BookmarkletTilføj til    |
“Jeg fatter ikke, at man lader folk være på passiv forsørgelse” - Interview med Lisbeth Zornig Andersen
 | ||
Udgivet for 71 dage siden i Politik
Tilføjet 13/12 22:19 til Boblere af Camilla Paaske Hjort
Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Da formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen var 12 år gammel, ringede hun selv til kommunen for at bede om at blive fjernet hjemmefra. “Man er meget hardcore som 12-årig, når man vokset op i det miljø,” siger hun roligt og konstaterende, og tilføjer i samme tonefald: “Hvis man overlever.”
Det miljø, hun henviser til, kalder Lisbeth Zornig Andersen for “Underdanmark”. Det er helt dernede, hvor vold, seksuelt misbrug, arbejdsløshed, psykiske sygdomme, alkohol- og stofmisbrug, forsømte børn og hjerteskærende, menneskelige svigt er dagens ret. Zornig har for nylig udgivet erindringsbogen “Zornig - vrede er mit mellemnavn” om sin opvækst i et sådant miljø på Lolland.
Underklassens jægersoldat
“Da jeg var 12 år gammel, kunne jeg allerede tåle alt,” fortæller Lisbeth Zornig Andersen til 180Grader.dk.
“Jeg kunne tåle at fryse, jeg kunne tåle ikke at spise, jeg kunne tåle ikke at sove; jeg var ikke mørkeræd. Jeg fik både en råhed og en styrke igennem min opvækst, som jeg har formået at vende til noget positivt og konstruktivt. Hver gang, jeg er ude at holde foredrag, lærer jeg selv nye ting om min opvækst. Folk bliver dybt rystede og dybt berørte over, hvad jeg fortæller. Men for mig er det jo i en eller anden forstand “normalt” - det var jo bare mit liv. Jeg har gennemlevet den her opvækst, så jeg har lidt svært ved at forstå, at det er så hårdt for andre bare at læse om den. Men sådan ville jeg nok også selv have det i deres sted. Det er gået op for mig, at jeg er en slags underklassens jægersoldat,” siger Zornig med en lille latter. “Fordi jeg har overlevet og har fået den der råstyrke med mig.”
Mener du, det potentiale, du havde, eksisterer hos børn fra Underdanmark generelt?
“Ja, det vil jeg mene. Deres aggressivitet og forråelse kan vendes til en styrke ud over det sædvanlige. De kan blive jægersoldater i stedet for almindelige soldater, for nu at fortsætte i det billede. Det vigtige for at kunne det er, at de har normsættet på plads - og det kan de ikke få derhjemme.”
Normløsheden er et af kendetegnene for det miljø, Lisbeth Zornig Andersen er vokset op i. Den forklarer også de mange tilfælde af seksuelt misbrug af børn, der finder sted i miljøet, mener hun:
“Man når en normløshed - man bevæger sig længere og længere væk fra De 10 Bud, om man så må sige. Og når man så er dopet med alkohol eller stoffer hele tiden, og man har nogle seksuelle drifter, så kan man nå dertil, hvor det er ligegyldigt, hvad det er - et barn eller en voksen - bare, det er 37 grader varmt. Det kan ligeså godt være naboens lille datter, som det kan være en voksen kvinde. Og hvornår er et barn egentlig et barn? Det kan man nemt blive i tvivl om, hvis man ikke har en helt fast norm, der siger, at det der, det gør man bare ikke,” forklarer Zornig, som mener, at fokuset på pædofili i forbindelse med seksuelt misbrug af børn i nogen grad er forfejlet:
“Jeg tror ikke, de mennesker er pædofile,” forklarer hun. “Problemet er snarere, at i det miljø ligger ingenting fast. Er en 12-årig et barn? Og lægger hun ikke selv op til det, når hun går rundt med sminke på og i små nederdele? Den slags er det legitimt at spørge sig selv om i et miljø, hvor man ingen normer har at forholde sig til.”
Reddet af husholdningsskole
Du siger, at for at klare sig godt, skal man have normsættet på plads. Du har selv klaret dig fantastisk - hvordan fik du normsættet på plads, trods din barndom?
