Kernekraft har siden 1970’erne været et ganske upopulært og politisk ukorrekt emne i Danmark, og i Danmark besluttede vi i 1985 helt at droppe tankerne i kernekraft. I 1999 lykkedes det modstandere i norden, at få lukket Barsebäck, og siden dér har der i Danmark kun ganske sjældent været en debat i gang omkring hvorvidt kernekraft er godt eller skidt. Modstanderne siger at det er en farlig, dyr, ikke-bæredygtig og unødvendig teknologi med uacceptable risici for miljøet og mennesker. Men har de overhovet ret?
Kernekraft farligt? En reaktorulykke med ca. 40 akutte dødsfald (Chernobyl) har gjort mange til modstandere af kernekraft. Internationale undersøgelser (fra WHO og IAEA) viser, at angsten er ubegrundet. Det er blevet skønnet at der kan være tale om ca. 30.000 ekstra kræftdødsfald på verdensplan i løbet af 50 år efter ulykken. Det svarer til omkring 0,2 promille af den normale cancer-frekvens. I selve Chernobyl-området skønnes kræfthyppigheden at kunne stige med 1%. Sådanne risici er forsvindende små i sammenligning med andre risici, vi accepterer uden tøven. At over 200.000 mennesker dræbes hver år i vejtrafikken verden over, afskrækker de færreste fra at køre bil. At over 10.000 kulminearbejdere hvert år dræbes i mineulykker bliver sjældent brugt som argument for afvikling af kulproduktion. At over 2000 mennesker i 1996 omkom ved flystyrt, afskrækker kun få fra at flyve. Til dette skal også nævnes, at en reaktorulykke som den i Chernobyl, aldrig ville kunne ske med nutidens reaktorer, som er meget mere sikre end de var dengang.
Ligeledes har der været skræmmekampagner i gang, efter at kraftværket Fukushima i Japan, der efter både et jordskælv der målte omkring de 9 på richterskalaen, og efterfølgende blev ramt af en tsunami, led stor skade og lækkede og udsendte skadelige radioaktive stråler. Men også her havde vi tale om et kraftværk der var mere end 40 år gammelt. De nyeste værker er alt fra indbrud til terrorsikrede og ingen af disse ting vil kunne ske med nye værker. Derfor er det synd at folk der ikke er så opdaterede på kernekraften, får den opfattelse.
Kernekraft dyrt? Jeg kan ikke forstå at nogen kalder det dyrt. Energi fra kernekraft er den billigste energikilde der findes. Når man indregner prisen for at bygge et kernekraftværk, lønomkostninger, deponering, og hvad der ellers er af udgifter til uran osv., ender man med en pris på 27-30 øre/kWh. Sammenlignet koster kul 33-40, naturgas 33-41, biomasse 72, sol 600, vind 48-64 (havvindmøller). Selv hvis prisen på uran skulle stige voldsomt, vil det kun have en meget lille effekt på priserne, da de primære udgifter til et kernekraftværk, er kapitalomkostninger og lønninger, og altså ikke uranen. Modsat er det med de fossile brændsler, hvor en prisændring vil have en kæmpe effekt på elpriserne. Dette er specielt vigtigt at have for øje, eftersom at de lande vi køber fossile brændsler fra, er nationer som vi ikke ligefrem har størst tiltro til.
Kernekraft ikke bæredygtigt? Hvis vi ser på bæredygtighed, som et udtryk for en teknologis slid på naturgrundlaget, giver det ikke den helt store mening at sige at det ikke er bæredygtigt. Der er omkring lige så meget uran som der er kobber og tin, og der er 40 gange mere end der er sølv. Nye reaktorer vil kunne udnytte langt mere af den tilgængelige uran end de gamle gør i dag. Thorium findes i meget større mængder end uran, og kan også bruges helt op som atombrændsel. Uran kan også udvindes fra havvand, men det er endnu ikke rentabelt at gøre det. Alt i alt, vil der altså være nok materiale, til at vi kan klare os i mange tusinde år med kernekraft. Noget som man ikke kan sige om mange andre energikilder. Ser vi på bæredygtighed med en økonomisk og social synsvinkel, så er det klart at kernekraft er yderst bæredygtigt. Kernekraft kan i modsætning til de fleste andre energiformer, efterkomme samfundets og borgernes behov og udfoldelsestrang i nutiden og i fremtiden. Først og fremmest er det en vigtig pointe, at vi snart løber tør for fossile brændsler som kul og olie. Samtidig forventes verdens energiforbrug (og dermed også Danmarks) at stige til mere end det dobbelte inden år 2100 (siden 1974 er verdens samlede el-forbrug steget med 120%). Vedvarende energi kan ikke, med økonomisk rimelighed, forventes at dække mere end en tredjedel af forbruget til den tid. Og så er tallet endda sat højt. Kernekraft vil ligeledes skabe højt betalte jobs, der bliver i landet, og el-priserne for borgerne i landet vil falde, så Danmarks købekraft bliver større. Det må man da kalde bæredygtighed!
Til sidst må jeg da også bare sige, at bekymringerne for miljø og mennesker er fuldstændigt ubegrundede. Selvfølgelig er der ingen ting der er perfekte, men sammenlignet med alternativerne, har man intet at være bekymret for.
Jeg mener derfor at kunne konkluderer, at kernekraft på ingen måde er en unødvendig teknologi – derimod er det fuldstændigt nødvendigt at vi tager debatten om en indførsel af kernekraft i Danmark. Danmark vil blive langt bedre stillet ved at indføre kernekraft, både når det gælder sikkerhed, økonomi og bæredygtighed. Jeg håber derfor at disse ord, vil være inspirerende og motiverende for at starte en debat i Danmark. Atomkraft – ja tak!
Alexander Ryle, tilhænger af kernekraft
Se evt. nedenstående DR udsendelse:
http://www.youtube.com/watch?v=wQ6CNm5Eo4M
http://www.youtube.com/watch?v=ivH_6
