Problemet ved dit postulat er, at tallene er uenige med dig.

At du så prøver at shame os i sænk, det er bare for sørgeligt.

I har sådan set begge ret. 70'erne var ikke så globaliserede, men i dag flytter mennesker sig mere, og indvandring ER et problem for velfærdsstaten.

Men man må ikke gøre indvandringen til en undskyldning for ikke at lave reformer. Indvandring er grundlæggende en positiv ting - men en velfærdsstat kan ødelægge alt!

Hvis du mener velfærdsstaten ødelægger alt, så må du være mere konkret. Vil du - eller LA - helt afskaffe velfærdssystemet? Det kan jeg ikke se fremgår af deres politiske udtalelser, sådan som de bliver formuleret af Samuelsen m.fl. Hvor er det konkret der skal "rulles tilbage"? Hvad skal "spares væk?" Er det flygtninge/indvandrere

og sygedagpengemodtagere? Eller er det "kun" efterlønsmodtagerne? Jeg er skam for reformer, men ikke hvis de skal bæres af de svageste rygge.

Hvad mener Kbh med, at "tallene er uenige" med mig? Hvilke tal? Hvem er det der postulerer? Dig eller mig?

Og kan I ikke tåle at blive imodsagt? Er al form for kommentering blot udtryk for, at nogen vil "shame" jer? Er alle kritiske journalister butikstyve og "røde lejesvende"? Forhold jer konkret til politiske spørgsmål, eller vedkend jer at i bestyrer en religion i stedet for et politisk standpunkt. Religion er jo - som bekendt - en trossag, og ikke tynget af problemerne med at skulle bevise noget.

Tilbage i Ankers tid Vi havde heller ikke de samme krav til vefærdsstaten, den havde ikke samme omfang af opgaver, samme niveau af løn totalt set med pensioner og slørede tillæg og i det omfang som i dag. Den havde ikke så mange ansatte og vi havde ikke over 400.000 mennesker på førtidspension og efterløn (førtidspensionen var også lavere indtil DF fik gennemført samme høje takst for alle for nogle år tilbage) .

Arbejdsløsheden er faktisk højere i dag, hvis man regner alle de 900.000 uden for arbejdsmarkedet i alderen 15-64 med, end den var dengang, selv om den dengang steg kratigere på kortere tid, end den har gjort de seneste to år.

Oven i har vi aldrig haft flere pensionister.

Den faktiske størrelse af befolkningen uden for arbejdsmarkedet var mindre dengang og det forholder sig stadig sådan, at vi ikke har de arbejdspladser til at betale gildet i samme omfang, som vi havde dengang.

Hullet fra Anker kom vi ud af på over 20 år, det her hul kommer vi ikke op af igen nær så let, og ikke uden at begrænse veæfærdsstaten kraftigt. Det er den store forskel.

Det er ikke de 20.000 nettoindvandrere i år vi ikke kan leve med. Det er de over 400.000 netto indvandrede om tyve år, hvis det fortsætter. Vi kommer ikke til at skabe 400.000 værdiskabende arbejdspladser de næste tyve år.Vi har skabt cirka 100.000, hvis overhovedet så mange siden Anker under bedre betingelser i den periode, end vi vil have i fremtiden.

Vi kommer slet, slet heller ikke til at miste værdiskabende arbejdspladser til udlandet i lavere tempo, end vi har gjort de sidste ti år. Det er nemlig et nyt og accelererende problem.

De fundamentale forhold er helt anderledes, end de var under Anker, hvor forholdene kunne have været midlertidige, forudsat lav indvandring. det forstår de færreste.

Problemerne i dag er ikke blot fundamentale, de forværres år for år.

Det her bliver en død, der trækker sig over 20-40 år og længere endnu. Men en død bliver det. Velfærdsstaten Danmark er dødsdømt med lang timer, og reformerne vil komme to skridt bagud udviklingen hele tiden nødtvunget af røde tal og atter røde tal i en nærmest endeløs spiral.

Vi har stadigvæk en velfærdsstat meget lig den i dag om ti år, men ikke om 50 år.

Jeg er uenig med dig Thomas.

Historien er gennemsyret af den slags dommedagsbudskaber. Husk at det er uhyre vanskeligt at spå om fremtiden.

