Hvis ikke du selv kan regne det ud, så er du ikke i en kategori hvor topskat er et aktuelt emne at diskutere!

Gal et skodsvar!

Der kan f.eks. være en hel del alm. manuelt arbejde som hushjælp og rengøring, der bliver lettere at købe (da mange får flere penge mellem hænderne).

Man kan spare op, så bankerne får flere penge, som de kan låne ud til investerende og nystartende virksomheder, hvilket kan skabe jobs.

De flere penge mellem folks hænder kan også blive inddirekte til flere jobs gennem højere forbrug.

Jeg forstår ikke det med flere jobs pga højere forbrug. Staten har vel også tænkt sig at bruge pengene, så hvad er forskellen på det punkt?

EDIT:

Der er ingen af svarene til dette spørgsmål der har forstået det rigtigt.

Jeg kommenterer kun på dette:

"De flere penge mellem folks hænder kan også blive inddirekte til flere jobs gennem højere forbrug."

Man kunne lige så vel sige "flere penge mellem statens hænder kan også indirekte blive til flere jobs gennem højere forbrug.

Jeg er enig i de begrundelser der er kommet med for at beskatning er dårligt. Bare ikke denne begrundelse.

Pengene kommer tilbage med renter i det private mens i det offentlige bliver det til et stort rundt 0.

staten er meget dårlig til det, der er markedet langt mere effektivt

hvis der er profit at hente i at producere brød vil flere bage brød for at sælge dem, brød bliver billigere og pengene der bliver brugt på brød bliver spredt til alle dem der producerer brød og alle dem der producerer det der skal til for at lave brød (ovn mel osv.) 

Forskellen er, at hvis penge bruges, altså køber arbejdskraft, så skabes der noget værdi for pengene, mens de går fra topskatteyderen til en anden person. Den person som modtager pengene, bruger igen pengene, og derved skabes igen værdi for pengene.

Hvis staten derimod konfiskerer pengene, skabes der ikke værdi for pengene mens de overføres fra topskatteyder til stat. Når staten bruger pengene, skabes ganske rigtigt en vis grad af værdi, men ofte bruges pengene ikke nær så forsigtigt som hvis der er tale om ens egne penge.

Altså, ved overførsel fra topskatteyder til arbejder via forbug, skabes værdi for pengene 2 gange. Ved overførsel fra topskatteyder til arbejder via beskatning, skabes kun værdi 1,N gang for pengene (kva statens ineffektive forbrug). Og værst, hvis pengene overføres direkte til overførselsindkomster som ikke arbejder for pengene, så skabes der kun værdi for pengene 1 gang.

http://punditokraterne.dk/2011/12/19/gaesteindlaeg-derfor-er-skatter-og-afgifter-destruktive/

Den (skatteyderen) der har skabt den værdi som pengene repræsenterer, er nødvendigvis bedre til at få dem til at yngle, end den (staten), der alene får sit udkomme gennem tvang.

Endvidere gælder det, som Professor Walter E. Williams forklarer:

Forførelse (markedet):

Når jeg køber en liter mælk i supermarkedet, så siger jeg til ejeren: gør noget godt for mig og giv mig den liter mælk, så skal jeg gøre noget godt for dig, og give dig denne pengeseddel. Begge parter indgår frivilligt i aftalen, fordi de begge vinder ved den. Det kaldes også et plussumsspil, hvor den positive effekt hos den ene part, ikke har en negativ effekt på den anden part.

Voldtægt (staten):

Når staten opkræver skatter fra skatteyderne, så siger den: gør noget godt for mig og giv mig dine penge, ellers gør jeg noget skidt imod dig og sætter dig i fængsel. Kun den ene part (staten) tilgodeses derved, mens den anden part (skatteyderen) lider tab. Dette kaldes også et nulssumsspil, hvor den positive effekt hos den ene part er proportional med den negative effekt hos den anden part.

Lavere skatter fører til at du lettere kan tjene penge til serviceydelser, uden at andre skal dumpes i løn, eller du skal være særligt højtlønnet.

Hvis du betaler 75-80% i skat, skal du arbejde 4-5 timer for at kunne ansætte een med samme løn som dig selv i een time - så bliver man nemt lidt fedtet med at hyre en håndværker eller gå til frisøren osv.

Hvis du derimod betaler 20% i skat, skal du arbejde arbejde 1 time og et kvarter for at kunne betale en anden for en times arbejde. Så sidder pengene nok lidt løsere hos de fleste.

Sekundært, hvis skatter, moms og afgifter er lavere kan folk klare sig for en lavere løn uden at gå ned i levestandard, og virksomhederne i landet kan dermed sælge deres varer og ydelser billigere - og dermed kan det være at vi kan holde op med at eksportere alle vores jobs til udlandet.

Ny lyder de 75%-80% fra eksemplet ovenover jo godtnok også som det rene skrækscenarie, og det kommer jo nok aldrig til Danmark.

Eller gør det? Almindelig skat er lidt afhængig af kommunen i omegnen af de 50%, så hvis du tjener 100 kr starter du med at aflevere ca halvdelen. 25% af købekraften af resten ryger så når du bruger den 50'er du havde tilbage via moms. så har du betalt 62,5% ca før du får noget for pengene. Af de resterende 37,5 kr er der så lige en del afgifter der skal betales - afhængig af din adfærd og vaner ryger din effektive beskatning så noget højere op. Hvergang du køber en liter benzin fylder du flere penge i statskassen end i tanken.

Lavere skatter, afskaf moms og trim junglen af afgifter helt ned til det mest nødvendige - så falder leveomkostninger, lønnen kan følge med ned uden negative konsekvenser for almindelige mennesker, vore konkurrenceevene stiger pga lavere lønninger og lavere omkostninger for virksomhederne til afgifter og administrationen af disse.

