Belastet af flere år i udlandet i flere omgange, har jeg umådeligt frustrerende observeret hvordan vi Danskere gradvist igennem årene har flyttet grænserne for hvad der er "acceptabelt" og "menneskeligt korrekt".
Eksempelvis bliver LA ofte omtalt som et ultraliberalt parti, og brugt som et skræmmescenarie af de røde og endda de såkaldte midterpartier, omkring hvor farlig LA er for solidariteten, samt det nye buzzword sammenhængskraften.
Dette er laterligt da der intet ultra er ved LA uden for landets graenser.
Når jeg engang imellem er så heldig at have en mere venstreorienteret person til bords der ikke har haft længerevarende udlandsophold, nyder jeg gerne en god diskussion hvor jeg kan lære at forstå hvordan den politiske agenda har ændret hvad der er rigtigt at mene eller hvad der er politisk ukorrekt.
Baseret paa det vil jeg påstå at de sidste årtiers gradvise hjernevask af os (DK og derefter EU) nu er en langt højere trussel mod den såkaldte sammenhængskraft, end en større forskel mellem mennesker ville have.
Det er forfærdeligt at opleve hvordan det politiske korrekte sprog har ændret sig uden indholdet har ændret sig, enten fordi en betegnelse opfattes negativ af folket (sikkert fordi den er det) eller fordi man er frygteligt bange for at kalde en spade for en spade.
Lige nu ser vi et par ministerier der skifter navn (hvilket koster mill af gode Danske kroner) ikke fordi der ligger en markant ændret strategi der ikke kan forenes med det tidligere navn, men fordi man håber man kan opnå goodwill uden at ændre noget markant.
Ligesom meget andet i den nuværende regering er det tale uden indhold.
Af nyere sprogøvelser er også ændringen fra Betalingsring til Trængselsafgift (og ordet afgift ryger nok også snart) Hjernevasken er startet også her.
Specifik indvandrerbaggrund er blevet til "af anden end Dansk herkomst"
Skat på vand, varme, el osv er blevet til Grønne Afgifter, fordi med Grønne Afgifter er alt tilladt, hvis man klager over Grønne Afgifter er man automatisk imod at redde kloden.
I den seneste diskussion omkring nedsættelse af takster på offentlig transport, er nedsættelser nu magisk blevet til takstjusteringer der betyder det i højere grad kan betale sig at benytte offentlig transport.
Hmmm lur mig om det ikke ender med at blive en yderligere forhøjelse af biltskatter (øh grønne bilafgifter selvfølgelig) da vi Danskere jo har det bedre med adfærdsregulerende straffe end en gulerod for at gøre det "rigtige"
Kommunekontoret er blevet til "Borgerservice" hvilket det ikke er, da du ikke kan arbejde fuldtid og samtidigt kontakte Borgerservice uden at ringe privat fra arbejdet eller benytte frokostpausen, åbningstiderne er nemlig ikke lavet for mennesker der arbejder.
Solidaritet er blevet til sammenhængskraft, fordi Solidaritet er et slidt fagforeningsord der betyder alle andre end os, hvorimod sammenhængningskraft er en moderne måde at sige til dem der har ondt i skatten, at de koster sammenhængen i staten.
Generationsskifte skatter for milliarder og nye afgifter bliver til " bare at bidrage en smule mere" (en lille bitte smule) hvorimod en 1% udgiftstigning i det offentlige -altså oven i inflation - bliver til blodbad af besparelser.
Den offentlige sektor bliver til velfærd, og nåde til dem der udfordrer velfærd.
Fra at have været et klogt land med dygtige mennesker, både i håndværk og fundamental uddannelse, og med en høj moral der var velset og velkommen i udlandet, er vi gradvist blevet et discountland af gør-det-selv mennesker der lærer vores børn de ikke må konkurrere af frygt for dem der ikke vinder får livsvarige sår paa sjaelen.
Da vi er blevet fortalt igennem mange år at staten har et kæmpe ansvar for vores liv, og dette er retfærdiggjort igennem verdens højeste skatter ( incl afgifter og moms, hvilket også er skatter) er vi nødsaget til at leve vores liv igennem klager, vi kan ikke længere tage ansvaret for de ældre, skoler, børnehaver osv selv og i visse tilfælde har vi ej eller råd.
Alt skal være lige dårligt, for hvis vi ikke fastholdt det princip ville der jo være nogen der var elite - fy for søren - det gik jo af mode for mange år siden.
I denne lange forandring fra at "enhver er sin egen lykkes smed" til " alle skal være lige med laveste fællesnævner sat af staten" syntes vi at have ramt et midlertidigt loft (eller gulv) i EB's nystartede tema om at de "rige" skal have færre goder.