Liberalisterne (bl.a. Thomas Malthus) argumenterede allerede i 1800-tallet med, at det ville være formålsløst at uddanne og bedre levevilkårene for de fattige, da den matematiske logik automatisk determinerede, at de blot ville øges i antal, og så igen trykke lønudviklingen og dermed øge den totale mængde ulykke og nød. Det ville være bedre at lade "den naturlige udvikling" - dvs en slags perverteret darwinisme - hvor den stærkere ville sejre over den svagere, gennem fri konkurrence, bestemme løn- og leveforhold. Her var ingen velfærdsstat kun et gode - der sikrede, at antallet af fattige blev holdt nede på et naturligt leje, gennem død, sygdom og undergang. De heldig få ville så kunne opleve lykke og fremgang - det troede man dengang var det bedst mulige, der sikrede flest mulig mest mulig lykke (eksistensminimum).

Det syn du repræsenterer har den mangel, at den - ligesom Malthus - ikke er/var i stand til at tænke kreativt, men i stedet stirrer sig blind på statistikker og talfremskrivninger. Det kan man ikke i et samfund der - til næsten alle tider - har været dynamisk. Selv Ricardo førte bevis for, at konkurrerende økonomier sagtens kan have gavn af hinanden - jeg er hverken bange for kineserne, vietnameserne eller nogen som helst, når det gælder konkurrenceevne og samfundsudvikling. Det historien viser er, at samhandel kommer ALLE parter til gavn - både sælger og udbyder.

Fremgang, vækst og innovation sikres gennem det faktum, at staten ikke hæmmer, men fremmer. Dette gælder også i vores politik overfor indvandring. Selvfølgelig skal der ikke være total fri adgang, men vi skal overholde konventionerne, bevare vores positive menneskesyn og - for alt i verden - ikke bilde os ind, at vi kan spare, mindske og begrænse os til fremskridt. Vi skal turde tænke positivt, kreativt og konstruktivt, og vi skal ikke holde "de fattige" og "de fremmede" nede og væk, i den tro, at det vigtigste mirakelmiddel/forudsætningen for, at velfærdsstatens fremtid sikres.

De demografiske problemer, vi er på vej ind i, kan måske KUN modarbejdes gennem en netop en LETTERE tilgang til Danmark. Det er klart, at ikke alle vil bidrage positivt med det samme, men hvem ved hvor mange nobelprismodtagere og iværksættere der kan komme på længere sigte.

Hitlers administratorer kalkulerede sig jo frem til, at jøderne sugede økonomien ud af de ariske folk - men tror du/I på den? Nej vel.

På sammen måde med kolde matematiske fremskrivninger af indvandringer og de dermedfølgende udgifter.

Den bedste måde at modvirke indvandring er ved at EU indgår samhandelsaftaler med de lande de kommer fra, som er fair og ikke udbyttende/udnyttende. Og så selvfølgelig at befolkningerne i disse lande er frie og kan blive boende i fred uden at blive slagtet og udbyttet af deres egne ledere.

Vi modvirker ikke indvandring gennem at skide på konventionerne, og vi redder heller ikke vores økonomi. Den eneste konsekvens af en sådan politik bliver lige netop en dehumanisering, mindre demokrati og at Danmark bliver uinteressant for kvalificeret indvandring. Det vi gør nu er symptombehandling - det jeg efterlyser er holdbare og REALISTISKE løsninger, i stedet for dommedagsprædikener.

Lad os få en ting klart, Malthus var ikke en Liberalist. Det er Marxistiske økonomer, der gerne vil gøre ham til det, så de kan sværte liberalismen så kraftigt sort som muligt. Der er ikke rigtigt noget, der kvalificerer ham til at være en liberal økonom.

Jeg vil aldrig købe bullshit, uanset om kilden ellers har ret i 99 pct. Og Malthus, Marx, Rosseau og andre primitive tænkere gider jeg ikke så meget som læse, for de tager så gennemgående fejl.

Dernæst er du ikke kvalificeret til at udtale dig om mine kreative evner, du kender mig ikke.

Dette her er bare ikke spekulation.

Faktum er, at vi her og rent konkret lever i et samfund, hvor de som ikke ansættes af det private, de forsørges af det offentlige. Jeg gentager, ikke sortsyn, ikke spekulation, men FAKTUM!

