+1

Sorry. my bad! 

Lommepenge fra mor hehe kender det godt i øvrigt. Min mor sender mig og til lidt at overleve for, når skolen har taget for meget tid, og jeg har arbejdet for lidt. 

Det der sådan set er min pointe er, at hun skulle bruge den tid, hun bruger på at brokke sig, på at finde et job.  

Jeg er sådan set enig med dig her. Især ang. de lange ferie. Jeg arbejder fx fuldtid på McDonalds i min sommerferien, efterårsferien, vinterferien osv - deler mine ferie op mellem knægten og arbejdet. 

Det betyder så også, at jeg aldrig har fridage for mig selv. Hver anden weekend arbejder jeg, hvor anden weekend har jeg barn. Men sådan er det! Hvis det er absolut nødvendigt, tager jeg en dag fri fra skolen, hvor jeg på forhånd har talt med mine underviserer om, hvad jeg skal lave til næste time i faget. 

Det er hårdt at være voksen, jeg har været på arbejdsmarkedet i 12 år, og er startet på at læse sent i livet. Jeg har altid arbejdet flere dage om ugen ved siden af folkeskolen (og det ene år af gymnasiet jeg tog), så det er nok en af grundene til, at jeg bare gør det.  

Udover det er jeg bare glad for mit liv. Glad for jeg har et job. Kunne ikke forestille mig livet uden et - selv hvis det en dag ikke var nødvendigt. 

Ja, jeg boede også på et billigt kollegieværelse... og havde forskellige studiejobs ved siden af. Jeg husker også en hel del af min studietid som om der var rigeligt med penge. Meen, husker også, at jeg de 2 første år faktisk boede hos min far, og det var ret billigt i forhold til at bo ude. Derefter kollegieværelset i 1,5 år, og så var jeg bachelor, og kunne tag mig et rigtigt job, og så småstudere ved siden af, indtil jeg var helt færdig.

En af de gode ting ved at læse på fx DTU er jo netop, at man kan møde op i sandaler og sokker til en forelæsning, uden at nogen rynker på næsen over det. Og at man mødes i kollegiets bar og drikker håndbajere frem for på en hip cocktailbar. Jeg kan ikke forestille mig andet end at miljøet på fx KU eller CBS fordrer væsentligt større udgifter til gå i det rigtige tøj og blive set de rigtige steder ;-)

Ja, det er dyrt at ligge under for socialt pres ;-)

Jeg tror du har ret J H. Dertil skal det nok siges, at jeg måske for gammel og sur :) Men jeg har ingen planer om at ligge under for socialt pres, hverken nu eller senere i livet. Desuden har jeg også venner, der kommer med øl fra netto og frikadeller :D Så det bliver ikke nødvendigt

Det sjove er, at konkurrencemiljøet på CBS gør, at folk fikser det alligevel. Ja, der er dyre garderober, men jeg kan slet ikke huske, at jeg nogensinde ikke har haft råd til at gå klædt i fedt tøj. Man behøver jo ikke mere end tre par bukser - og hvis man så sørger for ikke at tage på eller blive for tynd, kan man jo ha' tre par - dyre, men gode - bukser dét år. 

To jakkesæt til studiejobbet, hvor man ikke kommer hver dag og derfor ikke kan blive beskyldt for kun at have to sæt, tre-fire arbejdsskjorter (dem til 299,- er fine til arbejde) og forskellige gode grundting til at gå til sociale ting i. 

Jeg tror virkelig ikke, jeg brugte mere end 700-1000 ,-/md. på tøj og personlig pleje. Måske lidt mere, når vi lægger barbergrej oveni (fuck dig og dit monopol, Gilette). Og jeg lignede sikkert en meget stereotyp CBS'er.

Interessant. Det sparsomme studieliv er et godt eksempel på hvor langt man kan få pengene til at række, når man bruger egne penge på én selv ;)

Det kunne være sjovt at sammenligne de samlede leveomkostninger pr. dag for en student på SU, med en EU papirskubber der er udstationeret...

Ok, det er offtopic, men hvordan i alverden kan man mene, at Gillette har monopol? Du kan købe barbermaskiner, barberknive, billige engangsskrabere i netto, lidt dyrere skrabere med udskiftelige blade i fx Føtex, hvis du vil have alternative. Min personlige erfaring er ganske vist, at kvaliteten af Gilettes produkter gør det værd at købe dem. Jeg har prøvet de billigere, fordi jeg ikke mente, at det kunne være rigtigt, at man skulle give så meget, men endte med at overgive mig.

Det er ikke et monopol, det er bare at være de bedste :-)

Hehe, ved du godt, hvor mange af de såkaldte konkurrenter, der er en del af P&G? Jeg har i arbejdsmæssig sammenhæng i et tidl. job lavet en industrianalyse, og der er tårnhøje barrierer etc. 

