BookmarkletTilføj til    |
Kan det borgerlige Danmark genrejses?
Udgivet for 717 dage siden i Politik
Tilføjet 08/06 20:29 til Boblere af Christian Skov
Når man sådan står udenfor den politiske virkelighed og kigger ind, så bliver man nogle gange forundret over, hvad man ser. Tag nu for eksempel regeringens selvmordskurs. Venstre skranter. De konservative skranter. Selv det ukuelige støtteparti skranter. Men samtidig med, at det borgerlige Danmark politisk projekt er dødt, er det fortsat de borgerlige samfundsdebattører som markerer sig i samfundsdebatten. Det betyder ikke at folk er enige med dem, men det betyder, at det kun er til højre for midten af dansk politik, at der i dag tænkes nyt.
Historikeren Henrik Jensen, filosoffen Kai Sørlander, Kasper Støvring, politologen Søren Hviid Pedersen, tidsskriftet Nomos og – skal man vove det – Årsskriftet Critique. Det er det samme i resten af Europa. Selv i Frankrig er tænkerne blevet borgerlige. Den britiske filosof Phillip Blond har et sted udtrykt det meget præcist ”There is nothing left on the left”.
Rune Lykkeberg? Lars Olsen? De er da venstreorienterede! Ja men deres tanker er ikke. Her er venstrefløjsskribenter, der netop har været en tur på højrefløjens ideologiske loppemarked for at hente tankegods til en ideologisk set falleret venstrefløj.
Det er selvfølgelig venstrefløjen, der kan mobilisere de tusindtallige skarer til demonstration. Det er venstrefløjen, der kan fylde busser med skoleelever og dagpengemodtagere og smide dem af på slotspladsen. Men skyldes venstrefløjens evne til at mobilisere, at de kan tænke? Eller bliver folk mobiliseret af venstrefløjen, netop fordi de ikke tænker?
Når nu der tænkes og skrives så meget på højrefløjen, hvorfor smitter det så ikke af på regeringen? Venstre har vistnok opgivet kontraktpolitikken, men den er ikke blevet erstattet med ny politik, så nu har det store regeringsparti slet intet på hylden. De konservative er for længst holdt op med at vove en tanke. Sidst man forsøgte, gik det jo grueligt galt. Desuden ved enhver loyal partisoldat, at selvstændig tænkning er en form for dissens. I stedet holder partiets ledende kadrer vejret og overvejer om de skal anrette sidste og afgørende tilintetgørelsesslag mod sig selv.
Ser man på den borgerlige litteratur, er det meget interessant, at der faktisk næsten entydigt er tale om konservativ litteratur. Liberalismen har tænkt færdig og overleveret den liberale en række dogmer og formler, som kan kombineres på vilkårlige måder alt efter om man er chefjurist på Cepos eller gymnasieelev i Herning. Det er der ingen skam i. De liberale har en stor opgave i at generobre Venstre.
Skammen er de konservatives. Der tænkes masser af konservative tanker. Men de sidste, der lytter til disse er de konservative. Det er som om konservative i særlig grad skyer ideen om at have tanker bag handling. Partiet, der engang blev kaldt professorpartiet fremstår i dag som langt det mindst intellektuelle parti i folketinget. Grosserernes og godsejernes folkefront har udviklet sig til den åndløse nyttekalkules slavehær.
Hvorfor? Moderne dansk konservatisme er i sin definition tankeløs, bevidst inkonsekvent og i enhver meningsfuld forstand impotent. Den har ikke villet være ved sig selv og er derfor blevet noget ganske andet. Dens skæbne blevet at halse efter snart den ene og snart den anden ideologi. I dagens Danmark er konservatismen Stauning og Jens Otto Krags trofaste lænkehund.
Statsautoriserede konservative partideologier som Per Stig Møller og Hans Jørgen Lembourn har på sofistisk vis forvandlet konservatisme fra ideologikritik til opportunistisk pragmatisme. Hvor den klassiske konservatisme slog armene over kors og sagde ”nej” til det den ikke brød sig om, så er den moderne konservatisme i disse digteres hænder blevet forvandlet til det evige og ubetingede ”ja” til enhver udvikling. Efter disse konservative ideologer i 50 år har gumlet på konservatismen er både de selv og ideologien blevet ganske tandløse. Af konservatisme er der i den politiske tradition kun en vis sendrægtighed tilbage, som gør denne ideologi særlig uegnet til det nødvendige opgør med socialstaten.
Hvorfor så hård ved konservatismen? Fordi den har alle muligheder for sig. Kan man fortænke de konservative i slet ikke at tænke? Den egentlige konservatisme og den danske borgerligheds avantgarde findes uden for politik. Men der findes den også i stort tal. Det borgerlige Danmarks tjenende ånder er den kant, hvorfra vi skal vente en genrejsning af det borgerlige projekt. Politikerne vil ikke tænke. Det kan vi heller ikke kræve. Men vi kan forlange, at de indser deres brøde, sætter sig ned, køber de gode bøger, læser dem og forhåbentlig bruger den kommende socialistiske fimbulvinter til at hvæsse de ideologiske klinger og genrejser det borgerlige projekt, som også borgerlige kan tro på.
35 Kommentarer|
Carl Andersen:„ Kun en ting at sige: Liberal Alliance- Danmarks Eneste Liberale...”
Skrevet af Af præcis de grunde som du nævner i din klumme, definerer jeg mig som nationalkonservativ og stemmer IKKE på det konservative parti.
De konservative agerer vist mest som stuepige og stik i rend dreng for Venstre, og er blevet endnu en ligegyldig variant af et socialliberalt parti.
De konservative agerer vist mest som stuepige og stik i rend dreng for Venstre, og er blevet endnu en ligegyldig variant af et socialliberalt parti.
Når først du er rød, er skaden allerede sket - http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2010kv2/skyggeogtoejbeskytterbedst.htm
Skrevet af God klumme, Skov.
Særdeles god artikel. Plus herfra!
Skrevet af Jeg er defineret National Liberal, det vil sige Nationalt KONSERVATIV og Økonomisk Liberal, det Konservative Folkeparti er ingen af delene og kan følgeligt ikke få min stemme, Liberal Alliances Økonomiske politik og DF's indvandrer politik er de to steder i folketinget jeg kan blive repræsenteret.
Konservatisme er betinget ved en evne til at se bagud i tiden og tage det bedste, det kræver at man har en viden om fortiden, noget som Lene Espersen og slæng til bevistløshed beviser de ikke har.
Konservatisme er betinget ved en evne til at se bagud i tiden og tage det bedste, det kræver at man har en viden om fortiden, noget som Lene Espersen og slæng til bevistløshed beviser de ikke har.
Er ganske enig.
Personligt ville jeg foretrække en relativt lille stat og en knaldhård indvandrer politik. Så ja nationalkonservativ og liberal er også den bedste betegnelse for mig.
Jeg er i særdeleshed anti-socialist og anti-multikulturalist. Så jeg har intet tilfælles med venstrefløjen, og meget lidt tilfælles med det konservative folkeparti.
