Med offentliggørelsen af en længe savnet lydfil er den samlede danske presse gået i selvsving i et hidtil uset omfang og useriøsiteten kender tilsyneladende ingen grænser.
Det startede i morgenradioen med annonceringen af et indslag, hvor juraprofessor Eva Schmidt angiveligt skulle kanonisere, at lydbåndet med sikkerhed ville betyde at sagen mod Søren Gade´s spindoktor Jakob Winther ville blive genoptaget. Eva Schmidt er sædvanligvis en ganske ædruelig kommentator, og det skulle da også vise sig fortsat at være tilfældet. Indholdet af hendes udtalelser var noget ganske andet end det annoncerede - faktisk det stik modsatte. Eva Schmidt fastslog nemlig, at det var overordentligt tvivlsomt om lydfilen ville ændre noget som helst, herunder foranledige en genoptagelse af sagen. En samtale mellem A og B kan ikke udgøre et endegyldigt bevis imod C og kan derfor i sagens natur heller ikke afstedkomme en genoptagelse af en sag der en gang er henlagt.
Senere på dagen kunne man i radioen høre Politikens chefredaktør Bo Lidegaard udtale sig som om der forelå en tilståelse fra Jakob Winther, og hans kommentarer havde en karakter, som stiller alvorligt spørgsmålstegn ved hans dømmekraft - og i øvrigt ved de mange bøger har har udgivet. Hvis hans kildekritik som forfatter har været på niveau med hans kildekritik som redaktør, så er hans bøger ikke det papir værd de er skrevet på.
For hvad indeholder lydfilen da? Ja den indeholder en lang samtale mellem 2 journalister, som i øvrigt kommunikerer på et niveau, der bestemt ikke gør dem til Mensa-kandidater. Under samtalen hævder den ene journalist at Jakob Winther er kilden til den meget omtalte læk. Det er sandhedsbeviset, som har fået den samlede danske presse til at gå amok!
Tænk hvis journalisterne havde hævdet, at Lars Løkke faktisk er agent for Al Queda - det skulle så have udløst en øjeblikkelig aktion fra PET i retning af at arrestere Lars Løkke, for når en journalist siger noget sådant til en kollega, så kan det da ikke være forkert vel?
Det er mildt sagt pinligt, at ingen journalist (såvidt jeg har konstateret) endnu har taget afstand fra vanviddet. I stedet rabler de derudaf med spekulationer om at en sådan læk - som nu er indiskutabel - reelt må komme fra ministeren selv, for spindoktoren kan naturligvis ikke agere på egen hånd.
Midt i tummelen kommer det frem, at Jakob Winther fastholder at han ikke er kilden til lækken, hvilket han ikke ønsker at deltage i et interview for at gentage - og det afgør naturligvis sagen. Manden er skyldig. Med samme logik kan man så mistænkeliggøre Søren gade, for når han heller ikke vil stille op, men nøjes med at fastslå, at han ikke er bekymret for de nye oplysninger, så er det naturligvis et bevis på at også han er skyldig. Det kan naturligvis ikke passe at han blot ikke er bekymret fordi lydbåndet ikke bringer noget nyt for dagen.
Den samlede danske journaliststand fremstår med denne sag - indtil videre - som en flok åndsamøber, der ikke behøver rigtige nyheder for at kunne producere udsendelser. Den ene journalist interviewer blot den anden, og så kan resten af standen koge suppe på resultatet resten af dagen. Og hvis det hele er fiktion - så finder vi på en ny historie i morgen.
Jeg vil bare gentage, at det er PINLIGT!
