Er det umekaniske menneskesyn da ikke netop det primitive og afstumpede? Så snart man begynder at antage bestemte forhold omkring mennesket så hugger man jo også nogen muligheder fra. Det bliver jo en forenkling at overlade det til noget metafysisk altså noget man på forhånd opgiver at forstå fysisk, og i forenklingens verden helliger målet jo ethvert middel. Arzrouni har jo erklæret sig religiøs, jeg ved så ikke om Martin er overreligiøs, men bør man ikke klart stå frem at man er det?

+1

+1

+1

Staten burde koste ca. 1/10!

http://www.youtube.com/watch?v=f9LZCTZRHTM

Det må være et gammelt tal. Aktuelt er skattetrykket på godt 836 mia. kr/a.

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/510.html

Ikke sagt at staten ikke giver noget igen, men efter at den har været igennem inefektivitetsmøllen og de offentlige særinteressegrupper er det ikke store værdier som den almene befolkning får igen.

Tallet 670 milliarder er hentet fra side 9

Forslag til finanslov 2011

Men hviis vi alle giver nettoundeskud (hvor meget i øvrigt - nogle siger 8½ million pr borger, men det kan vel ikke passe?), hvordan pokker kan "cirkus" så fortsætte? Det går over min forstand.

Så skal vi jo låne xxx milliarder hvert år i udlandet - eller???

Lige nøjagtigt - hvis der ikke ændres noget, vil der være underskud hvert år på statsbudgettet, som hvert år dækkes af låntagning.

Kære Bolette,

CEPOS har i en række omgange fået beregnet, hvad en gennemsnitlig nyfødt "koster" statskassen over et livsforløb - altså forventede indtægter til staten (skatter og afgifter, som den nyfødte betaler over et liv) minus udgifter for staten (diverse overførsler og skatteyderfinansierede ydelser såsom uddannelse, pasning og sundhedsydelser). Underskudet er heldigvis ikke på 8½ mio. men på ca. 850-900.000 over et helt liv. Se vores seneste notat om emnet her: http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/en-nyfoedt-koster-de-offentlige-finanser-900000-kroner-gennem-et-livsforloeb-copy-3/

Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i længden. Derfor er der brug for reformer af vores velfærdsstat, som reducerer udgifterne per borger eller markant højere skatter. Sidstnævnte ville være meget skadeligt for samfundets evne til at skabe vækst og yderligere reducere vores økonomiske frihed. Danskerne skal i forvejen tåle verdens højeste skattetryk, hvilket betyder, at vores privatforbrug er lavt i international sammenligning. Faktisk har vi et lavere privatforbrug end grækerne.

Martin, hvordan regnes selskabsskatter, kulbrinteskatter og den slags ind i regnestykket?

Det med privatforbruget er vist et 2009-tal - før grækerne for alvor fik at mærke at de havde levet for lånte penge - og et meget godt tegn på at privatforbruget ikke i sig selv trækker noget der er et større regnestykke der skal gå op.

Stor respekt for CEPOS men sådan et regnestykke giver ikke mening seriøst. Der er så mange løse ender og forudsætninger, at man kan komme til hvilket som helst resultat. DREAM og makroøkonomi er røv og nøgler, økonomi er ikke en videnskab. Vi snakker om matematiske modeller som mener at kunne udregne styrket langtidsholdbare finanser ved at hæve boligskatter, selv om styrket langtidsholdbare finanser allerede er opnået ved skattestop ved uændret skatteregime. Man kan sgu ikke få begge dele, så formlerne er forkerte, som deres udregninger af boligpriser er håbløse.

Det vi ved med stor sikkerhed eller sandsynlighed kan sige er, at den danske model ikke er konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Et ekstremt skattetryk og dermed omkostningsniveau i forhold til resten af verden synes ikke at blive opvejet af lige så ekstrem ekstra performance og uddannelse (produktivitet), og da vi ikke som Norge kan finansiere lortet med olie er der kun en vej; ned med skatten.

Bortset fra at skatten selvsagt skal afskaffes af hensyn til respekt for selvejerskabet.

Og endelig, som en anden skriver. Det er staten der koster borgerne penge.

