tale om denne klasse som en distinkt samfundsklasse, når en så stor andel af danskerne må henregnes til den.
Nå, så har du fået svineren ;).
På den anden side er klummen meget velskrevet, og egentlig er jeg nødt til at finde det sympatisk, at du forsøger at anlægge en så positiv vinkel, som du gør. Der er brug for, at flere mennesker prøver at tænke positivt frem for negativt! :)
Og selvfølgelig er det rigtigt, at det er middelklassen, der finansierer velfærdsstaten. Men det er også dem, der bestemmer, at den ikke må ændre sig... Osv. ;)
Plus 1, fordi den er velskrevet og positiv, og fordi emnet er interessant.
Jeg så på din hjemmeside, at du er konservativ og ikke LA-tilhænger. Beklager ;-)
Men det med at mande sig op over for indvandringsproblemerne kunne også siges til dit parti.
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 4 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 3 timer og 34 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 13 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 14 timer og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 5 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 3 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 8 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 8 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 14 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 6 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 6 timer og 49 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 5 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 23 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 44 minutter siden i Politik
Manu Sareen løber fra løfte om kvindekvote-brev - Politiko | www.b.dk
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 21:05 til Boblere af GWT
Kilde: b.dk
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 10:18 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Så meget rejser Helle for
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 43 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:18 til Boblere af Ulrich
Kilde: ekstrabladet.dk
LO: Vi vil gerne arbejde mere - når helvede fryser til
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:59 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
|
Om Karsten Skawbo-Jensen POLITIK Medlem af Region Hovedstaden Kvalitetsudvalget Udvalget vedrørende regional udviklingsplan og trafik Sundhedskoordinationsudvalget Den... Se Karsten Skawbo-Jensens profil eller Følg Karsten Skawbo-Jensen |
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 148 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 143 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 88 klik
Techcrunch om iværksætterskatten! 25/05 16:26 - 75 klik
"Høyresiden har hatt rett" -Aftenposten 25/05 13:50 - 61 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 890 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 730 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 460 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

