BookmarkletTilføj til    |
Jarlov: "Hvis man skal have læsehjælp i gymnasiet, skulle man måske slet ikke gå på gymnasiet"
 | ||
Udgivet for 851 dage siden i Politik
Tilføjet 25/01 10:53 til Boblere af Ole Birk Olesen
"Hvis man skal have læsehjælp i gymnasiet, skulle man måske slet ikke gå på gymnasiet. Det kan i hvert fald ikke være det almene gymnasiums opgave at lære elever, der i forvejen har gået ni år i skole, at læse."
Sådan lyder kommentaren fra de Konservatives uddannelsespolitiske ordfører, Rasmus Jarlov, efter at Jyllands-Posten i dag beretter, at seks gymnasier i Københavns omegn tilbyder eleverne stave- og læsekurser – ifølge gymnasierne for at begrænse frafaldet. Men det er en helt forfejlet politik, mener Rasmus Jarlov:
"Det er ikke et mål i sig selv at få alle unge til at gå på det almene gymnasium. Det er ikke en varmestue, men en forberedelse for de unge, der vil tage en længerevarende uddannelse. Derfor er gymnasiet ikke et tilbud om tre ekstra år til unge, der ikke er bogligt stærke," siger han.
Den konservative uddannelsesordfører mener, at gymnasierne bør henvise elever, der læser dårligt, til andre og mere passende uddannelser.
"Det almene gymnasium er for unge, der vil studere, og der er ingen grund til, at vi medvirker til at give de andre unge en tilværelse, hvor de vil lide daglige nederlag," siger Rasmus Jarlov.
37 Kommentarer|
Kent Damgaard:„ Nu bruger du et web-bureau som eksempel, men det oprindelige...”
Skrevet af Uha, hvad er det for en de har fået ind i det pæne hattedame parti... :)
Skrevet af Jeg er enig med Rasmus Jarlov, og synes i øvrigt, det er lettere katastrofalt, at de manglende læsefærdigheder ikke er blevet opdaget før. Der er - også i folkeskolen - mange fag, hvor man skal læse for at følge med i timerne og kunne forstå det, der undervises i. Gymnasiernes initiativ siger indirekte, at de unge, der er gået ud af folkeskolen, stort set intet har lært. Ville færre (hyggelige) gruppearbejdstimer og projektarbejder have afsløret problemet i tide?
Det var dog befriende at høre en politiker sige dét højt. De sidste mange års politik, hvor alt og alle har skulle presses gennem gymnasiet, har jo også ført til, at universiteterne har måtte sænke deres krav, fordi de nye studerende simpelthen ikke længere har de forudsætninger, man havde før i tiden. Og det giver - selvfølgelig - en ringere universitetsuddannelse, hvilket er det sidste, vi har brug for i Darnmark nu.
Skrevet af Så fordi man ikke lige læser super-godt, så kan man ikke blive en god matematiker, fysiker, økonom eller software-udvikler?
Hvis en elev ellers har fine karakterer i andre fag, men det kniber lidt med læsningen, så synes jeg nu læsehjælps-ordningen er fin nok. Og, hvis eleven ellers er villig til at lægge de ekstra timer læsehjælpen plus de andre fag kræver grundet dårlige læseevner.
Min erfaring siger mig, at dem som bliver dygtigst ude i erhvervslivet er dem som er mest motiverede, som er indstillet på at arbejde ekstra for at kompensere for andre mangler osv. Ikke nødvendigvis dem som havde gode karakterer i skolen.
Jeg synes Jarlovs holdning er liiige forsimplet nok.
Hvis en elev ellers har fine karakterer i andre fag, men det kniber lidt med læsningen, så synes jeg nu læsehjælps-ordningen er fin nok. Og, hvis eleven ellers er villig til at lægge de ekstra timer læsehjælpen plus de andre fag kræver grundet dårlige læseevner.
Min erfaring siger mig, at dem som bliver dygtigst ude i erhvervslivet er dem som er mest motiverede, som er indstillet på at arbejde ekstra for at kompensere for andre mangler osv. Ikke nødvendigvis dem som havde gode karakterer i skolen.
Jeg synes Jarlovs holdning er liiige forsimplet nok.
Som jeg læser artiklen, drejer det sig om elever, der godt kan lære at læse effektivt - de har bare aldrig fået den undervisning, de havde brug for. Det burde være et problem for folkeskolen, og det er helt sikkert et problem for dem, der ikke kommer i et gymnasium med ekstra læseundervisning.
Det er også et spørgsmål, hvorfor elever får gode karakterer i andre fag - for i de fleste fag skal man læse tekster i lærebøger for at følge med.
Det er også et spørgsmål, hvorfor elever får gode karakterer i andre fag - for i de fleste fag skal man læse tekster i lærebøger for at følge med.
Nu er læsning/skrivning altså en ret basal færdighed. Og det kan umuligt være gymnasiets opgave at lære de unge at læse og skrive, når det i princippet burde være på plads før studiestart.
Det er da glimrende at der er folk som kan klare sig godt i erhvervslivet uden at være gode til at læse og skrive, heldigvis er der da mange typer nyttigt arbejde som ikke kræver specielt gode boglige kundskaber.
Men du har altså ikke forstået at det kræver særledes gode akademiske færdigheder at blive cand scient. eller cand polit. Det er ikke nok at kunne regne, man skal også kunne læse hurtigt og effektivt, kunne skrive klart og præcist, ikke mindst på engelsk.
Så nej, jeg tror ikke man kan blive en god matematiker eller økonom hvis man er semi-analfabet.
Der er heller intet empiri som bakker den påstand op.
Det er da glimrende at der er folk som kan klare sig godt i erhvervslivet uden at være gode til at læse og skrive, heldigvis er der da mange typer nyttigt arbejde som ikke kræver specielt gode boglige kundskaber.
Men du har altså ikke forstået at det kræver særledes gode akademiske færdigheder at blive cand scient. eller cand polit. Det er ikke nok at kunne regne, man skal også kunne læse hurtigt og effektivt, kunne skrive klart og præcist, ikke mindst på engelsk.
Så nej, jeg tror ikke man kan blive en god matematiker eller økonom hvis man er semi-analfabet.
Der er heller intet empiri som bakker den påstand op.
Artiklen som er sakset fra P3 nyheder, nævner desuden følgende;
"Det er især unge med anden etnisk baggrund end dansk og børn af forældre, der ikke selv har en uddannelse, som har vanskeligt ved at knække de daglige og sociale koder på gymnasiet."
Måske dette burde være et vink om at stramme udlændingepolitikken, og undgå at importere mennesker som har tendens til analfabetisme og følgeligt er svære at uddanne?
Der er rigeligt med problemer med den danske socialklasse 5.