Er vi måske ude i, at du ikke helt forstår makroøkonomi og derfor er blevet fornærmet? 

Økonomi er ikke en eksakt videnskab, men sørme' jo - det er en videnskab. Som kan noget.

Makroøkonomi er for planøkonomer, hvad jeg selvsagt ikke er. Østrigske økonomer tror ikke på makroøkonomiske endsige planøkonomiske formler og mirakelkure.

Du har nok ret i, at man i normale termer kan kalde økonomi videnskab. Der er blot ikke nogen eksakt viden om økonomi, og du kan sjældent bruge videnskabelige (teoretiske) resultater til noget, jf. DREAM-teamets konsekvente fejlberegninger trods dog ellers snart indviklede formler og emperisk ballast.

Jeg er fornærmet over at økonomer tager DREAMs resultater for gode varer uden kritisk at forholde sig til både input, output og modstridende empiriske data.

Det kunne være interessant om der kom en positivistisk strømning indenfor økonomien men selv det ville være vanskeligt da den også ville virke på sig selv - dvs. dens resultat ville kunne ændre resultatet selv.

Indtil videre må vi så nøjes med at økonomi er humaniora, fuld af teser, teorier, overtro og manipulation - helst helt uden nogen form for brug af menneskelige erfaringer.

Dansk samfundsøkonomilære er total korrupt, når alle offentlige økonomer mener det samme, alle regnedrengene i DREAM-teamet har ens papirer og samme profil. For at et team kan blomstre og komme med noget konstruktivt skal der diversity til. Man skal have tillid og respekt for hinanden, men man skal være forskellige og kunne udfordre hinanden. Intet tyder på det er tilfældet, og derfor ser vi så håbeløse resultater og anbefalinger fra bl.a. vismændene. Det spiller selvfølgelig også ind, at de spiller med mere eller mindre skjulte dagordener. På den led er samfundsøkonom endnu et eksempel på middelmådige ambitioner, som ikke kan retfærdiggøre de enorme summer vi bruger på undervisning her til lands, jf. også min kommentar om at et ekstremt omkostningsniveau (skatter) kræver en ekstrem høj performance. 

Nej vi skal ikke ud i alt det der mangfoldigheds halløj.

Det der skal til, er at de økonomer på econ studierne rundt omkring i landet, bliver skolet i andet end den "neoklassiske syntese", at de lærer om heterodox økonomi fx. østrigsk skole og andre metodologiske tilgange, end aksiomatiserede matematiske modeller.

Jeg er selv cand. polit og kan oplyse dig om, at ensretningen og indoktrineringen er skræmmende på studiet. Og der er sikkert ikke meget der har ændret sig siden jeg blev færdig for et par år siden.

Nutidens universitets økonomer er desværre dårligt skolet i kritisk tænkning, antagelser i modellerne fx. DREAM, fungerer som dogmer.

Det er ret skræmmende.

Størsteparten af universitetets økonomer lider af den vildfarelse, at de tror at de er positivister, af den grund at de arbejder eksakt med matematiske modeller.

Dette er selvfølgelig et stort selvbedrag. Store dele af økonomiske videnskab er ikke erfaringsbaseret, men foregår som rent teoretiske øvelser i matematisk modelering og bevisførelse. Altså anvendt matematik, som det gælder store dele af mikroteorien fx. spilteori og anvendelser som fx. public choice.

Mange økonomer er ikke positivister i praksis, men sidder til gengæld muret inde bag elfenbenstårnet og beviser sætninger og udleder teoremer. 

Det er en gren af matematikken som de beskæftiger sig med, men det har ikke meget med empirisk videnskab at gøre.

Er vi måske ude i, at du ikke helt forstår makroøkonomi og derfor er blevet fornærmet? 

Økonomi er ikke en eksakt videnskab, men sørme' jo - det er en videnskab. Som kan noget.

Her må jeg stå af toget. Økonomi er netop ikke en videnskab, men hvad på godt engelsk kalder "social science." Enhver der har har studeret en rigtig videnskab samt økonomi kan se, at det ikke er det samme. Og ja, det har undertegnede.

Hvad betyder "science"?

