Man kan jo nemt få den tanke at din historie ( og alle magen til ) er én af de mange faktorer der har været medvirkende til hele det danske middelmådige leverspostejs ligheds mareridt.

Min egen historie er ikke meget anderledes, men mine børn kommer aldrig nogensinde i den folkeskole.

Da du kunne følge med i gymnasiet, så har du såmænd "nok" også lært en hel del i folkeskolen.

Hvilket lige præcist er hele humlen i dette problem. Jeg har aldrig udnyttet mit potentiale. Jeg har da formentlig samlet noget op i de 10 år i folkeskolen, men så også spildt de øvrige 90% af tiden. Tillige var der krav til en i gymnasiet, men udover matematik og kemi, intet som krævede en indsats udover at man mødte op.t

Hvorfor er det et successkriterie at de mest talentfulde kan følge med? Successkriteriet må vel være et skolevæsen hvor alle udnytter deres potentiale til fulde, ikke et hvor alle kan følge med, fordi niveauet sænkes til laveste fællesnævner?

Jeg forstår virkelig ikke den danske modstand mod at gøre læreruddannelsen til en benhård universitetsuddannelse, med tilsvarende høj løn og agtelse i samfundet. Mange asiatiske lande har vist vejen frem og overhaler os nu på samtlige målbare parametre; samarbejde og innovation inklusiv!

Jeg tror ikke den finder denne benhårde modstand blandt lærere, tværtimod.

Størstedelen af dem som uddanner sig til folkeskolelærere i Danmark, ville ikke kunne klare den uddannelse jeg efterspørger. Hvor forfærdeligt det end er, ligger den danske folkeskolelæreruddannelse med pædagog og sygeplejerske. Blandt de uddannelser man tager, blot for at tage et eller andet. Dem i min omgangskreds som valgte lærergerningen, havde aldrig klaret en uddannelse med den substans og de krav som der er behov for - og som de introduceres for i mange asiatiske lande.

Løsningen findes nok ikke i det samfund, som det danske har udviklet sig til. Problemet er bestemt ikke kun eksisterende på læreruddannelsen, men på en meget stor del af de videregående uddannelser, hvor det kræver større indsats at dumpe end at bestå.

Skal vi ikke lige klappe hesten, den folkeskole som nogle mener er så forfærdelig har skaffet os et af verdens rigeste samfund, så alt er skam ikke galt.Så panik er der skam slet ingen grund til. Når det er sagt:

Jeg er dog enig med dig i at kravene til læreruddannelsen i dén grad er blevet udhulet de sidste 10-15 år.Hvilket igen handler om at man har valgt at give uddannelsesstederne penge pr. studerende, dvs. det handler ikke om at få de rette folk til de rette uddannelser, de handler om at få flest muligt til læse uddannelsen uanset egnethed (næsten halvdelen består ikke uddannelsen og efter fem år er blot 50% af dem der består lærere). En jeg gik på seminariet med havde faktisk ikke bestået gymnasiet, så var linjen lagt.

De sidste tre år har man nedlagt 6500 lærerstillinger, dvs. der er masser af ledige lærere, hvis man ikke nu skulle hæve kravene fx til 7 i snit (eller i hvert fald i fag som engelsk, matematik og dansk) for at komme ind på uddannelsen, hvornår skal man så?

Den folkeskole som skabte os den rigdom, er ikke den folkeskole der eksisterer i dag, ligesom det heller ikke er det gymnasium eller de samme videregående uddannelser. Udligningen af samfundet har taget over, ingen må være bedre end andre.

Det vil være ret oplagt at et fag man vil undervise i, som minimum skal være bestået med et 10-tal, og tillige at ens samlede snit ikke må være under en 8 stykker. Jeg tvivler dog også på om det virkelig vil gøre noget i længden. Karakterinflationen på ungdomsuddannelserne er begyndt, og så længe at alle ungdomsuddannelser giver adgang til de samme videregående uddannelser, er højere adgangskrav ingen garanti for kvalitet. Med målet om 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse nået, vil kvaliteten af de videregående uddanelser uundgåeligt falde.

"den folkeskole som nogle mener er så forfærdelig har skaffet os et af verdens rigeste samfund"

Nej.     Forældrene til dem der går i den folkeskole, har skaffet os et af verdens rigeste samfund. Folkeskolen efter Ritt er overvejende en fiasko. Vi har bare været så rige at vi ikke har opdaget det.

er egentlig meget af den samme skuffe - forskellen? var røv ligeglad med gymnasiet, skulle bare overståes. er taget til USA og læser pt på et godt college og får straight A's fordi der er incitament (flere scholarships, gratis ekstra fag over sommeren osv.) også er professorene herlige, og forstår det at lære fra sig. det gør de danske folkeskole og gymnasielærere  bare ikke (pånær en af mine lærere var resten ikke noget at råbe hurra for)

Du mener da ikke i fuldt alvor du læste for at bestå de tests der lægges for dagen derovre?

jo? jeg gider for helvede ikke i study hall bare fordi jeg "bare vil bestå" (skal lige siges at jeg er på et sportshold og det har konsekvenser hvis jeg ikke gør det godt nok i skolen)

Der er ingen grund til, at folkeskolelærere skal lære mere, end der er nødvendigt, men det, der er nødvendigt, skal de selvfølgelig også kunne. Fx bør ingen dansklærer  have afsluttet sin uddannelse uden at være perfekt i dansk retskrivning. Også sproglærerne er ofte for dårlige til de sprog de underviser i. Man kan heller ikke bruge historielærere uden en omfattende historisk viden til ret meget.

Der er derimod ingen grund til, at man skal kunne løse tredjeordens differentialligninger eller at man skal kunne mester vanskelig rumgeometri for at kunne undervise børn i folkeskolen.

Jeg lærte masser i Folkeskolen. Men når den første uge af skoleåret var gået og jeg havde læst de  udleverede skolebøger, så begyndte jeg at kede mig. Da jeg kom til gymnasiet var jeg faldet i søvn for længst.

Problemet med folkeskolen er, at den stadig lever op til Ritt Bjerregaard "hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære" Der tages ikke hensyn til de resursestærke elever, der er ikke som Qinke i et indlæg var inde på den entusiasme for børn og unges uddannelse som man finder i de asiatiske lande, her i landet er middelmådigheden i højsæde.

Hør på politikerne, " vi skal satse på uddannelse" og taler i den forbindelse mest om flere praktikpladser, og de svage elever.

Hvad nytter det at tale om mere forskning, når skolesystemet ikke kan fostre forskere?

Det har hun så aldrig sagt, men lad det nu ligge.

De største problem i Folkeskolen i dag er efter min mening:

1) Da lørdagsskolen forsvandt, forsvandt også TO års undervisning set over ni års skolegang. Selvfølgelig påvirker det.

2) Ingen opgave i samfundet er for lille til at skulle undervises i i folkeskolen, selv tydelige forældreopgaver som cykling, trafiksikkerhed er en del af "pensum".

3) Folkeskoleloven giver stort set ingen mulighed for sanktioner overfor forældre, der vælger holde deres børn hjemme, ikke opdrager deres børn, ikke sikre de får søvn etc. Et gennemsnitsbarn misser ikke mindre end 30 dages skolegang - om året!! Det er mere end et års skolegang på ni års skolegang.

4) Vikarer i Folkeskolen er ofte en 9.klasses elev med en dvd film. Kan man på nogen bedre måde fortælle de små elever at deres skolegang er ligegyldig.Jeg har endda selv fået en besked, der lød "vi bruger ikke uddannet lærere som tilkaldevikar"!!

5) Hvorfor er lærerkurser ikke lagt på undervisningsfrie dage? En lærer har 226 arbejdsdage (ligesom alle andre), elever har 200, der er altså 26 dage, hvor kurserne kunne ligge.

6) Lad os for fanden da undervise, det er det vi blev lærere for. Jeg har før nævnt dette eksempel. Vi havde en skoleleder, der ønskede at teamet skulle nedskrive en rapport om vores undervisning. 4 timer fik vi til det. Dernæst skulle rapporten så læses af inspektøren, der derefter havde en samtale med teamet - altså udover de FIRE "trivselssamtaler" man havde om året. Hver gang af en times varighed. Elevplanerne tager omkring 30 minutter pr. elev, 28 elever i klassen, ja der røg lige 15-16 lektioner. Lad dette blive afløst af karakter istedet. Så tager det 30 minutter istedet for 14 timer.

Kunne man løse bare disse simple problemstillinger, så ville vi være kommet langt.

Et helt klart meget konkret problem. De bedste ledere jeg har mødt, har alle været mere i udlandet end Danmark under deres skolegang. Jeg har selv dyrket elitesport, mere på baggrund af at jeg i en ung alder havde store lederevner, var en god motivator og forstod hvordan jeg skulle tackle mine holdkammerater. Efter en ti år i folkeskolen, havde jeg ikke bare mistet al motivation til at arbejde knaldhårdt, jeg følte efterhånden ikke længere at jeg var berettiget til at lede andre. Ser jeg tilbage på det, var det kun de holdkammerater med de mest engagerede forældre som i dag stadig er en del af eliten.

Mine børn kommer i øvrigt heller aldrig nogensinde i en dansk folkeskole, eller størstedelen af privatskolerne for den sags skyld. Ingen tvivl om at det sørgelige samfund vi har nu, er et produkt af den rummelige folkeskole, med plads til alle. Tak Ritt m.fl.

Er det ikke noget med at IQ er lidt lavere for kvinder, så der er tale om et gennemsnit? 

Jeg synes jeg husker at have set at IQ er 107 i snit for en dansk mand.

Idet jeg også er et produkt af den danske folkeskole og gymnasieskole er jeg ligesom skribenten nu for doven til at gide at tjekke efter selv.

Ja, dær er en lille forskæl mællem kønnene, på någet lign. 5 IQ. I globalt perspæktiv legger DK på 98, så ves man ser på danske mænd, så legger disse formentlig på ca. 101.5 IQ (98+5/2).

Man skal tel Asian for at fende befolknenger mæd et snit på >105 IQ, mædmendre at man vel se på jøder.

Bemærk at der er forskellige skalaer for IQ.

For 10 år siden brugte mensa en skala med standardafvigelse på 24, hvilket gav optagelse ved en IQ på 148

I dag bruger de en skala med standardafvigelse på 15, hvilket giver optagelse ved en IQ på 132

Men de 148 og de 132 er begge udtryk for de "øverste" 2 procent af befolkningen og egentlig samme intelligensniveau.

Sådan frit fra hukommelsen....

De snit nchristensen nævner på 107 for en dansk mand, må jo være i globalt perspektiv. Det kan jo ikke være på en skala for netop danske mænd, kalibreret til samme gruppe.

.

Du kan nemt have ret. Se bare den regering vi har valgt................

Du er lidt inde på pointen, selvom det er utilsigtet.

IQ-tests kan i realiteten ikke bruges til en pind. Jeg blev testet meget som barn, og senere også som voksen, og jeg har opnået resultater ala 178 i IQ. Det passer naturligvis ikke, jeg er nok snarere omkring de 100, jeg er ganske sikker på at jeg er i den lave ende hvis man foretog et gennemsnit af alle 180graders læsere - men det viser at et resultat ikke altid afspejler det man forsøgte at teste. Og at IQ-tests afspejler dygtighed eller måske "snarrådighed" mere end reel IQ.

Det man så har prøvet på, og som jeg mener giver langt mere mening. Det er hvis man kobler IQ og lande sammen i en større entitet. Og så siger man, hvordan det er med IQ'en, det har vi målt, nu ser vi hvordan de performer. F.eks, hvad er den gennemsnitlige indkomst i lande der har angiveligt meget intelligente indbyggere, i forhold til lande der angiveligt har meget dumme indbyggere.

Og hvis man så parrer Danmarks performance ift vores gennemsnitlige IQ, der oven i købet er én af de højeste i verden, så viser det sig at vi underpræsterer. Og hvorfor underpræsterer vi, ja, det skyldes efter al sandsynlighed vores høje skat, fordi den forhindrer at folk kan realisere sig selv.

Jeg kan simpelthen ikke huske hvem der stod bag denne undersøgelse, men den er god nok. Det var i EU-regi, tror jeg. Kig på eurostat eller andre steder. Måske er det klassificeret som "hemmelig viden" :-) LOL - men ligesom med al mulig andet er det svært at benægte http://en.wikipedia.org/wiki/IQ_and_the_Wealth_of_Nations

Mæd velken tæst er du tæstet tel IQ 178? De tror jaj ekke på. Dæn påstand er åndsvagt usandsynlig. Givet gns.=100, og sd=15, så er Pr(IQ≥178)=9.9644254e-8.