Provinsen styrtbløder og den politiske elite løfter ikke en finger. Danmark består, men overlever samfundet?
Dansk politik er et skræmmeeksempel på, hvordan geografiske randområder i effektiviseringens og de kortsigtede gevinsters navn, ofres for centerøkonomiens logik og behov. Således behøver man eksempelvis ikke en akademisk grad i fremtidsforskning for at vurdere konsekvenserne af den igangværende flugt fra provinsen til København.
Processen er til dels en følge af globaliseringen, hvorefter et lille land som Danmark næsten pr. definition kun kan bære ét økonomisk kraftcenter. Men kunne man ikke sideløbende hermed have prioriteret at opretholde den integritet og sammenhængskraft, som eksistensen af landsamfund og småbyer engang var udtryk for. En strategi der, trods prisen og besværet, ville øge chancen for at provinsens randområder kunne overleve?
http://jyllands-posten.dk/blogs/jakobterp/ECE7091631/Kan-man-effektivisere-et-samfund-ihjel/
Kommunalreformen fra 2007 er et godt eksempel på den tendens til centralisering, der ikke har gjort det lettere at fremtidssikre de mindre bysamfund. Tværtimod opmuntrer de større politiske enheder til yderligere centralisering, samtidig med at den demokratiske dialog mellem rådhuse og lokalområder får det sværere.
Hvor mange promiller af Danmarks bruttonationalprodukt ville det mon koste, eksempelvis at opretholde en decentraliseret skolestruktur? Hold den omkostning op mod hvad det i løbet af få generationer har af konsekvenser, at de små samfund mister den sammenhængskraft og integritet som den lokale skole sikrer.
(Har vi i øvrigt ikke fortsat den McKinsey-rapport tilgode, der fortæller, hvorvidt centraliseringen er medvirkende til den politiske og ledelsesmæssige ansvarsforflygtigelse som i årtier har præget folkeskolen - og undergravet kvaliteten i uddannelsessystemet over en bred kam?)
Et andet eksempel er planlovens fremelskning af store butiksenheder, med deraf følgende butiksdød i de små bysamfund. Hvor mange procent er det vi som forbrugere har sparet ved nu kun at kunne vælge mellem COOP og Dansk Supermarked? Trods den åbenlyse mangel på konkurrence mellem de to oligarki-virksomheder er det givetvis en del, men har det været omkostningerne værd?
Man kunne, ironisk nok, få den mistanke, at konkurrencen mellem de to små købmænd i den nu komaramte, tidligere provinsby, var noget hårdere end den der i dag hersker mellem de to dagligvare-mastodonter, der forlængst har delt markedet mellem sig….
Det skal retfærdigvis tilføjes, at udviklingen i butiksstrukturen også er tæt knyttet op på udviklingen i erhvervsstrukturen og elimineringen af den hjemmegående husmor. Fra politisk side har man dog ikke ligget på den lade side i.f.t. at fremelske de større enheder.