Jeg beklager meget hvis jeg nu bliver beskyldt for at være "muslimhader", fordi jeg nævner det "uanstændige", nu når artiklen spinger let og elegant over det demografiske aspekt.
Jeg tager hatten af for Jarlov, fordi han tager fat i et tabubelagt emne.
"Det er især unge med anden etnisk baggrund end dansk og børn af forældre, der ikke selv har en uddannelse, som har vanskeligt ved at knække de daglige og sociale koder på gymnasiet."
Måske dette burde være et vink om at stramme udlændingepolitikken, og undgå at importere mennesker som har tendens til analfabetisme og følgeligt er svære at uddanne?
Der er rigeligt med problemer med den danske socialklasse 5.
Jeg beklager meget hvis jeg nu bliver beskyldt for at være "muslimhader", fordi jeg nævner det "uanstændige", nu når artiklen spinger let og elegant over det demografiske aspekt.
Jeg tager hatten af for Jarlov, fordi han tager fat i et tabubelagt emne.
@Bertel ... det er vel meningen at gymnasie-elever før eller siden, efter evt. endt videregående uddannelse, ender ude i erhvervslivet... !
... og hvis du tror, at digt-analyse giver nogen som helst bonus som software-udvikler, kan du godt tro om igen.
... og hvis du tror, at digt-analyse giver nogen som helst bonus som software-udvikler, kan du godt tro om igen.
De, som ikke kan læse bør hoppe direkte ud i erhvervslivet og påbegynde deres karriere som de mest motiverede. Jeg er 100 % sikker på at Apple m.fl. har flere softwareudviklere som har stor forståelse for æstetik.
Skrevet af Med al respekt, så har jeg stødt på kode jeg skulle vedligeholde som kunne kræve lige så meget arbejde som et stort klassisk digt, og noget der var ubehjælpsomt og uinteressant som moderne socialrealistisk knækprosa.
En god software udvikler, vil jeg påstå med mine 20 år erfaring i branchen, er en god kommunikator. Vedkommende har empati til at forstå at det han skriver skal læses og forstås af andre, at enkelthed kan være en dyd i stedet for det pompøse og floromvundne.
Der er kode som i kraft af sin enkelhed lever den dag i dag (unix) og kode der lever fordi den som taget ud af Lovecraft belaster den mentale sundhed hos enhver programmør der nærmer sig den, hvorfor den aldrig er blevet omskrevet.
Og så har jeg endnu ikke mødt et større udviklingsprojekt hvor man ikke både skulle være i stand til at læse kommunikation fra kunden/slutbrugeren og ofte kunne sætte sig ind i dokumentation på både dansk og engelsk eventuelt krydret med at skulle kommunikere med folk i Sri Lanka, Indien, Hviderusland eller hvor det nu er resten af udviklingsholdet befinder sig.
Så hvis man er i stand til at se et digt i øjenene uden at blinke nervøst, så skader det ikke som udvikler :)
En god software udvikler, vil jeg påstå med mine 20 år erfaring i branchen, er en god kommunikator. Vedkommende har empati til at forstå at det han skriver skal læses og forstås af andre, at enkelthed kan være en dyd i stedet for det pompøse og floromvundne.
Der er kode som i kraft af sin enkelhed lever den dag i dag (unix) og kode der lever fordi den som taget ud af Lovecraft belaster den mentale sundhed hos enhver programmør der nærmer sig den, hvorfor den aldrig er blevet omskrevet.
Og så har jeg endnu ikke mødt et større udviklingsprojekt hvor man ikke både skulle være i stand til at læse kommunikation fra kunden/slutbrugeren og ofte kunne sætte sig ind i dokumentation på både dansk og engelsk eventuelt krydret med at skulle kommunikere med folk i Sri Lanka, Indien, Hviderusland eller hvor det nu er resten af udviklingsholdet befinder sig.
Så hvis man er i stand til at se et digt i øjenene uden at blinke nervøst, så skader det ikke som udvikler :)
Det skader ikke, men det er heller ikke så nødvendigt som du fremstiller det her. Jeg arbejder selv på større projekter, på dansk, engelsk, og med folk i udlandet. Det kan godt foregå via video-konference, og m. diagrammer, screenshots, mockups etc.
Sidder man til gengæld i et mindre web-bureau, hvor man kan tale med kunden mund-til-mund, eller på mindre inhouse-projekter, hvor man også kan tale med slutbrugerne direkte, og iøvrigt kører f.eks. agile stil, så nej, bliver skrift ikke brugt så meget. Heller ikke nødvendigvis, hvis du sidder med hardcore simuleringer etc. Det kan være dig som implementerer, og din makker som er engelsk-ekspert, som dokumenterer.
Sidder man til gengæld i et mindre web-bureau, hvor man kan tale med kunden mund-til-mund, eller på mindre inhouse-projekter, hvor man også kan tale med slutbrugerne direkte, og iøvrigt kører f.eks. agile stil, så nej, bliver skrift ikke brugt så meget. Heller ikke nødvendigvis, hvis du sidder med hardcore simuleringer etc. Det kan være dig som implementerer, og din makker som er engelsk-ekspert, som dokumenterer.
Nu bruger du et web-bureau som eksempel, men det oprindelige indlæg sagde "software-udvikler". Den sidstnævnte betegnelse er mere generel end den du bruger, og en web-udvikler har en naturlig fordel i at kunne anvende visuelle eksempler.
Man kan sikkert ikke generalisere det, men netop web-udvikleres kombination af Javascript, (muligvis) CSS og HTML har ofte stået for noget af det mest ulæselige kode jeg har set. Måske netop fordi man havde fokus på at det skulle ses, ikke læses af de stakler der skulle få det til at fungere bagefter :)
Man kan sikkert ikke generalisere det, men netop web-udvikleres kombination af Javascript, (muligvis) CSS og HTML har ofte stået for noget af det mest ulæselige kode jeg har set. Måske netop fordi man havde fokus på at det skulle ses, ikke læses af de stakler der skulle få det til at fungere bagefter :)
@CaBroKo ... jeg læste godt nok ikke meget lektier i folkeskolen... hvis man forstår hvad læreren siger i timerne og på tavlen, hvorfor så læse mere derhjemme? ... kom da ud med med 10+ i snit, og kan da også læse udmærket... men nu er læsning ikke den eneste måde at lære på. Live- og video-undervisning virker også.
Hermed ikke sagt, at læsning er uvigtigt. Bare, at man måske godt kan blive dygtig alligevel, selvom man på gymnasie-tidspunkt ikke læser supergodt. Bare eleven er villig til at lægge den ekstra indsats. Er de ikke det, ja, så bør de måske ikke gå på gymnasiet.
Hermed ikke sagt, at læsning er uvigtigt. Bare, at man måske godt kan blive dygtig alligevel, selvom man på gymnasie-tidspunkt ikke læser supergodt. Bare eleven er villig til at lægge den ekstra indsats. Er de ikke det, ja, så bør de måske ikke gå på gymnasiet.