Nå, men det samme mener ham her, som er lidt mindre søndagsdoven og ude af stand til at gide at argumentere, som jeg er i dag ... ;) 

http://brandtrainers.blogspot.com/2005/09/gillette-fusion-and-fine-art-of-con.html

Wilkinson Sword er f.eks. ikke. Værsgo, 100 skrabere for 148 kr.:

http://www.nettomedical.dk/pi/Barber_skrabere_engangs__2010_177.aspx

De har også mange Gillette-lignende produkter, hvis du vil prøve. Jeg har tidligere brugt Wilkinson FX og det var ikke ringe.

BiC er heller ikke Gillette, du kan købe dem de fleste steder fra Netto til Matas. 

Dansk Supermarkeds X-raze er vist heller ikke P&G-produceret, ligesom Aldis produkter ikke er. 

Braun, Panasonic, Philips, Remington og mange flere, der også leverer barberingsgrej (om ikke skrabere) er heller ikke P&G.

Monopol? Nej, overhovedet ikke. Stærkt brand? Helt sikkert.

Det bedste du kunne op med var BiC, Aldi-skrabere og 100 for 148 kroner? ;-)

That shit ain't going on my face ... 

Men helt seriøst; hvis nogen kender en ordentlig (der blev sagt ordentlig) skraber, som ikke koster 149 for tre nye blade, så sig endelig til.

Øh nej. X-raze og Wilkinson FX nævnte jeg også som er klasser over over BiC. Men det læste du åbbenbart uden om.

Det er iøvrigt irrelevant for monopoldiskussionen om alle konkurrenter er dårligere. Det skrev jeg sådan set fra starten, at de i min erfaring er.

Jep. Så hvorfor mon ikke, der leveres noget på markedet, der har samme kvalitet? Kunne man forestille sig, at et brand havde monopoliseret sig gennem patenter?

Kunne man forestille sig, at reklamespend og marketingspend (POS-materialer, bl.a.) skabte entry barriers? Og at det måske havde nået et niveau, hvor HHI i markedet var tårnhøjt? Og at langt de fleste af mine medøkonomer - hvor liberale, vi end er - er enige i, at markedsmonopoler er en fejl, som regulering med fordel kan løse, fordi monopolet giver allocative inefficiencies?

Hvis der er patenter, der reelt forhindrer de andre i at udvikle en ordentlig skraber, så køber jeg påstanden om monopolet. Resten giver jeg ikke noget for.

Altså, det er jo ikke noget, jeg sidder og hiver ud af røven for at brokke mig over prisen på Mach 3 Wonderblades Ultra Plus ... ;)

Begynderbegreber i entry barriers:

http://tutor2u.net/economics/content/topics/monopoly/barriers_to_entry.htm

Ellers er Pepall et al. Industrial Economics helt fantastisk.

Næ, men du har ligesom ikke kommet med andet end en løs påstand og en henvisning til en tilfældig blog. At du henviser til diverse økonomiske begreber er heller ikke et argument for noget som helst.

Fakta er, at jeg kan se adskillige konkurrerende produkter på markedet - også når det gælder trebladsskrabere med udskiftelige hoveder. Hvis du vil argumentere for, at det er en monopoltilstand, må du sgu oppe din argumentation.

Du har allerede en skraber, hvor bladene ikke koster 50 kr stykket.

Amazone.uk - Mach 3 blade 13,25 kr. stykket - bestiller du gange 2 x 12 er forsendelsen gratis (ordrer over 25 pund)

Er det Fusion skal du slippe 20 kr per blad ved køb af otte.

Vi lever i verdens dyreste land.

Af hjertet tak, sgu! Order placed. 

Jeg har lige været i både Paris og Athen de sidste mdr., og tænkte begge gange "husk at købe barberblade med hjem!", men det var ikke sådan ret meget billigere.  

Du var så lige hurtig nok med at placere den ordre, for det kan altså købes billigere inden for landets grænser:

http://www.bezzer.dk/produkter/81-gillette/470-gillette-mach3-12-stk-klinger/

35 kr. sparet ved køb af 24 stk. i forhold til amazon, forsendelse og alt indberegnet,

En slet skjult hemmelig er, at disse skrabere holder meget meget længere end f.eks. den lille stribe "sæbe" som forsvinder relativt hurtigt (og ikke er nødvendig).

Jeg har ikke prøvet dette produkt, men har flere gange hørt, at disse skrabere faktisk ikke bliver slidte, men blot beskidte, hvilket får dem til at føles uskarpe. Produkter som dette - eller måske anden afskrabning af bladene efter forhåndværende-søms-princip - skulle giver meget meget ekstra lang levetid til barberblade. http://www.razorpit.com/ 

Ja, jeg bruger heller ikke den indbyggede stribe til at vurdere, hvornår de skal skiftes. Og der er ingen tvivl om, at ordentlig rensning inklusive en skrabning henover overfladen nogle gange kan genoplive et ddt blad.