Ø-ko-no-mi er ik-ke en ek-sakt vid-en-skab. Det gør det ikke til en ikke-videnskab. Den empiriske metode producerer læring, der gør prognoser konstant mere sandsynlige.

Hvad betyder "social science"?

Ø-ko-no-mi er ik-ke en vid-en-skab. Er økonomiske prognoser mere sandsynlige nu, end de var for 10, 20, eller 30 år siden? Hvorfor har har vi stadig økonomiske recessioner, om og om igen i hundreder af år, selvom vi har den åh-så-fantastiske "empiriske metode"? Kan du uddybe hvordan denne metode virker på sociale problemstillinger? Hvis du skulle vælge mellem at tro på en ingeniør, der siger "denne bro falder ikke ned" eller en økonom, der siger "der bliver ikke recession", hvem ville så have større sandsynlighed for at have ret?

Hint: der er et meget stort problem med selvforklaring. Hvordan virker en økonomisk teori, når man skal tilgodese, at folk handler efter den gængse teori? Det samme gælder iøvrigt i psykologi.

Den videnskabelige metode, der anvendes til studiet af økonomi, frembringer viden til samfundet. Det ER en videnskab, selvom den ikke er naturfaglig. 

Der fremskaffes anvendelig viden ved studiet af økonomi, ergo er det en videnskab. 

Du vil få utroligt lidt opbakning ved at fremture med, at kun fysik og kemi er videnskaber (matematik kom først senere med ind i gruppen af naturvidenskaber, i øvrigt).

Tjoh, der er viden, men det gør det ikke til videnskab på linie med naturfag. Jeg synes det meste af vi kan sige vi "ved" handler om mikro. Små vignetter som fx Lemon Problem er en sejr for økonomi som fag. 

Men der er nogle fundamentale problemer. Prøv at se på Lucas Critique. Der er utroligt mange antagelser, som man bedes om at sluge. At folk er rationelle, hele tiden. (Man er vist begyndt at tænke på det.) At folk har kapacitet til at udregne den rationelle handling. Eller at de har en heuristik, der magisk giver samme svar. Den har jeg bare læst for mange gange til at tage alvorligt.

Forresten, matematik har aldrig været et naturfag. Du kan sidde hjemme i stuen og lave beviser, uden nogensinde at lave et eksperiment.

Nu opfinder du vist for det første både dine egne gradueringer samt definitioner.

Selvfølgelig er historie og fysik begge videnskaber, på præcis samme linje. De er, i natur, selvfølgelig forskellige. Der findes altså mere end én slags videnskab (den "eksakte").

Jeg ved ikke hvad du mener. Matematik er jo ikke et naturfag, pr definition. Og det er en meget gængs definition.

Og om historie og fysik begge er videnskaber er der nok mere end en eller to filosoffer, der gerne vil snakke med dig om. Historie har jo meget at gøre med subjektivitet, hvorimod man i fysik prøver at komme med ultimative svar. Det er ikke bare et spørgsmål om graduering.

Helt enig med dine pointer.

Lukas kritik er i sin essens et forecast problem, når de strukturelle forhold i en økonomi ændres, vil agenterne også begynde at opføre sig anderledes. Kort sagt kritiserede Lukas makroøkonomerne for at antage at agenterne ville opføre sig invariant over tid. At agenter i fremtiden ville opføre sig som i fortiden.

Kritikken kan opfattes som en sofistikeret udgave af induktions problemet.

Ja jeg er glad for at jeg fik læst filosofi i sin tid.

Videnskabtsteoretikere ville normalt skelne mellem natur og human/samfundsvidenskaber.

Selv om det er omdiskuteret hvori forskellene består.

Med al rimelighed kan man dog henregne matematik og logik som formalvidenskaber, eftersom de opererer på et aksiomatisk-deduktivt grundlag.

Visse positisvistiske filosoffer har argumenteret for at ren matematik ikke er videnskab eftersom den ikke indeholder empiriske udsagn som kan falsificeres/verificeres.

Jeg betragter selv økonomi som wannabe fysik, med en langt dårligere forudsigelsesevne.

Økonomi er derfor nærmere at betragte som en samfundsvidenskab opblandet med pseudovidenskabelige elementer.