@Jannik Thorsen
Jeg er selv cand.it . Hvis der er noget felt som ændrer sig konstant, hvor man er nødt til at følge meget med, så er det software-udvikling... og ja, hardware (og den danske lovgivning).
I vores branche bliver det dog i stigende grad muligt at følge med i udviklingen via video-undervisning.
Jeg er selv cand.it . Hvis der er noget felt som ændrer sig konstant, hvor man er nødt til at følge meget med, så er det software-udvikling... og ja, hardware (og den danske lovgivning).
I vores branche bliver det dog i stigende grad muligt at følge med i udviklingen via video-undervisning.
Hvis man ikke er god til at læse, så kan man åbenbart sejle i egen sø!
Den er den slags udtalelser som sætter borgerlige i det dårligt lys, ved at fremstille dem som kynikere der ikke interesserer sig for andre mennesker.
Der er gode grunde til at give lektiehjælp til gymnasieelever som vitterligt ønsker at komme sig over, at de a) har forældre som ikke kan hjælpe dem, og/eller b) Kommer fra en af de mindre kompetente danske folkeskoler (og dem er der nogle stykker af), og/eller c) har svært ved at lære, men er villige til at gøre en indsats.
Den er den slags udtalelser som sætter borgerlige i det dårligt lys, ved at fremstille dem som kynikere der ikke interesserer sig for andre mennesker.
Der er gode grunde til at give lektiehjælp til gymnasieelever som vitterligt ønsker at komme sig over, at de a) har forældre som ikke kan hjælpe dem, og/eller b) Kommer fra en af de mindre kompetente danske folkeskoler (og dem er der nogle stykker af), og/eller c) har svært ved at lære, men er villige til at gøre en indsats.
"Hvis man ikke er god til at læse, så kan man åbenbart sejle i egen sø!" Nej det er ikke rigtigt, men man kan ikke sejle i gymnasiets sø, der bør minimumskravet være at man kan læse.Punkt A: Ideelt set er det folkeskolen der skal lære vores børn at læse.Punkt B: Alligevel bør selv den dårligste folkeskole kunne lære børn at læse på 10-11 år.Punkt C: Men de har ikke i de tidligere 10-11 år ydet den ekstra indsats for at lære at læse.
Jeg tror vi er enige om, at folkeskolen ikke er noget at råbe hurra for. Er det så rimeligt, at folkeskolens mangler skal umuliggøre en videre uddannelse for unge som er villige til at udøve det nødvendige ekstraarbejde?
Endvidere er der masser af ordblinde som har hovedet til at tage en lang videregående uddannelse, og for hvem det ville være synd, hvis de ikke fik den mulighed, alene fordi de har svært ved at læse. Det langt fra alle akademiske stillinger som forudsætter at man er ekspert i dansk.
Endvidere er der masser af ordblinde som har hovedet til at tage en lang videregående uddannelse, og for hvem det ville være synd, hvis de ikke fik den mulighed, alene fordi de har svært ved at læse. Det langt fra alle akademiske stillinger som forudsætter at man er ekspert i dansk.
Alle akademiske uddannelser kræver at man er god til at læse (håber jeg da!). Jeg kan næsten ikke tro at det er folkeskolens problem alene hvis man ikke kan læse efter 10 års undervisning. Så dårlig er folkeskolen trods alt ikke.
Det handler ikke om, at nogle bare skal sejle i deres egen sø. Det handler om, at der er et væld af ungdomsuddannelser, men af een eller anden grund er der kommet en idé om, at gymnasiet skal kunne rumme alt og alle. Hvis gymnasiet overhovedet skal ha' en eksistensberettigelse, så skal det være ud fra fagligheden, og ja, så *vil* der altså være nogle elever, der ikke kan komme ind. Det betyder ikke, at de unge er ringere mennesker end andre, men skal niveauet i klassen altid lægges efter dem med de ringeste kundskaber, og barren for, hvornår man kan få adgang hele tiden sænkes, så har vi et problem. At sige, at andre uddannelser er ringere, og at man derfor 'sejler sin egen sø', fordi det ikke lige er gymnasiet, er jo snobberi uden lige. Vi har jo som samfund brug for alle mennesker, uanset om deres styrker nu ligger i det akademiske eller f.eks. inden for håndværk.
Hvis det handler om unge med andet modersmål end dansk, der har taget dårlige læsekundskaber med fra folkeskolen, så er det folkeskolen, vi må ha' fat i. Jeg kan til nøds se det nødvendige i hjælp i en overgangsperiode, nu hvor folkeskolen (igen) har fejlet, men det kan umuligt være en opgave, gymnasierne skal løse på sigt.
Hvis det handler om unge med andet modersmål end dansk, der har taget dårlige læsekundskaber med fra folkeskolen, så er det folkeskolen, vi må ha' fat i. Jeg kan til nøds se det nødvendige i hjælp i en overgangsperiode, nu hvor folkeskolen (igen) har fejlet, men det kan umuligt være en opgave, gymnasierne skal løse på sigt.
Jeg er helt enig i, at man bør gå til problemets rod (folkeskolen), men det er en langsigtet løsning som ikke hjælper den person som allerede er blevet svigtet af skolen. Det betyder ikke at alle og enhver skal kunne vade ind i gymnasiet, uanset deres indsats i folkeskolen, men hvis man har særlige problemer inden for enkelte fag, så er det vel ikke rimeligt at udelukke vedkommende?
Naturligvis skal det ikke gå ud over de andre elever, men det gør ekstraundervisning i læsefærdigheder vel heller ikke?
Naturligvis skal det ikke gå ud over de andre elever, men det gør ekstraundervisning i læsefærdigheder vel heller ikke?
Det er ikke " ...særlige problemer inden for enkelte fag..." det drejer sig om, men helt basale læse og skrivefærdigheder.
En håndværks eller en teknisk uddannelse er muligvis sagen istædet, der er mange muligheder.
Det er ikke en menneskeret at skulle gå i gymnasiet, ligesom der er ganske mange andre måder at få en uddannelse på, og få sig et fornuftigt og indbringende arbejde efterfølgende.
Læsning/skrivning er grundstenen i enhver akademisk uddannelse, og har man ikke lært det på et nogenlunde niveau når man er 16 år, er det med overvejende sandsynlighed fordi at man bare ikke har talent for det. Og fred være med det.
Der er ikke nogen grund til at poste penge og ressourcer i et middelmådigt akademisk talent, som muligvis er langt bedre egnet til at bestride andre hverv.
I forvejen lider DK af en tendens til "overakademisering", når folk istedet burde tage professions eller korte tekniske uddannelser eller lignende som samfundet har langt mere brug for.