Prisen er stort set den samme, de tager 39,- i porto. jeg bestilte nu ikke, for jeg bruger LIDLs skraber :)

Føtex og Bilka har en grøn fætter med 10 stk. til ca. 40,- - de er fremragende og jeg har brugt dem i mange år.

Jeg bruger også en rigtig kost og rigtig barbersæbe.

Jeg bruger en trimmer. Den kostede 300 kr. og holder i mange år. Glatbarberet er for teenagere, og piger ;-)

Luk. Vi er nogen, hvis fuldskæg bliver grimt (selv med two-day-stubble) ... ;-)

Køb en barberKNIV. Den tætteste barbering du nogensinde får. Drop skrabere og maskine det er lort i forhold til.

Rigtige mænd bruger kniv!

Du har garanteret 110 % ret. Jeg ved bare ikke, om jeg er klar til at tage på arbejde med styrtblødninger ud af fjæset, og når man som jeg ofte vælter ind ad døren kl. crap og skal op og afsted kl. 5.45, er der sjældent tid til at tage en børste, fint skum og kniv frem (jeg er grunden til, de har sat "ingen barbering under bruserne" op i fitnessdk royal ved Vesterport, tror jeg ... ;-)). Men du har ret, har jeg hørt. 

Fuldskæg er ganske gratis!

Haha ;-)

Hvis man plejer det der fuldskæg, kan det være ganske tiltrækkende ;)

www.scor.dk ?

;)

Også på kvinder.......?

Det er min plan! :)

Og hun føler sig ikke det mindste ansvarlig for sit eget liv. Det er samfundets skyld, hun har det svært, føler sig isoleret osv. Folk, der har det sådan, har det bare svært generelt. Tag skeen i den anden hånd! 
Jeg vælger min egen skæbne, bestemmer over mit eget liv. Ergo er det også mig, der må stå på skud for at fejle. Og sådan en pige som Sofie, der stadig får faste lommepenge af mor, er desværre nok en del af Paradise-generationen. Vant til at få alt, vant til at det er synd for hende og vant til sætte sig ned og græde, så tingene bliver gjort for hende. Og sådan har det været i hendes socialistiske børnehave, i folkeskolen, på gymnasiet og nu på uni... 

Måske kan hun i virkeligheden ikke gøre for det, fordi hun, som så mange andre, lærer denne livsførsel meget tidligt i livet.  

Hmm... det ved vi jo ikke om hun har gjort... hendes mor har åbenbart råd til at sende hende lommepenge, så mon ikke hun kommer fra et hjem med ok penge? Ikke nødvendigvis rige, men heller ikke fattige.

Ellers enig. Det handler utroligt meget om, hvad man i sit hovede forestiller sig som "normalt", og derved om man selv ligger indenfor eller udenfor. Jeg husker, at jeg syntes det var langt at løbe 10 km.... indtil jeg begyndte at træne til marathon. Pludselig var 10 km. bare en kort hyggetur, sådan ren mentalt, fordi det "normale", målet, var 4 x så langt. Og ligeså da jeg arbejdede i Schweiz, hvor arbejdsugen er 42 timer, altså en time mere om dagen. Efter et stykke tid, så havde jeg accepteret det, og vænnet mig til det.

Nej, jeg ved det ikke. Det er rigtigt.

Men jeg går i klasse med 25 af den slags, og hun passer lige ind i deres ånd. Ingen af dem kan magte et job og de mener de har det så hårdt (selvom de bor hjemme endnu). Sidder og tuder, hvis de ikke har penge til øl i weekenden, fordi studerende bare ikke får nok i SU. Hvis vi skal blive en time længere, går de helt i spåner, for de har jo også et liv. Hvis jeg går før, føler de sig uretfærdigt behandlede over jeg ikke får fravær fra den sidste time, fordi de er totalt ignorante i forhold til, at jeg skal direkte på arbejde i 8 timer eller hente min søn.  

De kan ikke finde Tyrkiet på et Europakort, men de ved godt hvem der knaldede hvem i Paradise. Den der forkælede mine er jeg ved at være rigtig godt og grundigt træt af. Og bortset fra at Sofie skriver i et lidt mere voksent socialt perspektiv, er klynkeriet præcis det samme. 

Uh Schweiz! Jeg tænker på at flytter herfra når knægten er gammel nok til at vælge at komme med eller acceptere, jeg tager afsted. 

"Jeg har altid troet, at Tyrkiet og Tjekkiet lå tæt på hinanden, fordi de ligesom lyder ens" (Bente fra D.U.M gætter på, hvor Tyrkiet ligger).

Haha ja, Bente. Hende havde jeg helt glemt. Og de unge mødre... What can you do? Det var også Bentes kæreste, der ikke lige havde undersøgt, at man ikke kan betale med Dkr i Tyrkiet... Glimrende :)

Præcis! 