Økonomi er en samfundsvidenskab. Hvor mange gange skal det hamres ind, at der vel ikke en er eneste økonom, der selv tror, vi har at gøre med en eksakt videnskab? 

Det ændrer bare ikke på det faktum, at det er fejlagtigt at betragte andet end naturfagene som videnskaber, da bl.a. økonomi falder ind under hvad der må anses for at være videnskab - metoden, produktet osv. kvalificerer det til at være sådant.

Opsummering: Ikke eksakt videnskab. Dog videnskab.

Jeg skriver jo sådan set at økonomi er en samfundsvidenskab, men meget af den viden som genstandsområdet tillader at frembringe, undersøges efter min mening bedst med metoder hentet fra fag som historie og psykologi ( fx. økonomisk historie og behavioral economics).

Pointen er lige så vel, at de metoder der benyttes, fx. generel ligevægts modeller, i mange tilfælde ikke beskriver virkeligheden særligt godt.

Det er derfor et spørgsmål om at man benytter en  række forkerte metoder til det pågældende genstandsområde, fx. overdrevet brug af matematisk modellering inspireret af fysikken, og herved ender man i pseudovidenskab.

Man giver sig ud for at være eksakt videnskab, men er det ikke.

Så det kan godt være at vi kan blive enige om at det ikke er eksakt videnskab, men det mener en række økonomer at det tværtimod er.

Jeg mener derfor at den lødige del af økonomien bruger "bløde" metoder(økonometri har dog også sin berettigelse). Mens emner som generel ligevægtsteori, og en stor del af den neoklassiske mikroteori er at betegne som pseudovidenskab.

Det er derfor langt fra al økonomi som med rimelighed kan modtage prædikatet "videnskab".

Det lyder på mig som om du roder rundt i begreberne "natural science" og "naturvidenskab". "Naturvidenskab" er den fordanskede oversættelse af ordet "natural science", og "natural" betyder altså ikke et eller andet med at rode rundt ude i naturen...:)

Når man bruger ordet "videnskab", så drejer det sig altså om METODEN og ikke slutresultatet. Derfor kan man altså godt arbejde "videnskabeligt" med økonomi. Man kan godt arbejde videnskabeligt med et emne uden at man er tvunget til at svare i absolutter. Det er vidst kun journalister der insisterer på "ja-nej" svar til spørgsmål der ikke kan besvares matematisk korrekt medmindre man kommer med en LANG række forsimplende antagelser...:)

Præcis.

Ja, fin pointe, men biologi er heller ikke en eksakt videnskab. Økonomerne burde søge mere efter de slags formuleringer biologer laver, snarere end dem fysikere laver. Og der har man netop i mange år prøvet at gå ned ad den fysik-matematik lignende vej, med mange underlige antagelser.

Men jeg tror vi alle fatter hvad forskellen er, ingen grund til at skrive videre. Og desuden er økonomerne vistnok ved at vågne op til den tankegang.

Helt og aldeles enig.

Der er kæmpe forskel mellem fag som fysik på den ene side, og så historisk orienteret naturvidenskab som geologi og biologi.

De sidstnævnte fag indeholder en helvedes masse klassifikation og taksanomi, som slet ikke er tilstede i fag som fysik og økonomi.

Mængden af matematik i mainstream økonomi ligger således langt tættere op af fysik, men dette er ikke en udmærkelse.

Det er da også slående at der i de seneste 30 år er opstået fag som matematik-økonomi, som er placeret på matematisk institut. Det siger vist ret meget om hvor matematisk moderne økonomi er blevet.

Evolutionary economics er heldigvis en forskningsgren soms forsøger at trække på analogien til biologi.Og som netop understreger det dynamiske i økonomiske systemer. Fx, markeder.

Mens behavioral economics trækker på moderne eksperimentelle metoder hentet fra psykologien.

Sidstnævnte froskningsgren er så småt ved at slå igennem i mainstream, men det kommer nok til at tage noget tid før at de traditionelle mikroøkonomiske lærebøger, som praktiserer "blackboard economics", er skiftet ud.

 hvorfor man er så sikker på, at vi kommer til at mangel hænder snart her i landet?