Istedet for at revse folkeskolen endnu engang, burde man også tage at kigge på eleverne og deres motivation og indsats, og deres forældre og det ansvar de bærer for at deres poder ikke ender som analfabeter.
Ellers må man i sidste ende bare acceptere at der eksisterer en gruppe mennesker som bare ikke kan mestre elementære skrive og læsefærdighder. Sådan er virkeligheden desværre.
En håndværks eller en teknisk uddannelse er muligvis sagen istædet, der er mange muligheder.
Det er ikke en menneskeret at skulle gå i gymnasiet, ligesom der er ganske mange andre måder at få en uddannelse på, og få sig et fornuftigt og indbringende arbejde efterfølgende.
Læsning/skrivning er grundstenen i enhver akademisk uddannelse, og har man ikke lært det på et nogenlunde niveau når man er 16 år, er det med overvejende sandsynlighed fordi at man bare ikke har talent for det. Og fred være med det.
Der er ikke nogen grund til at poste penge og ressourcer i et middelmådigt akademisk talent, som muligvis er langt bedre egnet til at bestride andre hverv.
I forvejen lider DK af en tendens til "overakademisering", når folk istedet burde tage professions eller korte tekniske uddannelser eller lignende som samfundet har langt mere brug for.
Istedet for at revse folkeskolen endnu engang, burde man også tage at kigge på eleverne og deres motivation og indsats, og deres forældre og det ansvar de bærer for at deres poder ikke ender som analfabeter.
Ellers må man i sidste ende bare acceptere at der eksisterer en gruppe mennesker som bare ikke kan mestre elementære skrive og læsefærdighder. Sådan er virkeligheden desværre.
Alt hvad er kan automatiseres, vil blive automatiseret. Så meget ufaglært arbejde forsvinder i fremtiden. Huse kan i dag bygges på fabrik, og køres ud og stilles op på een dag! Hvad skal vi med håndværkere så?
Vi har brug for at få mange igennem uddannelserne. Også selvom nogle er 2-3 år længere om at komme igennem end andre.
Vi har brug for at få mange igennem uddannelserne. Også selvom nogle er 2-3 år længere om at komme igennem end andre.
Jeg er ordblind og alligevel er jeg kommet igennem gymnasiet OG universitetet. (næsten) Bliver kandidat til sommer. Cand.jur om alt går vel.
Jeg fik ikke læsehjælp i gymnasiet. Til gengæld knoklede jeg. Det har jeg også gjort i folkeskolen.
Det handler ikke om at de svage skal tabes på gulvet, men at de måske bør vælge noget, der stiller færre krav til deres læsefærdigheder.
Det kan godt være en software udvikler ikke behøver kan kunne analysere Kierkegaard "Vekselvirkningen", men man skal godt nok kunne stave alligevel (Jeg er gift med en software udvikler) for at kunne læse og skrive kildekode.
Min mor er gymnasielærer og bl.a læsevejleder. Hun fortæller at der er kommet markant flere elever hun skal læsevejlede i løbet af de sidste 5-10 år og også at de er blevet svagere, nu er der nogen, der heldigvis ikke kommer ind, der end ikke kan alfabetet.
Hvordan mon det har kunnet lade sig gøre? Så ringe er vores folkeskole altså heller ikke.
Jeg fik ikke læsehjælp i gymnasiet. Til gengæld knoklede jeg. Det har jeg også gjort i folkeskolen.
Det handler ikke om at de svage skal tabes på gulvet, men at de måske bør vælge noget, der stiller færre krav til deres læsefærdigheder.
Det kan godt være en software udvikler ikke behøver kan kunne analysere Kierkegaard "Vekselvirkningen", men man skal godt nok kunne stave alligevel (Jeg er gift med en software udvikler) for at kunne læse og skrive kildekode.
Min mor er gymnasielærer og bl.a læsevejleder. Hun fortæller at der er kommet markant flere elever hun skal læsevejlede i løbet af de sidste 5-10 år og også at de er blevet svagere, nu er der nogen, der heldigvis ikke kommer ind, der end ikke kan alfabetet.
Hvordan mon det har kunnet lade sig gøre? Så ringe er vores folkeskole altså heller ikke.
Hmmm, hvis man ikke forstår forskellen på ordblindhed og manglende evner, burde man måske slet ikke gå på gymnasiet?
Jeg er ordblind i mild grad (læser hurtigere end gennemsnittet men staver dårligt), og bruger af diverse hjælpemidler udstedt af su styrelsen( dvs. en it rygsæk ('http://www.mikrov.dk/sw9202.asp) og en time med en læsevejleder til at hjælpe med at rette stile. (hvor vi retter sammen!) vel det samme som hvis en elev med akademiske forældre fik disse til at rette deres stil)
dette "handicap" er først blevet opdaget i gymnasiet. hvor mine karakterer gudskelov er steget drastisk.
i folkeskolen var det noget andet, fordi jeg læste udmærket kunne jeg ikke få hjælp som en af dem der var drastisk ordblind. I stedet gennemgik jeg et utal af halvhjertede grammatik og stavnings kurser der aldrig blev gennemført ordentligt og som jeg ikke rigtig fik noget ud af. i dansk var mine karaktere dårlige, men mine opgaver gode, altid med kommentaren:
flot opgave! men desværre for mange stavefejl.
Jeg fik endda aftalt med min dansklære i folkeskolen at jeg fik to karakterer en for indhold og en for opgaven, og typisk var det top for indholdet og bund for opgaven (altså grundet stavning)
Mine karakterer nu er flotte, og jeg kæmper også for dem. jeg har vel et godt nok hoved (som der jo er nævnt i en af de forrige indlæg at ordblind godt kan have) til at kunne gennemføre en videregående uddannelse, hvilket jeg bestemt også har intentioner om, skal jeg fratages dette?
jeg skal da nok betale de ressourcer tilbage til staten gennem skat, som de bruger på mit handicap, når jeg engang er færdig med min uddannelse. hvem ved, måske kan jeg endda give mit for at stoppe arbejdsløsheden ved at ansætte en sekretær der kan stave for mig. det er da bedre at folk kæmper og ja måske kommer ud af gymnasiet med en middelmådig karakter end at de sætter sig til rette for at modtage kontant hjælp. desuden er disse hjælpemidler jeg har nævnt også tilgængelige for folk på teknisk og SOSU og mange andre uddannelser.
Og jeg er nød til at sige Jannik Thorsen at din udtalelse forarger mig.
"Måske dette burde væreet vink om at stramme udlændingepolitikken, og undgå at importeremennesker som har tendens til analfabetisme og følgeligt er svære atuddanne?"