Personligt ville jeg foretrække en relativt lille stat og en knaldhård indvandrer politik. Så ja nationalkonservativ og liberal er også den bedste betegnelse for mig.
Jeg er i særdeleshed anti-socialist og anti-multikulturalist. Så jeg har intet tilfælles med venstrefløjen, og meget lidt tilfælles med det konservative folkeparti.
hvis du mener du er liberal betyder det jo at du vil give ALLE størst mulig frihed til at være det de selv ønsker, det er derfor stik modsat at du er anti-noget hvis du vil betegne dig selv som liberal.
Det er da ikke uliberalt at være anti-socialist. Heller ikke anti-totalitær. Faktisk har jeg svært ved at se, hvordan det at være imod noget, skulle være imod liberalisme som ideologi. Liberalisme handler om, at man vil give andre mennesker friheder, så længe de ikke bruger denne til at forhindre andre i at udleve samme frihed.
At man er imod multikulturalisme har jo heller ikke meget med anti-liberalisme at gøre. I så fald skulle liberalisme jo også nødvendigvis være imod nationalstater som koncept. Så vidt jeg ved, har liberalisme og anarkisme ikke meget med hinanden at gøre - måske på nær anarkokapitalisme, men den ligger vist lidt uden for skudsmålet.
At man er imod multikulturalisme har jo heller ikke meget med anti-liberalisme at gøre. I så fald skulle liberalisme jo også nødvendigvis være imod nationalstater som koncept. Så vidt jeg ved, har liberalisme og anarkisme ikke meget med hinanden at gøre - måske på nær anarkokapitalisme, men den ligger vist lidt uden for skudsmålet.
der skulle have stået anti-nogen, for selvfølgelig kan man have lov til at være mod noget.Med den mener jeg at man ikke kan sige man er anti-socialist da socialister da skal have helt samme ret til at tro på at socialismen er vejen frem, og at være anti-mulikulturel er et direkte angreb på andre kulture der har fået lov til at befinde sig i vores lille land, hvilket der er ret mange kulture der har fået lov til.Liberalisme og Anarkisme har faktisk end del tilfælles, deraf libertarianismen eller anarko-kapitalisme som du selv nævner, og vel også grunde til at Enhedslisten engang i mellem siger noget fornuftigt (selvom det ikke sker tit)Ultimativt for en liberal burde vel være frihed til at færdes overalt i verden og derfor vel også nedbruddet af nationalstater som vi kender dem. Åbne grænser fx.
Der er flere problemer med dit udsagn.
At socialister skal have lov til at mene, hvad de vil, er selvfølgelig rigtigt. At de skal have lov til at føre det ud i livet, harmoner ikke ret godt med en liberalistisk tankegang. Det kan selvfølgelig argumenteres, at demokrati er en integreret del af liberalismen, men ejendomsretten er ligeså. Netop ejendomsretten forsøger socialisterne at afskaffe, og de må derfor anses som værende totalitære og frihedsfjendske.
Liberalisme er ikke blot at argumentere for friheder i teorien, men også at oprette et lovkartotek, som sikrer, at de fundamentale friheder ikke kan undertrykkes - heller ikke i fremtiden.
At være imod multikulturalisme har samme rod. Modstanden mod multikulturalismen kommer sig af en erkendelse af, at liberalisme, demokrati, frihedsrettigheder og menneskerettigheder er opstået af den historiske tradition, som den vestlige civilisation har. Altså, hvis det ikke havde været for renæssancen, reformationen, oplysningstiden osv., ville vi ikke have nået til de konklusioner, som vi har. Når ikke-vestlig kultur - som ikke har oplevet ovenstående kulturskred - trænger sig på, vil de uvægerligt trække den vestlige kultur væk fra den frihed, som generationer har ofret deres liv for at opnå. Forskelle kan ses, hvis man fokuserer på Vesteuropa og Østeuropa. Østeuropa har ingen førstehåndsoplevelse med renæssancen og reformationen - og til dels heller ikke oplysningstiden - og derfor er der visse kulturforskelle, hvilket gør sig gældende i de dominante styreformer. Lande som Rusland og Hviderusland er ganske glimrende eksempler på lande, som for store dels vedkommende deler den vestlige kultur, men som ikke har været i stand til at opnå demokrati og menneskerettigheder.
Jeg er ikke enig med dig i, at liberalisme nødvendigvis betyder anarkisme og åbne grænser. Man må anerkende, at politisk magt kun gælder i det land, som man lever i. Danskere kan således ikke bestemme, hvem der skal være ayatollah i Iran eller præsident i Kina. Mens vi kan arbejde internationalt for at fremme frihed og menneskerettigheder også i disse dele af verden, må vi også anerkende, at hvis vi - som land - vil have vores friheder, må Kina og Iran også have sine. Vi kan forsøge at influere opinionen, men vi kan ikke direkte fremkalde en revolution.
Selvom det måske kan synes logisk, at den ultimative liberalisme vil være, at alle landegrænser er ophævet, må man også huske på, med hvilket mandat man har opnået et liberal samfund. Det har man gennem demokrati - der som nævnt er en af grundpillerne i liberalismen. Derfor kan man ikke påtvinge liberalismen ned over mennesker, som ikke har valgt den demokratisk. Her ses et af problemerne med den amerikanske, neokonservative ideologi. Demokrati er ikke en universel værdi, men er vokset ud af generationer af vestligtsindede individer pga. af den historie, som den vestlige civilisation har gennemgået.
Heraf også, at der er store forskelle mellem liberalisme og anarkisme - selv anarkokapitalisme. Liberalismen anerkender demokratiet, mens anarkisme i alle former ikke anerkender demokrati mere, end det anerkender totalitarisme. Liberale mennesker er nødt til at underlægge sig demokratiet - hvis ikke, er de ikke liberale, men anarkister.
Til sidst vil jeg sige, at Enhedslisten - selvom der vel er nogle kommunistanarkister iblandt - ikke er anarkister. De er kommunister og advokerer for en kommunistisk nationalstat, omend jeg vil tro, at de på et senere tidspunkt ville kunne anerkende en eventuel verdensomspændende kommunistisk superstat.
At socialister skal have lov til at mene, hvad de vil, er selvfølgelig rigtigt. At de skal have lov til at føre det ud i livet, harmoner ikke ret godt med en liberalistisk tankegang. Det kan selvfølgelig argumenteres, at demokrati er en integreret del af liberalismen, men ejendomsretten er ligeså. Netop ejendomsretten forsøger socialisterne at afskaffe, og de må derfor anses som værende totalitære og frihedsfjendske.
Liberalisme er ikke blot at argumentere for friheder i teorien, men også at oprette et lovkartotek, som sikrer, at de fundamentale friheder ikke kan undertrykkes - heller ikke i fremtiden.
