I dag er det ifølge FN ”International Dag for Pressefrihed.” Det er en af de mere velvalgte mindedage, men er man ikke så meget for alt det pjat med pressefrihed, så er der med sikkerhed en anden god sag, der har fået sin egen FN-dag, som man kan begejstres for.
Hele 98 FN-dage er det blevet til i 2011, og når dage som den 21. marts er FN-dag både for Nowruz (iransk nytår), for poesi, mod racisme samt Solidaritetsuge for Folk Kæmpende mod Racisme og Racediskrimination, så er der stadig plads til langt flere gode formål i FN kalenderen.
Naturligvis er der en FN-dag for det palæstinensiske folk (29.11.) og hele to dage for udryddelse af slaveri (2.12.) og til Minde for Ofrene for Slaveri og den Transatlantiske Slavehandel (d. 29.3., men ikke en mindedag for ofrene for den langt større arabiske slavehandel), international kvindedag (8.3.), der suppleres med en international ammeuge (1.-7. august) og kvinder fra landlige områder har også deres særlige dag (15.10.). Alverdens gode formål er betænkt: ikke-vold, ikke-aggression mod børn, AIDS, social retfærdighed, solidaritet, syd-syd samarbejde, migranter, kooperativer, familien, autisme, Kulturel Mangfoldighed for Dialog og Udvikling, biologisk diversitet.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om nogle af disse FN-dage faktisk følges op af konkrete projekter til fremme syd-syd samarbejde eller bekæmpelse af aggression mod børn, men det kan vel ikke være tilfældet for verdens bjerge, der også er betænkt med deres egen FN-dag (11.12.), ligesom bemandede rummissioner (12.4.) og offentlige tjenester har deres egen dag (23.6.). Og søreme om der ikke også findes en TV-dag. Mon der findes et FN finansieret program til udbredelse af tv-kigning netop denne dag? Man ville ikke blive overrasket, hvis det er tilfældet.
Den samlede liste over FN-dage kan ses her. Et kort uddrag er gengivet her:
Internationale uger
Første uge i februar International Uge for Tværreligiøs Harmoni
21 -27 marts International Uge for Solidaritet med Folk der kæmper mod Racisme og Racediskrimination
25. -31. maj International Uge for Solidaritet med Folk fra Ikke-selvstyrende Territorier
1.-7. august International Amme Uge (WHO)
FN-dage
20. februar Verdensdagen for Social Retfærdighed
21. marts International Dag for Nowruz
21. marts Verdensdag for Poesi (UNESCO)
21. marts International Dag mod Racisme
21. marts Solidaritetsuge for Folk Kæmpende mod Racisme og Racediskrimination
25. marts International Dag til Minde for Ofrene for Slaveri og den Transatlantiske Slavehandel
2. april International Autismedag
12. april International dag for Bemandede Rummissioner
22. april International Moder Jord-dag
9. /10. maj Verdensdag for Trækfugle (UNEP)
15. maj International Familiedag
21. maj Verdensdag for Kulturel Mangfoldighed for Dialog og Udvikling
22. maj International Dag for Biologisk Diversitet
31. maj International Dag mod Tobak (WHO)
4. juni International Dag for Børn som er Ofre for Aggression
23. juni FN’s Dag for Offentlige Tjenester
2. juli International Dag for Kooperativer
10. september International Dag for Bekæmpelse af Selvmord (WHO)
2. oktober International Dag for Ikke-vold
15. oktober International Dag for Kvinder fra Landlige Områder
20. oktober Verdens Statistikdag
27. oktober Verdensdag for Audiovisuel Kulturarv (UNESCO)
17. november Verdens Filosofi-dag (UNESCO)
19. november Verdensdag for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (WHO)
21. november International TV-dag
21. november International Dag for Tolerance
29. november International Solidaritetsdag for det Palæstinensiske Folk
2. december International Dag for Udryddelse af Slaveri
11. december International Dag for Verdens Bjerge
18. december International Dag for Migranter
19. december FN-dag for Syd-Syd Samarbejde
20. december International Solidaritetsdag