Importere mennesker? der er ikke tale om mennsker der er taget på skovtur til danmark for at nyde udsigten og kontanthjælpen. Der er derimod tale om folk der er flygtet fra krig, bortførelse, tortur, hungersnød og død. Og selvfølgelig er de analfabeter! de har aldrig gået i skole og lært at læse eller stave, dette har intet med at gøre med at de kan tilegne sig færdigheder og viden lige så godt som enhver anden.De har bare ikke haft muligheden.
Så meget for integration. hvis du flyttede til Rusland med dit barn hvordan ville du så hjælpe denne med hjemmelektier (hypotetisk). dette problem har en indvandre hvis børn går i en dansk skole. Skal disse børn ikke have støtte og lige vilkår for et barn fra dansk afstamning? det forventes jo at et barns forældre hjælper til med lektielæsning. Mine forældre kunne hjælpe mig med Tysk, men min storebror kunne ikke få hjælp til Fransk. for at stoppe social arv er du jo nød til at give ekstra støtte til dem der ikke kan få støtten hjemmefra.
At mennesker fra de dårligst stillede familier (den danske socialklasse 5.) har sværere ved at opnå en plads på «solsiden» kan umuligt være fair og at de har nok problemer i forvejen er bestemt ikke et argument for at man skal tabe de allerdårligste stillede. derimod er det der man skal sætte hårdt ind, Danmark som land og samfund kan kun vinde på at få folk i gang og ud i arbejde. Det gælder i alle henseender: folk fra den omtalte socialklasse 5 har en større risiko end andre for ikke at få en uddannelse (hvilket vil sige de får et dårligt lønnede job(hvilket betyder lav indbetaling af skat) eller slet intet job (udgifter til kontant hjælp og bistand) ) ikke at få et sundt og godt liv osv. (udgifter til sygehuse osv.)
ikke et ord om muslimhad.
.
dette "handicap" er først blevet opdaget i gymnasiet. hvor mine karakterer gudskelov er steget drastisk.
i folkeskolen var det noget andet, fordi jeg læste udmærket kunne jeg ikke få hjælp som en af dem der var drastisk ordblind. I stedet gennemgik jeg et utal af halvhjertede grammatik og stavnings kurser der aldrig blev gennemført ordentligt og som jeg ikke rigtig fik noget ud af. i dansk var mine karaktere dårlige, men mine opgaver gode, altid med kommentaren:
flot opgave! men desværre for mange stavefejl.
Jeg fik endda aftalt med min dansklære i folkeskolen at jeg fik to karakterer en for indhold og en for opgaven, og typisk var det top for indholdet og bund for opgaven (altså grundet stavning)
Mine karakterer nu er flotte, og jeg kæmper også for dem. jeg har vel et godt nok hoved (som der jo er nævnt i en af de forrige indlæg at ordblind godt kan have) til at kunne gennemføre en videregående uddannelse, hvilket jeg bestemt også har intentioner om, skal jeg fratages dette?
jeg skal da nok betale de ressourcer tilbage til staten gennem skat, som de bruger på mit handicap, når jeg engang er færdig med min uddannelse. hvem ved, måske kan jeg endda give mit for at stoppe arbejdsløsheden ved at ansætte en sekretær der kan stave for mig. det er da bedre at folk kæmper og ja måske kommer ud af gymnasiet med en middelmådig karakter end at de sætter sig til rette for at modtage kontant hjælp. desuden er disse hjælpemidler jeg har nævnt også tilgængelige for folk på teknisk og SOSU og mange andre uddannelser.
Og jeg er nød til at sige Jannik Thorsen at din udtalelse forarger mig.
"Måske dette burde væreet vink om at stramme udlændingepolitikken, og undgå at importeremennesker som har tendens til analfabetisme og følgeligt er svære atuddanne?"
Importere mennesker? der er ikke tale om mennsker der er taget på skovtur til danmark for at nyde udsigten og kontanthjælpen. Der er derimod tale om folk der er flygtet fra krig, bortførelse, tortur, hungersnød og død. Og selvfølgelig er de analfabeter! de har aldrig gået i skole og lært at læse eller stave, dette har intet med at gøre med at de kan tilegne sig færdigheder og viden lige så godt som enhver anden.De har bare ikke haft muligheden.
Så meget for integration. hvis du flyttede til Rusland med dit barn hvordan ville du så hjælpe denne med hjemmelektier (hypotetisk). dette problem har en indvandre hvis børn går i en dansk skole. Skal disse børn ikke have støtte og lige vilkår for et barn fra dansk afstamning? det forventes jo at et barns forældre hjælper til med lektielæsning. Mine forældre kunne hjælpe mig med Tysk, men min storebror kunne ikke få hjælp til Fransk. for at stoppe social arv er du jo nød til at give ekstra støtte til dem der ikke kan få støtten hjemmefra.
At mennesker fra de dårligst stillede familier (den danske socialklasse 5.) har sværere ved at opnå en plads på «solsiden» kan umuligt være fair og at de har nok problemer i forvejen er bestemt ikke et argument for at man skal tabe de allerdårligste stillede. derimod er det der man skal sætte hårdt ind, Danmark som land og samfund kan kun vinde på at få folk i gang og ud i arbejde. Det gælder i alle henseender: folk fra den omtalte socialklasse 5 har en større risiko end andre for ikke at få en uddannelse (hvilket vil sige de får et dårligt lønnede job(hvilket betyder lav indbetaling af skat) eller slet intet job (udgifter til kontant hjælp og bistand) ) ikke at få et sundt og godt liv osv. (udgifter til sygehuse osv.)
ikke et ord om muslimhad.
.
Eller kongruensfejl måske ;o)
Hvis man læser hurtigere end gennemsnittet, men staver dårligt, så kunne der måske være tale om en slags systematiseret sjusk, hvor det ville gavne at sætte tempoet lidt ned, og fordybe sig lidt mere i sproget. Men hvad ved jeg, jeg er ikke lærer.
For min skyld kan gymnasiet tilbyde alle de ekstra-kurser ved siden af, som de har lyst og råd til, så længe det ikke går ud over den almindelige uddannelse, og så længe eleverne lægger kræfter og tid i det. Men der er da helt klart en pointe i, at hvis man efter endt 9. eller 10. klasse end ikke har lært at læse og skrive dansk nogenlunde fejlfrit, så er gymnasiet absolut ikke det oplagte valg. Jeg har selv gået i en halvdårlig folkeskole, hvor flere af lærerne stavede decideret dårligt. Alligevel skrev jeg uden problemer stort set fejlfrit allerede i de mindre klasser, og mine forældre har vel at mærke ikke en akademisk uddannelse. Det er absolut muligt at komme igennem en dårlig folkeskole med acceptable færdigheder, men naturligvis bør folkeskolen alligevel forbedres.