“Det er gået op for mig, at mine tre år på Hylleholt Husgerningsskole (selvejende institution i Faxe kommune, der har som målsætning at give piger fra vanskelige kår forudsætninger for at klare sig godt i livet, red.) har givet mig en intensiv træning i almindelige normer, som jeg sandsynligvis ikke kunne have klaret mig foruden. Der lærte vi, hvordan man siger goddag og farvel, hvordan man skriver til hinanden; hvordan man spiser. Intensiv træning hver dag helt ned i detaljerne, for det var nødvendigt. Jeg kunne ikke de ting hjemmefra. Jeg fik også masser af kærlighed og omsorg på skolen, og jeg følte, at jeg havde en familie der. Mine brødre var ikke så heldige at få den oplevelse, og det er måske derfor, de ikke har klaret sig så godt som mig.”
Men så er det med at navigere i livet jo noget, der er blevet trukket ned over dig udefra. Føler du det naturligt at færdes i “pæne” eller almindelige kredse, eller vil det altid være uvant for dig?
“Jeg siger dig, jeg kan begå mig overalt! For nylig var jeg til et arrangement, hvor den svenske konge deltog. Men nej, det føles ikke naturligt. Jeg føler mig ikke hjemme nogen steder. Det eneste sted, jeg føler mig hjemme, er i min lille lejlighed i et socialt boligbyggeri i Rødovre, hvor min overbo er psykisk syg, min ene nabo er arbejdsløs og min anden nabo har en stor kamphund. Det er så dejligt befriende at være her, for her går folk ikke op i overflade. Jeg er den eneste, der hvert forår får sat blomster på min altan; det får de andre ikke lige gjort, men det er også lige meget. Hvordan tingene ser ud, betyder ikke så meget, og det synes jeg, er en dejlig ting ved det miljø, jeg bor i.”
I det hele taget er det vigtigt for Lisbeth Zornig Andersen at understrege, at hun ikke nærer noget had til det, hun kalder Underdanmark, til trods for de svigt og overgreb, hun blev udsat for her:
“Jeg har faktisk stor kærlighed til det miljø. Nej, jeg vil ikke sige kærlighed. Men jeg har stor omsorg for det. Det er jo ikke mennesker, som er onde eller dårligere end alle mulige andre. De har bare dårligere forudsætninger. De bliver ofte kastet ud i en dyb krise, når de for eksempel får børn, fordi de ikke selv har haft en god opvækst, og derfor ikke har noget at give videre. Og så er det, det kan gå rigtigt galt.”
Hvorfor så få børn?
“De får jo mange børn! Min ene bror har 8! Han har glædet sig til hvert eneste. Nu havde han mødt en ny kvinde, og nu skulle det hele blive godt. Sådan tænkte han hver gang. Når folk i Underdanmark tænker sådan, tror jeg, det er fordi, de ønsker at skabe den familie, de aldrig selv har haft. Drømmen om en lykkelig familie har vi jo allesammen.”
Alkohol og smøger øverst på indkøbssedlen
Lisbeth Zornig Andersen peger på alkoholmisbrug som den dominerende faktor i ødelæggelsen af mennesker i Underdanmark:
“I det miljø lever man af sociale ydelser, og selvom man ikke har så mange penge, står der smøger, øl og taletidskort øverst på indkøbssedlen, når man går i supermarkedet. Og så måske mad et sted nederst. Det får nogle til at betragte folk i miljøet som nassere eller snydere. Men så enkelt er det ikke. Det er jo folk, hvis familier ofte har været arbejdsløse i generationer. De har ingen arbejdsidentitet, og det falder dem simpelthen ikke naturligt, at man skal have en uddannelse og et arbejde. De lever på offentlig forsørgelse, fordi det nu engang er det, man gør i deres verden. Og dertil skal lægges, at de næsten altid har et heftigt misbrug af alkohol eller stoffer, som gør dem umiddelbart uegnede til at varetage et arbejde.”
Hvad hvis de ikke havde muligheden for at overleve på offentlige ydelser? Kunne de så ikke motivere sig selv til at arbejde for at leve?
