Så bliver de reelle ønsker sat på spidsen igen. O vil ikke støtte V og K på centrale områder, som efterlønnen - R er dybt uenige med SSF om de grundlæggende økonomiske instrumenter. Det er tid til at ruske op i den danske organisering.
Det er utrolig svært at være vælger lige nu. I forhold til realpolitiske ønsker, er der i højere og højere grad et fokusfællesskab imellem S, SF og O. De er eksponenter for en dyb og omfattende velfærdsmodel og er på mange måder også enige i en stram og nationalistisk udlændingepolitik (med O som strammer) og imellem LA, K, V og R. De er enige i, at det er de private virksomheder der skal skabe vækst, at skat er en væsentlig faktor og at individet også må tage ansvar for eget liv og ikke kan regne med at alt foræres. Man er også (mere eller mindre) enig i at globalisering og den demografiske udvikling fordrer indvandring af højtkvalificerede. På den ene side et fokus på sociale ydelser, nationale interesser og fremmede og på den anden side et fokus på at skabe reelle arbejdspladser, et internationalt udsyn og vækst.
Men hvorfor peger de så ikke på den samme statsminister?
Og hvem skal jeg stemme på, hvis jeg følelsesmæssigt hører til ét sted og realpolitisk et andet? Når det er så svært, hænger det dels sammen med, at vi som danskere ideologisk set meget vel kunne kaldes ”grundsociale med en konservativ mentalkrise”. Det er på tide at erkende, at de ideologiske følelser er baseret på en svunden tid.
Vi har et større behov end nogensinde for at forholde os til de barske realiteter, men mange forbliver i de ideologiske følelsers magt. Jo mere jeg taler med folk af vidt forskellig politisk observans, jo mere ser jeg, at vi grundlæggende har en ideologisk og mental udfordring.
Hvem står for hvad? Og er fremtidens arbejderparti måske liberalt?
De ting, som vores partier i sin tid stod for, er ikke længere relevante og de har svært ved at finde ud af, hvad de vil være.
Hvad er danskerne ideologisk set som helhed?
Ideologiernes krise har vi hørt om så mange gange, så hvorfor er det aktuelt lige nu? Fordi vi for første gang ser, hvordan ideologiske optikker, som er dannet på et andet historisk tidspunkt, hvor de gav rigtig god mening, giver os så uklare glas, at vi ikke ser virkeligheden, som den er lige nu. Derfor skal glassene slibes lidt igen, så vi kan kigge ud. De ideologiske principper skal baseres på det grundlag de iagttager, de beslutninger der træffes og ikke en svunden tid.
På Dansk Industris topmøde om Danmark som udviklingsland sagde idéhistoriker Johan Norberg: “Vi kan tale om, at vi har en mentalitetskrise, som er værre end finanskrisen...Vi har mistet nysgerrigheden efter at udforske det nye, og vores stræben efter at dygtiggøre os er gået i stå...Vores 5-årige horisont rækker blot til at drømme om et nyt køkken eller en ny carport...Vi er blevet så rige, og vi har så meget, vi ønsker at bevare, at vi er blevet konservative og uden vilje til forandring...Når kineserne samtidig drømmer om at uddanne sig, er vores mindset i Vesten et rigtig stort problem”. Som i sidste ende kommer til at tage rigdommen fra os.
Vurderet på vores faktiske adfærd er vi således konservative i vores mindset og i vores forsøg på at bevare tingenes tilstand. Hvis vi iagttager vores grad af statslig indblanding i markedskræfterne, er vi i Danmark alle sammen socialister, da vi er et af de mest regulerede og regelstyrede lande med et af de højeste skattetryk. Vi accepterer det alle, i mere eller mindre grad, og en sænkning eller hævning af skattes ankues udfra et ekstremt højt udgangspunkt og en form for grundaccept hos de fleste. Samtidig bekender alle sig til, at frihed er vigtigt. Betyder det så, at vi alle er liberalister? Det er for eksempel ikke længe siden, jeg læste på Politiken.dk, at Johanne Schmidt Nielsen er enig i det liberalistiske frihedsbegreb.