Bedre konkurrence-evne fører til flere arbejdspladser, plus som anført ovenfor, vil lavere skatter også gøre det nemmere for almindelige mennesker at hyre professionel hjælp, istedet for at lege gør-det-selv.

Jeg vil gerne frabede mig bankernes udlån af mine penge til diverse lykkeriddere. Det ender jo bare i en gældskrise, fordi de fejlvurderer alt for mange ansøgere.

Fjernelse af topskat giver selvfølgelig flere penge imellem de arbejdendes hænder og de kan så omsættes til forbrug som blandt andet gavner alle de små selvstændige erhvervsdrivende som igen så kan beskattes af deres nu stigende indtægt. Alternativet er, at de drejer nøglen om og måske ender på passiv forsørgelse.

Derudover var det ikke meningen at topskatten skulle ramme middelklassen da den indførtes, men det er det endt med. Alene derfor bør den stryges.

-"Jeg vil gerne frabede mig bankernes udlån af mine penge til diverse lykkeriddere"

Men det er jo også netop det du kan, når det er DIG der vælger hvad dine penge skal bruges til, istedet for hvad FLERTALLET mener dine penge skal bruges til.

Én af grundene er følgende:

Fordi du dermed bestemmer hvad de ekstra penge du nu har tilrådighed skal gå til, opsparing, investering, tjenesteydelser eller forbrug, hvilket på forskellig vis skaber jobs til andre.

Som tingene ser ud nu er det staten der bestemmer hvad de skal gå til.

At førstnævnte er bedre for samfundsøkonomien beror på antagelsen at når du bruger dine egne penge så er du meget mere opsat på at få mest for dem, end når staten bruger dine penge (primært) på andre. Staten vil altså i sagen natur være dårligere til at få mest for pengene end når folk selv bruger dem.

Her forklaret af en fyr ved navn Milton.

http://www.youtube.com/watch?v=5RDMdc5r5z8

Meget indlysende, men altid rart at hoere det fra en fyr med lidt erfaring. Hvad skulle der til for at vores politikere ville tilkendegive deres holdninger til en problemstilling som denne? 

Er det muligt at donere en computerskaerm og en internetforbindelse til Christiansborg? Jeg skal gerne betale hvis nogen ved hvordan vi soerger for at det bliver sat op.

Det er der to grunde til:

1. Det kan være at du bruger de penge du har sparet i topskat på en måde der skaber ny vækst i samfundet, dvs investeringer i virksomheder. 

2. Det kan være at hvis du havde vidst at du skulle betale mindre topskat, ville du have arbejdet hårdere, eller taget et andet job der betalte mere.

PS. NationalLiberal: Hvis det eneste du kan svare med er fornærmelser, hvorfor overhovedet skrive noget?

Jeg synes NationalLiberal's svar var ganske passende på et dumt og i mine øre brovtende spørgsmål. Hvis det oprindelige spørgsmål var oprigtigt ment, kunne det sagtens formuleres mere venligt og neutralt.

Det er ikke brovtende at gøre opmærksom på, at man ikke har fået besvaret sit spørgsmål eller ikke kan se, hvordan JBO's argumentationspræmis hænger sammen. Uanset om spørgeren forsøgte at være det eller ej, er spørgsmålet jo egentlig ikke brovtende.

Fordi det er en gevinst at produktive mennesker arbejder meget.

Det er der utallige grunde til.

En af de væsentligste er, at din arbejdsgiver ikke længere behøver tilbyde dig den samme løn for at du har det samme beløb udbetalt. Dermed bliver han relativt mere konkurrencedygtig overfor udlandet. Den konkurrencefordel gør, at han vil sælge flere varer og derfor har behov for at ansætte nye kollegaer til dig.

Topskatten er samtid en af de paradoksale skatter Danmark har, der faktisk vil øge provenuet i statskassen ved en nedsættelse, ifølge uafhængige eksperter. Derfor vil der også blive råd til eksempelvis flere sygeplejsker, hvis den blev sat ned.

Dermed har ikke kun din og andre private arbejdsgivere nu mulighed for at ansætte flere medarbejdere, også de offentlige vil med de nye højere indtægter kunne ansætte flere til at øge den offentlige velfærd.

For det første er det med skattelettelser en helt generelt fordel at det er folk selv som bruger pengene, i stedet for staten som er ufatteligt ineffective til at bruge dine penge på en fornuftig måde. Det har andre allerede sagt her, og er bevist gang på gang - se blot hvor ringe de offentlige kørte virksomheder klarer sig. 

Som en tommefinger privatejet virksomhed ca dobbelt så effektivt som en offentlig virksomhed.

For det andet så er der diskussionen om skattelettelser i topskat kontra bundskat.

Topskatten gør at de dygtigste folk - dvs. dem der skaber mest værdi til samfundet - arbejder mindre end de burde/kunne/har lyst til/det kan betale sig.

Så hvis du tilrettelægger skattelettelserne således, at du får de folk der skaber mest til at arbejde mere, så vil det forholdsvist give mere til samfundet end hvis du deler de samme skattelettelser ud over en bred kam.

De penge som de dygtigste i vores samfund hermed undgår at betale ind til den ineffektive stat - pga lavere topskat - vil de jo så benytte til at købe ting/ydelser i samfundet - hvilket skaber en masse ekstra arbejde til folk der tjener mindre.

"Topskatten gør at de dygtigste folk - dvs. dem der skaber mest værdi til samfundet - arbejder mindre end de burde/kunne/har lyst til/det kan betale sig."

Forstår ikke....Jeg har arbejdet sammen med masser af mennesker i de højere lønklasser i mange år, og de arbejder maksimalt allerede. De er også på det der hedder "fast løn" dvs overarbejde forventes uden overarbejdsbetaling. Hvad der står på årsopgørelsen har ingen som helst indflydelse på deres arbejdsindsats. Det er det rene gas.  

Det der skaber jobs er at nogen vil tjene penge.