“De skulle da nok klare sig på en eller anden måde. Jeg har set masser af smugkroer på Lolland: Små bådhuse, hvor man sælger alkohol, som er indkøbt i Tyskland. Så går folk ned og køber en ramme øl til 50 kr., for alkoholen har første prioritet blandt deres udgifter. Og de er meget prisbevidste,” griner Zornig, som dog forholder sig skeptisk til, om de mennesker, hun omtaler, kan blive en del af det almindelige arbejdsmarked:
Passiv forsørgelse er destruktivt
“Spørgsmålet er jo, om man er fysisk og psykisk i stand til at gå ud og få et job, og om man er velkommen på arbejdsmarkedet. Hvis jeg ser på mine to brødre; de er begge to førtidspensionister, så ville de blive sådan nogle, der gik rundt på gaden og samlede flasker, hvis de ikke kunne få en overførselsindkomst. Det er for sent for dem at komme ind på arbejdsmarkedet nu, for de er for udslidte på grund af deres alkoholmisbrug. Min ene bror har en hukommelse som en seksårig. Men det betyder ikke, at de ikke kunne lave noget meningsfuldt et par timer om dagen eller om ugen. Det ville uden tvivl være positivt for dem, hvis den mulighed eksisterede.”
Du er ikke meget for passiv forsørgelse?
“Nej! Jeg fatter simpelthen ikke, at man bare kan modtage ydelser uden at gøre noget til gengæld. Hvis jeg kigger på min familie, ville de simpelthen have haft så godt af at blive tvunget til at stå op om morgenen og have noget at møde til. Nu er det for sent, men det ville have givet dem både en følelse af mening og en følelse af fællesskab at møde på en arbejdsplads. Vi har jo allesammen brug for mening og fællesskab. Min mor har så søgt fællesskabet rundt om biliardbordet på bodegaen, for det er der, hun er velkommen. Og med billiard følger øl. Derimod er der jo grænser for, hvor alkoholiseret, man kan være, hvis man skal tidligt op om morgenen. Det ville være godt for de her mennesker på så mange måder, hvis de fra første dag, de mødte på bistandskontoret, blev sat til at lave noget. Så ville de også hurtigt kunne se, at de kunne tjene mere ved at tage et almindeligt arbejde et sted, så det kunne motivere dem til at komme videre. Jeg ved ikke, om det er fagforeningerne, der forhindrer det, men det er simpelthen så skadeligt, at man ikke stiller krav til folk på kontanthjælp.”
Mener du, at man hjælper Underdanmark ved at fjerne kontanthjælpsloftet, som regeringen gør fra januar?
“Fattigdom hjælper ingen. Min tredje bror begik selvmord, og vi ved ikke helt, hvorfor. Men sandsynligvis var det, fordi det hele bare blev for svært til sidst. Og man skal passe på, at man ikke skubber folk derud, hvor livet simpelthen bliver for svært. Men det vigtige er, at vi får skabt nogle arbejdspladser, hvor de her mennesker er velkomne. Jeg har selv været direktør for virksomheden Specialisterne, hvor de ansætter autister til at løse it-opgaver. Der har jeg været med til at flytte folk fra førtidspension til fleksjob, så jeg har set, hvor stor en forskel det gør, at man er velkommen på en arbejdsplads, og at man har noget at stå op til hver dag. Mange af de mennesker, jeg kendte i min barndom, led under en følelse af, at det var ligegyldigt, om de var her i verden eller ej. Den følelse er destruktiv, og vil mindskes, hvis man føler, at man kan bidrage med noget, andre kan bruge. Mennesket er skabt til at udføre noget, og jeg synes, det er et fælles ansvar, at vi ikke taber de her mennesker på gulvet.”
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
29 Kommentarer
Skrevet af Måske skal man lige gøre opmærksom på her i al vreden og harmen at DK faktisk har en ganske høj beskæftigelsesfrekvens og at andre vestlige lande har langt flere der bor på gaden og mindst lige så meget underland. Selvfølgeligt kan vi gøre det bedre, men vi har altså et meget højt niveau, det vi så bare også er nødt til at forholde os til er at vi ikke kan skabe en kunstig verden for alle der måtte have behov for en bobbel - et af vores fineste mål må faktisk være at få folk til at overkomme den virkelige verden.
(Det kan iøvrigt være meget svært når man så i TV-avisen ser et ældre ægtepar der brokker sig over at de ikke kan sælge deres hus til en pris der giver dem et dejligt overskud - de finder sig ganske enkelt ikke i den virkelighed hvor de færreste længere har råd til at købe et hus til de priser).
beskæftigelses frekvensen i danmark er kunstig, den er ikke reel.