Du skriver: "det er da bedre at folk kæmper og ja måske kommer ud af gymnasiet med en middelmådig karakter end at de sætter sig til rette for at modtage kontant hjælp"
- Igen; nu ER gymnasiet altså ikke sidste udvej inden kontanthjælpen, der findes et hav af andre veje, man kan gå, og som endda ofte vil være langt mindre spild af folks tid og samfundets kroner, fordi gymnasievejen for mange vil ende blindt eller være en unødig omvej, hvis de reelt ikke besidder de evner, det kræver, at gennemføre en videregående uddannelse på fx. universitetet. Og jeg vil mene, at kan man endnu ikke stave bare nogenlunde i gymnasiealderen, så får man virkelig kam til sit hår, hvis man vil tages seriøst på universitetet. I gymnasiet bør det handle om nogle andre, mere avancerede færdigheder, end de helt grundlæggende. Og at læse og skrive er altså helt basalt, og noget man bør kunne længe inden man når gymnasiet.
Hvis man læser hurtigere end gennemsnittet, men staver dårligt, så kunne der måske være tale om en slags systematiseret sjusk, hvor det ville gavne at sætte tempoet lidt ned, og fordybe sig lidt mere i sproget. Men hvad ved jeg, jeg er ikke lærer.
For min skyld kan gymnasiet tilbyde alle de ekstra-kurser ved siden af, som de har lyst og råd til, så længe det ikke går ud over den almindelige uddannelse, og så længe eleverne lægger kræfter og tid i det. Men der er da helt klart en pointe i, at hvis man efter endt 9. eller 10. klasse end ikke har lært at læse og skrive dansk nogenlunde fejlfrit, så er gymnasiet absolut ikke det oplagte valg. Jeg har selv gået i en halvdårlig folkeskole, hvor flere af lærerne stavede decideret dårligt. Alligevel skrev jeg uden problemer stort set fejlfrit allerede i de mindre klasser, og mine forældre har vel at mærke ikke en akademisk uddannelse. Det er absolut muligt at komme igennem en dårlig folkeskole med acceptable færdigheder, men naturligvis bør folkeskolen alligevel forbedres.
Du skriver: "det er da bedre at folk kæmper og ja måske kommer ud af gymnasiet med en middelmådig karakter end at de sætter sig til rette for at modtage kontant hjælp"
- Igen; nu ER gymnasiet altså ikke sidste udvej inden kontanthjælpen, der findes et hav af andre veje, man kan gå, og som endda ofte vil være langt mindre spild af folks tid og samfundets kroner, fordi gymnasievejen for mange vil ende blindt eller være en unødig omvej, hvis de reelt ikke besidder de evner, det kræver, at gennemføre en videregående uddannelse på fx. universitetet. Og jeg vil mene, at kan man endnu ikke stave bare nogenlunde i gymnasiealderen, så får man virkelig kam til sit hår, hvis man vil tages seriøst på universitetet. I gymnasiet bør det handle om nogle andre, mere avancerede færdigheder, end de helt grundlæggende. Og at læse og skrive er altså helt basalt, og noget man bør kunne længe inden man når gymnasiet.
Importere mennesker? der er ikke taleom mennsker der er taget på skovtur til danmark for at nyde udsigten ogkontanthjælpen. Der er derimod tale om folk der er flygtet fra krig,bortførelse og bla bla bla
Du er godt nok naiv og uden basal historisk indsigt hvis du ikke kan forestille dig at folk bevæger sig ganske langt og tolererer mange discomforts for monetær gevinst og en højere levestandard?
Jeg kan ellers nævne, veluddannede filipinske kvinder der tager til vesten som au-pair piger, indiske mænd der drager til Dubai for at arbejde under kummerlige forhold, alle europæerne som drog til USA, eller østeuropæiske kvinder som drager til Libanon (og resten af verden) for at prostituere sig selv.
Du er godt nok naiv og uden basal historisk indsigt hvis du ikke kan forestille dig at folk bevæger sig ganske langt og tolererer mange discomforts for monetær gevinst og en højere levestandard?
Jeg kan ellers nævne, veluddannede filipinske kvinder der tager til vesten som au-pair piger, indiske mænd der drager til Dubai for at arbejde under kummerlige forhold, alle europæerne som drog til USA, eller østeuropæiske kvinder som drager til Libanon (og resten af verden) for at prostituere sig selv.
Det er da dejligt at du får hjælp til at bearbejde din ordblindhed af staten. Så kan du jo være glad for at du lever i en stat hvor de danske skatteydere har valgt at betale for det.
Hovedparten af de elever som kommer i gymnasiet, som har læseproblemer, lider imidlertidigt ikke af ordblindhed, men er bare dårlige til at læse og skrive, slet og ret.
Årsagen er selvfølgelig at der de seneste år er sket en massiv stigning i antallet af gymnasielle elever. Elever som ofte hverken har talent eller motivation til at gennemføre en gymnasiel eksamen. nogen kommer med indvandrerbaggrund og har desværre dårlige sprogkundskaber.
De må derfor anbefales at få sig en anden uddannelse som er mindre boglig.
I det tilfælde at lav IQ er tilfældet, som det ofte er i socialklasse 5 og iblandt visse indvandrergrupper, er det selvfølgelig det mest fornuftige at de foretager sig noget andet, istedet for at få et nederlag i forsøget på at få sig en boglig uddannelse.
Importere mennesker? der er ikke tale om mennsker der er taget på skovtur til danmark for at nyde udsigten og kontanthjælpen. Der er derimod tale om folk der er flygtet fra krig, bortførelse, tortur, hungersnød og død. Og selvfølgelig er de analfabeter! de har aldrig gået i skole og lært at læse eller stave, dette har intet med at gøre med at de kan tilegne sig færdigheder og viden lige så godt som enhver anden.De har bare ikke haft muligheden.
I mange tilfælde spekuleres faktisk i at tage hen de steder hvor enten overførselsindkomsterne er eller lønnen er høj. Førstnævnte tilfælde er selvfølgelig ikke acceptabelt, for et land som ønsker at holde sine offentlige udgifter i bero.
Jeg vil råde dig til at læse op på sagen, du har tydeligvis ikke stødt på det tilgængelige empiri, men har istedet lagt øre til fladpandet socialistisk propaganda fra dine gymnasielæreres side.
Din udtalelse er udtryk for en del forvirring. Størsteparten af de problematiske elever er efterkommere. Så strengt taget er din udtalelse forkert. Størsteparten af problemeleverne er faktisk semi-litterære analfabeter EFTER de har gået 10 år i dansk skole.
Desuden er kun et mindre antal "import" mennesker flygtninge, en stor del er selvfølgelig efterkommere af indvandrere. Desuden er en pæn andel af "flygtninge" ikke nødvendigvis flygtet fra sult og krig, men fra dårlige økonomiske kår.