At være imod multikulturalisme har samme rod. Modstanden mod multikulturalismen kommer sig af en erkendelse af, at liberalisme, demokrati, frihedsrettigheder og menneskerettigheder er opstået af den historiske tradition, som den vestlige civilisation har. Altså, hvis det ikke havde været for renæssancen, reformationen, oplysningstiden osv., ville vi ikke have nået til de konklusioner, som vi har. Når ikke-vestlig kultur - som ikke har oplevet ovenstående kulturskred - trænger sig på, vil de uvægerligt trække den vestlige kultur væk fra den frihed, som generationer har ofret deres liv for at opnå. Forskelle kan ses, hvis man fokuserer på Vesteuropa og Østeuropa. Østeuropa har ingen førstehåndsoplevelse med renæssancen og reformationen - og til dels heller ikke oplysningstiden - og derfor er der visse kulturforskelle, hvilket gør sig gældende i de dominante styreformer. Lande som Rusland og Hviderusland er ganske glimrende eksempler på lande, som for store dels vedkommende deler den vestlige kultur, men som ikke har været i stand til at opnå demokrati og menneskerettigheder.
Jeg er ikke enig med dig i, at liberalisme nødvendigvis betyder anarkisme og åbne grænser. Man må anerkende, at politisk magt kun gælder i det land, som man lever i. Danskere kan således ikke bestemme, hvem der skal være ayatollah i Iran eller præsident i Kina. Mens vi kan arbejde internationalt for at fremme frihed og menneskerettigheder også i disse dele af verden, må vi også anerkende, at hvis vi - som land - vil have vores friheder, må Kina og Iran også have sine. Vi kan forsøge at influere opinionen, men vi kan ikke direkte fremkalde en revolution.
Selvom det måske kan synes logisk, at den ultimative liberalisme vil være, at alle landegrænser er ophævet, må man også huske på, med hvilket mandat man har opnået et liberal samfund. Det har man gennem demokrati - der som nævnt er en af grundpillerne i liberalismen. Derfor kan man ikke påtvinge liberalismen ned over mennesker, som ikke har valgt den demokratisk. Her ses et af problemerne med den amerikanske, neokonservative ideologi. Demokrati er ikke en universel værdi, men er vokset ud af generationer af vestligtsindede individer pga. af den historie, som den vestlige civilisation har gennemgået.
Heraf også, at der er store forskelle mellem liberalisme og anarkisme - selv anarkokapitalisme. Liberalismen anerkender demokratiet, mens anarkisme i alle former ikke anerkender demokrati mere, end det anerkender totalitarisme. Liberale mennesker er nødt til at underlægge sig demokratiet - hvis ikke, er de ikke liberale, men anarkister.
Til sidst vil jeg sige, at Enhedslisten - selvom der vel er nogle kommunistanarkister iblandt - ikke er anarkister. De er kommunister og advokerer for en kommunistisk nationalstat, omend jeg vil tro, at de på et senere tidspunkt ville kunne anerkende en eventuel verdensomspændende kommunistisk superstat.
Dit svar er meget begavet og vidende. Jeg er meget enig med din udlægning.
Der er kun en modsætning mellem at være liberal og nationalkonservativ, hvis man dyrker særlige ekstreme varianter af liberalisme, som i deres logiske konsekvens ville medføre en opløsning af nationalstaten.
En sund liberalisme er modificeret af de historiske realiteter vi nu engang er indlejret i. For det første har ikke alle befolkninger ønsker eller evnen til at implementere liberale samfundsformer konsekvent, liberalismen er nemlig et produkt af europæiske oplysningstænkning, og er ikke universel som en del vil påstå.
Dernæst er det sund fornuft at afskærme liberale nationer fra befolkninger som ikke deler samme værdisæt. Dette gøres bedst ved at skabe en levedygtig og stærk nationalstat, som skærmer sig fra ukontrolleret maladaptiv indvandring.
Liberalisme trives nemlig bedst lokalt, indenfor rammerne af bestemt nationer og i bredere forstand,, civilisationer.
Det er det som multikulti-liberale kosmopolitter ikke vil indse eller tage alvorligt.
Der er kun en modsætning mellem at være liberal og nationalkonservativ, hvis man dyrker særlige ekstreme varianter af liberalisme, som i deres logiske konsekvens ville medføre en opløsning af nationalstaten.
En sund liberalisme er modificeret af de historiske realiteter vi nu engang er indlejret i. For det første har ikke alle befolkninger ønsker eller evnen til at implementere liberale samfundsformer konsekvent, liberalismen er nemlig et produkt af europæiske oplysningstænkning, og er ikke universel som en del vil påstå.
Dernæst er det sund fornuft at afskærme liberale nationer fra befolkninger som ikke deler samme værdisæt. Dette gøres bedst ved at skabe en levedygtig og stærk nationalstat, som skærmer sig fra ukontrolleret maladaptiv indvandring.
Liberalisme trives nemlig bedst lokalt, indenfor rammerne af bestemt nationer og i bredere forstand,, civilisationer.
Det er det som multikulti-liberale kosmopolitter ikke vil indse eller tage alvorligt.
Skrevet af Hvis det handler om konservatismen i Danmark, så kan problemet koges ned, at partiet i dag er af-intellektualiseret!
Konservatismen har i mine øjne en primær ledesætning, og den er "verden handler ikke kun om mig - der er større ting på spil!". Det kunne være nation, historie, naturgrundlag eller eksistens i al almindelighed. Den liberalistiske ledesætning er mere "verden handler om mig - så bland dig venligst uden om".
Denne forskel er der ingen, der længere kan få øje på, fordi de fleste konservative i dag mangler den almene dannelse, som det kræver at være konservativ. Det kræver, at man kan se noget større end sig selv.....
Konservatismen har i mine øjne en primær ledesætning, og den er "verden handler ikke kun om mig - der er større ting på spil!". Det kunne være nation, historie, naturgrundlag eller eksistens i al almindelighed. Den liberalistiske ledesætning er mere "verden handler om mig - så bland dig venligst uden om".
Denne forskel er der ingen, der længere kan få øje på, fordi de fleste konservative i dag mangler den almene dannelse, som det kræver at være konservativ. Det kræver, at man kan se noget større end sig selv.....
Skrevet af "Ser man på den borgerlige litteratur, er det meget interessant, at der faktisk næsten entydigt er tale om konservativ litteratur"
Hvilken planet befinder Du dig på?
"Liberalismen har tænkt færdig og overleveret den liberale en række dogmer og formler, som kan kombineres på vilkårlige måder alt efter om man er chefjurist på Cepos eller gymnasieelev i Herning."
Huh? Sammenlign de største liberale/klassisk liberale/ny-liberale tænkere fra det sidste kvarte århundrede eller så: F.A. Hayek; James Buchanan; Milton Friedman; Robert Nozick; Murray Rothbard. Læg evt. dertil prægnante liberale tænkere indenfor retsfilosofi/politisk filosofi med masser af tunge bøger bag sig, som f.eks. Richard Epstein; Leland B. Yeager; Jan Narveson; Douglas B. Rasmussen & Douglas Den Uyl; John Gray; Chandran Kukathas; Anthony de Jasay; Israel Kirzner. Hvis liberalismen var et færdigttænkt dogme-præget tankesystem, så burde disse jo være enige, eller ihvertfald grundlæggende enige--ikke sandt?
Er de det? Næ, her er i politiske termer anarkister, ultra-minarkister, minarkister, og sågar enkelte der vil være tilhængere af statslig folkepension (Hayek), 100 pct.s arveafgift (Buchanan) og det, der er værre. Her er aristotelisk-thomistiske naturretsfilosofffer, Humeske konsekventionalister, Hobbesianske kontraktarianere, Benthamske utilitarister, Kantianske deontologer, Burkeske skepticister, spilteoretikere, o.s.v. Der er blandt disse liberale nogle, der vil sige, at en naturgiven ret til frihed er et selvindlysende aksiom--og andre der vil sige, at det er nonsens på stylter. Sammenlig iøvrigt de førnævnte liberale tænkeres versioner af liberalismen med, hvad der i f.eks. 1890 eller 1910 eller 1940 var de dominerende fortolkninger af "liberalisme". Kan man så hævde, at "liberalismen" er en én gang fastlagt ideologi? Næppe.
Det ville være lettere at tage mange erklærede konservative intellektuelle lidt mere alvorligt, hvis de lod være med at fremstille liberalismen som taget ud af en KS-pamflet eller en gymnasiebog.
Resten er jeg sådan set meget enig i.
Skrevet af Hvis du beskylder min helt igennem fair og minutiøst præcise gengivning af liberalismens synpunkter i denne fyldige og fyndige afhandling for at være fortegnet , så er jeg helt og aldeles uforstående ;)
Christian,
Ironi er en fin ting, som jeg selv holder meget af. Men det er et dårligt skjul eller en skidt undskyldning for ikke at gøre sit tænkearbejde ordentligt, hvis det er borgerlig ideologisk tænkning, man gerne vil promovere.
M.h.t. Din påstand om, at
"Hvis du beskylder min helt igennem fair og minutiøst præcise gengivning af liberalismens synpunkter i denne fyldige og fyndige afhandling for at være fortegnet , så er jeg helt og aldeles uforstående ;)"
Ironi er en fin ting, som jeg selv holder meget af. Men det er et dårligt skjul eller en skidt undskyldning for ikke at gøre sit tænkearbejde ordentligt, hvis det er borgerlig ideologisk tænkning, man gerne vil promovere.
M.h.t. Din påstand om, at
"Ser man på den borgerlige litteratur, er det meget interessant, at der faktisk næsten entydigt er tale om konservativ litteratur", så vil jeg sådan set gerne give Dig en konkret udfordring for at afprøve den: Prøv at opregne her, hvor mange eksplicit konservative monografier eller antologier, Du kan finde fra--hvad skal vi sige?--de seneste 25 år, skrevet af danskere. Ikke bøger, hvori man evt. kan "indlæse" en mulig "konservativ" fortolkning (man kunne f.eks. sikkert godt lave en statskonservativ læsning af Holger K. Nielsens "Frihed i Fællesskab" [1994] eller en liberalkonservativ læsning af min egen "Adam Smith" [2004]), men sådan rigtigt "entydig" konservativ litteratur. Må vi se, hvad Du har af belæg for Din påstand?
Næ det er ganske uinteressant for mig at indlade mig på at beskue de hår du evt. kan finde i diverse supper. Jeg er sikker på, at du kan finde afløb for pendanteriet på anden vis.
Præmissen for din "udfordring" som du kalder den, er i øvrigt forkert. Konservatismen er nemlig aldrig begræsnet til det eksplicit konservative, standpunktets styrke viser sig faktisk klarest der, hvor tidligere radikalister vender om og blvier konservative eksplicit eller implicit. jeg ved slet ikke om folk som Henrik Jensen opfatter sig som konservative, jeg ved med sikkerhed at folk som Kai Sørlander kun med visse forbehold vil betegne sig som konservativ. Ethvert begreb kan dog naturligvis dække over andet og mere end folks selvbetegnelse. F.eks. har du jo selv engang været bekvemmelighedskonservativ, da du troede at det var vejen til magt og ære uden at der af den grund var nogensom helst der ville have forvekslet dine synspunkter med konservatisme.
Præmissen for din "udfordring" som du kalder den, er i øvrigt forkert. Konservatismen er nemlig aldrig begræsnet til det eksplicit konservative, standpunktets styrke viser sig faktisk klarest der, hvor tidligere radikalister vender om og blvier konservative eksplicit eller implicit. jeg ved slet ikke om folk som Henrik Jensen opfatter sig som konservative, jeg ved med sikkerhed at folk som Kai Sørlander kun med visse forbehold vil betegne sig som konservativ. Ethvert begreb kan dog naturligvis dække over andet og mere end folks selvbetegnelse. F.eks. har du jo selv engang været bekvemmelighedskonservativ, da du troede at det var vejen til magt og ære uden at der af den grund var nogensom helst der ville have forvekslet dine synspunkter med konservatisme.
"Næ det er ganske uinteressant for mig at indlade mig på at beskue de hår du evt. kan finde i diverse supper. Jeg er sikker på, at du kan finde afløb for pendanteriet på anden vis."
Hvorfor er det pedanteri at bede folk om at fremføre argumentation for centrale punkter i det, de skriver? Faktum er, at Du kaster om Dig med vilkårlige påstande, som fremsættes med en ikke ubetydelig skråsikkerhed og med et vist gran af (muligvis påtaget, muligvis reel) intellektualitet. Så må Du vel også, her hvor der er plads m.v., kunne give bare en antydning af, hvad Du baserer det på? Skriver man debatindlæg, specielt i et blogformat, kunne læserne jo let tro, at man ønskede at diskutere ens udsagn.
"Præmissen for din "udfordring" som du kalder den, er i øvrigt forkert. Konservatismen er nemlig aldrig begræsnet til det eksplicit konservative, standpunktets styrke viser sig faktisk klarest der, hvor tidligere radikalister vender om og blvier konservative eksplicit eller implicit ..."
Ja, men præmissen var nu sådan set Din egen--fordi Du hævdede, at der var tale om "borgerlig litteratur", hvor der "stort set entydigt er tale om konservativ litteratur". Det kunne jo forlede én til at tro, at der var tale om et massivt opbud af åbenlyst konservative forfattere. Men så skidt da--tag Du bare bare nogle med, der ikke nødvendigvis er åbenlyst erklærede konservative, men udelad gerne folk, der eksplicit refererer til sig selv som værende noget andet (liberale, socialister, anarkister, etc.), således at Du ikke bare "cherry-picker". Lad os se den lange liste af værker, som kan godtgøre, at det "entydigt" er fra dén kant politisk litteratur forfattes.
Det må være let nok--show us what you've got!
"F.eks. har du jo selv engang været bekvemmelighedskonservativ, da du troede at det var vejen til magt og ære ..."
Whoa ... Hvor kom det fra? Og hvad kender Du til mine motiver? Jeg tror, at Du vil finde svært ved at finde belæg for (hverken i mine gerninger eller fra mine samtidige, modstandere som allierede), at jeg i min fjerne fortid som KU'er/KS'er skulle have været specielt stræbsom efter "magt og ære" ... Tværtimod har jeg gang på gang sagt nej til at stille op til både folkevalgte embeder eller til betydelige organisationsposter. (Jo, i 1985 ville jeg faktisk rigtigt gerne have været suppleant til KU's FU, men det lykkedes qua et kamikaze-stunt ikke. Det er, så vidt jeg husker, sådan set den sidste "større" politiske organisationspost, jeg aktivt efterstræbte i det regi ...)
"uden at der af den grund var nogensom helst der ville have forvekslet dine synspunkter med konservatisme."
Nu er der jo mere end én mening om, hvad der er "rigtig" konservatisme, eller hvor rummeligt begrebet er. Jeg tror, at enhver, der hævder, at der er én meget præcis og entydig udlægning af en "korrekt" konservatisme, uvilkårligt vil få betragtelige forklaringsproblemer, enten idehistorisk eller realpolitisk og ihvertfald i et internationalt perspektiv. Men personligt har jeg ikke refereret til mig selv som "konservativ" siden engang ca. 1983, men andre har da vist fra tid til anden gjort det, og det har jeg det sådan set ok med--eller: Jeg er vel nærmest ligeglad, for i sidste ende er "-isme"-etiketterne ufatteligt uinteressante, når de diskuteres uafhængigt af de langt mere fundamentale præmisser.
Men der er mange konservative tænkere, eller elementer i nogen konservativ tænkning, som jeg har betragtelig respekt for eller sympati med, og jeg tror da nok, at jeg & Adam Smith ville være noget mere enige med Edmund Burke over en flaske portvin i "Brooks'", end sidstnævnte ville være med de fleste i KF eller DF, der kalder sig konservative.
Den lærde professor Kurrild-Klitgaard har et problem - og det er vel derfor, at han er så fornærmet over Christian Skovs fremragende indlæg. For hvor mange liberale tænkere af betydning har vi i dette land? Ingen. De liberale må nøjes med Ole Birk - de borgerliges svar på Jeppesen. Ikke desto mindre har de liberale (bare tænk på tågehornet Norske!) erobret Det konservative Folkeparti, så de ægte konservative føler sig hjemløse. Til gengæld er Liberal Alliance i sin værdipolitik mere kulturradikal end ægte liberalt. Og så er der Dansk Folkeparti, der forener en gammeldags socialdemokratisme med konservatismens Gud, Konge og Fædreland. For slet ikke at tale om Venstre med den nationalliberale Søren Pind, der imidlertid er faldet til patten efter at han er blevet minister. Dansk politik er sandelig mudret. Men tilbage står, at trods perlerækken af konservative tænkere - hvor Christian Skov mærkværdigvis fuldstændig glemmer den fremragende Kasper Støvring - så mangler konservatismen et ægte konservativt parti .
"Den lærde professor Kurrild-Klitgaard har et problem - og det er vel derfor, at han er så fornærmet over Christian Skovs fremragende indlæg. For hvor mange liberale tænkere af betydning har vi i dette land? Ingen. ... Men tilbage står, at trods perlerækken af konservative tænkere - hvor Christian Skov mærkværdigvis fuldstændig glemmer den fremragende Kasper Støvring - så mangler konservatismen et ægte konservativt parti."
Jeg er ikke spor fornæmet. Jeg er bare forundret over, hvorfor en person, der åbenbart aspirerer til at være forsker (ovenikøbet indenfor en disciplin, der lægger vægt på dokumentation), kan være så uvidende eller ufunderet, når det gælder de ting, han skriver om.
Men den pseudonyme "Spur" kan da prøve at tage udfordringen op: Når der åbenbart er en "perlerække af konservative tænkere", kan vi så ikke få navn på dem & deres arbejder? Nævn gerne de væsentlige værker skrevet af de angiveligt mange i perlerækken af erklærede, danske konservative tænkere fra f.eks. de sidste 25 år? Evt. gerne nogle, der har opnået en minimal anerkendelse, der går ud over at sidde på et vandrehjem og prædike for hinanden, eller hvis fremmeste publikationer er mere end internet artikler på obskure domæner.
Dette er ikke et "mind game". Jeg ville faktisk ønske, at der var en lang række sådanne. Det kunne være spændende og frugtbart--både for debatten og for det borgerlige Danmark. Jeg må bare sige, at jeg trods en vis professionel og politisk interesse for emnet er aldeles uoverbevist p.t. Og så konservativ er jeg dog, at jeg ikke har smidt Popper på møddingen ...
Helt enig - altså i tanken fra CS, og også Spur - at der er behov for en ægte konservativ genrejsning. Jeg tvivler dog på at det nogensinde lader sig gøre at 'genrejse' det Konservative Folkeparti. At dømme ud fra kommentarer her på sitet, og på andre blogs som f.eks. Uriasposten virker det til at der er et behov for et parti der opfanger den intellektuelle del af DF og K, et parti for de national-konservative som fastholder en kulturkonservativ position, er kritiske overfor indvandringen, men som fører debatten på et sagligt niveau (i modsætning til DF der egentlig har mange gode holdninger, men ikke rigtigt formår at undgå en skinger og emotionel tone), et parti for de 'ægte' konservative der har forladt den synkende K-skude, der som CS rigtigt nok påpeger har lagt sig på maven for pragmatismen, og i den grad fejlet i at fastholde de konservative dyder.
PS. Korrektion: Naturligvis har Christian Skov ikke glemt Kasper Støvring. Det var Henrik Gade Jensen, som jeg havde i tankerne. Undskyld min tanketorsk!
@Kurrild-Klitgaard
Det var dog et mærkeligt spørgsmål. Vi har jo Søren Krarup, hvis forfatterskab ikke strækker sig 25, men hele 50 år tilbage, og hvis forfatterskab omfatter ca. 30 forskellige bøger. Jeg behøver vel ikke at remse dem alle op?
Af nyere konservative daskere tænkere vil jeg gerne fremhæve Kasper Støvring, der jo er aktuel med et nyt fremragende værk om fordelene ved en mono-kultur, som forhåbentligvis også bliver lanceret internationalt.
Det var dog et mærkeligt spørgsmål. Vi har jo Søren Krarup, hvis forfatterskab ikke strækker sig 25, men hele 50 år tilbage, og hvis forfatterskab omfatter ca. 30 forskellige bøger. Jeg behøver vel ikke at remse dem alle op?
Af nyere konservative daskere tænkere vil jeg gerne fremhæve Kasper Støvring, der jo er aktuel med et nyt fremragende værk om fordelene ved en mono-kultur, som forhåbentligvis også bliver lanceret internationalt.
@Spur:
Og med al respekt for Krarup (som jeg bestemt synes er en fin skribent og debattør) ville det så ikke også være synd at sige (eller ihvertfald en tilsnigelse som en generel karakteristik), at der er specielt meget originalt eller tungt i Krarups bøger? Tænksomme, indsigtsfulde, mange gode pointer man kan være enig i, o.s.v.--men vel næppe noget, der hæver sig voldsomt over debatbogs-niveauet.
