Det er som naar Faderen siger til Barnet: Du skal faae Lov at faae det altsammen, det er Dit, men vil Du ikke lyde og bruge det som jeg vil, nu vel, jeg skal ikke straffe Dig ved at tage det fra Dig, nei tag det - det knuser Dig (Søren Kierkegaard).
Siden Grønland fik selvstyre i maj 1979 har det været et stedse ønske fra grønlandsk side at de skulle bestemme alt selv. Den seneste højtråbende i det kor har været Aleqa Hammond. Når hendes tid og flid ikke lige har gået med at udøve underslæb, så har hun gabt op om grønlandsk selvstændighed.
Nu det forstår sig, hverken denne Hammond, eller andre ligesindede, har endnu udstrakt deres selvstændighedstrang til at også at omfatte bloktilskuddet fra Danmark. Så de 60.900 kr. som hver eneste grønlænder modtager i støtte fra Danmark er så vidt det forstås helt i sin orden – så meget for den selvstændighed.
At grønlandske politikere helt åbenbart ikke evner hvervet er lige så åbenbart som det er tragisk. Men de har selv ønsket det og valgt deres skæbne med åbne øjne. Og hvad man som dansker har skullet høre på af nederdrægtigheder fra grønlandsk side trodser enhver beskrivelse.
Fint at Jyllands-Posten air timer en historie om at danskerne ikke tror på grønlandske politikeres evne til at administrere udviklingen i Grønland – og at vi vil heller ikke gå ind og hjælpe til; men ærligt talt, det turde vel byde selv sig.