De forfejlede optikkers konsekvens
Vurderet ud fra ideologiernes oprindelse giver de langt hen ad vejen meget mindre mening i dag. Der er jo ikke længere nogen 'udbyttet arbejderklasse' som Socialdemokratiet og SF kan beskytte og repræsentere. Flertallet af dem sidder jo nu i egen bolig, med egen bil og børn på vej på universitetet. Og der er heller ikke længere noget 'borgerskab' som de Konservative kan repræsentere eller ret mange 'bønder' til Venstre for den sags skyld. Men er det et problem?
De fleste vælgere har knap en holdning til partiernes ideologiske udgangspunkt og har hverken interesse eller indsigt i, hvad der ligger bag. Det paradoksale er, at ideologier, som reelt er afkoblet fra virkeligheden, i dag har en underliggende stor kraft i den ubevidste oversættelse af ideologierne og de følelser, som vi styrer efter, når vi træffer politiske beslutninger.
En socialisme har sit udgangspunkt i bourgeoisiets overlegenhed og fremmedgørelse fra produktiviteten, hvor realværdien skabes, fra arbejdernes efterfølgende kamp for rettigheder og fra troen på, at markedskræfterne skal reguleres. Overfører vi dette perspektiv til i dag, kunne man med rette spørge, i hvor høj grad markedet yderligere skal reguleres? Og hvem er bourgeoisiet egentlig i dag? Dem der kommer tættest er vel højtuddannede akademikere, der beskæftiger sig mere med tanken end med værdiskabelsen, og som er fremmedgjorte over for produktiviteten og de danske virksomheder. Pudsigt nok dem, der i dag typisk vil stemme på de mere erklærede socialistiske partier.
Så vi er på en farlig færd, hvor store dele af befolkningen ikke kan svare på, hvad værdien af årets høst var – eller oversat til nudansk, hvor godt det går de danske virksomheder. Det, der står i vejen, er bl.a. et forældet ideologisk perspektiv, som pr. definition har gjort det private erhvervsliv til de onde. I virkeligheden er det private erhvervsliv, fra medarbejder til chef, de nye arbejdere, mens akademikervældet er det nye bourgeoisi. Det ville en marxistisk analyse kunne udlede.
Så ja, det er tid til at viske brillerne rene. De gamle optikker kan ikke længere bruges. Hvis ikke vi gennemfører de nødvendige reformer med henblik på at sikre Danmarks økonomi, mister vi endnu flere arbejdspladser. Så hvordan ville en ideologi, der blev dannet i dag ud fra det nuværende grundlag med et meget højt reguleret arbejdsmarked, så se ud? Arbejderpartiet ville måske være et liberalt parti og akademikerpartiet et socialistparti, da det i højere grad er en tænkt økonomi.
Lad os komme tilbage til fornuften
Vi må i en tid, hvor vi ikke kan støtte os til forældede ideologier, såvidt muligt mødes i fornuften og i faktaverdenen.
"Det bedre arguments ejendommelige tvangsløse tvang" - Jürgen Habermas
Vi må diskutere på denne boldbane, så det i højere grad kan stå klart, hvad vi reelt er uenige om. Et sted at starte kunne være vismændene og velfærdskommissionens uafhængige rapporter. Jeg er ret sikker på, at vi alle ved, at behovet for at skabe arbejdspladser er ved at nå et kritisk punkt.
Spørg dig selv om dit politiske valg er en stærk ideologisk følelse med godt tag i dig, eller et bevidst valg om den politik og de mål du ønsker gennemført. Jeg ser en fremtid for mig, hvor hårdt arbejdende danskere i hele det danske samfund finder hinanden i lysten og behovet for, at sikre danske arbejdspladser gennem en sikring af Danmarks konkurrenceevne.