De officielle tal er kun dem der modtager forsørgelse, her tælles ikke de folk der er i aktivering, eller ikke kan/må få hjælp.
kigger man på antallet af folk placeret på førtidspension, hvor en meget væsentlig del rent faktisk bare er folk man har opgivet, eller har snydt sig til forsørgelse, begynder man at stille spørgsmål ved at man påstår der kun er 6-9% arbejdsløshed i Danmark, den er nærmere de 20% end de 6%.
Danmark er bare skidegod til at skjule arbejdsløshed.
kigger man ydermere på at man faktisk har tabt 75000 private jobs siden 1950, og har oprettet 520 000 offentlige jobs, kan man så konstantere at staten har brugt offentlige jobs til at skjule arbejdsløsheden i Danmark.
Beskæftigelsesfrekvensen er tallet for hvor stor en del af dem i den erhversaktive alder fra 16 til 66 der er i beskæftigelse. Men du har ret i at der gøres meget for at skjule den reelle arbejdsløshed, det betyder bare ikke at vores beskæftigelse er lavere end særligt mange andre lande.
Skrevet af Arbejdsløshed opgøres på forskellig vis og i Danmark opgøres den anderledes end i de fleste andre lande. Derfor er beskæftigelsesfrekvensen langt bedre som sammenligningsgrundlag. Danmark svinger mellem 75 og 78% af de arbejdsdygtige i beskæftigelse - det er blandt de allerhøjeste i OECD. Altså har vi omvendt et meget lavt antal i den arbejdsdygtige alder, der ikke er selvforsørgende sammenlignet med andre lande. Hvis man ganger antal arbejdstimer/år på beskægtigelsesfrekvensen og dividerer med befolkningens størrelse, vil man opdage at Danmark ligger helt i top sammen med USA og Schweitz mht udførte arbejdstimer/indbygger - Altså er det danske folk blandt de mest arbejdende i OECD. Det er mit indtryk, at mange der deltager i debatten, ikke helt er klar over dette.
Skrevet af Korrekt, men det er måske mere relevant at se på arbejdstimer i privat regi/indbygger. Så tror jeg lige pludselig ikke det ser så kønt ud for Danmark. Som jeg ser det er et Danmarks største problemer manglende produktivitet i den offentlige sektor. Her er kommunalreformen, politireformen mv. eksempler på totalt fejlslagne forsøg på at øge denne.
Derudover vil jeg sige, at Camilla som altid er super dygtig!
Jo, og der er knap nogle OECD lande, der har så mange offentlige ansatte, som Danmark.
Skulle vi ligge på gennemsnittet i EU for andel af offentlige ansatte (tallene er fem år gamle, men jeg tror ikke det grundlæggende billede har ændret sig), så ville beskæftigelsen være 13 procentpoint lavere og ikke længere være blandt de højeste i OECD.
Faktisk ville den danske beskæftigelse ryge ned på gennemsnittet i EU.
Men det her er i sidste ende ikke spørgsmål om antallet af ansatte. det er et spørgsmål om hvad det koster.
Når Danmark bruger over 50 pct. af BNP på offentlige udgifter, ellere rettere det samlede skattetryk er tæt på at overstige 50 procent af BNP (vil sikkert gøre det i år elelr næste år) og den offentlige sektor fortsat er underfinansieret med omkring 100 mia. kr. eller 4-5 procent af BNP, så skyldes det i høj grad mange offentlige ansatte og høje overførselsindkomster. For at ikke at glemme offentlige udgifter generelt nærmest uden sidestykke (Sverige og Norge undtaget, som dog oven i hatten ikke har samme høje offentlige underskud, som vi har - vores skattetryk burde reelt være godt over 50 procent af BNP for at finansiere det offentlige budget og ikke have et underskud på 100 mia. kr. årligt).
Hvis vi havde det halve offentlige ansatte og det halve på overførselsindkomst, men betalte dem det dobbelte, så havde vi præcis det samme problem, nemlig at det offentlige æder omkring 50 procent af BNP og det samlede danske skattetryk (med moms og punkafgifter osv.) uden sammenligning er verdens tungeste og mindst 10 procentpoint over EU-gennemsnittet.
