Med et 'snedigt' lille kunstgreb drejer Erwin Neutzsky-Wullf integrations-diskussionen på hovedet, og sætter en let(tere)genkendelig faktor ind i den efterhånden uløselige ligning.
I hans overskuelige kronik bliver jyder i København gjort til problemet. De vælter ind med sære vaner, sært sprog og sær påklædning. Man skal vist ha' været rigtigt meget til julefrokost for ikke at læse mellem linierne!
Det bliver fnisemorsomt på den efterhånden gennemslidte måde - i relativitetens navn skifter man blå ud med grøn, og glemmer alle mellemregningerne... summen på bundlinien er jo givet på forhånd, og skulle noget undervejs vise sig ikke at stemme, så ignorerer man det bare.
Ikke et eneste sted berører han reelle og presente problemstillinger, som adskiller virkelighedens integrationsproblemer fra hans til-lejligheden-opfundne 'jydeproblem', og endnu engang bidrager EWN blot med en bette hjerneprut, der nok havde gjort sig bedre som morsomt indslag nede i satanistklubben.