En af årsagene til den ringe danske vækst, er netop det lave arbejdsudbud. Det er ikke mere end tre/fire år siden at dansk økonomi brændte sammen pga. lav produktionskapacitet. Alene af den årsag skal efterlønnen afskaffes. Det er altså ikke kun fordi den koster statskassen og skatteyderne 15-20 mia. årligt, men da der ikke er nok arbejdskraft, så kan økonomien ikke vokse tilstrækkeligt. Dertil komme et for lavt uddannelsesniveau blandt befolkningen og en for stor offentligt sektor, kombineret ringe produktivitet.

Uagtet dette er "velfærdsbehovet" ubegrænset.

Når politikere taler om at der mangler arbejdskraft, så nævner de sjældent at det ikke er alle former for arbejdskraft vi mangler.

Vi mangler ikke folk uden uddannelse eller andre nævneværdige evner. Vi mangler ikke rigtig håndvækere eller akademikere inden for humanistiske fag.

Vi mangler til gengæld dygtige specialister, f.eks IT folk i verdensklasse. Og dem er der frygteligt få af i landet.

Så det er en ulykkelig situation. Vi har masser af arbejdskraft til job som ikke findes i dagens Danmark. Og vi har en række jobs som det er stort set umuligt at få besat, da talentmassen bare ikke er til stede i landet.

Hej Bolette

Der er mange der tager en længere uddannelse, der ikke er relavant for erhversvslivet. Såsom arkæologer. Eller hvis uddanelse ikke længere er nødvendig. Dette er også et problem. Omend lidt mindre.

Jeg kan fortælle dig de jobs du efterspørger, ikke skabes ved at omfordele erhvervsstøtteordninger. Såsom S og SF lægger op til. Der er flere gange skrevet herinde hvad der skal til for at styrke den private sektor, der understøtter den offentlige-ikke omvendt.

Vil de skabe 75.000 jobs som de anslår deres fadæse af en "fair løsning" gør, vil det være på bekostning af 75.000 andre.

Der er to problemer:

1. Dovne kvinder

2. Fejluddannede

ad 1.

Vi har en masse småt uddannede kvinder siddende på sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension med ikke-diagnosticerbare "sygdomme" (piskesmæld, fibromyalgi - you name it). De gider ikke arbejde, og belaster systemet. Ligeledes gør deres manglende tilstedeværelse, at arbejdsløsheden inden for deres fag bliver for lav. Det er ikke specielt godt for løndannelsen, at der "mangler" sygeplejersker (i virkeligheden er 57 % af sygeplejerskerne på del- eller halvtid), for det fører til lønkrav, der ikke kan eller skal honoreres fra de, der faktisk er på arbejdsmarkedet.

ad 2.

Vi har en masse arbejdsløse humanister, der ikke gad gå på CBS/ASB eller tage en fornuftig uddannelse på universitetet. Vi mangler, mildt sagt, ikke kandidater i dansk i Danmark, f.eks. Til gengæld mangler vi teknologi- og forretningsspecialister. 

+1

Nu er problemet ikke så stort her på 180grader, men selv skriver jeg - nu - altid under pseudonym på diverse andre aviser blogs etc. Det sker ikke fordi jeg ikke gerne står ved det jeg har sagt, men fordi aviserne ganske enkelt ikke altid citere mig på en fair måde. Sætninger som er en del af en længere debat kan pludselig blive taget ud af en sammenhæng, så de fremstår som noget der ikke var hensigten. Jeg har nu prøvet det nogle gange, og det er ganske enkelt ikke fair. Derfor nu altid under adskillelige dæknavne.

Enig. Det kunne løfte et ellers ganske udmærket '180grader' en grad yderligere.

Slap af.

Vi er nogen, der gerne vil kunne udtrykke vores mening uden at resten af vores arbejdsliv behøver kunne finde vores politiske holdninger på en simpel Google-search. Michael Kastberg siger det jo så fint. 

Jeg gider ikke, at nogen skal have ondt i røven over et eller andet som jeg skrev i 2011, når jeg overvejes til en bestyrelsespost et sted i 2034. Jeg har også på fornemmeren, at de, der ikke skriver under pseudonym, ikke har specielt fantastiske karrierer, eller er ansat med stor jobsikkerhed i det offentlige eller i specialiststillinger, der ikke kræver menneskekundskab (men sidstnævnte gælder vist kun et meget lille fåtal).