+1

Som så mange andre gange, er jeg egentlig enig med dig.

Mit største problem med forfatteren er ansvarfralæggelsen, der er den underliggende tone i artiklen. 

Hun HAR mulighed for at gøre noget for sig selv, men hun ooorker det bare ikke. Hun gider ikke finde et job, men vil forlade sig på, hvad hun får af andre. Hun vil hellere sidde på nettet og kræve retten til at kalde sig fattig og være frustreret over sit liv, end at gøre noget aktivt for at få en situation hun kan leve med. 

Enig; hun lyder UTROLIGT handlingslammet, og jeg kan godt forstå, det virker meget provokerende på handlekraftige folk som dig selv (det er et kompliment).

Jeg tror, hun er depressiv, men det er bare et (semi-kvalificeret) gæt. Jeg synes, hun skal tale med sin læge og så tage den derfra. Kommer hun i behandling, kan hun sikkert også med tiden klare et job - og få det bedre af at have et.

Jeg kan godt forstå, man kan have det svært. Jeg har et par veninder, der sidder i en absurde situationer, der til dels er skabt af andre - og jeg støtter dem, det bedste jeg kan. 

Men jeg forlanger også, at de prøver at være det bedste de kan være med de kompetencer de har. At de stille og roligt bevæger sig fremad. Og prøver at gøre noget ved deres situation. 

Sofie har bare glemt at gøre noget. Og at andre også har problemer fx findes der folk, der lever med eksempelvis angst og depression, men stadig står op hver morgen og gør det de skal. Bl.a. fordi disse mennesker har børn og ikke muligheder. For mig handler det om indstilling.

Og tak :) Vilje har altid været min stærke side. 

Ja det er deprimerende for det meste at studere i DK. Der er ikke noget campus med organisationer, gym, fælleskab og stolthed, ikke nogen der går med Uni t-shirt eller lignende. Det er metervare og upersonligt som kun eksisterer for at 'forskerne' kan få flere penge.

I øvrigt er det forkert at lægge skylden på pigen. Efter 15 år i uddannelses systemet er man fuldstændig kørt fast i systemet. De fleste opdager først virkeligheden lidt senere, mens andre hænger fast i systemet resten af livet.

Jeg synes også det er mærkeligt som 180grader angriber pigen for at have nogle helt gyldige overvejelser omkring livskvaliteten som studerende i socialistisk uddannelse A/S.

+ 1

Jeg har lidt svært ved at følge dig, men grunden er jo nok, at jeg er af en anden generation, vilkårene var andre den gang, skulle man havde en videregående uddannelse, skulle der betales ved kasse 1. Jeg var ikke så heldig, at det var muligt automatisk at få det man dengang kaldte Realeksamen og heller ikke studentereksamen, fik det dog alligevel, men på kursus"betalende selvsagt" og efter endt arbejdsdag. Tro mig 8 timers arbejde 4-6 timer skole og natten til hjælp til forberedelse er ingen dans på roser.

Jeg var glad for at der er noget der heder SU, ellers kunne min søn ikke havde fået sin universitetsuddannelse selv med sit arbejde ved siden af.

Hvis du har masser af penge tilovers, hvorfor dropper du så ikke dit lån eller sætter det månedlige lånebeløb ned?

Efter alle faste udgifter er betalt, har jeg med et studielån på 1500 (har set det ned fra 2400, som jeg tog da jeg startede på studiet), et rådighedsbeløb til "sjov og opsparing" på omkirng 500-1000 kr.

Det er efter madbudgettet er trukket fra.Jeg kan godt lidt at have penger sat til side, da studielånet er så lavt forrentet, og man har mulighed for at betale det hele tilbage når man ønsker.

Hvorfor skulle man ikke tage et studielån der er så billigt?

Med den rente ville jeg da låne løs og så investere dem i aktier der historisk giver et overskud på 10% p.a.

Jeg kan egentlig godt forstå unge der tager studielånet og så lever nogenlunde fedt da renten er latterligt lav.

Det er jo tåbelige argumenter og lige præcis hvad Troels Troelsen sagde på første forelæsning på HA-almen.

Men hvorfor har folk så travlt med at låne?

Og tak gud at jeg ikke lånte for at investere i aktier... "Historisk set..." Hmmm..

Historien er jo ligegyldig når du skal bruge pengene lidt efter 2009...

Faktum er at tilbagebetalingen af SU-lån er så rigid at du kommer til at sidde med gælden i mange år.

Mit huslån har lavere rente end SU-lånet og således vil jeg heller have lov at låne i hus end i uddannelse..

...med hendes indstilling vil jeg dog kommentere at jeg ikke selv ville have lyst til at ansætte hende. Så det kan være der er noget om hendes oplevelse af elendigheden af tilgængelige studiejob(?). Det er dog en temmelig lille del af hendes ellers lange klagesang.

