Kampen mod rygeforbuddet i HoReCa bliver europæisk - HoReCaClaim er blevet stiftet.

PRESSEMEDDELELSE   Kampen mod rygeforbuddet i HoReCa bliver europæisk: HoReCaClaim er blevet stiftet   Rygeforbuddet mod HoReCa i Europa holder ikk...

Frank Pedersen,

31/03/2012

PRESSEMEDDELELSE

 

Kampen mod rygeforbuddet i

HoReCa bliver europæisk:

HoReCaClaim er blevet stiftet

 

Rygeforbuddet mod HoReCa i Europa holder ikke ...

 

 

Undersøgelser udført af ledende forfatningsspecialister i hele Europa viser, at rygeforbuddet mod HoReCa ikke holder i længden. "Det er gode nyheder" siger Frederick Matthaei, formand for HoReCaClaim i Holland og næstformand for HoReCaClaim i Belgien. Som initiativtager til HoReCaClaim Europe udtaler han, at stiftelsen er mere end berettiget. Selskabsvedtægterne er underskrevet og bestyrelsen er valgt.

 

 

Bestyrelsen

 

Bestyrelsen består, foruden af Frederick Matthaei, af Wiel Maessen, der har været en ledende figur i kampen for frihed til at vælge siden 1999. Maessen er også en af initiativtagerne til kampen mod rygeloven i Holland og rådgiver for HoReCaClaim i Holland og Belgien. Maessen er formand for Forces Netherlands, formand for Forces International og bestyrelsesmedlem i The International Coalition Against Prohibition (TICAP). Erik Beunckens (stedfortrædende administrator i FedCaf Belgium) er også medlem af bestyrelsen. Erik Beunckens kæmper gennem FedCaf Belgium, der er en ny organisation af pubejere, mod rygeloven i Belgien, som han men er i uoverensstemmelse med den belgiske forfatning og de frie erhvervsrettigheder. Der vil endvidere blive nedsat et tilsynsråd, der skal være rådgivere for bestyrelsen.

Formål

 

Formålet med at afskaffe rygeforbuddet i HoReCa branchen er kun et spørgsmål om tid, penge og de rigtige folk på de rigtige steder.

En masse personer og organisationer under HoReCa i forskellige europæiske lande har allerede gennem Forces International vist interesse for at tilslutte sig HoReCAClaim Europe. Interessen er større end forventet, når man tager i betragtning, hvor bred tilslutning, der er kommet fra hele Europa på relativ kort tid.

Gennem "Private Investment Fund HoReCaClaim" er der midler nok til en retssag mod den hollandske stat, såfremt denne ikke frivilligt indgår et forlig om erstatning for HoReCas medlemmers tab. Der er dannet en juridisk organisation. I konflikter mellem borgerne og staten, er det oftest staten, der vinder, fordi borgeren hverken har tid eller midler til en vellykket kamp. HoReCaClaim har midlerne, så det er udelukket, at staten kan "ryge os ud".

Indenfor de næste måneder vil Private Investment Fund HoReCaClaim blive udvidet til at omfatte HoReCaClaim i alle europæiske lande med det formål at støtte kampen mod rygeforbuddet finansielt, samt finansiere de tiltag, der er nødvendige mod de enkelte stater og EU. Fondens investorer består af rige personer. Fonden er ikke offentlig, og man kan kun deltage, hvis man bliver inviteret efter ansøgning. Der er endnu ingen, der er blevet afvist.

Udover at det giver en attraktiv goodwill, er investorerne overbeviste om, at myndighederne i hele Europa er i fuld gang med at ødelægge kulturen. Ligeledes mener de, at rygeloven ikke er fair overfor de hårdt arbejdende ansatte, og at det tager brødet ud af munden på dem. Dette er ikke hele formålet. Ejerne skal have retten til at bestemme, om de vil have rygning eller ikke i deres egen HoReCa virksomhed. Investorerne mener, at myndigheder bør være mere ansvarlige, når deres beslutninger viser sig at være fejlagtige eller direkte skadelige. Hvis beslutninger i private virksomheder viser sig at være fejlagtige, skal der jo også kompenseres for skaderne.

Bedrageriet om passiv rygning

Rygelovgivningen i Europa er blevet gennemført, fordi myndighederne har taget informationerne fra anti-rygerorganisationerne for gode varer. Disse skabte "Bedrageriet om passiv rygning" for at kunne manipulere den offentlige mening. Masser af lignende løgne er blevet offentliggjort af disse organisationer. De har opfundet historier om flere tusinde dødsfald forårsaget af passiv rygning, men disse historier er aldrig blevet videnskabeligt bevist, og de er baseret på "ingenting". Yderligere er disse anti-rygerorganisationer finansieret af offentlige midler, indsamlinger og omfattende tilskud fra multinationale medicinproducenter, der fremstiller rygeerstatningspræparater.

I såvel detaljerede analyser som i den komplette undersøgelsesrapport måtte WHO indrømme, at der ikke fandtes nogen relation mellem passiv rygning og lungekræft eller hjerte-/karsygdomme. Den største undersøgelse, der nogensinde er lavet om passiv rygning (Enstrom & Kabat - BMJ 2003) er blevet misbrugt af anti-rygerorganisationerne til personlige angreb på forfatterne, og til at få dem udelukket fra det medicinske fællesskab. Anti-rygerorganisationerne har ikke brugt nogen videnskabelige argumenter for at nå deres mål.

Situationen i Holland/Belgien lige nu

HoReCa ejere inviteres til at indberette deres tab forårsaget af rygeforbuddet. Registrering og opgørelse af tusindvis af krav i Holland forventes at vare to til tre måneder. Når kravene er bekræftet af et regnskabskontor, vil der blive rejst erstatningskrav, med mindre staten er villig til at indgå et forlig. Mulighederne for at sagsøge andre interessegrupper, der har deltaget i dette bedrag, undersøges også.

Hvis det bliver nødvendigt at gennemføre en erstatningssag mod staten, så HoReCa ejerne kan holdes skadeløse, er det nødvendigt, at de reelle tab kan bevises overfor Retten. Derfor vil der ikke blive startet nogen erstatningssager baseret alene på ejernes informationer.

Store omkostninger for myndighederne

I Belgien koster rygeforbuddet mere end en milliard euro i skatter og afgifter. - Hvad koster det i andre lande?

De belgiske myndigheder kan spare over en milliard euro ved at tage de rigtige beslutninger, genforhandle rygeloven og påtage sig ansvaret og kompensere pubejerne for deres tab.

Denne undersøgelse er udført af FedCaf Belgium i samarbejde med HoReCaClaim Belgium. FedCaf Belgium har fremsendt sit eget lovforslag til de belgiske myndigheder, og forventer at der tages en beslutning indenfor de kommende måneder.

For de, der er interesserede, findes der to filer omkring passiv rygning og HoReCa tab, der beviser vores udsagn.

Yderligere information fås ved henvendelse til:

Frederick MATTHAEI (President) - +32 (0)488 07 45 66 - [email protected]

Erik BEUNCKENS (Secretary-Treasurer) - +32 (0)498 28 39 70 - [email protected]

Wiel MAESSEN (Special Advisor/Board Member) - +31 (0)6 15 94 12 82 - [email protected]