Dette skyldes sikkert at man ikke endnu har fundet de acceptable formuleringer omkring hvorfor de mest bidragene skal have mindst.
Jeg er overbevist om sympatien er der, men vi er nok nogle år væk fra at være hjernevaskede nok til at acceptere dette.
Jeg tror også at selv de mest inkarnerede generøse millionære nu tøver en kende ved landets ledelse i den grad har udvist manglende sammenhængningskraft i forhold til moral.
Venstrefløjen har i den grad været bedre til at gøre os skyldige ved "forkerte meninger" end dem til højre, selv de Konservative er faldet til patten hvilket dog afspejler deres meningsmålinger heldigvis.
Konservative har selv forfaldet til venstrefløjens sprogbrug, selv om de burde vide bedre. Skattestop på boliger er magisk blevet til skattelettelser og endog forgyldelse, fordi alle ikke ejer boliger, dvs alle er ikke lige dårligt stillet, og Konservative - selv om de er imod øget skatter på boliger - har ikke formået at fortælle historien om at et skattestop ikke er en lettelse.
Til sidst, for dem af jer der nåede så langt, kommer lige det sidste bedrag fra venstrefløjen, fattigdomsydelser.
Uden at skulle forholde mig til religion (jeg tror på det hele) er der en masse i religionens hellige ord, underlige beslutninger der - når argumenter løber tør - kan begrundes i herrens ord, og så er den diskussion slut.
Øzlem har en lignende taktik, kan det ikke bevises så råber vi højt at der altså er fattige, og enhver der udfordrer dette er latterlige, lige så latterlige som dem der udfordrer Gud eller formanden for lærerforeningen, og det er ondt at påstå noget andet.
Øzlem selvfølgelig er der fattige, færre i DK end mange andre steder og sansynligvis ikke dem du så desperat leder efter.
Desuden findes der sikkert ikke et menneske i Danmark der ikke har sympati eller hjælpsomhedsinstinkt mod de fattige.
De skal bare ikke findes i kontanthjælps systemet, det er dem der er faldet udenfor.
Hvis der er mennesker der i løbet af de seneste 10 år ikke har haft arbejde, er det enten fordi de ikke kan eller ikke vil.
Dem der ikke kan er en case som samfundet burde træffe beslutning om at tilbyde et ordentligt liv, jeg tror faktisk vi kunne indsamle nok penge frivilligt til at sørge for det sker.
Dem der ikke vil er problemet, hvad kalder vi dem?
Det er kun et problem fordi det er ikke bare et valg ikke at arbejde, det er også et valg om at blive forsørget af dem der arbejder, her hopper kæden helt af og der er ingen, selv ikke LA ultraliberalisterne, der tør tale om dem, vi ændrer samtalen til alle dem der gerne vil arbejde men der er ikke arbejde at få.
Sammenhængskraften falder sammen når dem der bidrager oplever at bidragene tilfalder dem der ikke vil, det er uretfærdigt og ondt.
Hvis man bruger lidt tid på K10 vil man se en masse energi der bliver brugt på taktiske vurderinger omkring hvordan man får mere gratis og forbereder sig til samtaler med sig sagsbehandler for at retfærdiggøre tilskud, i stedet for at søge gode råd til at få et arbejde.
Faktisk har jeg ikke set et eneste indlæg omkring det at få et arbejde.
Jeg ser også diagnoser på sygdomme jeg ikke anede eksisterede (det betyder jo ikke de ikke eksisterer eller er reelle) og det meste af tiden synes folk at være lettede over at få en diagnose som årsag til ikke at arbejde.
ADHD synes at være mode diagnosen, tidligere var det vist stress - iøvrigt mener jeg at have haft, og have begge dele, men måske er det bare at være travl og have masser af energi.
Slut pointe for dem der blev ved mig hele vejen er at det er tid de blå kom ud af skoene og gjorde det sprogligt acceptabelt at tale om konkurence evne, profit, elite, dygtighed, at staten skal koste mindre end landets profit, finde vores plads i klima politik, sænke indkomstskat og dermed minimumlønning så vi kan få alle i arbejde, belønne innovativitet, belønne flid, definere fattigdom, definere rig, sætte folket over politikkere, definere fremtidens velfærdsstat. Et forslag kunne være at betegne firmaer eller personer som "velfærdsskabende" eller " velfærdsbrugende" dvs kalde en skovl for en skovl, det er ikke mindre fornærmende end at kalde Mc Donalds skatteunddragerne og måske ville politikkere tænke sig om før de talte.