Jeg betaler også af og til 200 kr i vask pr. måned. Men det er som regel kun når jeg også vasker sengetøj og derfor bruger tørretumbleren. Den er ret dyr og jeg har ikke plads til at hænge det op i min lejlighed. 

Så tror jeg i øvrigt ikke på fagforeninger. Nægter at betale min penge til det skrammel. 

200 kr. i vask om måneden lyder faktisk ikke helt åndssvagt (tror generelt, jeg betalte 130-230 kr. om måneden i vask, inden jeg fik vaskemaskine selv).

I den andelsforening hvor jeg bor, koster en vask 15 kr.

Hvad tørretumbleren koster kan jeg ikke huskem da jeg har muligheden for at vaske hos mine forældre og spare de penge.

Når vejret er til det, kan tøjet tørres uden for (hvis man har den luksus)

Da jeg boede på kollegie (4 år siden) mener jeg, at en vask kostede 5-10 kr og tubling kostede 5 kr / 15 min.

Vores kære veninde her, har jo muligheden for at flytte på kollegium

Der løber jo renter på, og det kan også være, hun har taget lån under sin gymnasietid, som hun lægger til. Hun har måske heller ikke klaret studiet på normeret tid indtil videre. Hun skriver jo, at hun er "psykisk nedslidt". Så kan vi jo kun gætte på - ud fra, hvad hun ellers oplyser direkte og indirekte - hvad der skal lægges i det. Hvis de ting, jeg nævner, ikke er tilfældet, har du ret i, at hun skyder for højt/opfinder et for højt tal mht. sit lån. 

Jeg tog også lån under min ungdomsuddannelse, da jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, og man (dengang) kun kunne få omkring 2.500 kr. om måneden i SU FØR skat, når man var imellem 18 og 21 år og ens forældre ikke enten var bistandsklienter (hvilket man selvfølgelig ville blive belønnet for) eller boede mere end 70 km. (mener jeg det var) fra ens skole. Så kunne man tilgengæld låne et ekstra højt beløb ved siden af. Hurra :-/. Men sådan var det, og jeg kunne ikke overkomme et job ved siden af skolen. Det kunne jeg først fra første år på universitetet og frem. Spare op kunne jeg absolut heller ikke finde ud af, og har aldrig lært det (om end jeg heldigvis gradvist er blevet lidt mindre psykopat med penge). Havde jeg haft job i sommerferien, så var pengene også blevet brugt i sommerferien. ;-)

Jeg kender, nu jeg tænker over det, overraskende mange, der ikke har arbejdet ved siden af studiet. Jeg kan egentlig ikke forstå, at de kan udholde, at akademisk ævl udfylder HELE deres tilværelse. Men ok... Arbejdsmarkedet er da heller ikke nogen fest. ;-)

Vi ved ikke hvad der ligger til grund for hendes økonomiske problemer - Finder aldrig ud af det.

Selvom hun har haft studielån da hun tog sin hue, burde hun have betalt den af i sommerferierne!

Jeg tror ikke at det er tilfældet. Som hun skriver - "Jeg har arbejdet siden jeg var 14". Spørgsmålet er: Hvornår og hvorfor har hun mistet lysten til at tjene sine egne penge?

Er det den rigtige jeg fandt på FB, er hun fra Sorgenfri. I det tilfælde er mit gæt, at hun er opdraget til at tjene sine egne penge.

Mit gær er; at det først var da hun startede på den socialistiske højborg, at hun er blevet en nasser der mener at andre skal betale for at hun skal leve!

 

Nu har hun ikke andet en dårlige undskyldninger!

+1

Det hedder allerede "Statens Uddannelsesstøtte". Det er ikke en financiering af et studie, det er en støtte.
Nogle studerende har bare fået opfattelsen af at det er en slags "løn".

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

http://www.su.dk/SU/Sider/default.aspx

Det er korrekt, men jeg skal stadig betale skat af denne "støtte". Har aldrig hørt om nogen, der skulle betale skat af deres boligstøtte. Og slet ikke om, at boligsøtten så optager deres hovedkort.

Det jeg i bund og grund gerne ville have staten til, det er kort sagt at bestemme sig for, hvad SUen egentlig er for en størrelse. Hvis det er en støtte så drop skatten af den (og evt sæt den ned) eller kald den for en indkomst på lige fod med kontanthjælp eller lign. og sæt den op til et niveau, hvor det ifølge skat er muligt at leve for den. Det andet er for tyndt.

SKAT

http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1971991&vId=0&search=betalingsevnevurdering*

Jeg synes, forslaget om et tillæg er udmærket, selvfølgelig under forudsætning af, at beløbet sættes ned fra det nuværende.

Men lad mig lige indskyde, at man altså selv kan bestemme, om SU skal optage ens hovedkort. Jeg har selv i perioder været irriteret over, at jeg skulle have 40 % skat hakket af timelønnen fra mine studiejobs (det er jeg for så vidt stadig meget irriteret over, men det er jeg efterhånden over en stor del af alt, hvad der har med skat at gøre), men dybest set er det jo udtryk for, at man ikke gider (eller evt. ikke har mulighed for) at arbejde så mange timer, at lønnen overstiger ens SU (i hvilket tilfælde man selvfølgelig flytter sit hovedkort over til arbejdsgiveren). 

En anden vigtig ting, vi skal starte med, er at fjerne loftet over, hvor meget man må tjene ved siden af SU. Dette vil også følges fint og logisk ad med, at SU'en bliver et tillæg på 3.000 kr. om måneden - evt. 4.000 kr., hvis man er forsørger - som man kan modtage i 5 år (ikke 6 år).

Resten kan man låne af staten. Det bedste ville selvfølgelig være, at SU over hele linjen blev lagt om til lån. I de lande, hvor man ikke har SU, er ingeniør-studierne propfyldte, i modsætning til i DK (og ingeniører er der brug for - har jeg læst om), og folk bliver meget hurtigere færdige med deres studier. Det er også almindeligt at man stopper ved BA-graden, og derefter tager en MA i samarbejde med en arbejdsgiver, som betaler en for det, fordi det er relevant for jobbet. Selvfølgelig afskaffer man ikke akademiker-arbejdsløshed på denne måde, men i det mindste opfordrer et sådant system ikke direkte til arbejdsløshed.

Ved ikke om du har set den nye regelændring, der er kommet omkring SUen?

Her bliver det gjort som standart, at dit hovedkort bliver bundet til SUen, men mindre du aktivt selv går ind og ændrer det - hvert år. Det blev gjort efter en debat om, hvor synd det var for studerende, der ikke kunne finde ud af, at du kun kan bruge dit hovedkort et sted. Derudover er det et helvede at komme igennem til både SKAT og SU styrelsen, så ideen med at skifte rundt på dem dødede for mig der. 

Jeg har finpudset forslaget og skrevet det ind som en klumme her på 180 grader, hvis du gerne vil læse lidt mere om det.

Ja det er sjovt. Jeg kan overleve på SU, med SU-lån, for omkring 7500 om måneden. Jeg er ikke fattig! Men hvis jeg pludselig var kontanthjælpsmodtager, og fik 16000 kr om måneden, så var jeg på dødens rand.

+ 1000

Jeg vil gerne støtte dig som Djævelens Advokat her.

Hvis Carina er "fattig" så er Sofie både hjemløs, nøgen og tuberkuloseramt.

Vi kan debattere SU systemet indtil dommedag, MEN hvis vi sætter artiklen i forhold til Carina debatten, så er det altså opsigtsvækkende hvad man kan som studerende. Både hvis man er en lettere depressiv Sofie og en noget sejere Maria.  

PS: Er selv studerende, og har barberet mit budget ned så det matcher min økonomiske formåen. Og jeg mangler ikke noget - jeg spiser sundt (protein, fedt og fiber - og har stadig til den halve liter flydende stimulanser fra tid til anden, har bortset fra julemåneden skåret det meste slik væk), har har rent og ikke-hullet tøj på mit korpus, jeg kan komme frem og tilbage (i bil - reperationerne klarer jeg selv, hvor det er muligt), og lejen (ca. 3000 kr/md) kan betales.

Legater til hvad specifikt? 

Det er ikke alle studerende som kan klare at have et studiejob ved siden af. Tough luck, men folk er forskellige og ikke alle er overstudsmennesker. Det må vi have respekt og forståelse for, ellers er man efter  min mening et lille menneske som ikke har lært empati endnu.

Det jeg ikke forstår er, at Sofie ikke tog studielånet som de fleste vel tager, med i budgettet. Så var der jo rent faktisk penge hver måned at leve for. Og drop licensen.

Det som undrer mig er, at Sofie hellere vil beklage sig til skatteyderne og bede navnløse skatteydere om flere penge end at få hjælp af hendes familie. Det er en syg verden, hvor det ligger mere lige for at bede navnløse skatteydere og det offentlige om hjælp fremfor at spørge sine forældre og sin familie om hjælp.

Nej, det har jeg aldrig overvejet. Jeg ved en del fra min klasse søgte et legat på 2000 kr fra Horsens Kommune - eller noget i den stil - fordi de kunne. 

Jeg synes legater skal gives til folk, der har fortjent det eller mennesker andre mener har behov for det. Mit råderum er ikke stort, men jeg er ikke fattig - eller har gjort mig fortjent til det, fordi jeg opretter holder et normalt liv som studerende ved at overholde mit budget. Det er ikke en heltetjans og jeg fortjener ikke et legat for det. Det burde være ganske normal praksis. 

