Kontakt 180Grader.dk
36

Skrevet af Chris Kovacs 550 dage siden - Direkte link

Skrevet af Otto Kjærgaard 550 dage siden - Direkte link
Forudsætningen for at få skatten ned, det er at få udgifterne ned. At ændre SU til helt eller delvis lån er en af mange steder, hvor der kunne spares.Lavere skatter vil især komme nyuddannede tol gode. 
Hvis SU var lån istedet ville lidt flere måske vælge uddannelser, hvor der var gode beskæftigelses muligheder.

Det er trist og spild, at så mange vælger brødløse uddannelser. Det skyldes ikke kun SU systemet, men også den påvirkning de unge får gennem folkeskolen og gymnasiet, men det er en helt anden diskussion.

Skrevet af Chris Kovacs 550 dage siden - Direkte link

Skrevet af Otto Kjærgaard 550 dage siden - Direkte link
At al uddannelse giver positivt afkast er en af vores hellige køer, der ikke er til diskussion. 

Meget uddannelse giver helt sikkert positivt afkast, men der meget få undersøgelser af, hvad forkerte uddannelser koster samfundet. 

Kommer vi til at mangle højtudannede i fremtiden, måske indenfor visse områder, men vi ser også idag, at mange job forudsætter højere uddanelse, end der sagligt er belæg for. Vi kommer også til at mangle folk med mellemlange uddannelser og håndværkere.Det forudsætter dog, at vi får økonomisk vækst
, elles vil vi kunne fodre svin med højtuddannede.


Skrevet af Chris Kovacs 550 dage siden - Direkte link

Skrevet af Henrik Ræder Clausen 550 dage siden - Direkte link
Men vi kan altså ikke alle studere økonomi, jura eller medicin.
Nej, vi har også brug for ingeniører, dataloger, matematikere og nogle fysikere :)

Skrevet af Pedersen 550 dage siden - Direkte link
Chris,

Det vil måske overraske dig ekstremt at få vide at der rent faktisk findes private uddannelse i Danmark, som folk selv betaler for...

Gad vide, hvorfor der overhovedet er folk, der vælger dette, når nu findes gode, leverpostejfarve statsbetalte uddannelser?

Tag lige et par sekunder med en dyb indånding.

Du spørger hvilke konsekvenser øget brugerbetaling på det produkt, som hedder uddannelse ville have. Tja, kig på de samfund der har det: mere målrettede uddannelse samt en større refleks af værdien af uddannelse i lønnen.

Problematikken er nu ikke så forskelle fra, at staten i morgen besluttede at al mælk skulle være "gratis", dvs. statsbetalt. Hvad ville der ske? Komplet overforbrug af mælk samt naive tåber, der ville råbe at samfundet aldrig ville kunne fungere uden "gratis mælk"...

Skrevet af Deep Throttle 550 dage siden - Direkte link
Hvorfor mere tvang fra en 'liberal'-regering, udover den kønsdiskriminerende værnepligt, hvor kvinderne naturligvis skulle have ret men ikke pligt. Jeg går ud fra der planlægges en række undtagelser for eksiltvangen for kvinder?

Skrevet af Henrik Lundquist 550 dage siden - Direkte link
- et lille aber.... "Den lønforskel, man i dag kan opnå ved at vælge en uddannelse, der er en mangelvare i samfundet, bliver i det store og hele udlignet af en højere marginalskat." - Næe bliver godt og vel udlignet af den langt højere marginalskat! Det ser man fx. indikeret ved, at det tager en længerevarende uddannet ca. 20 år at indhente den forsømte livsindkomst i forhold til een uden uddannelse. 

Skrevet af K-man 550 dage siden - Direkte link
Et lille regnestykke:

Låner man 6000 om måneden i 5 år bliver det til 360.000 kroner.

Fjerner man topskatten vil en akademiker der tjener 500.000 om året spare (500.000 - 389.000) * 0,12 = 13320 kroner i år.

Antag nu at topskattegrænsen fremskrives som lønnen med en inflation på 2%, og at renten på lånet er 3% årligt. Da tager det 30 år at betale lånet tilbage, hvis det kun betales tilbage med topskattebesparelse - og man endvidere antager, at lånet ikke forrentes i studietiden og tilbagebetaling begynder 1 år efter uddannelsens afslutning.