Skal det forstås sådan, at en "perlerække af konservative forfattere", som (ifølge Skov) repræsenterer alt, hvad der skrives af borgerlig litteratur i Danmark, kan opsummeres som bestående af Søren Krarup og Kasper Støvring?
"Det var dog et mærkeligt spørgsmål. Vi har jo Søren Krarup, hvis forfatterskab ikke strækker sig 25, men hele 50 år tilbage, og hvis forfatterskab omfatter ca. 30 forskellige bøger. Jeg behøver vel ikke at remse dem alle op?
Af nyere konservative daskere tænkere vil jeg gerne fremhæve Kasper Støvring, der jo er aktuel med et nyt fremragende værk om fordelene ved en mono-kultur, som forhåbentligvis også bliver lanceret internationalt."
Og med al respekt for Krarup (som jeg bestemt synes er en fin skribent og debattør) ville det så ikke også være synd at sige (eller ihvertfald en tilsnigelse som en generel karakteristik), at der er specielt meget originalt eller tungt i Krarups bøger? Tænksomme, indsigtsfulde, mange gode pointer man kan være enig i, o.s.v.--men vel næppe noget, der hæver sig voldsomt over debatbogs-niveauet.
Hvad er det du vil have?
Er "debatbogs" niveau ikke godt nok for en professor? Eller er det abstrakte afhandlinger om politisk filosofi du efterspørger? For så må vide at intelligentsiaen er fuldstændig domineret af røde lejesvende og socialliberale eftersnakkere.
Støvring og Krarup formår at komme ud til et bredt publikum, men formår samtidig at få forfægtet og argumenteret for konservative og nationale synspunkter.
I samme ombæring kunne jeg også nævne et par andre danske konservative tænkere og skribenter;
1) Henrik Gade Jensen
2) Søren Hviid Pedersen
3) Henrik Jensen
Jeg ved stadig ikke om de skriver "tungt" nok til dig, men personligt sætter jeg da pris på det de har skrevet.
Er "debatbogs" niveau ikke godt nok for en professor? Eller er det abstrakte afhandlinger om politisk filosofi du efterspørger? For så må vide at intelligentsiaen er fuldstændig domineret af røde lejesvende og socialliberale eftersnakkere.
Støvring og Krarup formår at komme ud til et bredt publikum, men formår samtidig at få forfægtet og argumenteret for konservative og nationale synspunkter.
I samme ombæring kunne jeg også nævne et par andre danske konservative tænkere og skribenter;
1) Henrik Gade Jensen
2) Søren Hviid Pedersen
3) Henrik Jensen
Jeg ved stadig ikke om de skriver "tungt" nok til dig, men personligt sætter jeg da pris på det de har skrevet.
@Kurrild-Klitgaard
Krarups opgør med demokratismen var mig bekendt nyskabende, da hans bog udkom. Men hvis du havde levet i 1790erne, ville du så ikke have sagt nøjagtigt det samme om Burke?
PS. Hvor er alle de originale liberale danske tænkere iøvrigt henne - bortset fra dig selv, naturligvis?
Krarups opgør med demokratismen var mig bekendt nyskabende, da hans bog udkom. Men hvis du havde levet i 1790erne, ville du så ikke have sagt nøjagtigt det samme om Burke?
PS. Hvor er alle de originale liberale danske tænkere iøvrigt henne - bortset fra dig selv, naturligvis?
Skrevet af Spur,
Jeg forstår ikke din kritik af mig som værende "de borgerliges svar på Jeppesen", når du samtidig roser Krarup på denne måde for "Demokratisme". Nu er jeg fra landet og ikke fortrolig med at rose mig selv offentligt, men jeg bliver nødt til at påpege, at min bog, "Taberfabrikken", i hvert fald i en dansk kontekst er et mindst lige så "nyskabende" indslag i debatten i dag, som "Demokratisme" var i 1968.
Jeg siger ikke, at mine tanker i denne bog er originale i den forstand, at de aldrig er blevet tænkt før, men kunne Søren Krarup bestå denne udvidede originalitetseksamen, eller stod han ikke også på andres skuldre? Jeg siger blot, at sammensætningen af mine overvejelser og analyser i bogen, researchen bag og præsentationen af dem i en dansk sammenhæng er original. Og at der skulle være en "perlerække af konservative tænkere" i Danmark, som på dette område kan bryste sig af at have leveret mere end mig, vil jeg sandelig gerne have uddybet. Hvem består denne række af, udover Søren Krarup? Og hvor mange tanker - som ikke var der i forvejen, bl.a. p.g.a. Søren Krarups indsats - har Kasper Støvring egentlig tilført den danske debat?
Havde du egentlig anden pointe, end at du af en eller anden grund bare ikke kan lide mig? Har du læst min bog? Eller har du blot en idé om, hvad den indeholder (som du ikke har fundet frem lige nu ved en googling)?
Jeg forstår ikke din kritik af mig som værende "de borgerliges svar på Jeppesen", når du samtidig roser Krarup på denne måde for "Demokratisme". Nu er jeg fra landet og ikke fortrolig med at rose mig selv offentligt, men jeg bliver nødt til at påpege, at min bog, "Taberfabrikken", i hvert fald i en dansk kontekst er et mindst lige så "nyskabende" indslag i debatten i dag, som "Demokratisme" var i 1968.
Jeg siger ikke, at mine tanker i denne bog er originale i den forstand, at de aldrig er blevet tænkt før, men kunne Søren Krarup bestå denne udvidede originalitetseksamen, eller stod han ikke også på andres skuldre? Jeg siger blot, at sammensætningen af mine overvejelser og analyser i bogen, researchen bag og præsentationen af dem i en dansk sammenhæng er original. Og at der skulle være en "perlerække af konservative tænkere" i Danmark, som på dette område kan bryste sig af at have leveret mere end mig, vil jeg sandelig gerne have uddybet. Hvem består denne række af, udover Søren Krarup? Og hvor mange tanker - som ikke var der i forvejen, bl.a. p.g.a. Søren Krarups indsats - har Kasper Støvring egentlig tilført den danske debat?
Havde du egentlig anden pointe, end at du af en eller anden grund bare ikke kan lide mig? Har du læst min bog? Eller har du blot en idé om, hvad den indeholder (som du ikke har fundet frem lige nu ved en googling)?
"Krarups opgør med demokratismen var mig bekendt nyskabende, da hans bog udkom. Men hvis du havde levet i 1790erne, ville du så ikke have sagt nøjagtigt det samme om Burke? "
Interessant spørgsmål. Lad os begynde således: Jeg tror, at det er muligt at argumentere for, at havde Den Franske Revolution ikke efter 1790 udviklet sig, som den faktisk gjorde (jakobinerne, Terror-regimet, o.s.v.) og var Frankrig i stedet blevet, hvad det måske kunne have været under girondinerne (en slags krypto-demokratisk "mixed government", ikke ganske ulig Storbritannien), så ville meget færre have husket, endsige læst, Burke i dag. Det er ikke sagt som en nedvurdering af Burke (som jeg faktisk sætter stor pris på), men mere som en konstatering af, at hvis dét, han kritiserede i 1790, ikke efterfølgende var blevet så åbenlyst vanvittigt for så mange, kunne hans idehistoriske rolle meget vel have været en anden og mindre. Så ville mange liberale Whig'er--for det var jo, hvad Burke var--nok have "nøjedes" med Smith eller Hume eller andre fra den Skotske Oplysning, mens kontinental-europæiske statskonservative havde læst Joseph de Maistre og mere støvletrampende tyskere.
Men skræller man Den Franske Revolution ud af Burkes tanker om samme og ser på "essensen" i hans kritik, berettiger den så til at se ham som en stor og original tænker? Det mener jeg sådan set nok. Hans kritik af system-tænkning findes også hos Smith, ligesom hans fokus på common-sense og det evolutionært udviklede findes hos Hume, og jeg mener nok, at Burke er den "mindste" af de tre--men hans kritik af det, vi måske i dag ville kalde konstruktivistisk rationalisme, er mere fokuseret og mere politisk, så jo, jeg tror bestemt, at jeg i 1790 (eller i dag), selv uden Den Franske Revolution, ville synes, at Burke havde haft mange vigtige og originalt formulerede pointer.
"Hvor er alle de originale liberale danske tænkere iøvrigt henne - bortset fra dig selv, naturligvis? "
Jeg kunne sikkert godt og ret hurtigt lave en sådan liste--men hvis vi nu holder os til den aktuelle debat, så tager den afsæt i 1) Christian Skovs påstand om, at stort set al borgerlig litteratur, der skrives i DK er "konservativ", og 2) i Din påstand om, at der er en perlerække af danske konservative tænkere. Det har jeg flere gange bedt om eksempler på, og jeg har endog prøvet at konkretisere det (f.eks. en 25 års afgrænsning, mere end debatbogs niveau, ikke folk der eksplicit opfatter sig som noget andet end konservative, o.s.v.)--men Christian Skov må have for travlt med andre ting, eller også var han bare (igen) lidt hurtigere på aftrækkeren, end han kunne klare.
Så indtil videre har jeg kun set Sørlander, Støvring og Krarup nævnt, og dem "køber" jeg gerne--omend jeg vil sige, at man med Krarup altså så også sætter grænsen til at omfatte debatbøger af den noget mere "populære" karakter og muligvis må gå mere end 25 år tilbage for at finde noget egentligt originalt. Er det virkeligt alt, hvad der kan bringes på banen for at udgøre en "perlerække" af danske konservative tænkere, som tilsammen producerer "alt", hvad der skrives af "borgerlig litteratur"? I så fald ser det altså lidt ... skidt ud.
@Ole Birk Olesen
Både du og Jeppesen kommer fra landet, har været på Ekstra Bladet og optræder som smagsdommere på DR2. Så sammenligningen er vel ikke så skæv endda?
Jeg har endnu ikke læst din bog, så den kan jeg ikke udtale mig om, men der er vel ikke noget nyt i kritik af velfærdsstaten? Jeg mindes bl.a. en nu afdød tidligere chefredaktør for både Berlingeren og Børsen, som skrev en række bøger over det samme tema...
Hvad angår Søren Krarup, så skal man lige tænke på, at han udgav sine hovedværker i 60erne og 70erne, hvor tidsånden var en helt anden end i dag. Dengang stod han meget alene og talte eliten imod. Og på det tidspunkt var hans synspunkter meget originale i forhold til dem, der herskede på parnasset.
Hvad angår Kasper Støvring, så har Politiken ganske vist kaldt ham Søren Krarups arvtager, men det er næppe for at rose ham. Selv om de begge er nationalkonservative tænkere, så er der alligevel markant forskel på dem, hvad der i grunden ikke er så underligt, da Krarup er teolog og Støvring kulturforsker. Derfor er Støvring meget mere inspireret af Villy Sørensen end af Krarup. Og hvor Krarup naturligt nok lægger vægten på den danske kristendom, så focuserer Støvring på den danske kultur. Hertil kommer naturligvis, at Støvring ikke er polemiker som Krarup, men har en mere videnskabelig tilgang til sin emnekreds.
Bortset fra det, så mangler der et liberalt svar på Støvrings forsvar for nationalstaten og mono-kulturen. Men det kunne måske blive emnet for din næste bog, Ole Birk Olesen?
Både du og Jeppesen kommer fra landet, har været på Ekstra Bladet og optræder som smagsdommere på DR2. Så sammenligningen er vel ikke så skæv endda?
Jeg har endnu ikke læst din bog, så den kan jeg ikke udtale mig om, men der er vel ikke noget nyt i kritik af velfærdsstaten? Jeg mindes bl.a. en nu afdød tidligere chefredaktør for både Berlingeren og Børsen, som skrev en række bøger over det samme tema...
Hvad angår Søren Krarup, så skal man lige tænke på, at han udgav sine hovedværker i 60erne og 70erne, hvor tidsånden var en helt anden end i dag. Dengang stod han meget alene og talte eliten imod. Og på det tidspunkt var hans synspunkter meget originale i forhold til dem, der herskede på parnasset.
Hvad angår Kasper Støvring, så har Politiken ganske vist kaldt ham Søren Krarups arvtager, men det er næppe for at rose ham. Selv om de begge er nationalkonservative tænkere, så er der alligevel markant forskel på dem, hvad der i grunden ikke er så underligt, da Krarup er teolog og Støvring kulturforsker. Derfor er Støvring meget mere inspireret af Villy Sørensen end af Krarup. Og hvor Krarup naturligt nok lægger vægten på den danske kristendom, så focuserer Støvring på den danske kultur. Hertil kommer naturligvis, at Støvring ikke er polemiker som Krarup, men har en mere videnskabelig tilgang til sin emnekreds.
Bortset fra det, så mangler der et liberalt svar på Støvrings forsvar for nationalstaten og mono-kulturen. Men det kunne måske blive emnet for din næste bog, Ole Birk Olesen?
Jeg har endnu ikke læst din bog, så den kan jeg ikke udtale mig om, men der er vel ikke noget nyt i kritik af velfærdsstaten?Nej, men min kritik af velfærdsstaten som en forårsager af sociale problemer er ny i en dansk sammenhæng i 2007 (hvor bogen udkom). Visse kritikere af velfærdsstatens opbygning i Danmark i 50'erne havde gjort sig lignende sporadiske tanker, mens nutidige britiske og amerikanske kritikere har gjort det mere systematisk. Vil du hævde, at ingen før Søren Krarup i 1968 har kritiseret venstrefløjen og de kulturradikale?
Hvad angår Søren Krarup, så skal man lige tænke på, at han udgav sine hovedværker i 60erne og 70erne, hvor tidsånden var en helt anden end i dag. Dengang stod han meget alene og talte eliten imod. Og på det tidspunkt var hans synspunkter meget originale i forhold til dem, der herskede på parnasset.Og dog fik han sin bog udgivet via Gyldendal ... Men jeg synes sandt for dyden heller ikke, at tidsånden var med mine synspunkter, da jeg udgav "Taberfabrikken". Netop derfor følte jeg behov for at skrive den. Men du kan måske fortælle mig om en masse elitemennesker, som har banet vejen for, at jeg kunne påstå, at velfærdsstaten har gjort en mængde sociale problemer større i dens levetid? Hvem var det nu lige?