Dette var den pointe jeg prøvedet at få igennem, beskæftigelsen i danmark er kunstig, oprettet ved at placere dem i offentlige arbejdspladser, altså ikke produktive (fra et samfunds øknomiske synspunkt) arbejde.. Arbejder der koster landet penge.
mens antallet der henter penge til at financere denne voksende skare, svinder ind.
havde vi en offentlig sektor på størrelse med andre lande ville vi se næsten 400 000 flere ledige end vi gør. Vi ville så være konkurrence dygtige fordi vi ikke ville havde verdensrekort i skatter og afgifter, så det vil se lidt bedre ud på det private markede.
men reelt set har vi placere langt flertallet på offentlige forsørgelse enten via passive forsørgelse eller via aktiv forsørgelse via lukrative offentlige jobs.
Undskyld jeg siger det - men det er altså noget vrøvl at sige at en offentlig arbejdsplads per definition ikke er produktiv fra et "samfundsøkonomisk synspunkt". Både danskernes produktion og danskernes forbrug domineres af services - de produceres af såvel det offentlige som af det private. Mener du at en læge, der opererer et brækket ben er uproduktiv hvis han er offentlig ansat, men produktiv hvis det foregår på et privathospital?
Det ville være endnu mere vrøvl at sige, at alle de 900.000 offentlige medarbejdere er et samfundsøkonomisk gode.
Men jeg tror ikke, at der er nogen, der ikke forestiller sig offentlige medarbejdere i et eller andet omfang fordi på nogle centrale funktioner, er de nødvendige.
Men der findes stadig lande, der har det halve af vores offentlige medarbejder og samtidigt klarer sig bedre økonomisk end Danmark og har relativt færre "svage".
op i mod 50% af de offentlige ansatte er ansat til KUN at styre papirmøllen, og administrer umådelige komplexe love.
Disse folk udføre ikke et job der har nogen som helst nytte funktion, ud over at holde papir møllen igang. De er kun fordyrende led i hele processen.
tidligt i 1980'erne, og igennem hele 1990erne brugte private virksomheder store summer af penge, og tid på at fjerne disse umådelige beurakratiske papirmøller fra deres drift, og har efterfølgende sparet enorme summer.
Det offenlige har aldrig gennemgået dette, og forsætter med at udbygge deres beurakrati.
Jeg arbejdede en gang for en offentligvirksomhed som konsulent, og oplevede denne papir mølle, jeg kostede virksomheden 750dkk/timen (jeg fik kun 250dkk til mig, resten gik til konsulent virksomheden jeg var ansat hos). Jeg skulle bruge et kabel, som jeg kunne gå ned til den lokale IT butik og købe for 100dkk, men der var et kabel i en anden afdeling, som bare hang på væggen.. Jeg bad om at låne den - skulle bruge den for ca 10 - 20 minutter..
Proceduren jeg skulle følge var at indgive en rekvisitions formular til min chef, som ville eskalere den til hans chef - og ville gå op igennem et ukendt antal trin over dem, før det kommer ned til den anden afdeling leder, som kunne godkende, eller afvise rekvisitionen.. Dette ville tage ca 3 dage, hvor jeg ikke kunne udføre mit job.. Jeg kunne vælge at sidde og hæve løn i 3 dage for intet, eller bryde regelerne...
Udføre denne person intensive process noget gavnligt og produktivt fra virksomhedens synspunkt? Nej, Vel..
Det samme i det offentlige..
Der er folk der udfører nyttige opgaver, feks dem der plejer de ældre, dem der udføre borger opgaver, m.v. Så er der den nødvendige administration for at koordinere... Men ud over dette kan vi feks se at bare dagpenge området fylder lovene som skal forvaltes af en hær af jurister hele 23 900 sider, Skatte loven er endnu værrer, og yderest overkompliceret.
At administrere uhensigtsmæssige arbejdsgange, uhensigtsmæssigt popularisk kontrol processer, og forvalte sindsyge komplekse love er ikke på nogen måde produktivt.
Der ud over kan man konstantere at lande med færre indbyggere,og laver skatter end os, for de samme opgaver løst i det offentlige, men med langt færre ansatte. Samt lande med flere indbyggere end os og lavere saktter, får også de selvsamme opgaver løst... derfor kan man konstantere at vi har for mange i det offentlige, og det offentlige er for uproduktivt, og jeg har forstået at vi har ca 2x antallet af offentlige ansatte, per capita end de fleste andre lande i verden...