Hvis jeg har en forretning og jeg mener, at jeg kan tjene flere penge ved at ansætte dig, så gør jeg naturligvis det. Du tager jobbet fordi du har brug for den løn jeg kan give dig.

Når en tredjepart blander sig og pådutter dig at betale 50% af din indkomst i skat, så skal jeg som løngiver dække den udgift for dig, ved at give dig højere løn (ellers dækker den ikke dine udgifter). Det betyder at en anden ikke kan blive ansat af mig, for jeg har ikke råd.

Samme koncept gør sig gældende for personlig indkomstskat og afgifter. For hver kr. du afleverer i skatter eller afgifter bruger du en krone mindre på, at købe mit produkt og derved har jeg nok engang færre penge til at ansætte folk i mit firma til at producere, altså skabe, noget værdifuldt.

De penge du bliver pålagt at betale til den store fælleskasse bliver blandt andet brugt til at ansætte beaurokrater - de skaber bare intet af værdi i samfundet og da slet ikke produktive jobs. 

Jeg synes faktisk det er lidt sjovt, at I ikke selv kan blive enige om, hvilke effekter en evt fjernelse af topskatten vil give..

Nogen af jer påpeger, at så har i flere penge til jer selv, så i selv vælger hvad de skal bruges til, i stedet for at det er skattefar der bruger pengene. Men det skaber jo faktisk ikke ret mange ekstra arbejdspladser, hvis det ikke er danske varer, der bliver købt for disse penge. Og der tror jeg ikke, at vi vil se den store forskel, men hensyn til arbejdspladser.

Og så er der dem der siger, at hvis topskatten ikke var der. Så kunne virksomhederne give de ansatte mindre i løn, men at de så vil have det samme udbetalt alligevel. Men her er det jo så ikke de ansatte, der vil have flere penge som de kan bruge, næ de får det samme udbetalt, de betaler bare ikke så meget i skat. Men det er så virksomhedernes cheffer, der tjener kassen. Og så har vi det samme problem, hvis de ikke investere pengene i virksomhederne, og øger antallet af medarbejderne. Så i stedet for der er en masse folk, der for noget ud af fjernelse af topskatten, så er det kun et få tal der får ekstra mange penge. Og her er jeg desværre meget sikker på, at det ikke kun er danske varer der bliver købt. Feriehytter rundt omkring i verden, større BMW´er eller Mercedes´er eller andre luksusbiler, vil hellere ikke skabe den store vækst i Danmark. Der er måske en forhandler, der sælger lidt ekstra biler, men det er i de lande de kære biler bliver produceret, at der bliver skabt mange flere arbejdspladser.

Så jeg er ikke sikker på, at den helt stor løsning på Danmarks problemmer, bare er at fjerne topskatten. Hvis man virkelig vil ændre noget, så hvad med at fjerne noget af skatten, for ALLE der har et arbejde, så det ikke kun er f.eks topsælgerene, revisorerne og økonomerne der får en gevinst ud af dettte. Men også så det er f.eks kassedamen, rengøringpersonalet og butiksansatte, der får ekstra penge at øge forbruget af. På denne måde, bliver der jo så også en væsentligt forskel på overførelsesindkomsterne, og så dem der er i arbejde.. Og det er der jo høj brug for, og ikke mindst det er det folk gerne vil have..

Nogen af jer påpeger, at så har i flere penge til jer selv, så i selv vælger hvad de skal bruges til, i stedet for at det er skattefar der bruger pengene. Men det skaber jo faktisk ikke ret mange ekstra arbejdspladser, hvis det ikke er danske varer, der bliver købt for disse penge. Og der tror jeg ikke, at vi vil se den store forskel, men hensyn til arbejdspladser.

Helt korrekt - derfor vil en topskattelettelse øge sandsynligheden for at ikke blot danskere, men forbrugere i hele verden vil vælge de nu billigere danske varer og ydelser - for et land som Danmark med en udenrigshandel, der udgør en kæmpe andel af nationalproduktet er betydningen af den slags konkurrencefordele massiv for velstand og beskæftigelse. Først og fremmest for de svagtstillede, da landet nu i højere grad har råd til dem.

Og så er der dem der siger, at hvis topskatten ikke var der. Så kunne virksomhederne give de ansatte mindre i løn, men at de så vil have det samme udbetalt alligevel. Men her er det jo så ikke de ansatte, der vil have flere penge som de kan bruge, næ de får det samme udbetalt, de betaler bare ikke så meget i skat. Men det er så virksomhedernes cheffer, der tjener kassen

Vrøvl - Det vil lede til billigere danske produkter - mere beskæftigelse og flere skatteindtægter

Hvis verden virkelig var så simpel, burde Danmark så ikke have et stort underskud på betalingsbalancen og en høj arbejdsløshed? Vi har jo "verdens højeste skattetryk".

Selv når du fjerner indtægter fra olie har vi længe haft solide overskud på betalingsbalancen, og en relativt lav arbejdsløshed. Ja før krisen endda mangel på arbejdskraft i mange brancher?

Hvordan hænger de to ting sammen, hvis verden virkelig er så simpel som de liberale økonomiske teorier ønsker at gøre den?

I Danmark har vi ganske rigtigt omkring 1/3 af befolkningen på overførselsindkomst - 200.000 mistede afbejdspladser på få år osv. mht betalingsbalancen er det eneste, der kan ændre på forholdet mellem pengestrømme ind og ud af landet relative ændringer i konkurencefordele. Jeg tror ikke der er en eneste økonom i AE rådet eller landets finansminister, der er uenig i det faktum

Men hvorfor er betalingsbalancen så positiv i et land som Danmark, når vi har verdens højeste skattetryk?

Hvordan helt præcist kommer i frem til at:

A: Konkurrenceevnen er stærkt knyttet til skattetrykket.

B: At vi har hårdt brug for at styrke vores konkurrenceevne.