Så kan man nyde det lækre konservative forslag når man har rundet de 55-60 år - hvor man altså får gode 1110 nutidskroner i hånden pr. måned resten af sin arbejdstid!

Tror du virkelig selv på, Mie, at det regnestykke skulle få flere til at tage sig en lang videregående uddannelse? For hvordan vil du overhovedet skaffe akademikere til "lavtlønsstillinger" som f.eks. gymnasielærer, når de jo altså kommer til at betale tilbage til langt ind i pensionsårene, eller aldrig kan betale tilbage, hvis de kun skal betale med topskattebesparelse?

Sådan et forslag kalder jeg rigtig konservativ politik.

Hvilket i min optik betyder, at det bare er endnu en omgang mislykket borgerlig tilbagefordeling pakket ind i konservativ Erasmus Montanus-logik og gode konservative hensigter.

Et forslag der gør mere skade end gavn.

Skrevet af Pedersen 550 dage siden - Direkte link
K-man,

har du overvejet at svaret på hvordan Mie skal "skaffe akademikere til "lavtlønsstillinger" som f.eks. gymnasielærer" er, at det himmelråbende dumt for et samfund at uddanne "lavlønsakademikere".

Hvis en afskaffelse af SU'en medførte mere målrettet uddannelse, så ville der måske være færre af dem...

Skrevet af K-man 550 dage siden - Direkte link
Der er også brug for "lavtlønsakademikere". For eksempel i den offentlige sektor.

Skrevet af Anders Hessellund Jensen 550 dage siden - Direkte link
Dit regnestykke er helt ude i hampen. SU'en udgør 5384 kroner om måneden - FØR skat. Har man arbejde ved siden af,så bundfradraget i forvejen er udnyttet, så bliver det det til omkring 3.500 kroner efter skat. Allerede her skærer vi tæt på halvdelen af tilbagebetalingstiden væk.

Desuden er der vel ingen der siger der skal være rente på lånet - det kunne eksempelvis blot følge prisinflationen.

Dertil kommer, at en fjernelse af topskatten formentlig vil koste langt mindre end en omdannelse af SU'en til lån vil indbringe, grundet de dynamiske effekter, så der vil være plads til yderligere skattelettelser. Alternativt kunne provenuet anvendes til at forbedre kvaliteten af uddannelserne.

Skrevet af K-man 550 dage siden - Direkte link
Tak Anders. Ændres forudsætningen i eksemplets månedlige lånebehov fra 6000 til 4000 og renten fra 3% til inflationsagtige 2% skal du alligevel betale tilbage i godt 18 år. Og medtager, at en del vil være nødt til at arbejde i studietiden, da de ikke vil/kan leve for 4000 om måneden.

Så man kan starte jubelen over den månedlige tudse allerede som 45-årige - hvis ellers man skynder sig lidt.

Helt ærligt tror jeg ikke det hjælper noget, slet ikke for akademikere, der tjener mindre end cirka 80000 over topskattegrænsen - de kommer aldrig til at se tudsen alligevel!

De "lavtlønnede" akademikere kommer stadig til at blive straffet unødvendigt hårdt af denne model, modsat hvad de bliver under de nuværende SU- og top-skatteregler. De taber simpelthen penge på øvelsen.

Forslaget er kun virkelig profitabelt for akademikere med relativt høje lønninger - og dem er der, relativt set, ikke mange af.

Skrevet af Anders Hessellund Jensen 547 dage siden - Direkte link
Hvis vi nu antager lånebeløbet er 50.000 om året. Renten følger inflationen, og uddannelsen tager 5 år, dvs. 250.000 kroner i alt, og tilbagebetalingsperioden er 30 år. Så giver det et afdrag på ca. 700 kroner om måneden, hvis jeg ellers har regnet rigtigt (afdragets størrelse vokser også med inflationen). Det betyder man skal ligge 84.000 kroner over topskattegræsen for at nå break-even under tilbagebetalingsperioden.

Men dertil kommer, at en omdannelse af SU'en til lån vil række væsentligt længere end blot en afskaffelse af topskattegrænsen. Det er selvfølgelig vanskeligt at afgøre hvad en en afskaffelse af topskat vil give af dynamiske effekter - nogen mener det faktisk vil være gratis at afskaffe topskatten, et mindre optimistisk bud er at det reelt vil koste omkring 5 mia. Til sammenligning udbetales omkring 10 mia. kroner om året i SU.