Enig. Der er altid en eller anden, der har ondt i røven over at nogen skriver noget under pseudonym. Som om det ændrede på argumenterne.

Hvorfor er det vigtigt for dig ??? Mine argumenter bliver vel hverken mere eller mindre ringe af det. Lad os sige at jeg hedder Børge Børgesen og bor på Bollevej 15 i Bollerup. Hvad har du tænkt dig at bruge den information til ???

Jeg tror måske at det er en generationsting. For min generation er pseudonymer en helt naturlig ting.

Det eneste jeg kan se det kan bruges til er, hvis man vil sige noget personligt. Jeg ønsker ikke at deltage i personlige debatter - jeg prøver at forholde mig sagligt til emnet og intet andet. Og hvis jeg er anonym giver jeg ikke folk muligheden for at blive personlig med mig - problem solved.

Jeg vil ikke afvise at Juul og andre har en pointe, da det er alment kendt at en del arbejdsgivere googlesøger m.v. på jobansøgeres navne ved ansøgninger.

At google m.fl. ved alt og husker alt er ikke altid en behagelig tanke for alt for fejlbarlige mennesker, omend jeg også principielt er enig i det du skriver Ulrik. Men sagen er jo netop at en del mennesker ikke har samme høje moralske standard for sanddruelighed som du, og netop politiske modstandere har en tendens til at ville tærske langhalm pa hvadsomhelst der kan få en til at se skidt ud, i eller udenfor kontekst.

Jeg skriver nu under fuldt pseudonym, men pyt være med detaljerne.

Du ved, jeg ved og resten af 180grader.dk ved, at det ikke handler om, hvorvidt man har ret eller ikke ret. Det handler om, at der udtrykkes holdninger ved siden af argumenterne, og disse holdninger er mine, private, synspunkter. Det irriterer dig blot, at jeg ikke giver dig - eller hvem, der nu måtte være interesseret - våben til at skyde efter mig, ved at give dig mit navn. 

Hvis jeg søger et andet job næste år, så kan det være, at hende HR-medarbejderen i virksomheden er en sur, rød, HK-madamme. Hun googler mit navn, finder en masse kommentarer herfra og beslutter sig til, at jeg sørme' er en skidt, egoistisk, liberalist. Min ansøgning kommer derefter aldrig foran virksomhedens chef, selvom vi nok ville være mere enige. 

Alternativt: Jeg anbefales til en stilling i London eller New York. Det er ret almindeligt inden for min profession. Amerikanerne har et lidt andet take på nationalisme og forsvar af egen oprindelse, fordi de i bund og grund lever i et indvandrerland*. De fleste europæeres private holdning til indvandring er således socialt uacceptabelt derovre. Det ville tage 2 sekunder på Google Translate at oversætte det danske til engelsk, og i en jurisdiktion, der i dén grad handler om at hedge sig mod uheldige medarbejdere (for ikke at løbe ind i multi-million lawsuits), så vil man da ikke tage chancen med den frygteligt racistiske skandinav.

Alt dette stilles over for jer, der beklager sig over, at vi er nogle, der skriver under pseudonym. Jeg ved godt, hvad der for mig er vigtigst - og det er altså ikke at tilfredsstille din nyfigenhed. Du hedder jo i øvrigt noget, som tusindvis af danskere hedder - det er altså ikke specielt heltemodigt.

Læg din stilling, arbejdsgiver, adresse og telefonnummer ud, så er vi ved at være der. For nogle af os vil det være præcis det samme, hvis vi skulle give vores navn ud - hvis jeg hed Anders Andersen, så ville det ikke røre mig spor at skrive under eget navn.

*Note: Jeg har mødt en del amerikanere, også i arbejdssammenhæng, og de fleste HAR hørt, at vi nogle frygtelige racister i Danmark. For de forstår jo ikke, hvordan det er, at betale +50 % af sin indkomst til en befolkningsgruppe, der på få årtierne er væltet ind over grænserne og nu koster os dyrt. At forklare dette er en selvmordsmarch over for amerikanerne, som typisk er lidt småt skåret hvad perspektiv angår.