Derfor må vi konstantere at generelt er det offentlige i Danmark meget mindre produktivt end andre lande, og derfor generelt at de offentlige ansatte i Danmark er uproduktive, set fra helikopter perspektivet.
På tords min ovenstående kommentar var det nu ikke min mening at starte en religiøs diskussion om hvorvidt privat produktion skulle være bedre end offentlig produktion. Blot at vise at danskerne faktisk arbejder mere end de fleste befolkninger - af og til får man i debatten indtrykket af, at danskerne skulle være specielt ugidelige mht arbejde pga af "for høje overførselsindkomster" - det er der jo altså ikke noget der tyder på.
Efter at havde brugt 15år i udlandet, kan jeg ikke genkende dit argument, om at danskere arbejder mere end de fleste befolkninger, tværtimod.
Det er jo det. Folk opholder sig i forskellige miljøer og får subjektive indtryk, der ikke kan bruges til så meget. Derfor må man se på tallene, som f.eks. EU og OECD laver på baggrund af ensartet udførte surveys og statistikker.
Skrevet af Som sædvanlig - når Camilla trykker på tasterne - fornøjes man over såvel indhold som form.
Virkelig god og nuanceret artikel, som
1. er fri for 'send flere penge' Özlem-retorik (hvilken JBO forståeligt nok har tilbøjelighed til at brække sig over) samtidig med at den
2. giver et indblik i en social nød, der også findes derude - selvom visse super-drenge her på 180grader formentlig aldrig har mødt den hos andre, endsige oplevet den på egen krop.
Det store spørgsmål er, synes jeg, hvordan de virkeligt svage hjælpes bedst - et stort velfærdssystem drevet af en godhedsindustri / et socialistisk-ideologisk fællesskab har historisk - i den virkelige verden - ikke givet noget godt svar på dette spørgsmål; måske lige bortset fra de (første) israelske kibbutz-fællesskaber.
De Danske system er designed til at fastholde de svage, som svage, og stoppe dem fra at kunne rejse sig..
Staten tager motivationen væk fra dem som gerne vil videre, og sætter op økonmiske barrierer i godhedens navn, Enhedslisten er det ypperste på det område, fik de nogen sinde magt som de har agt, ville det være umuligt for nogen i de svage grupper nogensinde at kunne løfte sig fra at være i den svage gruppe.
Det er virkeligt sørgeligt at vores system er designet på den måde.
Hvorfor mener jeg at det hænger sådan sammen, tjo, jeg blev arbejdsløs sidte i 2008, da min virksomhed gik ned - mangleende kontrakter m.v. Jeg måtte ikke få dagpenge (pga a-kassen ikke kunne forstå de regler de skulle forvalte), samt jeg kunne ej heller få kontanthjælp, på trods af jeg havde solgt alt hvad jeg ejede for at overleve.. Med den untagelse jeg havde en Motorcykel som jeg havde betalt, og derfor kostede den mig ikke meget, jeg vidste at skulle jeg tilbage oven på afhang det af at jeg havde et transport middel (og det vidste sig at jeg havde ret, pendler nu over 250km om dagen), men for at få nogen som helst form for hjælp skulle jeg afskaffe min eneste mulighed for at få arbejde (mit transportmiddel)..
Skrevet af en social nød, der også findes derude - selvom visse super-drenge her på 180grader formentlig aldrig har mødt den hos andre, endsige oplevet den på egen krop.
Godt formuleret - tak!
Bogen "Zornig - vrede er mit mellemnavn" kan bestemt også anbefales. Læsningen er hård kost, men som Lisbeth Zornig Andersens pædagog Karen Gjesing skriver i bogens efterskrift:" ... når vi som læsere først er fortrolige med en happy end, kan vi bedre tage mod til os og kigge ind i andegården, hvor historien tager sin begyndelse."
Foruden "Specialisterne" kunne man også nævne "Hus Forbi", hvor et af formålene beskrives således:
"At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til.
For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på 'lovlig' vis ved at sælge et produkt - avisen - som de kan stå inde for."
I nærmest Ayn Rand-stil bliver de hjemløse til handelsmænd, der tjener 8 kr. for hver avis til 20 kr. de sælger.
Skrevet af Hold dog kæft mand! Der er sgu da mange herinde som har haft en hård barndom. Hvad fanden er det for noget pis at antage. Du ved ikke en skid om det!
Tak for din reaktion og du har helt ret. Det er godt at få nuanceret debatten - præcis, hvad Özlem Cekic-fløjen også burde og burde forstå.
Ja, der er visse familier der lærer deres børn om sociallovene som dt første.
Skrevet af Tak for en fantastisk artikel camilla paaske hjort
Helt enig. Fantastisk artikel!
Tak, Camilla.
Det jeg uddrager er: Børn skal have faste rammer og værdier. Det viser sig tidligt i deres liv, hvis forældrene ikke er i stand til at give dem det. Men vil pædagoger og lærere se det? De er tit for konfliktsky; det samme gælder kommunernes sagsbehandlere.
Jeg tror ikke at familierne kan hjælpes ud af "fattigdomssyndromet" (som kun har lidt med penge at gøre); men børnene kan hjælpes, hvis vi tør og vil. Truede børn skal fjernes fra forældrene og anbringes under trygge kår. Plejeforældre skal ikke kunne spinne guld på at tage sig af dem, så hellere institutioner. Børn er ikke dumme; de er fuldt klar over, hvis plejefamilien kun har dem boende for pengenes skyld. Hvis plejefamilierne alene fik 2 x børnepenge, så ville der være færre af dem, men det ville være de rigtige vi fik.
@ bbraestrup.
Plejeforældre spinder ikke guld på at være plejeforældre.
Og rigtig mange af de opgaver de påtager sig betyder også at det for den ene plejeforælder bliver et fuldtidsarbejde for at kunne give barnet i pleje den særlige støtte, hjælp, omsorg og pleje som det har behov for og er nødvendig.
Børn i pleje har oftest oplevet svære omsorgssvigt, tillidsbrud, overgreb, vold, misbrug, lider af støre eller mindre fysiske/psykiske traumer, har fysiske mentale eller sociale handicap ov.
Altså børn som HAR særlige behov for sælig støtte og derfor ikke velfungerende normale børn og derfor kræver det af plejeforældrene mere konkret faglig viden, tid og overskud at være plejeforældre...
På børnehjem betaler man personalet en helt anden løn, arbejdsvilkår, overenskomst og videreuddannelse end plejeforældre tilbydes, selv om arbejdet i en plejefamilie er 24/7 og udføres af de to plejeforældre - dvs de har ikke en løn der svarer til de timer og det arbejde de reelt ligger i opgaven.
Børn på institution er ikke sikret en mere tryg/bedre opvækst i forhold til opvækst en plejefamilie. Børn bliver i dag jævnligt anbragt vidt forskelligt i pleje, på institution, tilbage til hjemmet og videre rundt i møllen - anbragt af kommunen, der bla forsømmer sine opsynspligter med barnet der hvor det er, sjældent ved eller udviser interesse for når det går godt for barnet - andet end så at sende det videre til en anden og billigere løsning.
Ydermere så er det bestemt ikke let at blive plejeforælder, man undersøges og granskes grundigt i private som arbejdsmæssige forhold, er der biologiske børn i plejefamilien, bliver deres forhold også undersøgt, i institutioner, skole...
Tværtimod så viser stort set al forskning at opvækst for barndommen og en tilknytning til plejeforældre bla i form af efterværn efterfølgende er det der er bedst for flest børn da det giver dem en stabil og tryg opvækst i faste kendte og trygge rammer med voksne de har tillid til kender og knytter sig til ud over skole, kammerater, venner og samtidig kan barnet under tryggere ramme holde en kontakt til deres biologiske famile. Meget tyder endda på at en anbringelse i pleje hos familierelationer hvor barnet kan opretholde sine relationer til sin familie/forældre og søskende er det bedste.
og det var nok lidt OT... men
Hej Camilla
Det er en rigtig fin artikel du her har begået. Spændende læsning... :o)
Flere artikler fra Politik
Dømt for mord i 2008 - laver røveri i 2012
 | ||
Udgivet for 11 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 22:32 til Boblere af Kim Ursin
Kilde: ekstrabladet.dk
7 Kommentarer16 børn = 17 ansatte
Udgivet for 12 timer og 33 minutter siden i Politik
Pia Kjærsgaard frifundet i injurie-sag - Samarbejds-Politiken.dk
 | ||
Udgivet for 14 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 18:12 til Boblere af Hans Und
Kilde: politiken.dk
Den røde blok har en hovedpine
Udgivet for 10 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 21:59 til Boblere af Henrik Lundquist
0 KommentarerNej-partier kræver folkeafstemning om finanspagt - dr.dk/Nyheder/Indland
 | ||
Udgivet for 14 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 18:45 til Boblere af Censete libere
Kilde: dr.dk
Bambi i Prins Jørgens Gaard
 | ||
Udgivet for 1 dag og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 09:12 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: jarlcordua.dk
LA: Hvad er der nu galt med at lease sin bil, Søvndal?
 | ||
Udgivet for 22 timer og 49 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 10:47 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: liberalalliance.dk
Højreradikale Michael Ellegaard fængslet en uge for skud mod betjent
 | ||
Udgivet for 9 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 23:39 til Boblere af Polyb
Kilde: fyens.dk
Jeg sagde jo, at Christiansborg-pressen var sammenspist
Udgivet for 12 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 19:27 til Boblere af Carsten Jensen
Finanspagten udløser ikke folkeafstemning
 | ||
Udgivet for 17 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 15:54 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: politiken.dk
Ingen folkeafstemning om EUs finanspagt - Politiko | www.b.dk
 | ||
Udgivet for 16 timer og 45 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 16:32 til Boblere af Jan jacobsen
Kilde: b.dk
Regeringen har set sig sur på leje af bil
 | ||
Udgivet for 23 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 09:57 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: dr.dk
Hvad sagde vi
Udgivet for 23 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 09:39 til Boblere af Carl Andersen
Finanspagten udløser ikke behov for folkeafstemning efter grundloven
Udgivet for 17 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 15:57 til Boblere af Censete libere
Leasing skat. Er det overhovedet realistisk?
Udgivet for 21 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 11:15 til Boblere af Bo Bennekov
Takstnedsættelser for 500 millioner kroner til tog og busser over hele landet er helt virkningsløs
Udgivet for 1 dag og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 07:19 til Boblere af Ola Hansen
Den miljøfjendske regering slår til igen
Udgivet for 20 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 12:10 til Boblere af Carsten Jensen
Søvndals newspeak: Jeg synes faktisk, det er en ret stor sejr
 | ||
Udgivet for 1 dag, 1 time og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 08:24 til Boblere af Helle
Kilde: politiken.dk
Ung og syg – gammel og frisk » Den Korte Avis - Klar – Skarp – Seriøs
 | ||
Udgivet for 20 timer siden i Politik
Tilføjet 22/02 12:19 til Boblere af Lordsasa
Kilde: denkorteavis.dk
Det ser sort ud for dyrene i Danmark
Udgivet for 14 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 14:50 til Boblere af LAndersson
|
Om Camilla Paaske Hjort Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com. Se Camilla Paaske Hjorts profil eller Følg Camilla Paaske Hjort |
|
Dømt for mord i 2008 - laver røveri i 2012 22/02 22:32 - 81 klik
Den gode nyhed: 1 milliard mere i skat 22/02 21:14 - 80 klik
Niels Erik Hansen, Dansk Racisme Center, er ligeglad med jøderne. 22/02 18:20 - 61 klik
LA: Hvad er der nu galt med at lease sin bil, Søvndal? 22/02 10:47 - 766 klik
Bambi i Prins Jørgens Gaard 22/02 09:12 - 742 klik
Tysk forfatnings-domstol omstøder rygeforbud i Hamburg 22/02 12:58 - 635 klik
Fru Kinnock undgår - igen - beskatning, hvor er hun dog heldig. 22/02 08:15 - 547 klik
Hans børn er hverken drenge eller piger 22/02 16:04 - 474 klik
|
Komiske Ali grøn af misundelse Tilføjet 19/02 16:43 af Villum Christensen |
|
Borgerligt redepisseri eller konservativt harakiri? Tilføjet 19/02 22:26 af Jeppe Toft |
|
Følelsen af forår i februar- med en kulturdelegation i Moskva for 25 år siden Tilføjet 16/02 17:04 af Thomas Petersen |
|
Når kvinder hader Tilføjet 16/02 22:22 af suzanne bjerrehuus |
|
|
Brænd en bil, så får du integration Tilføjet 14/02 08:56 af Heidi Wang |
| Flere klummer | |