Maria, jeg havde på fornemmelse at du vil mene at man skal gøre sig fortjent til legater, hvilket  ikke var hensigtet. Jeg tænkte ikke på stats eller kommunes financieret legater, men private legater der netop er skabt til at hjælpe studenter. De findes derude, og de betragtes hverken som heltebelønninger eller almisser.

Det er prisværdig at du vil klare dig 100% uden nogen form for hjælp, men når disse legater er der for at række en hjælpende hånd uden bagtanker, synes jeg at det er i orden at bruge dem.

Men jeg vil gerne sige undskyld hvis jeg har stødt dig, det var slet ikke meningen!

Du har på ingen måder stødt mig :) Jeg synes fint folk kan søge et legat, hvis de har brug for noget.Især hvis det er privat. Jeg ville heller ikke se skævt til eksempelvis Sofie, hvis hun fx gjorde, for så har hun gjort noget for sig selv. I stedet for bare at sidde der og gøre ingenting - som det er min fornemmelse nu. 

Nu skyder du jo mig noget i skoene, der ikke er sandt. Jeg kan ikke alt. Jeg er et helt normalt menneske, der også har problemer ind i mellem. 
Jeg siger ikke, at alle bare skal kunne magte arbejde, skole, børn og hvad der ellers måtte være - hverken på samme måde eller i samme omfang som jeg gør.

Forskellen på mig og andre er nok bare, at jeg gør, hvad jeg er nødt til at gøre. Og jeg finder en vej gennem det. Det har krævet blod, sved og sindsygt mange tårer, at nå til hvor jeg er nu. Og ikke kun uddannelsesmæssigt. Mit liv har ikke været en dans på roser og tro mig, når jeg siger, at livet kan være MEGET værre end bare at skulle overkomme et studiejob, mens man går i skole. 

Jeg forstår godt, andre ikke nødvendigvis kan arbejde 16-30 timer om ugen. Jeg beder ingen om at gøre det. Men jeg tror godt, de fleste - evt med hjælp og vejledning - vil kunne klare at stille sit skema sådan op, at der er plads til 5-6 timers arbejde lørdag eller søndag formiddag, eller hvor meget de må have brug for. Jeg tror ikke på, at alle de "normale" mennesker, laver lektier hver lørdag og søndag. Jeg tror rent faktisk, de fleste af dem har tømmermænd - og at være stang vissen og have tømmermænd og brække sig i timevis, det kan de godt magte. For det er sjov og ballade, men at acceptere, at man har valgt at gå på universitetet - med alt hvad det indebærer - og måske finde sig et deltids studiejob, det er alt for hårdt.  

Jeg har også været nede med stress for nylig, jeg ved udmærket godt, hvad der skal til. Det kræver en nøje planlægning af de arbejdsopgaver man har i løbet af og ugen og sindsygt meget selvdisciplin at komme ovenpå igen ved at holde sig til planen. Det tager tid og kræver man spiser rigtigt, man kommer ud og får løbet en tur, man skærer ned på ting og siger til folk, at hvis de ønsker noget gjort, må de gøre det selv en periode. Det kræver man støtter sig op af sine omgivelser, og hvis man ikke har omgivelser, der har forståelse for det, er mit foreslag, at man skifter dem ud stille og roligt. 

Mange af de ting jeg laver kræver ikke det overskud, det kræver vilje. Viljen til at acceptere, at det nogle gange er tough business at have et mål. Viljen til at acceptere, at jeg ikke kan det samme som "de andre". Jeg kan ikke gå i byen hver weekend, jeg bliver NØDT til at gå på arbejde, passe min søn og lave mine lektier, fordi jeg også er på arbejde en del af hverdagene. 

Måske skal Sofie lade være med at gå på universitetet, det er ikke for alle. Hun kan måske finde sig noget andet at lave. Det kan være en løsning. Det er ikke en dødssynd ikke at have en universitetsuddannelse, og man kan sagtens leve et godt liv uden. Og hun kan sikkert godt finde noget andet, hun er fantastisk god til, der ikke er så hårdt. 

Sofie efterlyser solidaritet og retten til at kalde sig fattig.

Lad mig starte med solidaritet: 1. Fra hvem? Dem, der betaler hendes SU? Hvem fra "samfundet" er det hun er sur på? Og kan det skyldes hun havde nogle forventninger til livet, som på universitetet ikke er blevet opfyldt af omgivelserne? Hun havde måske forventet, at det ville være let eller at man ikke skulle arbejde ret meget, for at få en uddannelse, der giver en løn væsentligt over gennemsnittet? Who knows...

2: Retten til at kalde sig fattig. Helt ærligt! Fattig.... Her taler Sofie om absolut fattigdom (jeg sakser lige fra wiki) "Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed. Nogle definitioner af fattigdom betragter den som et målbart fænomen, hvor der er mangel på elementære fornødenheder til livets opretholdelse (føde, drikkevand, beskyttelse mod vejret,beklædning, sundhed)." 

Igen må jeg bare påpege, at der ikke skal ret mange arbejdstimer til, for at Sofie kan opretholde en nogenlunde livsstil. Ikke noget spektakulært, men mad på bordet og tøj på kroppen. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor man ønsker at fornedre sig selv med et fattigdomslabel. Plejehjemsbørn i Rumænien er fattige i den grad, hvor de ingen mad får og derfor sniffer lim, til de er så skæve, at de ikke føler sult mere, for de ved godt at de ingen mad får og de ingen MULIGHEDER har. Og mulighederne er kodeordet. Sofie HAR muligheder. Hun skal bare finde ud af, hvordan hun bedst bruger dem i stedet for at sige, at der ingen er!

Og den sidste ting jeg efterlyser: Initiativ. Som jeg kan se det, er det nemmere bare at sætte sig ned og pege fingre af samfundet. Sammenskudsgilder og øl fra Netto er ikke gået af mode. Jeg kender massere af mennesker, der benytter sig af den mulighed. Nogle gange må man starte med sig selv, hvis man ønsker at ændre samfundet i stedet for at forvente, at samfundet ændrer sig efter en selv. 

+ 1

Samfundet tvinger dig ikke til noget som helst.

Du kan jo arbejde i mesterlære fra du er 15, og med vores sindsyge skattesystem skal unge der nedlader sig til at slave den på gymnasium og universitet faktisk arbejde i rigtigt, rigtigt mange år, før indkomstforskellen udligner sig.

Men du har ret - alt hvad du foretager dig i livet kræver at du på et eller flere tidspunkter skal tage dig sammen. Det er livets faktum. Vi skal alle sammen ud af hulen og jage mammutten.

Samfundet tvinger mig ikke til noget - det er helt korrekt - men vi taler her i perspektivet: At ville opnå noget. Et godt job er målet. Hvilket både Sofie og jeg ønsker med vores uddannelser. Det går jeg i hvert fald ud fra hun også gør. Hvis man vil opnå noget, må man gøre hvad det kræver at komme dertil. Der er så i dag mange forskellige måder at opnå tingene på. 

Hun har valgt den hårde vej, det har jeg også. Siden folkeskolen var det totalt utænkeligt for mig, at få en gymnasieuddannelse. Ikke fordi jeg ikke er fagligt stærk, for det er jeg, men simpelthen fordi jeg ikke kunne tage mig sammen til at gå i skole hver dag. Jeg gik på arbejde, hvilket var en meget mere overkommelig størrelse - uden lektier. 

I 2010 tog jeg mig sammen for at opnå det, jeg gerne vil. Det første år på HF havde jeg lyst til at dø hver dag, når jeg stod op, men jeg har gjort det alligevel, fordi det tjener et større formål. 

Mit svar var til Angeleyza, men forstår dit indlæg.

Hendes præmis er forkert. Hun har til gengæld også misforstået sammenhængen mellem at yde og at blive belønnet.

Hvorfor antager du, at Maria er et overskudsmenneske, hun har et barn og er i stuation, hvor det ikke giver forsørger-SU, og der skal mad på bordet, så må hun arbejde eller sulte. Det har hun skrevet og sagt klart nok. Hvis hun ikke havde et barn, kunne hun tillade sig at knække sammen tidligere.

Man gør, hvad man gør, fordi man er nødt til det. Hvis man ikke gennemfører et studie, er det da på grund af, at skolen ikke har klædt en ordentligt på, at man har kastet sig over et større brød, end man kan forme, at man ikke selv har ydet nok som indsats.

Men du har da fuldstændig ret i, at man ikke kan undgå stress eller depression ved at tage sig sammen.

Men man kan undgå den ved at være ærlig over for sig selv, og ikke kaste sig ud i mere, end man kan håndtere og evner. Ved at tage vare på sig selv og tage skeen i den rigtige hånd.

+ 1

Har intet problem med næstekærligheden eller med at føle empati.

Problemet er bare jeg selv går på RUC, selv går på samfundsvidenskabeligt basisstudium (bevares ikke internationalt, men så forskellige er de altså heller ikke) og selv bor i KBH. På basis har vi undervisning 3 gange om ugen. Så mange krav bliver der heller ikke stillet, at det ikke er muligt at have et job på 5-15 timer ved siden af.

Ved godt at studier er forskellige, så alle kan naturligvis ikke skæres over en kam.

Hej Hans-Christian.

Selv tak. Debatten er altid bedst, når folk ikke er enige. Man kunne jo lære noget! :) Og det er helt korrekt, det offentlige rum er tætpakket med tudemikkeler! Det er til at blive tosset af!