Jeg har for meget at lave - har de travlt med at fortælle

Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Hvis ikke faldende service og/eller kvalitet bemærkes, er der noget der tyder på, at der skal eller rettere for læ...

Podia Ikke angivet,

10/07/2014

Af Lars Helleskov Engelbrektsen:

Hvis ikke faldende service og/eller kvalitet bemærkes, er der noget der tyder på, at der skal eller rettere for længst, skulle være begået en "aftager/målgruppe analyse". Hvem rekvirerer dit arbejde og hvilke krav stiller de til kvalitet, kvantum, frekvens?

Måske overgør du dine arbejdsopgaver. Dyrker enhver lille sag, som var det et stort projekt. Puster sagerne op til noget de ikke er og tillægger dem en vigtighed, som de ikke kan bære. Og derfor bruger du for meget tid på dem, hvor mindre indsats ville være tilstrækkelig. Altså et misforstået forhold mellem dine og rekvirentens minimumskrav.