Faktum er, at når vi bliver 500.000 flere mennesker, men kun 100.000 flere i private erhvervsliv, så lever der 400.000 mere af det offentlige. Tilføjer du endnu flere, så skal endnu flere leve af det offentlige, medmindre da vi kræver selvforsørgelse af de tilvandrede. Det har ikke noget med manglende fantasi, eller stirre sig blind, at gøre. Sådan fungerer systemet her og nu, og du er vel ikke det eneste menneske i landet, der ikke har bemærket, at det er svært for det offentlige at få det til at hænge samme sammen uden at låne penge, skære snerydningen væk, lukke skoler osv. vel?

Det er ikke anderledes, end når man tjener 20.000 om måneden, men bruger 22.000, altså låner 2000 om måneden, en dag går den ikke længere.

Og selv om personer faktisk bliver ansat i det private erhvervsliv, så kan det være i service erhverv, der er afhængige af, at nogen putter penge i hænderne på borgerne, det er selv en del industri i øvrigt. Det er i stigende grad det offentlige, der putter penge i hænderne på danskerne, resten er så iøvrigt boostet af en lønfest, der har gjort os mindre konkurrencedygtige.

En anden dimension er og der er mange flere endnu, er at rentetilpasningslånene, som 50 pct. af boligejerne har, den fest varer heller ikke evigt.

Hvis renten en dag ryger op på 6 pct. som den var for ikke så længe siden mod for eksempel 1,5 pct. i dag, så betyder det, for de boligejere, der har boliggæld på lad os sige 2 mio. kr. de skal nu slippe 120.000 kr i rente om året, hvor de før kunne nøjes med 30.000 kr. Det er 7500 kr. mindre om måneden til forbrug, der ellers ville give staten indtægter for mindst 25 pct. i moms, og i det tilfælde mere i punktafgifter, samt sætte gang i hjulene hos flere virksomheder, om bankerne vil købe mere ind i Netto, ansætte eller levere helt så meget til statskassen, når de nu får pengene, det hænger næppe sådan sammen, de sætter renten op, fordi de selv skal betale mere for de penge, de låner for at kunne låne ud.

Prøv at finde en økonom, der ikke forventer, at renten stiger. Det vi kan rafle om, det er, hvor meget F1 renten også videre ender på.

Bordet fanger for alle de hundredtusindevis, der har købt dyre boliger, en ny situation igen, som ikke var under Anker.

Halvdelen af alle danske boligejere har rentetilpasningslån, og her taler vi over 1 mio. ejerboliger.

De skylder naturligvis ikke 2 mio. alle sammen, men det er selvklart, at specielt de som har købt 476.765 styk familieshuse gennem det meste af sidste årti, og 181,571 ejerlejligheder. De sidder næppe med små lån. På 11 år mellem 1995 og 2006 blev prisen på huse over tredoblet.

Endnu en forskel er olieindtægterne for få år siden fik staten over 30 mia. kr i olieindtægter, med den nuværende oliepriser bliver det også et godt år i år, men om ti år er det slut, eller tæt derpå.

Dertil kommer flere ældre, der i gennemsnit koster det offentlige omkring 200.000 kr om året, ikke fordi folkepensionen er imponerende, men fordi deres helbred skranter.

Dertil kommer, at for at gentage, at virksomheder flytter ud i stadig højere tempo.

Du kan kalde det sortsyn, så tosset du vil, men det er bare sådan forholdene er lige nu, og historien viser, at tingene fortsætter på samme måde. Jeg vil kalde den person jubeloptimist, der forventer, at det forandrer sig radikalt  over de nsæte par årtier.

At vi finder nye oliekilder, at danskerne pludselig bliver superdygtige iværsættere og skaber en halv million arbejdspladser, at pensionisterne pludselig får de anden ungdom og springer friske omkring som var de tyve år igen. osv. Tja.

Når det så er sagt, så er jeg enig i, at det er sørgeligt, at vi skal have så stram en indvandringspolitik.

Det er sørgeligt, at vi ikke bare kan lade folk gifte sig, med hvem de vil, såvel som det er sørgeligt, at vi skal kontrollere hinanden i hoved og røv i et desperat forsøg på at få det til at hænge sammen og så meget andet.