Bortset fra det, så mangler der et liberalt svar på Støvrings forsvar for nationalstaten og mono-kulturen. Men det kunne måske blive emnet for din næste bog, Ole Birk Olesen?Nej, den slags evner har jeg slet ikke. Jeg er jo "de borgerliges svar på Jeppesen", altså en art pauseklovn, så hvordan kan du tiltro mig det?
@Ole Birk Olesen
Jeg ved godt,at selv om det ikke er længe siden, at han døde, så er Henning Fonsmark desværre næsten glemt i dag, men det ville klæde dig,hvis du gav ham den kredit, som han - der var et ensomt liberalt fyrtårn i årtier i Danmark - fortjener. Herunder ikke mindst hans kritik af velfærdsstaten, som du har bygget videre på. Æres den der æres bør.
Jeg ved godt,at selv om det ikke er længe siden, at han døde, så er Henning Fonsmark desværre næsten glemt i dag, men det ville klæde dig,hvis du gav ham den kredit, som han - der var et ensomt liberalt fyrtårn i årtier i Danmark - fortjener. Herunder ikke mindst hans kritik af velfærdsstaten, som du har bygget videre på. Æres den der æres bør.
Jeg har den allerstørste respekt for Henning Fonsmark og hans kritik af velfærdsstaten, og det klæder dig ikke at lade som om, jeg ikke har det, blot fordi du gerne vil "vinde" i denne diskussion med mig.
Sandheden er, at jeg lærte meget af at læse hans to bøger "Historien om den danske utopi" og "Den suveræne dansker", da jeg gik i gymnasiet. Men det er faktisk ikke hans velfærdsstatskritik, som jeg bygger videre på i "Taberfabrikken", for Fonsmarks kritik handlede om noget andet end det, der var mit ærinde.
Jeg gætter på, at du ikke selv har læst ham, siden du ikke ved det.
Sandheden er, at jeg lærte meget af at læse hans to bøger "Historien om den danske utopi" og "Den suveræne dansker", da jeg gik i gymnasiet. Men det er faktisk ikke hans velfærdsstatskritik, som jeg bygger videre på i "Taberfabrikken", for Fonsmarks kritik handlede om noget andet end det, der var mit ærinde.
Jeg gætter på, at du ikke selv har læst ham, siden du ikke ved det.
@Ole Birk Olesen
Naturligvis har jeg læst Henning Fonsmark, men jeg har som nævnt ikke læst din bog endnu. Når jeg hiver denne afdøde hædersmands frem, så er det såmænd blot for konstatere, at du ikke var den første, der kritiserede velfærdsstaten. Det gjorde Fonsmarks tidsskrift Perspektiv skam helt tilbage i 50erne - og det samme gjorde iøvrigt Tidehverv, mens Søren Krarup legede og spillede fodbold for Fremad Amager. Men også Krarup har også gjort det senere med sin skarpe kritik af behandlersamfundet.
Men lad os slutte her, mens legen er god. Det startede med vore nye glimrende konservative tænkere, og endte desværre med Jeppesen. Det har Christian Skov ikke fortjent med sit fremragende indlæg. Men vi konservatve savner altså stadig et liberalt svar på konservatismens forsvar for nationalstat, kristendom, monarki og mono-kultur, så jeg håber da i al venskabelighed, at vores lille debat måske inspirerer dig til at spidse pennen.
Naturligvis har jeg læst Henning Fonsmark, men jeg har som nævnt ikke læst din bog endnu. Når jeg hiver denne afdøde hædersmands frem, så er det såmænd blot for konstatere, at du ikke var den første, der kritiserede velfærdsstaten. Det gjorde Fonsmarks tidsskrift Perspektiv skam helt tilbage i 50erne - og det samme gjorde iøvrigt Tidehverv, mens Søren Krarup legede og spillede fodbold for Fremad Amager. Men også Krarup har også gjort det senere med sin skarpe kritik af behandlersamfundet.
Men lad os slutte her, mens legen er god. Det startede med vore nye glimrende konservative tænkere, og endte desværre med Jeppesen. Det har Christian Skov ikke fortjent med sit fremragende indlæg. Men vi konservatve savner altså stadig et liberalt svar på konservatismens forsvar for nationalstat, kristendom, monarki og mono-kultur, så jeg håber da i al venskabelighed, at vores lille debat måske inspirerer dig til at spidse pennen.
Når jeg hiver denne afdøde hædersmands frem, så er det såmænd blot for konstatere, at du ikke var den første, der kritiserede velfærdsstaten.Nej, men det hævdede jeg da sandelig heller ikke i det svar, som fik dig til at skrive så stupidt om mit forhold til Henning Fonsmark. Jeg skrev direkte:
[...] min kritik af velfærdsstaten som en forårsager af sociale problemer er ny i en dansk sammenhæng i 2007 (hvor bogen udkom).At denne kritik ikke tager sit afsæt i noget, som Henning Fonsmark har skrevet, burde du vide, hvis du vitterligt har læst ham.
Spørgsmålet er vel om der er nogen grund til at genrejse det borgerlige Danmark.
Måske vil det være bedre med nytænkning på alle områder. Et borgerligt Danmark kan aldrig blive det samme som det var for 100 år siden, eller for den sags skyld for 10 år siden.
Liberal betyder frihed - for mig, altså skal man arbejde hen imod frihed og ikke noget som helst andet. Det betyder selvfølgelig mange ting også at alle skal yde noget, ellers vil dem der yder være at sammenligne med slaver og det er jo ikke frihed.
Måske vil det være bedre med nytænkning på alle områder. Et borgerligt Danmark kan aldrig blive det samme som det var for 100 år siden, eller for den sags skyld for 10 år siden.
Liberal betyder frihed - for mig, altså skal man arbejde hen imod frihed og ikke noget som helst andet. Det betyder selvfølgelig mange ting også at alle skal yde noget, ellers vil dem der yder være at sammenligne med slaver og det er jo ikke frihed.
Skrevet af Kun en ting at sige:
Liberal Alliance- Danmarks Eneste Liberale Parti!
Liberal Alliance- Danmarks Eneste Liberale Parti!
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 6 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
19 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 5 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 15 timer og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 7 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 16 timer og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 4 timer og 59 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 1 time og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 1 time og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 10 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 1 time og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 9 timer og 59 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 15 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 1 time og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 8 timer og 27 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 8 timer og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 1 time og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Nyeste video
|
Om Christian Skov Historiker, redaktør for Årsskriftet Critique www.critique.ksaa.dk Se Christian Skovs profil eller Følg Christian Skov |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 143 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 117 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 112 klik
Techcrunch om iværksætterskatten! 25/05 16:26 - 60 klik
"Høyresiden har hatt rett" -Aftenposten 25/05 13:50 - 53 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 926 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 735 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 470 klik
Klummer
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |