Joachim B: Pladderhumanisme fastholder folk på kontanthjælp

Borgerlige hilser professors forslag om at følge Sveriges eksempel, når det kommer til overførselsindkomster, velkomment

1984grader NEJ TAK,

29/04/2012

Borgerlige hilser professors forslag om at følge Sveriges eksempel, når det kommer til overførselsindkomster, velkomment. Enhedslisten afviser blankt.

En enlig dansk kontanthjælpsmodtager med barn har dobbelt så mange penge til sig selv om måneden som en svensk kontanthjælpsmodtager, viser tal fra Nordisk Råd. Et udtryk for den danske pladderhumanisme, mener Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen.

- De her meget høje ydelser hviler på en betragtning om, at der er ikke nogen, der må have det svært i en periode, og derfor giver man folk på overførselsindkomst en meget høj kompensationsgrad. Men det eneste en høj overførselsindkomst gør, er at fastholde dem på passiv forsørgelse og videregiver en negativ social arv til børn, siger Joachim B. Olsen.