Men skal vi se realistisk på det, så afskaffer vi ikke bare velfærden for alene indvandrere, den skal neddrosles for alle. For når vi går tilbage den indvandrer, der er tvunget til at beskæftige sig selv, han tager en arbejdsplads, der lige som pengene heller ikke hænger på træerne, fra en dansker, der så  er så heldig, at han kan få overførselsindkomst - samme shit, samme røde bundlinje af andre veje.

Der findes så indvandrere, med evner og talenter, som faktisk kan fungere som værdiforøgende, det er bare ikke disse, når vi taler realiteterne, der typisk melder sig ved grænsen eller lufthavnen.

Derfor har jeg fantasi til en anden løsning, end den alle andre opererer med.

Nemlig en indvandringskvote med et pointsystem. Det er sikkert en fantasi, du finder umenneskelig, og man kan ikke måle og veje et menneske osv.

Men den vil netop sikre, at velfærdsstaten ikke presses for voldsomt, og at vi samtidigt får et tilskud af personer, der kan gøre vores samfund bedre.

Kvoten kan være 5000 - 8000- 10.000. Den ændres hvert år ud fra behov og erfaringer fra sidste år.

Men pointen i den skal være.

Har du kompetencer, har du en uddannelse og erhvervsfærdigheder, så får du point alt efter, hvad du kan, og hvor meget vi har brug for de evner. Har du en høj intelligens får du mange point, selv om du ikke har en uddannelse. Har du egen formue, får du naturligvis også point. Har du været gift med en dansker, der har opholdt sig længe i udlandet, så får du point, efter hvor lang tid, du har været det, om i har børn sammen osv.

Kommer du fra et land, vi har gode erfaringer med for eksempel USA - Kina, så får du point. Kommer du fra et land vi har dårlige erfaringer med med hensyn til kriminalitet og beskæftigelse, for eksempel Somalia, så får du minus point.

Jeg synes i parentes, at det pointsystem er tåbeligt, som VKO har lavet. Eliteuniversiteter? Ingen danske universiteter er på top 100. Fast arbejde? afhængigt af, at der faktisk er et arbejde, der findes for eksempel under krisen masser af mennesker, der aldrig har været arbejdsløse, og har uddannelser, der ikke kan få et arbejde. Ikke bo i en ghetto? Ghettoen er i mennesket, ikke i bygningerne.

De som får flest point, de kommer blandt de for eksempel 8000 tusinde kvoten eventuelt kan være og kommer ind. De som får de dårligste point, de får ikke en plads i en kø, men vil altid blive overgået af andre med flere point.

Vi har heller ikke nu problemer med at finde indvandrere, faktisk indvandrer over 20.000 om året. Det kan sagtens bliver 70.000, hvis vi laver fri indvandring. Så taler vi om 1,4 mio mennesker, der skal være arbejde og selvforsørgelsesgrundlag til 20 år fremme i tiden. De 70.000 på et år vil heller ikke vælte læsset, det vil over 1 mio. derimod definitivt.

Nu kan vi snakke konventioner og menneskerettigheder. Her har vi hver især vores subjektive opfattelse af, hvordan de bør være. Set fra mit synspunkt, har en fattig afrikaner et markant mere humant behov for adgang den danske velfærdsstat, end en tvangsgift tyrker.

Det er dog kun et fåtal af humanistiske fundamentalister, der mener at fattigdom bør give ret til at flygte, men de findes. Der er milliarder af fattige i verden, og det er kun en en milliard rige. Så her vinder realismen over humanismen med en bred margen og blandt den brede befolkning.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal fjerne handelsbarrierer over for de fattige lande. Men selv om vi gør det, bliver det ikke noget, der forandrer for eksempel Afrika med et trylleslag.

,

På den lange bane, om årtier, så vil de globale selskaber i deres evige jagt på billig arbejdskraft flytte til Afrika. I det små er de allerede begyndt at forlade Kina, for at finde billig arbejdskraft i for eksempel Vietnam. Det kræver blot politisk ro og stabilitet, infrastruktur og billig arbejdskraft, så kommer de. Men der ingen tryllestav, der kan forandre verden på et år, eller et årti.