Hvis i har ret, og verden virkelig er så simpel, burde vi vel have et stort underskud på betalingsbalancen?

Dit spørgsmål er ugyldigt i forhold til betalingsbalancens nuværende struktur. Et lavere skattetryk ville i sin natur føre til et til enhver tid mere positiv betalingsbalance da danske varer ville være billigere end udenlandske.

Det besvarer ikke mine spørgsmål.

Hvis Danmark har verdens højeste skattetryk burde vi vel også have en dårlig konkurrenceevne og underskud på betalingsbalancen?

Og igen, hvorfor har vi så hårdt brug for at styrke vores konkurrenceevne at vi er villige til at lade børn vokse op i fattigdom (for det er vel der i vil have os hen hvis overførselsindkomsterne skal beskæres kraftigt?).

Jeg er ikke nødvendigvis uenig i at overførselsindkomsterne skal beskæres (med måde), og at flere skal væk fra overførselsindkomsterne. Jeg forstår bare ikke hvorfor konkurreneevnen bruges som argument når den:

A: Har det glimrende

B: Vi åbenbart fint kan have solide overskud på betalingsbalancen samtidig med verdens højeste skattetryk.

Sådan noget ævl - Du har jo i årtier været vidne til at den ene arbejdsplads efter den anden er flyttet ud af landet pga. elendig konkurrenceevne - og fortsat gør det. Fakta!

Dette hænger så igen sammen med det ultra socialistiske skatte og afgifttryk, en extrem forfejlet socialpædagogisk indsats og en stribe andre hængekøjepolitikker fremført af nationaløkonomiske ignoranter på venstrefløjen.

Det er da vist dig der ævler. Vi har i Danmark en misundelsesværdig lav arbejdsløshed og solide overskud på betalingsbalancen.

Hvordan får du det til at vi har en "elendig konkurrenceevne"?

Den måde man beregner arbejdsløshed i Danmark giver jeg ikke meget for. Vi har mindst 1/3 af befolkningen på overførselsinkomster - en enorm gruppe folk uden for arbejdsmarkedet. Det tal er langt vigtigere.

Betalingbalncen er summen af pengestrømme ind og ud af Danmark, hvis danske produkter bliver relativt billigere vil der strømme flere penge ind og færre ud. Havde skattetrykket være lavere ville overskudet være større. Så kan det vist ikke skæres mere ud i pap.

Vi har brug for bedre konkurrenceevne netop for at færre børn skal vokse op i fattigdom og af mange andre grunde.

Om overførselsindkomsterne skal sænkes eller ej er et spørgsmål om hvor rigt et land vi er. Dårlig konkurrenceevne nu = lavere overførselsindkomster i fremtiden. Det væsentlige nu og i fremtiden er at det kan betale sig at arbejde, fordi vi mangler folk til at arbejde

konkurrenceevnen har det absolut ikke glimrende - arbejdspladserne fosser ud af landet.

Vi har en glimrende konkurrenceevne. Vi har høje lønomkostninger men også et højt effektivitets og kvalitetsniveau.

Den med at arbejdspladserne fosser ud af landet, er det ikke et levn fra dengang hvor det var moderne for alle de store virksomheder som f.eks. Lego at tale om at udflage produktionen til østlandene? Det går idag ret godt med produktionen i Billund skulle jeg hilse og sige.

Men hvordan kan Danmark have verdens højeste skattetryk og alligevel have solide overskud på betalingsbalancen?

Burde det ikke være omvendt hvis jeres teori er korrekt?

Er sandheden at skattetrykket i virkeligheden kun er en lille faktor i en større sammenhæng?

Danmark har et utroligt højt skattetryk, men den danske stat giver subsidier og fradrag til forskellige industrier, blandt andet vindmølleindustrien.

Derved bliver det effektive skattetryk lavere, men samtidig gør det politikerne mere og mere korrupte, da jo mere afhængige virksomhedderne bliver af fordele fra Christiansborg, desto flere penge giver de til valgkampe osv.

Detta kan også læses om her: http://www.180grader.dk/Oekonomi/realclearmarkets-exactly-what-is-crony-capitalism-anyway

Men hvordan kan Danmark have verdens højeste skattetryk og alligevel have solide overskud på betalingsbalancen?

Jeg må erkende, at jeg tro du har misforstået, hvad betalingsbalancen er for en størrelse, Det skal du nu ikke være ked af, i valgkampen viste det sig at man kan blive statsminister uden at have kendskab til betalingsbalancen.

Der er som udgangspunkt ingen direkte sammenhæng mellem betalinsbalance og skattetryk, udover at et lavere skattetryk ville påvirke betalingsbalancen i positiv retning på grund af ændringen i konkurrencefordele, der vil påvirke handelsbalancen positivt.

Betalingsbalancen = handelsbalancen + diverse kapitalposter så som renteindtægter og diverse transaktioner med f.eks EU .

Handelsbalancen er i høj grad påvirket af konkurrenceforhold.

Olieintægter og andet er som udgangspunkt sin egen størrelse på betalingsbalancen og kan varriere uafhængigt af andre forhold 

Vi har en glimrende konkurrenceevne. Vi har høje lønomkostninger men også et højt effektivitets og kvalitetsniveau.

Der må vi så bare erkende, at du er uenig med den nuværende og tidligere regering, samt AE rådet - Cepos- Det økonomiske råds- Finansministeriets- og stort set alle andre uafhængige og afhængige institutioners økonomer.

Du misforstår. Jeg siger ikke at betalingsbalancen alene er et udtryk for en god konkurrenceevne. Der er naturligvis mange andre faktorer i spil. Min pointe er at vi ikke over længere tid kan have en positiv betalingsbalance hvis ikke erhvervslivet kunne sælge produkter til udlandet. Handelsbalancen er en vigtig post i dette regnskab, og den har længe været positiv.

