Lige nu er der mere gang i lockoutdebatten end i Helle Thornings skattesag. Når de næste vidner – og især Peter Loft – igen skal afhøres, vil der igen komme gang i kommentatorer, blogs og læserbrevsskribenter. Men jeg vil benytte lavvandet til at forsøge at rette søgelyset mod, hvad der forekommer mig at være sagens mest interessante aspekt.
Men før vi kommer til det, kunne jeg passende benytte lejligheden til at bede de opvakte læsere til at give mig lidt pædagogisk hjælp. Assistance please!
Hvorfor sagde Troels Lund, da han udtalte sig til undersøgelsesdomstolen, at han stort set ikke fulgte sagen, som han oven i købet hævdede ikke havde hans store interesse? Han ville jo være uduelig som skatteminister, hvis det var rigtigt. Oppositionslederens skattesag kunne jo både blive behandlet favoriserende eller unødigt belastende. Hvem skulle kontrollere det? Er det ikke skattevæsenets øverste embedsmands – altså ministerens saglige opgave? Hvordan skal han kunne det, hvis han ikke meget aktivt søger at holde sig ajour med sagens aspekter?
Men Troels Lund gjorde efter eget udsagn ingenting! Hvorfor anses ministerens dybe interesse i netop denne delikate sag for så belastende, at han må benægte den?
At sagens politiske aspekter kort før et valg heller ikke strejfede ham, og at han efterfølgende ikke straks ville være klar til at udnytte sagen til Venstres fordel, er jo lige så utroværdig. Hvor mange gange er det ikke sket, at nogen har slået politisk kapital på at en anden politiker har fået en dom i byretten? Jeg tror ikke Troels Lund er dum, og hvis han er, så må en mand i hans position da have en hel del assistenter, der kan tænke for ham. Hvorfor dette mummespil?
Nå, men alt dette synes jeg egentlig hverken er særlig interessant eller vigtigt, selv om det altså er blevet gjort til det skattesagens egentlige indhold. Vigtig er derimod en helt anden sag: skattevæsenet mod fotomodellen Camilla Vest. Hun blev som bekendt først idømt en enorm bøde og en flerårig fængselsdom, for sidenhen ved appeldomstolen at blive pure frikendt, idet man nu henviste til Kinnock-Thorning sagen, hvor skattevæsenet havde ændret praksis. At skattevæsenet internt vidste, at sagen var ubehagelig, kan man bl.a. få et indtryk af i denne artikel i BT: http://www.bt.dk/krimi/skat-modarbejdede-fotomodel-i-skattesag
Camilla Vest-sagen set i lyset af Kinnock/Thorningsagen er efter min mening den interessante synsvinkel, hvis man vil undersøge, om der er forekommet magtmisbrug. Det ser ud til, at Helle Thorning var blevet dømt, hvis man havde anvendt samme målestok, som i Camilla Vest-sagen.
Men så blev praksis tilsyneladende pludselig ændret, hvilket altså (formentligt til Troels Lunds forbløffelse(?)) førte til, at Helle Thorning blev frikendt. Camillas sag blev samtidig vendt på hovedet, hvilket hun kun kan være glad for. Men var hun – og hendes ændrede skæbne – kun en lille brik i et meget større magtspil?
Det vil jeg gerne have en uvildig undersøgelse af.
Den romerske senator, Cato d. ældre, afsluttede i en årrække alle sine taler til senatet med at sige: ”I øvrigt mener jeg, at Cathago bør ødelægges.”
Måske var det en god at idé at afslutte alle læserbreve, blogs og kommentarer med ”I øvrigt mener jeg, at Camilla Vest/Thorning-sagen bør undersøges” – indtil det bliver gjort.