Det handler ikke om at folk skal "tabes på gulvet", men at de skal lave noget andet end at være i gymnasiet. Hvis din bror forøvrigt havde været lidt smart, så havde han valgt tysk istedet for fransk. Men det er altså hans og din families problem at han vælger fransk og ikke kan hjælpes, det er ikke det offentliges problem.
Det lader til at du mener at enhver skal have økonomisk hjælp til at gennemføre hvilken som helst uddannelse, uanset evner eller handicap. Men som bekendt kan pengene kun bruges en gang, det offentliges kasse er ikke bundløs. Lad mig minde dig om at dette altså er en liberal netavis, så det er nok det forkerte sted du er havnet med dine holdninger.
Jeg er ked af at briste dine meget ungdommelige forestillinger, men de hviler altså på lige dele naivitet og uvidenhed.
Hovedparten af de elever som kommer i gymnasiet, som har læseproblemer, lider imidlertidigt ikke af ordblindhed, men er bare dårlige til at læse og skrive, slet og ret.
Årsagen er selvfølgelig at der de seneste år er sket en massiv stigning i antallet af gymnasielle elever. Elever som ofte hverken har talent eller motivation til at gennemføre en gymnasiel eksamen. nogen kommer med indvandrerbaggrund og har desværre dårlige sprogkundskaber.
De må derfor anbefales at få sig en anden uddannelse som er mindre boglig.
I det tilfælde at lav IQ er tilfældet, som det ofte er i socialklasse 5 og iblandt visse indvandrergrupper, er det selvfølgelig det mest fornuftige at de foretager sig noget andet, istedet for at få et nederlag i forsøget på at få sig en boglig uddannelse.
Importere mennesker? der er ikke tale om mennsker der er taget på skovtur til danmark for at nyde udsigten og kontanthjælpen. Der er derimod tale om folk der er flygtet fra krig, bortførelse, tortur, hungersnød og død. Og selvfølgelig er de analfabeter! de har aldrig gået i skole og lært at læse eller stave, dette har intet med at gøre med at de kan tilegne sig færdigheder og viden lige så godt som enhver anden.De har bare ikke haft muligheden.
I mange tilfælde spekuleres faktisk i at tage hen de steder hvor enten overførselsindkomsterne er eller lønnen er høj. Førstnævnte tilfælde er selvfølgelig ikke acceptabelt, for et land som ønsker at holde sine offentlige udgifter i bero.
Jeg vil råde dig til at læse op på sagen, du har tydeligvis ikke stødt på det tilgængelige empiri, men har istedet lagt øre til fladpandet socialistisk propaganda fra dine gymnasielæreres side.
Din udtalelse er udtryk for en del forvirring. Størsteparten af de problematiske elever er efterkommere. Så strengt taget er din udtalelse forkert. Størsteparten af problemeleverne er faktisk semi-litterære analfabeter EFTER de har gået 10 år i dansk skole.
Desuden er kun et mindre antal "import" mennesker flygtninge, en stor del er selvfølgelig efterkommere af indvandrere. Desuden er en pæn andel af "flygtninge" ikke nødvendigvis flygtet fra sult og krig, men fra dårlige økonomiske kår.
Det handler ikke om at folk skal "tabes på gulvet", men at de skal lave noget andet end at være i gymnasiet. Hvis din bror forøvrigt havde været lidt smart, så havde han valgt tysk istedet for fransk. Men det er altså hans og din families problem at han vælger fransk og ikke kan hjælpes, det er ikke det offentliges problem.
Det lader til at du mener at enhver skal have økonomisk hjælp til at gennemføre hvilken som helst uddannelse, uanset evner eller handicap. Men som bekendt kan pengene kun bruges en gang, det offentliges kasse er ikke bundløs. Lad mig minde dig om at dette altså er en liberal netavis, så det er nok det forkerte sted du er havnet med dine holdninger.
Jeg er ked af at briste dine meget ungdommelige forestillinger, men de hviler altså på lige dele naivitet og uvidenhed.
Hvordan kan du sætte uddannelse lig med gymnasiet? Og uddannelse lig en plads på "solsiden" - det skriger jo til himlen. Selvfølgelig kan man klare sig godt uden en boglig uddannelse. At blive nurset igennem en akademisk uddannelse, som man intet talent har for, er i bedste fald spild af ressourcer, og pinefuldt for alle involverede.
Dit indlæg er en lang rablen. Jeg vil give det 03 efter 13-skalaen.
Hvis du virkelig får gode karakterer i gymnasiet er jeg rystet. Undskyld, men du virker altså svagt begavet (og en smule politisk indoktrineret, men nok nærmere dybt naiv).
Dit indlæg er en lang rablen. Jeg vil give det 03 efter 13-skalaen.
Hvis du virkelig får gode karakterer i gymnasiet er jeg rystet. Undskyld, men du virker altså svagt begavet (og en smule politisk indoktrineret, men nok nærmere dybt naiv).
Einstein dumpede i fransk...
Hvis en elev har læseproblemer, skal der sættes ind med specialundervisning i folkeskolen. Er problemerne så massive, at man ikke engang har lært at læse efter 9 års skolegang, må man nok indse, at man ikke hører til i det almene gymnasium.
Det er meget godt, at Rasmus Jarlov siger som han gør, men det havde været bedre, hvis Bertel Haarder havde gjort det. Når man tænker nærmere over det, må man vist erkende, at Bertel Haarder ikke er meget bevendt som undervisningsminister. Måske ramte de venstreorienterede studenter plet, da de kaldte ham 'Bertel Bims'
Min søn er kun 5½ år gammel, men er allerede begyndt at læse. Det er forstemmende at høre, at unge hvis færdigheder i dansk ikke overstiger færdighederne hos et lille barn, gør akademiske forhåbninger. Det er endnu mere forstemmende, at samfundet stiller studiepladser til rådighed for dem.
Det er meget godt, at Rasmus Jarlov siger som han gør, men det havde været bedre, hvis Bertel Haarder havde gjort det. Når man tænker nærmere over det, må man vist erkende, at Bertel Haarder ikke er meget bevendt som undervisningsminister. Måske ramte de venstreorienterede studenter plet, da de kaldte ham 'Bertel Bims'
Min søn er kun 5½ år gammel, men er allerede begyndt at læse. Det er forstemmende at høre, at unge hvis færdigheder i dansk ikke overstiger færdighederne hos et lille barn, gør akademiske forhåbninger. Det er endnu mere forstemmende, at samfundet stiller studiepladser til rådighed for dem.