Endvidere er der også dynamiske effekter af at omdanne SU'en til et lån. Man kunne forestille sig at folk arbejdede hårdere under studiet (både med studiet og med fritidsjobs), da fordelen ved at gennemføre studiet hurtigt samt tjene penge ved siden af forhøjes. Endvidere vil det formentlig tilskynde en del til at fravælge ubrugelige uddannelser med stor arbejdsløshed, hvilket kan have en meget stor effekt. En studerende der bruger 5-6 år på en universitetsuddannelse for derefter at vende burgere hos macdonalds koster vel statskassen i omegnen af 2 millioner kroner.

Skrevet af Skov 550 dage siden - Direkte link
Jeg synes, det er et godt forslag.

Det håndterer de tre problemer med det nuværende system: At nogle studerer, uden at gøre deres uddannelse færdig, nogle vælger et brødløst studium, og nogle rejser ud i verden og lever godt af deres medbragte, gratis uddannelse.

Tanken om akkumuleret gæld vil nok afholde de fleste fra at gå i gang med brødløse studier, forudsat at det står krystalklart for alle, at stat/kommune ikke betaler deres gæld for dem, blot de piber lidt. Alle studerende vil blive ansporet til at færdiggøre deres studium, inden gælden er blevet for stor.

Det bliver også tydeligt, at uddannelse er en personlig investering.

Som påpeget af K-man skal der regnes på forslaget, således at den sparede udgift til SU opvejes af lavere marginalskat senere hen. Afskaf både topskat og mellemskat og indfør flad skat.
 

Skrevet af skatteaalen 550 dage siden - Direkte link
Et statslån er jo fuldstændig tåbeligt. Så kunne man ligeså godt give tilskud til at de studerende selv kunne optage et banklån, så de kan få en rente under markedsrenten. Så sikrer man at de enkelte bliver kreditvurderet.

Skrevet af K-man 550 dage siden - Direkte link
Hvis man virkelig ønsker at motivere, så skal man gennemfører SU-afskaffelsen sammen med et næsten 100% (*) skattefradrag for den ydelse man afdrager med i stedet for en afskaffelse af topskatten.

På den måde bliver lånet til ét, der minder om et "lån mellem venner": Lånydbyder får ikke andel af den indkomst, udover den samlede ydelse naturligvis, låntager nødvendigvis må indtjene for at betale tilbage. Modsat hvad staten gør i den virkelige verden, hvor låntager, målt i bruttolønsværdi for låntagers ansættende virksomhed, betaler lånet tilbage flere gange gennem skatterne der lægges på arbejdet.

Se, så kan man da tale om en gulerod af dimensioner. Gå på arbejde og betal gælden af med næsten ubeskattet bruttoløn.

For låntager er der tale om noget der ligner en halv SU. Arbejdsgiveren mærker intet. Og staten får hver en krone tilbage med renter. Samfundet får glæde af akademikeren, der i mange tilfælde bidrager væsentlig mere til BMI end ikke-akademikeren. Endda i en grad der betaler både "den halve SU" og uddannelsen tilbage flere gange.

Så må alle da vist være glade - og motivationen måske endda lidt højere.

(*) Satsen skal sættes individuelt, så staten netop får hver en krone tilbage med en, for låntager, på forhånd kendt rente.

Skrevet af 9kolaj 550 dage siden - Direkte link
Det skorter ikke på folk, der er fortalere for lavere skat. Men når det kommer til konstruktive forslag til, hvordan man kan skære i den omfordeling, der er årsag til vores høje skatteniveau, er talen straks mere lavmælt. Så tak til Mie Harder for at bringe dette på banen.

Desværre er dette forslag ikke noget vi skal forvente at se som valgløfte. Det bliver gennemført i sene nattetimer som led i akutte sparepakker. Og den anden del - en lempelse af (top)skatten - får nok en sværere gang på jord.

Skrevet af K-man 550 dage siden - Direkte link
"Men når det kommer til konstruktive forslag til, hvordan man kan skære i den omfordeling, der er årsag til vores høje skatteniveau, er talen straks mere lavmælt."

Det er måske fordi mange herinde ved, at formlen står på LA's hjemmeside - og regner med at andre har læst den, og er tilhængere.

Skrevet af Martin Ågerup 550 dage siden - Direkte link
Et godt forslag fra Mie Harder - om SU'en skal afskaffes eller halveres i forbindelse med en afskaffelse af topskatten for at bevare incitamenterne til at uddanne sig, er ikke så afgørende. Princippet er det vigtige. Fjern skævvridningen af incitamenterne i velfærdsstaten for at fremme det personlige ansvar i stedet for planøkonomi og påbud. God konservativ politik. 

Skrevet af Otto Kjærgaard 549 dage siden - Direkte link
Enig, hvorfor skrive det langt, når det kan formuleres kort.

Skrevet af Bolette Pedersen 549 dage siden - Direkte link
En del af de studeende jeg kender, der har været i udlandet, har haft det pragtfuldt. Festet meget, lært sprog og lært at klare sig i andre lande. Udmærket. Men de eksaminer, de har bestået, er ofte fagligt set meget lette, har jeg i en hel del tilfælde fået at vide. Kravene kan være uhyre lette og niveauet meget lavt. Jeg siger ikke det altid er tilfældet - siger blot, at man bør være mere opmærksom på, at ikke alt der sker udenfor landets grænser på andre universiteter pr automatik er fantastisk.

Generelt bør vi passe på det faglige niveau for vores akademikere.

Skrevet af Skov 549 dage siden - Direkte link
Jeg er bange for, at du er for sent ude, hvis du vil beskytte det faglige niveau på danske uddannelser.

Hvorfor tror du, at halvdelen af eleverne fra folkeskolen bliver studenter? Er de klogere end deres forældre og bedsteforældre, hvor mindre end en fjerdedel fik studentereksamen?

Hvorfor tror du, at der uddannes flere på "videregående uddannelser" end nogen sinde før?

Noget af svaret ligger i målsætningen om at give alle unge en uddannelse. Da man begyndte at presse flere unge ind på gymnasier og højere læreanstalter, råbte rektorerne vagt i gevær. De unge  fra folkeskolen havde ikke det faglige grundlag for at kunne følge undervisningen. Både gymnasierektorer og rektorer fra højere læreanstalter foreslog, at der blev oprettet studieforberedende klasser for at  give eleverne de kvalifikationer, de ikke havde fået i folkeskolen.

Svaret på de unges manglende kvalifikationer blev taksameterordningen. Gymnasier og højere læreanstalter får deres penge i form af betaling pr. uddannet elev.

Hvis en læreanstalt opretholder tidligere tiders niveau, kan nutidens studerende ikke klare uddannelsen, og så får læreanstalten ingen penge.

Nu er det jo ikke dumme mennesker, der leder gymnasier og læreanstalter, så de har selvfølgelig forstået at indrette dagens uddannelser efter de gældende vilkår.




Skrevet af Deep Throttle 549 dage siden - Direkte link
Det er meget sandsynligt, at denne nye overskriftsglade minister med tydelige despotiske og tyranniske træk, i næste omgang vil tale for at tvinge studeende til at tage bestemte uddannelser og fag. Vi hører igen beklagelser om at kvinder ikke udgør mere end 27% i IT-stillingerne, men ingen om at de udgør mere end 50% i sundhedssektoren og det offentlige.Ingen tvivl om, at denne minister overvejer kønskvotering (hvis det gavner kvinder altså) på de mest populære og prestigegivende uddannelser og gerne vil sænke karakterens adgangsniveau for kvinder for at opnå dette symbolskeslag i luften. Mænd diskrinmineres jo så mange steder, åbent eller subtilt, at hun vil mene, 1 mere ikke vil skabe furore.En liberal-konservativ regering skal ikke regere med tvang, men lade folk søge deres egen lykke. Derfor skal denne minister sendes tilbage med tak for lån. Helst inden ministeren oppebærer ministerpension.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

17
52
3
11
14
49
39
13
68
47
11
25
14
5
21
12
5
3
3
9
Om Mie Harder
Cand.merc., ph.d. i ledelse fra CBS, klummeskribent i Jyllands-Posten og Børsen, tidl. Groft sagt skribent i Berlingske.

Se Mie Harders profil
eller
Følg Mie Harder