Økonomer vil altid være bekymrede over konkurrenceevnen. Det ligger i jobbet. Især hvis man er økonom i CEPOS.

Men det i tilsyneladende overser er at der er et hav af andre faktorer end skattetryk/lønniveau der afgør hvor god vores konkurrenceevne er.

Og disse andre faktorer er ret gunstige for dansk erhvervsliv.

Denne artikel fra Business.dk forklarer vel meget godt hvorfor det trods højt skattetryk går ganske godt med konkurrenceevnen:

http://www.business.dk/oekonomi/dansk-konkurrenceevne-ligger-helt-i-top

Selvfølgelig skal det danske lønniveau ikke løbe løbsk, men det kan man vel næppe sige det gør lige for tiden hvor vi har reallønsnedgang i mange brancher.

Og vi har bevist at vi kan oppebære en god konkurrenceevne trods højt skattetryk. Hvilket har været min pointe hele tiden.

Og vi har bevist at vi kan oppebære en god konkurrenceevne trods højt skattetryk. Hvilket har været min pointe hele tiden.

Det kan man sagtens - man kan også have en dårlig konkurrenceeve med et lavt skattetryk. Det er principielt en ligegyldig diskusion. 

Min pointe er at vi ikke over længere tid kan have en positiv betalingsbalance hvis ikke erhvervslivet kunne sælge produkter til udlandet.

Jo det kan man i teorien sagtens - bare der går færre penge den anden vej. Overskuddet på betalingsbalancen er et resultat af økonomisk aktivitet i et land og et komplet ubrugeligt måleværktøj for diskusionen om topskat/skattetryk.

En topskattelettelse/skattetryklettelse vil påvirke betalingsbalancen i både positiv og negativ retning. Det ineterssante er ikke om det giver et større eller mindre underskud, men hvordan det påvirker balancesummen. Konkurrencefordele vil føre til både øget import og eksport og dermed til mere velstand for alle danskere - højtlønnede, lavtlønnede og folk udenfor arbejdsmarkedet.

Det kan man sagtens - man kan også have en dårlig konkurrenceeve med et lavt skattetryk. Det er principielt en ligegyldig diskusion.

Det er bestemt ikke ligegyldigt at vi har en god konkurrenceevne. Især ikke når der tales om at forringe overførselsindkomsterne for at forbedre konkurrencevenen. Det var det diskussionen gik på.

 

Jo det kan man i teorien sagtens - bare der går færre penge den anden vej. Overskuddet på betalingsbalancen er et resultat af økonomisk aktivitet i et land og et komplet ubrugeligt måleværktøj for diskusionen om topskat/skattetryk.

Ja, i teorien. Men det er ikke virkeligheden for Danmark, der i vid udstrækning stadig skal kunne leve af at sælge varer til udlandet. Og det går fint, selv med verden højeste skattetryk og et højt lønniveau. Netop fordi vi på de andre parametre er særdeles konkurrencedygtige.

Derfor er hele diskussionen om at vi skal beskære overførselsindkomsterne for at redde vores konkurrenceevne misforstået.

Det er bestemt ikke ligegyldigt at vi har en god konkurrenceevne. Især ikke når der tales om at forringe overførselsindkomsterne for at forbedre konkurrencevenen. Det var det diskussionen gik på.

 

Du har helt ret i, konkurrence diskussionen er vigtig - måske den vitigste af alle politiske diskussioner.

At du mener alt på det punkt er tiptop må stå for din egen regning - jeg vil blot pointere, at du er uenig med den tidligere og nuværende regering, alle økonomer fra Cepos til AE rådet og med Finansministeriet, Det økonomiske råd og uafhængige indenlandske og udenlandske eksperter.

At forringe overførselsindkomster skulle være på tale ved jeg ikke noget om, men på længere sigt er det udelukkende vores velstand og dermed konkurrenceevne, der bestemmer, hvor gavmilde vores overførselsindkomster bliver.

Nej det var bestemt ikke det diskussionen gik på. Jeg kommenterede på følgende vrøvl fra din side

Citat

Hvis verden virkelig var så simpel, burde Danmark så ikke have et stort underskud på betalingsbalancen og en høj arbejdsløshed? Vi har jo "verdens højeste skattetryk".

Selv når du fjerner indtægter fra olie har vi længe haft solide overskud på betalingsbalancen, og en relativt lav arbejdsløshed. Ja før krisen endda mangel på arbejdskraft i mange brancher?

Hvordan hænger de to ting sammen, hvis verden virkelig er så simpel som de liberale økonomiske teorier ønsker at gøre den?

Derefter gentog du dit vrøvl her

Men hvorfor er betalingsbalancen så positiv i et land som Danmark, når vi har verdens højeste skattetryk?

 

Hvordan helt præcist kommer i frem til at:

 

A: Konkurrenceevnen er stærkt knyttet til skattetrykket.

 

B: At vi har hårdt brug for at styrke vores konkurrenceevne.

 

Hvis i har ret, og verden virkelig er så simpel, burde vi vel have et stort underskud på betalingsbalancen?

 

og her

Det besvarer ikke mine spørgsmål.

Hvis Danmark har verdens højeste skattetryk burde vi vel også have en dårlig konkurrenceevne og underskud på betalingsbalancen?

og her

Men hvordan kan Danmark have verdens højeste skattetryk og alligevel have solide overskud på betalingsbalancen?

Burde det ikke være omvendt hvis jeres teori er korrekt?

og egentligt også flere steder. Pludseligt handler det så om noget andet.

Jeg har nu i adskillige indlæg prøvet at forklare dig hvorfor der ingen sammenhæng er betalingsbalancen vores høje skattetryk. Betalinsbalancen påvirkes af ændringer. Dit spørgsmål giver i sin enkelthed ikke mening. Jeg må henvise til en vilkårlig lærebog i indledende makroøkonomi, hvis du vil have yderligere indsigt i årsagsvirkningerne for betalingsbalancens løbende poster

Ja, så skulle jeg åbenbart have præciseret/udspecificeret handelsbalancen for dig. Eller kaldt det eksport/import balancen?

Der er mange andre poster i betalingsbalancen end handelsbalancen. Men den er dog vigtig. Grunden til at jeg omtaler betalingsbalancen er at det i princippet er fløjtende ligegyldigt hvilke poster på betalingsbalancen der er positive, blot den samlede sum er i vores favør. Og det er den.

Og lad mig nu komme dig i forkøbet...det er selvfølgelig ikke HELT ligegyldigt, da en positiv betalingsbalance kan dække over midlertidige indtægter. Vi har dog overskud på handelsbalancen isoleret set, også uden indtægter fra olie og gas.

At vi har en gunstig handelsbalance er bl.a. fordi vore virksomheder er konkurrencedygtige, på trods af et højt skatteniveau og lønniveau.

Så kan du påstå nok så hårdnakket at du har alle økonomer i hele verden bag dig, men faktum er at vores konkurrenceevne er et omdiskuteret emne. Det er ikke så sort/hvidt som du gerne vil have det til at fremstå.

Hvis du gerne vil erhverve dig et mere nuanceret virkelighedsbillede, kan du f.eks. starte her:

http://www.weforum.org/issues/global-competitiveness

Så kan du passende sende rapporten til dine venner i CEPOS, omend de nu stadig vil insistere på at konkurrenceevnen er katastrofal. Det SKAL de jo mene, det er deres eksistensberettigelse.

Og hold nu op med din snak om "vrøvl". Det ved vi jo godt begge det ikke er. Dine argumenter får ikke mere vægt ved at du prøver at nedgøre dine med/mod-debattører. Det får dig tværtimod til at virke lidt desperat.

Det kan du godt gøre bedre.

Mht handels- betalingsbalancen

At du bliver ved med at gentage det gør det ikke mere rigtigt også selv om du nu vil kalde det handelsbalancen.

Forestil dig to lande - Land 1 har overskud på handels- betalingsbalancen. Land 2 har underskud. Umiddelbart ville din teori så sige at Land 1 var mere konkurrencedygtigt.

Hvis du nu får en supplerende oplysning

Land 1 har en eksport på 1.000 usd pr indbygger og eksporten er faldet fra 1500 usd pr indbygger over 10 år

Land 2 har en eksport på 100.000 usd pr indbygger og eksporten er steget fra 50.000 usd pr indbygger over 10 år

over/underskuddet siger altså intet om landenes rigdom og konkurrenceevne. Land 2 er markant rigere og mere konkurrencedygtigt. Kig istedet på ændringer, balancesummen og en lang række øvrige faktorer for at få et retvisende billede - jeg må igen henvise til lærebogen hvis du vil have mere indsigt

Mht Økonomer

Økonomer er meget enige om de fundamentale og basale forhold. Uenighederne handler om virkemidler og andre specifikke forhold - igen henvises til lærebog

Mht Konkurrenceevne

De rapporter bidrager med ingenting af nyhedsværdi - Danmark er et fantastisk land at drive virksomhed i og naturligvis langt bedre end f.eks Somalia. Det er trivielt, det interessante er om det går den rigtige vej og om det kan gøres bedre.

Mht Nuancer

Der er langt flere nuancer og kompleksitet end de fleste forestiller sig eksemplet med Land 1 og 2 vser hvordan nuancer kan ændre virkelighedsbilledet. Jeg garanterer dig for at økonomerne i Cepos har taget højde for flere nuancer end du forestiller dig.

Mht vrøvl

Men det du siger i dit første indlæg og de efterfølgende er jo vrøvl så det skriger til himlen - beklager men det er det altså

Jamen vi har også en en kanonhøj arbejdsløshed - kontanthjælp, efterløn, pension mv.. Et mindretal er i arbejde - af disse blot ca. 2/3 i den private sektor.

AE = marxister.

Betalingsbalancen har ikke meget med konkurrenceevne at gøre.  Danmark eksporterer olie og billige landbrugsvarer og importerer meget lidt. Derfor. Havde Danmark ikke haft olie og landbrug, havde vi for længst været statsbankerot.

For mange kniber det generelt lidt med at analysere, hvad der sker, når noget ændres, så hermed et par probate trick:

Økonomiens afhængighed af forskellige parametre er altid kontinuert (hvis der da ikke opstår revolution). Så når man vil vide, hvad der sker, når topskatten hæves, så kan man prøve at forestille sig, hvad der sker, når den hæves til 100%.  Jep - så holder de dygtige, dem der laver produkterne, op med at op med at arbejde eller de rejser. Det er enkelt. Er den omvendt 0%, så vil de knokle røven ud af bukserne, og give arbejde til mange andre, og vi bliver alle stinkende rige. Jeg kender mange af de helt dygtige, der er rejst.

Et andet forhold, som især socialister og meget unge mennesker overser, er, at tingene tager tid. Fra da socialdemokratiet besluttede at gøre flertallet afhængige af staten, for at få evig magt, og til nu, hvor paradiset endelig er kommet, er der gået over 50 år. Men basale ændringer kan godt ske hurtigere, som fx New Zealand viste.

Endelig glemmer socialister, at et samfund består af mennesker, der har fundet sammen. Den ingeniør, der med års slid slæb og genialitet, har lavet et fremragende produkt, der skovler penge hjem, føler sig selvfølgelig dybt krænket, når han får stort set det samme, som de 3F’ere, der prøver at køre firmaet neden om og hjem. – Og så holder han op med at arbejde, eller han rejser.

Det er simpelt det her, og derfor er det rigtigt.

Du kan læse hvordan det hænger sammen her og her. At man ikke forstår princippet, er ikke det samme som at det ikke er korrekt.

