Johan Horstmann: Så meget skal du betale i skat, sønnike

Ola_Hansen

22/04/2012

...

... Dette førte til en større diskussion om skattebetaling i Danmark mellem far og søn. I Danmark er der et skatteloft på 51,5 pct., står der på SKATs hjemmeside. Men her er ikke medregnet ambi og kirkeskat. Der er godt nok et skattefradrag, men i det store og hele er det sådan, at man af en nogenlunde indkomst skal betale næsten 60 pct. i skat.

Nå, men så har man jo 40 pct. tilbage, ikke? Ja, men hvis man bor i eget hus eller i lejlighed, så skal betale omkring 5 pct. mere i skat, og så har man kun 35 pct. tilbage. - Så er der en trediedel tilbage, siger sønnike. Ja, og for den trediedel kan man nu købe f.eks. mad. Og her betaler vi moms, og den er på 25 pct. Når den så er betalt, har man betalt 74 pct. af sin indkomst i skat. - OK, så man har altså kun lov til at beholde en fjerdedel af sine egne penge? Desværre, sønnike. Ikke hvis man bruger el eller har bil. For hvis man køber el - og det er svært at leve uden - skal man ikke betale 25 pct., men 76,5 pct. i skat. - Så hvor meget betaler man egentlig i skat? spørger sønnen. Jeg svarer, at det ved jeg ikke rigtig, men jeg vil tro et sted lidt over 80 pct. - Man får lov til at beholde en femtedel, konstaterer han uimponeret.