Jeg er glad for at denne artikel kommer fra en konservativ og ikke en liberal, og jeg er tilmed skuffet over den manglende indsigt i det individuelle individ her på sitet. Hvor er det en arrogant holdning at have til uddannelse. Jeg kunne forestille mig at hver fjerde i det danske gymnasium har problemer i et eller flere fag, fordi det ganske enkelt ikke interesserer dem, eller noget medfødt, som at være ordblind. Jeg tror jeg taler på vegne af alle når jeg siger at der er noget vi er gode til, og mindre gode til, at sparke en elev ud som ønsker at gennemføre sit studie trods sine manglende evner til et fag, hvor vedkommende får en hjælpelærer som ikke er forstyrrende for alle de andre der godt forstår det, er da virkelig fordi man gerne vil det her. Mange gange er en gymnasial uddannelse adgang til et andet studie hvor man måske ikke behøves dette fag eller de kompetencer man ikke er så god til? Vil i så bare have at man skal hoppe hen og blive fabriksmedarbejder, og slide sig selv ihjel når man nu har hovedet med sig?
Nu går jeg til dagligt på ingeniørhøjskolen, og her er paradoksalt også folk der ikke kan hverken skrive dansk ordentligt eller regne særlig godt, men de har nogle kvaliteter som virkelig overskygger deres svaghedder med flere meter, hvis i vil droppe disse hjælpeundervisere vil i samtidigt sænke niveauet af højtuddannede og det er direkte ødelæggende for dansk erhvervsliv. Dem der vil og ønsker at studere skal selvfølgelig også have mulighed for det, jeg vil i hvert fald ikke stå og pege fingre af det de ikke kan, men fokusere på det de kan.
Nu går jeg til dagligt på ingeniørhøjskolen, og her er paradoksalt også folk der ikke kan hverken skrive dansk ordentligt eller regne særlig godt, men de har nogle kvaliteter som virkelig overskygger deres svaghedder med flere meter, hvis i vil droppe disse hjælpeundervisere vil i samtidigt sænke niveauet af højtuddannede og det er direkte ødelæggende for dansk erhvervsliv. Dem der vil og ønsker at studere skal selvfølgelig også have mulighed for det, jeg vil i hvert fald ikke stå og pege fingre af det de ikke kan, men fokusere på det de kan.
Nu er læse- og skrivekundskaber altså ikke bare et hvilket som helst fag, som du kan sammenligne med at have svært ved geografi i gymnasiet, fordi det ikke interesserer én. Det er en helt basal færdighed, der skal være på plads, inden man eventuelt begynder i gymnasiet. Der er jo en grund til, at det ikke er på skoleskemaet i gymnasiet - det bør kunne forventes, at man kan bruge sine kræfter på andet, når man er nået så langt.
Hvis man ikke kan læse og skrive, vil man dårligt kunne begå sig i den akademiske verden. Jeg skal ikke kunne udtale mig om ingeniørhøjskolens niveau, men på universitetet, hvor jeg selv læser, falder man ihvertfald igennem, hvis man ikke som et minimum kan formidle sig rimelig fejlfrit på skrift, endsige tilegne sig et tungt pensum, der er skrevet i et akademisk sprog. Disse ting kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis man ikke kan læse og skrive.
"Vil i så bare have at man skal hoppe hen og blive fabriksmedarbejder, og slide sig selv ihjel når man nu har hovedet med sig?" - hvor ER det bare en arrogant holdning overfor alle de udmærkede håndværks- og andre uddannelser, man kan tage uden en studentereksamen!
Gymnasiet er adgangsgivende til de længere videregående og akademiske uddannelser, og skal man ikke lige dén vej, så er man altså ikke tabt på gulvet af den grund! Det er simpelthen noget snobberi, at gymnasiet er den eneste acceptable vej!
Hvis man ikke kan læse og skrive, vil man dårligt kunne begå sig i den akademiske verden. Jeg skal ikke kunne udtale mig om ingeniørhøjskolens niveau, men på universitetet, hvor jeg selv læser, falder man ihvertfald igennem, hvis man ikke som et minimum kan formidle sig rimelig fejlfrit på skrift, endsige tilegne sig et tungt pensum, der er skrevet i et akademisk sprog. Disse ting kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis man ikke kan læse og skrive.
"Vil i så bare have at man skal hoppe hen og blive fabriksmedarbejder, og slide sig selv ihjel når man nu har hovedet med sig?" - hvor ER det bare en arrogant holdning overfor alle de udmærkede håndværks- og andre uddannelser, man kan tage uden en studentereksamen!
Gymnasiet er adgangsgivende til de længere videregående og akademiske uddannelser, og skal man ikke lige dén vej, så er man altså ikke tabt på gulvet af den grund! Det er simpelthen noget snobberi, at gymnasiet er den eneste acceptable vej!
Man skal ikke bare acceptere et halvdårligt skriftsprog hvis eleven har potentialet til at forbedre det. Det handler om sans for kvalitet som vi gerne skal indgyde i de unge mennesker. Det handler om respekt for det danske sprog, gymnasiet skal da om nogen stå for det.
Dengang jeg skulle i gymnasiet var det nødvendigt først at blive erklæret "egnet" eller "måske egnet". Jeg kan da ikke forestille mig, at man i dag kan erklæres "egnet" hvis man ikke kan læse? Og hvorfor skulle man overhovedet søge ind på gymnasiet når evnerne åbenlyst er til noget andet?
De, lad os sige, alternativt begavede mennesker som Mathilde der ytrer sig her får mig til at frygte, at gymnasiet udvandes til en slags high school. Motivationen for disse nye elever er åbenbart ikke forberedelsen til et akademisk studie, men frygten for at være udenfor, og ikke deltage i det liv som de kender fra amerikanske serier med Dawson, Brenda og Dylan...
Gymnasiet skal være seriøst og have et højt fagligt niveau, det skal ikke være (endnu) en socialistisk fest-organisation.
De, lad os sige, alternativt begavede mennesker som Mathilde der ytrer sig her får mig til at frygte, at gymnasiet udvandes til en slags high school. Motivationen for disse nye elever er åbenbart ikke forberedelsen til et akademisk studie, men frygten for at være udenfor, og ikke deltage i det liv som de kender fra amerikanske serier med Dawson, Brenda og Dylan...
Gymnasiet skal være seriøst og have et højt fagligt niveau, det skal ikke være (endnu) en socialistisk fest-organisation.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 5 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
14 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 4 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 14 timer og 34 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 6 timer og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 15 timer og 26 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 4 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 9 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 9 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 14 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 7 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 1 time og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 1 time og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 7 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 49 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 27 minutter siden i Politik
Nyeste video
|
Om Ole Birk Olesen Redaktør og medejer af 180Grader.dk. Medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Født i 1972 og opvokset på en gård ved Agerskov i... Se Ole Birk Olesens profil eller Følg Ole Birk Olesen |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 143 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 117 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 112 klik
Techcrunch om iværksætterskatten! 25/05 16:26 - 60 klik
"Høyresiden har hatt rett" -Aftenposten 25/05 13:50 - 53 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 926 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 735 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 470 klik
Klummer
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
Nyeste video