DRS, dit spørgsmål vedrørende betalingsbalancen er ikke ensbetydende med spørgsmålet om vores konkurrenceevne. Jeg vil prøve at forklare hvorfor. Betalingsbalancen handler om hvor meget Danmark importerer og eksporterer. Vi kunne altså eksportere ekstremt lidt, og stadigvæk have overskud på betalingsbalancen, blot vi importerer mindre. Danskere har et meget lavt privatforbrug, for ikke så længe siden viste en undersøgelse at danskere i gennemsnit har et lavere privatforbrug end en gennemsnits græker. Det meget lave danske privatforbrug, gør at vi ikke importerer særlig meget. Så selvom vores konkurrenceevne ikke er i top, så eksporterer vi stadig mere end vi importerer. 

Vores konkurrenceevne har de seneste år lidt stor skade, men det giver sig ikke udslag på betalingsbalancen med det samme. Den slags tager tid. En del virksomheder skriver ikke konktrakter, der skal forlænges hver uge eller måned. Hvis jeg producerer vindmøller, og jeg har en kontrakt om at jeg fra 2011 til 2020 skal opstille X antal vindmøller, så vil en faldende konkurrenceevne ikke ramme min vindmøllevirksomhed direkte, før år 2020, hvor kontrakten om udviddelsen af vindmølleparken falder til min tyske konkurrent. Derudover betyder dårlig konkurrenceevne mindre i de gode år. Der er visse omkostninger og risici ved at flytte produktionen til et andet land, og hvis der ikke er et tvingende behov for det, så gør man det ofte ikke. 

Du prøver at skyde liberale i skoene at vi ser verden på en meget simpel måde, hvilket ikke er en sand eller fair beskyldning. 

 Feriehytter rundt omkring i verden, større BMW´er eller Mercedes´er eller andre luksusbiler, vil hellere ikke skabe den store vækst i Danmark.

Det er ikke mange af de 700.000 danske topskatteydere, der har råd til den slags og dem, der har,  ja de har råd topskat eller ej

Det har du ret i, at der er der sikkert ikke mange af de 700.000, der har råd til dette. Men dette eksempel på mulige nye køb, var der hvor de fleste på topskatten, fik det samme udbetalt efter skattefar havde været der. Men at det så var de få cheffer, der virkeligt skummede fløden.

Og du har ret i at de i forvejen, sikkert har råd til at betale topskatten. Men hvorfor så forgylde dem endnu mere.

Hvis man virkelig vil ændre noget, så hvad med at fjerne noget af skatten, for ALLE der har et arbejde, så det ikke kun er f.eks topsælgerene, revisorerne og økonomerne der får en gevinst ud af dettte. Men også så det er f.eks kassedamen, rengøringpersonalet og butiksansatte, der får ekstra penge at øge forbruget af.

Fjern gerne den skat også - problemet er, at bundlempelser koster ufatteligt meget, selv ved meget små lempelser og derfor får man meget færre positive bivirkninger pr. brugt krone. En topskattelettelse giver meget mere vækst og beskæftigelse - især i lavtlønsfagene, hvor der dagligt mistes arbejdspladser. De stillinger, der for tiden fosser ud af landet er typisk ikke højtlønstillinger.

Det ser ud til at bundlempelser ikke helt er så dårlige som du fortæller, hvis ellers sveriges tal de holder.

Bundlettelser er fine men dyre iforhold til, hvad man får for pengene. Bundlettelser er især fine, hvis de øger incitamentet til at arbejde blandt lavtlønnede og folk på overførselsindkomst.

Den idelle lettelse skal indeholde et mix af bund og toplettelser - eksempelvis til 40% som liberalalliance foreslår

Du kunne bare læse alle de rapporter og beregninger, der er skrevet og lavet omkring danske forhold. Du kunne også stikke fingeren i luften og se på hvad resten af verden gør i den retning. I stedet vælger du at være en marxistisk ignorant, som ikke vil indse at lokummet brænder.

Du kan læse hvordan det hænger sammen her og her. At man ikke forstår princippet, er ikke det samme som at det ikke er korrekt.

KurtOdense, først og fremmest vil jeg sige, at jeg er helt enig med et par ord i den sidste del af dit indlæg, nemlig at man burde fjerne noget af skatten for Alle der har et arbejde, selvom du insiunerer at det kun er topsælgere, revisorer og økonomer der får glæde af en sænkning af topskatten. Topskattegrænsen er ret lav, og der er en hel del mennesker, der lider under den. Grænsen er 389.000 og der er 710.000 der betaler topskat. Jeg kan afsløre at man skal tjene noget mere end 389.000 hvis man skal have råd til feriehytter, Mercedes eller BMW, især med 180% registreringsafgift! Desværre kan man ikke fjerne hele indkomstskatten på én gang. Man er derfor nødt til at starte et sted, og i den forbindelse er der lavet en del undersøgelser om hvor det vil gøre mest nytte at sænke skatten, og de siger, stort set, samstemmende at det vil gavne økonomien mest, hvis vi sænkede topskatten. Inden vi begynder en stor diskussion om hvad folk vil bruge penge til, feriehytter i Schweitz eller deslige, så vil jeg minde dig om at der i årene før krisen blev bygget en hel del samtalekøkkener og andre ting, noget der udelukkende kom danske borgere til glæde og gavn. Du mener tilsyneladende at enhver lettelse i topskatten udelukkende vil betyde at flere penge ryger ud af landet, og andre mener det modsatte. Det kan sikkert diskuteres længe. Et faktum er det dog at stort set samtlige økonomer er enige om at det ville gavne den danske økonomi ganske betragteligt med en lempelse i topskatten. 

Med hensyn til din påstand om at det kun ville være cheferne i en virksomhed, der ville tjene på en topskattelettelse, så skal du huske at det som regel er ejerne, dvs. aktionærerne, der scorer et eventuelt overskud. Derudover er de fleste ejere interesteret i at udvide virksomheden, og med lavere lønomkostninger og deraf følgende bedre konkurrenceevne, er det muligt at konkurrere med udenlandske virksomheder, få flere ordrer hjem, og derved udvide forretningen. Det betyder større omsætning og større indtægt til ejerne. De fleste aktionærer tænker ret langsigtet, og der er endda store skattefordele i at investere i stedet for at udbetale et overskud, så mit gæt er at de fleste penge en virksomhed sparer på en topskattelettelse, går til udvidelse og investeringer. Mange virksomheder har endda en fast regel om at en bestemt procent af overskuddet går til aktieudbytte, og en anden del går til investering. 

Det var så et par, få og enkle, imødegåelse af dine argumenter vedrørende effekterne af en topskattelettelse. Der er dog andre argumenter for en lettelse eller afskaffelse af topskatten. Penge tilhører dem der tjener dem. De penge folk tjener, er folks egne. De skal ikke konfiskeres af nogen som helst. 

Jeg vil foretrække at folk svarer på det de bliver spurgt om uden at snakke udenom i 2 min og ikke have svaret over hovedet.

Jeg synes han svarer fornuftigt. Han fortæller at de vil fjerne topskatten og han fortæller hvorfor det er en god ting. Og det har intet med at gøre de rige rigere!? Ödzle mener at alle der betaler topskat er rige. Jeg føler mig ikke økonomisk rig da jeg mener det giver en helt anden frihed end jeg oplever i min tilværelse, men jeg betaler dog topskat og det piner mig at se hvordan mine "surt" tjente penge bliver Ödzlet væk.

At fjerne topskatten bringer flere i arbejde og gør pengene i stand til at yngle meget bedre end det offentlige nogen sinde kan få dem til.

Nogle af de ting jeg kunne tænke mig at bruge mine penge på, hvis ikke SKAT konfiskerede dem;

- Et nyt tag og en carport til mit hus. 3 parter får noget ud af dette; Migselv, producenterne af materialerne og håndværkerne der laver arbejdet. Alle er glade.

- En gartner. 3 parter får igen glæde af dette. Jeg vil gerne bo i et hus men at holde en have kræver mere end jeg føler jeg kan overskue som børne familie far.

- Ferie. Mange parter får glæde af dette. Jeg har ikke været på en egen betalt ferie ude af landet siden 1999. Dette kan tildels tilskrives mine egne prioriteter.

At få hjælp til at holde haven, gøre rent, vaske vinduer ser nogle som om at man er doven. Man kan selv gøre disse ting. Det mener jeg er noget vrøvl. Hele samfundet er bygget på at vi arbejder for hinanden.

Dette startede allerede da nogle gik på jagt, nogle samlede bær og nødder, andre passede børn. Hvis man hver i sær skulle gøre alle disse ting selv uden at arbejde for hinanden, ville ingen nå nogen steder.

Hvem her kan bygge en computer, en bil, eller sågår lave en hammer og et søm?

Der er en vis mængde arbejde der skal udføres. Denne mængde ændrer sig hele tiden. Arbejdet behøver ikke være noget der kaster penge af sig.  Det giver ingen mening for mig at jeg skal bruge 50+ timer på arbejde om ugen (inkl transport) og så skal hjem og holde have, male hus, gøre rent, købe ind til mad osv osv. Der er ingen tid til overs til overs.

Alt imens er der en stor del der ingen ting laver i de 50 timer jeg bruger på arbejde. De kunne passende bruge nogle af disse timer på at hjælpe mig så jeg også havde lidt tid til andet at lave end kun at arbejde for mig selv og de personer jeg hjælper gennem mit arbejde.

Dette kunne de passende få noget for.  Jamen alt dette kan du jo allerede få bare du betaler for det. Ja problemet er at der ikke bliver betalt for det, netop fordi at skatten og lønniveauet er så højt i Danmark. Arbejdet bliver ikke udført fordi jeg gør som mange andre. Lever med taget, slår græset en gang i mellem når det er blevet alt alt for højt, fordi jeg ikke har rådighed efter skat til at betale nogle den tårnhøje løn de forventer for at udføre arbejdet.

Skat og løn skal ned, så skal mange flere nok komme i arbejde også selv om nogle bliver "rigere" end andre men det ser jeg som en forudsætning for at lortet overhovedet kan køre rundt på sigt.

Nej det er rigtigt. Valgudspillet var 1,8 pct. i bunden. Skal dog ikke kunne sige om ambitionerne er blevet højere, men økonomisk set får man mere for pengene ved at fjerne topskatten.

Og kan holde sig vågen.

lavt-- meget lavt. Men ok. Du har vel ikke andet at ryste ud af ærmet end personfnidder.

Tag dig ikke af alle mf'ere tager sig en blunder fra tid til anden.

5 minutter på øjet kan vi sagtens unde ham når han "pwner" resten af dagen :)

Det så ikke så godt ud, det vil jeg gerne give dig ret i. Men nu kan man jo høre selvom man har drejet hovedet, og man kan også høre 2 forskellige der snakker på samme tid..

Men jeg synes ikke man for meget ud af en tale, når man sidder og sover som JBO gjorde den anden dag. Men det er måske iorden at han sad og sov, men at der var en socialdemokrat, der ikke lige havde fronten imod JBO, da han sagde noget.. Ja det er da sikkert meget værre....

Ôzlem er altså ikke socialdemokrat, Kurt.

Inderst inde er de vel alle socialdemokrater, så det er en ok betegnelse.

Du har ret i at det ville være endnu mere gavnligt, hvis al skat blev reduceret. Grunden til at man snakker topskat, er at den stigning i vækst og positive påvirkning af skatteprovenuet overstiger, det "tab", som der umiddelbart er ved at afskaffe en skat.

Dette gør sig også gældende i andre skatterammer, men det er bare ikke nær så udtalt og effekten er også længere tid om at slå igennem.