Politikeres kritiske kommentarer om domme i retssystemet kan være med til at undergrave magtens tredeling, vurderer juraprofessor, der dermed bakker op om den nytiltrådte Højesteretspræsident.Folkevalgte politikere har gang på gang været hurtigt ude med kommentarer om konkrete domme i straffesager med stor offentlig interesse. Til tider kritiske kommentarer - men det høster de nu selv kritik for.
I et tiltrædelsesinterview med Berlingske Tidende lørdag udtrykte den nye Højesteretspræsident Børge Dahl bekymring over ytringer om, at dommerne dømmer mildere, end hvad der er besluttet fra lovgivernes side. For det kan undergrave borgernes tillid til retssamfundet.
Og juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er enig.
- Det er grumme uheldigt, når politikere på et meget løst grundlag hævder, at domstolene ikke følger de anvisninger, som Folketinget har givet om strafniveauet. En sådan alvorlig anklage mod domstolenes integritet bidrager på en meget betænkelig måde til at skabe tvivl om demokratiets funktionsdygtighed, siger Jørn Vestergaard.
Han hæfter sig ligeledes ved bekymringen over en stigende tendens, hvor sager bliver kommenteret, mens de verserer ved domstolene, og altså før der er faldet dom.