OIg ved du hvad, i det øjeblik vi har effektive solceller - 100 gange mere effektive er under udvikling - og bedre batterier - også under udvikling, og i øvrigt andre måder at oplade solenergi på. Så er selv Sahara en guldgrube med de synergier, det nu giver. Men indtil da er det jordens goldeste sted, det er bare realiteten.

Jeg har i øvrigt haft fire børn gennem Børnefonden i Afrika og Indien, og det på en SU, så før du gør dig til et rigtig godt menneske, så overgå lige den.

Jeg betaler bare hellere fast månedligt til børn i den tredje verden, så de får mad og udannelse, end jeg betaler bistandshjælp på dansk niveau til en indvandrer.

Du kan faktisk få cirka 50-100 børn i Børnefonden for det beløb en enkelt bistandsklient koster netto.

Samtidigt køber jeg gerne Max Havelaar produkter, men jeg ser ingen fornuft i at importere mennesker til offentlig forsørgelse, og ved du hvad, jeg ser det heller ikke som humant.

Gode hensigter har nemlig ikke per definition gode resultater.

Nitpicking. Darwinisme har intet at gøre med at den stærkeste overlever. Den korrekte oversættelse af 'fittest' i den kontekst er 'bedst tilpasset'. 

Sorry ;) 

Nu mener jeg ikke at der skal spares, der skal bruges flere penge, men folk er nødt til at betale selv. LA løber skrigende væk når jeg siger det.

Vælger man velfærden, så vælger man også besparelser, nedskæringer og rationaliseringer. Det kan ikke være anderledes.

Kære Thomas

Man kan ikke - og jeg gentager IKKE - bedømme folks intelligens, arbejdsvillighed, evner og gode vilje ud fra hvor de kommer fra - ikke engang ud fra hvilken familie de stammer fra. Eller for den sags skyld, ud fra hvad de har gjort i en tidligere del af deres liv.

Du udelukker jo fuldstændig menneskets frie vilje. Og evne til at tilegne sig viden, moral og samfundssind. Jeg skulle da mene, at det netop var liberalisterne der kæmpede for dette synspunkt i den oprindelig og klassiske form. Det lader til at du - og til en vis grad måske også LA - mener at man sagligt og objektivt kan klassificere mennesker på grundlag af nogle irrellevante og usaglige kriterier. Jeg kan altså stadig ikke se forskel på denne form for logik/tankegang, og den som Hitler anvendte, når han generaliserede jøderne til ikke at være selvstændige individer med frie viljer, men et degenereret folk, der ultimativt skulle udryddes LIGE NETOP FOR AT BESKYTTE DE GODE/KORREKTE/MORALSK OVERLEGNE OSV ARIERE. Det er en farlig, ulogisk og urimelig tankegang. Enkeltpersoner kan være umoralske eller kald det hvad du vil - det kan bestemt folk, nationer, byer, egne, erhverv og foreninger ikke.

Jeg mener ikke der findes videnskabelig dokumentation der understøtter, bekræfter eller på anden vis kan levere vand til den myte, at udenlandske forskere KUN kigger på et lands skatteforhold, når de skal vælge arbejdsplads. Mange parametre spiller ind:

             - man vil gerne ind i et bestemt undervisnings- eller forskningsmiljø som kun findes netop dette ene sted

             - man mener landet tilbyder de rigtige servicetilbud, kulturtilbud og menneskesyn

             - gode forhold for éns børn og ægtefælle (børneinstitutioner og karrieremuligheder)

             - faktorer som ligger udenfor de umiddelbart økonomiske interesser (ja - jeg ved godt det kan være svært at forestille sig dette, men sådan er det nu engang - overvej selv hvilke gange du har ladet din egen dømmekraft styre af økonomiske overvejelser, når det gælder valg af studie, kæreste, ægtefælle, bolig og job - det har ofte været styret af tilfældigheder, indskydelser ja selv irrationelle beslutninger taget i en situation hvor du var i følelsernes vold - og dette finder jeg faktisk er godt - det ville være et fattigt liv her på jorden, hvis alle beslutninger tages på grundlag af økonomiske overvejelser kun)

Når det er sagt, så finder jeg det OK at overveje en form for forkælelse af udefrakommende højtuddannet arbejdskraft - og dette er den form for dynamisk, kreativ og vækstfremmende initiativer som jeg mener bør overvejes nøjere. Romerne tog også det bedste fra de kulturer de mødte/erobrede. Men den skal ikke være diskriminerende og hæmmende, men sagligt funderet.

Og jeg kan ikke se hvad en generel skatteloft på 40% skal gøre gavn for - udover at øge forskellen mellem rig og fattig i Danmark, og dermed mindske landets sammenhængskraft og indbyrdes respekt/solidaritet. Læg mærke til, at indbyggere i de kommuner hvor der skæres ned nu overvejer selv at finansiere de dele af velfærdsstaten der bliver skåret ned på. Hvem bliver taberne? Det gør den fattigste andel af befolkningen. Hæv i stedet skatten, og lad os alle være med til at finansiere (vha progressiv beskatning, der er den mest retfærdige), samtidig med, at alle kan nyde godt af velfærdsydelserne, uanset sociale placering.

Man kan ikke - og jeg gentager IKKE - bedømme folks intelligens, arbejdsvillighed, evner og gode vilje ud fra hvor de kommer fra - ikke engang ud fra hvilken familie de stammer fra. Eller for den sags skyld, ud fra hvad de har gjort i en tidligere del af deres liv.

Det er da korrekt, men vi kan heller ikke give 100.000 om året chancen for at vise deres værd.

 

Du udelukker jo fuldstændig menneskets frie vilje.

Nej, den rette målestok er individer, når vi møder et menneske, skal vi give individet en chance. Det samme princip kan vi bare ikke praktisere helt, når det kommer til vores velfærdssamfund, der kan vi ikke give verdens milliarder af fattige adgang.

Så er spørgsmålet, hvordan vi spotter de stærke individer, der kan nyde og yde, jeg mener at intelligens er den mest neutrale test, man ikke kan snyde med, der kan være andre parametre, der også giver pluspoint, men ikke med samme vægt som en intelligenstest.

Jeg kan altså stadig ikke se forskel på denne form for logik/tankegang, og den som Hitler anvendte,

Det er trættende med nazikortet.

Enkeltpersoner kan være umoralske eller kald det hvad du vil - det kan bestemt folk, nationer, byer, egne, erhverv og foreninger ikke.

Vil det sige at Pol Pot, Stalin, Mao, Kim Il Jong, var tilfældigheder og helt ideologineutrale eksistenser? Og vil det sige, at politiet lige så godt kan ransage et plejehjem, som en rockerborg?

Men sådan er det nu engang - overvej selv hvilke gange du har ladet din egen dømmekraft styre af økonomiske overvejelser, når det gælder valg af studie, kæreste, ægtefælle, bolig og job

Der er vi nok bare forskellige, for det er kun med hensyn til kærester, at jeg ikke har tænkt på det. Ikke dermed sagt, at jeg ikke kan leve med en gennemsnitsløn, men jeg har afgjort valgt job i forhold til at man tjente lidt mere end andre stedet. Nu snakker jeg polemisk om, at Danmark må blive som USA med få velfærdsgoder betalt af det offentlige. Men før vi overhovedet kommer dertil, så vil skatteskruen blive strammet, måske ikke så meget den som afgifsskruen, men same shit, skattetrykket vil stige. Det betyder så meget for mig, at jeg vil forlade landet, for jeg tror ikke på at skattetrykket viger i min tid. Og jeg vil gerne betale skat, men ikke over 50 pct. af det jeg tjener, her medregnet ikke bare personskatter, men afgifter, moms og alt det andet luskede.

På grund af de høje priser i Danmark og de høje skatter, får jeg netop et ufrit liv, hvor det er svært at spare op til præcis det jeg ønsker.

Jeg kan ikke se hvad en generel skatteloft på 40% skal gøre gavn for - udover at øge forskellen mellem rig og fattig i Danmark,

Det skal ikke bare gavne dem som arbejder, men også sørge for at der er arbejdspladser til flere. Det skal motivere folk, der kan og vil tjene penge til at blive i Danmark. Det skal skabe et land, hvor økonomien stadig vokser, og som det er værd at satse på og lade ens børn vokse op i.

Et skattetryk der er ti procent større end verdens andenstørste skattetryk tjener det modsatte formål.

Og jeg mener ikke, at vi får valuta for det skattetryk, Danmark er ikke bedre end så mange andre lande.