Jeg kan ikke forstå alle taler om at sparer i det offentlige.

Hvorfor ser I ikke på hvad pengene bruges til i statsforvaltningen og kommunerne, før der tales om at spares eller skatteforhøjelser? Jeg har genne...

Loethen

01/10/2011

Hvorfor ser I ikke på hvad pengene bruges til i statsforvaltningen og kommunerne, før der tales om at spares eller skatteforhøjelser?

Jeg har gennem hele mit virke som salgschef og salgsdirektør solgt til det både private og det offentlige institutioner og virksomheder. Når vi solgte produkter eller ydelser til det offentlige, tjente vi ofte helt op til mere end 100 % mere, sammenlignet med nøjagtigt den samme ydelse til den private sektor.

Når årsregnskabsåret står forfald i de mange tusinde offentlige virksomheder, og de enkelte afdelingsledere finder frem til at afdelingen har penge i overskud i budgettet, bliver dette overskud brugt til alt muligt forskelligt mellem himmel og jord inden for ganske få dage, så afdelingslederen kan fremvise næste års budget for cheferne, hvori det vil fremgår, at afdelingslederen ikke mener der var penge nok i det forgangenes års regnskab, idet afdelingen bør tilføres større midler, for at kunne drives sikkert og forsvarligt.

Vi leverandører skal selvfølgelig ikke klage, idet vi tjener tykt, ja endog meget tykt på denne proces år efter år efter …..

Der er mennesker iblandt os, der mener det er meget lettere at hæve skatten uden det har indflydelse på landets konkurrenceevne, frem for at have mod til at gennemgå de offentlige regnskaber og derefter konfrontere de tusinder af kommunale direktører og afdelingsledere der hvert år benytter denne fremgangsmåde.

Hvis vi ændre denne forbrugskultur vil det betyde, AT VI IKKE BEHØVER AT TALE OM FORRINGELSER FOR DE ÆLDRE, DE UNGE FØR, UNDER OG EFTER UDDANNELSE, DE ARBEJDSLØSE, DE SYGE OG HANDIKAPPEDE MF.

NÆHHH, så vil vi meget hellere i solidaritetens navn sende unge, raske og rørige personer på førtidspension når de når de tres år, og i solidaritetens navn samtidig sende børnecheck ud til de mange familier, hvis samlede husstandsindtjening overstiger kr. 600.000.

Så derfor kære venner, vi er kommet til en skillevej. Vi er nødt til at genoverveje hvad SOLIDARITETENS- og VÆLDFÆRDSSTATENS NAVN er for en størrelse.

Vi er nået dertil, hvor det må og skal ende med en bedre omfordeling af statens penge, så de familier der virkeligt har behov, også får mere til rådighed.

PS. For øvrigt er jeg ved at brække mig over ordet ”vældfærdsstaten”, som om Danmark er bedre og har mere vældfærd en de lande vi sammenligner os med. Sikke noget sludder hvilket er endt i en mere eller mindre hjernevask af den Danske befolkning.

Kilde: